Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet eksempelklausuler

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget stiller ikke krav til erhvervslivet, som derfor kun vil opleve begrænsede økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Det vurderes, at de administrative konsekven- ser for erhvervslivet vil være under 4 mio. kr. årligt. Lovfor- slaget stiller kun krav til offentlige myndigheder om at kun- ne modtage og håndtere elektroniske fakturaer sendt i hen- hold til begge standarder. Erhvervslivet får mulighed for selv at vælge, om de ønsker at benytte den nuværende dan- ske datastandard (OIOUBL) eller den nye europæiske data- standard (CEN EN/PEPPOL BIS), når der foretages elektro- nisk fakturering til blandt andet offentlige myndigheder. Det må forventes, at erhvervslivet vil bevæge sig i retning af den europæiske standard, da denne vil understøtte forretnings- processer i EU, og samtidig understøtte blandt andet offent- lige myndigheders krav til elektronisk samhandel i Dan- mark. På det danske marked opererer flere serviceleverandører, som understøtter afsendelsen og modtagelsen af elektroniske samhandelsdokumenter. Flere af disse leverandører under- støtter allerede nu både europæiske og internationale data- standarder. Kravet om anvendelse af en europæisk standard for elektronisk fakturering vurderes at ville skabe mere kon- kurrence blandt leverandører. Det forventes, at serviceleve- randører, der i dag kun understøtter den danske datastandard (OIOUBL) vil migrere mod en europæisk standard (CEN EN/PEPPOL BIS), således at disse serviceleverandører i fremtiden kan understøtte krav om europæiske datastandar- der fra blandt andet offentlige myndigheder i Danmark. Der vurderes at være mindre efterlevelseskonsekvenser ved lovforslaget, da de danske serviceleverandører i forve- jen understøtter den danske datastandard (OIOUBL), men forventeligt gradvist vil omstille sig til den europæiske stan- dard. Dette skyldes den øgede konkurrence på markedet, som lovforslaget vil medføre, og ikke lovmæssige krav på- lagt serviceleverandører. Der åbnes med lovgivningen op for understøttelse af en ny datastandard på et dansk marked, som er meget modent på elektronisk samhandel, når der sammenlignes på EU-plan. Der vil med tiden kunne opnås besparelser, når elektronisk samhandel over europæiske grænser for alvor vinder frem. Erhvervsministeriet vurderer, at principperne for agil er- hvervsrettet vurdering ikke er relevante for lovforslaget, da lovforslaget ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og for- retningsm...
Sample 1
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget stiller ikke krav til erhvervslivet, som derfor ikke vil opleve økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Lovforslaget stiller kun krav til offentlige myndigheder om at kunne modtage og håndtere elektroniske fakturaer sendt i henhold til begge standarder. Erhvervslivet får mulighed for selv at vælge, om de ønsker at benytte den nuværende danske datastandard (OIOUBL) eller den nye europæiske datastandard (CEN EN/PEPPOL BIS), når der foretages elektronisk fakturering til blandt andet offentlige myndigheder. Det må forventes, at erhvervslivet vil bevæge sig i retning af den europæiske standard, da denne vil understøtte forretningsprocesser i EU, og samtidig understøtte blandt andet offentlige myndigheders krav til elektronisk samhandel i Danmark. På det danske marked opererer flere serviceleverandører, som understøtter afsendelsen og modtagelsen af elektroniske samhandelsdokumenter. Flere af disse leverandører understøtter allerede nu både europæiske og internationale datastandarder. Kravet om anvendelse af en europæisk standard for elektronisk fakturering vurderes at ville skabe mere konkurrence blandt leverandører. Det forventes, at serviceleverandører, der i dag kun understøtter den danske datastandard (OIOUBL) vil migrere mod en europæisk standard (CEN EN/PEPPOL BIS), således at disse serviceleverandører i fremtiden kan understøtte krav om europæiske datastandarder fra blandt andet offentlige myndigheder i Danmark. Der vurderes at være mindre efterlevelseskonsekvenser ved lovforslaget, da de danske serviceleverandører i forvejen understøtter den danske datastandard (OIOUBL), men forventeligt gradvist vil omstille sig til den europæiske standard. Dette skyldes den øgede konkurrence på markedet, som lovforslaget vil medføre, og ikke lovmæssige krav pålagt serviceleverandører. Der åbnes med lovgivningen op for understøttelse af en ny datastandard på et dansk marked, som er meget modent på elektronisk samhandel, når der sammenlignes på EU-plan. Der vil med tiden kunne opnås besparelser, når elektronisk samhandel over europæiske grænser for alvor vinder frem.
Sample 1
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser af betyd- ning for erhvervslivet, og det har ikke administrative konse- kvenser for erhvervslivet.
Sample 1
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget vil have mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Klager er i dag forpligtet til, senest samtidig med indgivelse af klage til Klagenævnet, skriftligt at underrette ordregiveren om den påståede overtrædelse. Som noget nyt skal underretningen indeholde oplysning om, hvorvidt klagen har automatisk opsættende virkning, eller om der begæres opsættende virkning ved indgivelsen af klagen. Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af det relativt begrænsede antal klager, der indgives for Klagenævnet. I 2008 blev der således indbragt 84 klager for Klagenævnet. Selvom antallet af sager for Klagenævnet forventes at stige 10 pct. som følge af implementeringen af kontroldirektiverne, er det fortsat meget få virksomheder, der berøres af bestemmelsen. Ordregiveren vil ofte være en offentlig virksomhed, men særligt forsyningsvirksomheder kan også være private virksomheder. For de relativt få private ordregivere får forslaget tilsvarende konsekvenser som de ovenfor beskrevne konsekvenser for offentlige ordregivere. De økonomiske og administrative byrder Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget har derfor ikke været forelagt virksomhedspanelet.
Sample 1
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. I relation til økonomiske konsekvenser for erhvervslivet indgår disse hovedsageligt i den samfundsøkonomiske analyse som kvalitative parametre, idet konsekvenserne for erhvervslivet primært består af dynamiske og afledte effekter, som er svære at opgøre. De dynamiske og afledte gevinster er beskrevet i den samfundsøkonomiske analyse, og vil øges, såfremt besparelserne som følge af Aftalen resulterer i lavere brugerafgifter. Desuden vil de midler, der indskydes i Greenland Venture og Vækstfonden som følge af Aftalen også yderligere bidrage til de dynamiske effekter i positiv retning.
Sample 1

Related to Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden 1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 48 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer.

  • Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige forsikringen skriftligt senest en måned før hoved- forfald. • Du kan også opsige forsikringen med 30 dages skriftlig varsel til udgangen af en kalendermåned mod at betale et mindre gebyr. • Efter enhver anmeldt skade kan du indtil 14 dage efter, at vi har udbetalt erstatning eller afvist skaden, opsige forsikringen med 14 dages skriftlig varsel.

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Du har pligt til at give Europæiske ERV alle informationer, der kan belyse sagen, og er forpligtet til at udfylde en skadeanmeldelse, levere relevante dokumenter, herunder skriftlig sagsfremstilling m.v. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indeha- ver af et kreditkort.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af: