Centralkommunernes Transmissionsselskab

Centralkommunernes Transmissionsselskab

Til CTR’s bestyrelse

Det bemærkes, at Aftale med ARC skal 1. behandles under hhv. pkt. 6 og Lånoptagelse skal 2. behandles under pkt. 6.

Vedtagelse kræver, at mindst 6 medlemmer stemmer for, jf. vedtægtens § 13 a og b.

Bestyrelsesmedlemmer, der ikke kan deltage, bedes derfor sikre, at deres suppleant deltager.

Efter aftale med formanden for CTR’s bestyrelse indkaldes der herved til be- styrelsesmøde i CTR

25. marts 2021 kl. 08.00 – 12.00

Mødet bliver afholdt i Teams.

1. Referat fra bestyrelsesmøde d. 2. december 2020

2. Orientering fra CTR’s direktion

Bilag 2. Orientering - FORTROLIG Bilag 2.1. Notat: Hvad sker netop nu? Bilag 2.2. Energisager i pressen Bilag 2.3. CTR-årsstatus 2020‌‌‌

3. Rammebevilling for anlægssager, revision af planlægningsoverslag

Bilag 3. Indstilling‌

Bilag 3.1. Rammebevilling, anlægssager

Bilag 3.2. Rammebevilling, immaterielle anlægsaktiver

4. Regnskabsprognose 1 for 2021

Bilag 4. Indstilling‌

Bilag 4.1. Redegørelse

17-03-2021

X.xx.: 200202/103475 BE21-1 - KEH/ck

5. Sammenlignelige CO2 mål

Bilag 5. Indstilling

6. Aftale med ARC, 1. behandling

Bilag 6. Indstilling

Bilag 6.1. Aftale – FORTROLIG

7. Lånoptagelse, 2. behandling

Bilag 7. Indstilling

8. Orientering om varmepriser

Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S

Xxxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxxxxxxxxxx

Tlf. 0000 0000

Fax 0000 0000

E-mail: xxx@xxx.xx xxx.xxx.xx

Bilag 8. Orientering om varmepriser

Bilag 8.1. Orientering om varmepriser til CTR’s bestyrelse Bilag 8.2. Sammenligning af varmetariffer 2021‌

9. Orientering om status på lejeaftaler, grunde og servitutter

Bilag 9. Orientering

10. Orientering om øvrige aftaler med producenterne

Bilag 10. Orientering

11. Bæredygtighedsaspekter ved anvendelse af halm til energiproduk- tion

Bilag 11. Orientering

Bilag 11.1. Notat om bæredygtighedsaspekter

12. Fortroligt materiale

13. Eventuelt

14. Næste møde

Er fastlagt til d. 19. maj 2021 kl. 08.00 – 10.00 hos ARC

BESTYRELSENS STRATEGIMØDE

a. CTR’s identitet

b. ARC, Carbon Capture

c. Ørsted, Power to X

d. FFH50

Venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/103947
Bilag Til:	2 ORIENTERING	Til dagsordenens punkt 2 Web		N

EMNE: ORIENTERING FRA CTR’S DIREKTION

Personaleforhold - FORTROLIGT

Årlig orientering om sociale klausuler

I 2014 blev der indført en forpligtelse for offentlige ordregivere til at overveje sociale klausuler i of- fentlige udbud. CTR har siden vedtagelsen bestyrelsen i 2014 gjort brug af et sæt sociale klausu- ler indeholdende krav til danske løn- og arbejdsvilkår, samfundsansvar og praktik- og uddannel- sespladser ved udbud over en vis størrelse. I 2019 vedtog bestyrelsen ændrede tærskelværdier på baggrund af anbefalinger fra Konkurrence- og forbrugerstyrelsens vejledning. Klausulerne er en fast del af alle CTR’s kontrakter og konkurrence- og forbrugerstyrelsen har ikke ændret anbefalin- ger siden da. Generelt set accepteres klausulerne af størstedelen af vores leverandører, men spe- cielt større selskaber ønsker egne købsbetingelser herunder egne sociale klausuler.

CO2 neutralt 2025

Som opfølgning på bestyrelsesbeslutning d. 4. december har CTR har igangsat et projekt i samar- bejde med Rambøll for at screene muligheder i forhold til placering, behov, økonomi, og CO2 ud- ledning sammenlignet med eksisterende anlæg. Indledningsvist gennemgås mulige Varmeakku- muleringsløsninger i Gladsaxe (GLC2) og i Gentofte (NYC), samt varmepumper på transmissions- nettet på nordstrengen. Desuden kigges der i samarbejde med Xxxxxx på elkedler, gaskedler og varmpumper til aflastning af anlæg på HC Ørstedværket.

Energi på Tværs (EPT)

Energi på Tværs havde oprindeligt kun bevilling frem til og med 2021. På mødet i januar blev det besluttet, at forlænge bevillingen 2 år frem til 2023, med den begrundelse, at DK2020 løber til og med 2023 og har som hovedsigte at understøtte strategisk energiplanlægning i kommunerne. For- syningsviksomhederne er ikke med i DK2020, men EPT har sikret en stærk koordinering, som og- så vil være yderst relevant i hele projektperioden for DK2020.

Både forsyningsselskaber, Kommuner og Region Hovedstaden var positive for en forlængelse af EPT.

Geotermi

Anlægget på Margretheholmen ligger fortsat i bero og afventer udviklingen af rettighedshavere i hovedstadsområdet.

Geoop har rettet henvendelse til Hovedstadens Geotermiske Samarbejde HGS med henblik på at indlede forhandlinger om en overtagelse af anlægget og en fremtidig kommerciel varmeaftale med CTR, VEKS og HOFOR. HGS er åbne over for en overdragelse forudsat, der er enighed om en god business case og forudsat, at både overdragelse og kommerciel varmeaftale sker på rimelig og transparente vilkår. En eventuel overdragelse vil blive forelagt bestyrelsen til godkendelse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har nedsat en taskforce, der skal se på barriererne for en videre udvikling af geotermi i Danmark. Taskforcen skal bl.a. undersøge de økonomiske modeller,

der har været i spil i hhv. Århus og Ålborg hvor de, de sidste par år, har arbejdet intensivt for at få en aftale om ny geotermiboring i stand.

Energistyrelsen er påbegyndt arbejdet med geotermi taskforcen, og ønsker at inddrage CTR og VEKS som repræsentanter for det Storkøbenhavnske net i processen. Energistyrelsen oplyser, at de ser det Storkøbenhavnske net som én interessent i arbejdet med geotermi taskforcen, hvorfor det ønskes at inddrage enkelte centrale repræsentanter for systemet.

Ligeledes har KEH deltaget i Dansk Fjernvarmes nyligt nedsatte erfa-gruppe om geotermi, hvor emnet var, sammen med GEUS, at søge innovationsfonden om midler til at undersøge geotermi i kombination af lagermuligheder til overskudsvarme. I den sammenhæng kom en kombination med geotermi, varmelager og CO2-lager også op som interessant mulighed her i hovedstadsområdet, hvor CCS, overskudsvarme fra affaldsenergi og geotermi måske netop kan være en interessant kombination. CTR har på den baggrund indledt tættere drøftelser med GEUS for at få mere indblik i mulighederne i et sådant forskningsprojekt.

CTR er også løbende i drøftelser med XX Xxxxxxxxxxxx, som er en af aktørerne, der søger kon- cession i hovedstaden. Bekymringen her kan være, at hvis ikke der snart kommer et stærkt politisk signal om, at geotermi er en teknologi Danmark vil satse på, vil disse organisationer formentlig sø- ge andre veje.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2021/1	Dato:	17-03-2020
		X.xx.:	200206/103948
Bilag	2.1	Til dagsordenens punkt 2
Til:	ORIENTERING	Web		J

HVAD SKER NETOP NU?

Ny projektbekendtgørelse for kollektive varmeforsyningsanlæg

Energistyrelsen udstedte 2. december en ny projektbekendtgørelse for kollektive varmeforsynings- anlæg. Den indeholder en del ændringer, både ift. den forhenværende projektbekendtgørelse, og i forhold til det første høringsudkast.

Kraftvarmekrav er bortfaldet, og dermed kræver fx et varmepumpeprojekt over 1 MW i et centralt kraftvarmeområde ikke længere godkendelse fra Energistyrelsen, men kan godkendes alene af kommunen. Det er dog et krav, at det pågældende projekt i projektforslaget er sammenlignet med et kraftvarmealternativ, og at sammenligningen falder ud til projektets fordel. Også brændselskrav er justeret, herunder bindingen til naturgas i decentrale kraftvarmeområder ophævet. Til forskel fra høringsudkastet indeholder den endelige projektbekendtgørelse et nyt krav om, at der i den sam- fundsøkonomiske analyse skal inddrages konsekvenser for eksisterende varmeproducenter.

Der er desuden sket en udvidelse af høringskredsen ift. den forhenværende bekendtgørelse, men ikke så omfattende som i det oprindelige høringsudkast, der lagde op til en særdeles bred hørings- kreds.

Energistyrelsen er i gang med udarbejdelse af en vejledning til projektbekendtgørelsen, og CTR og VEKS er inddraget med ønsket om at kunne bidrage til at tydeliggøre reglerne. Især er vi bedt om forslag til, om og hvordan høringsprocessen kan forenkles.

For at fremme den grønne omstilling kan kommunen bestemme, at scenarier med anlæg, der an- vender fossile brændsler som hovedbrændsel, ikke skal indgå i den samfundsøkonomiske ana- lyse. Dermed kan der fx ses bort fra individuelle gasfyr ved konvertering fra dette til fjernvarme.

Den nye projektbekendtgørelse er trådt i kraft 1. januar 2021. Næste version af de samfundsøko- nomiske beregningsforudsætninger forventes udgivet i andet halvår af 2021.

Forsyningstilsynets vejledende udtalelse om varmeforsyningsloven og køb af grøn energi

I slutningen af 2020 sendte Forsyningstilsynet et udkast til en vejledende udtalelse om køb af grøn energi – herunder certifikater – til varmeproduktion i høring. Forsyningstilsynets udtalelse er i tråd med den tilbagemelding, som CTR i 2019 fik fra dem på vores henvendelse om muligheden for at anvende certifikater til at kompensere for fossil udledning fra fx spidslast og elforbrug. Den nye ud- talelsen præciserer, at køb af certifikater efter Forsyningstilsynets opfattelse ikke ligger inden for varmeforsyningslovens definition af nødvendige omkostninger. CTR sendte høringssvar, hvor vi dels bifaldt, at Forsyningstilsynet tog emnet op, og dels gjorde opmærksom på, at dette forhold en barriere for den grønne omstilling. Vi opfordrede samtidig til, at Forsyningstilsynet benytter deres nye rolle som lovformulerende myndighed til at gøre ministeren opmærksom på problemstillingen.

I januar meddelte Forsyningstilsynet, at de i forbindelse med den nye vejledende udtalelse har sendt et brev til Klima-, energi- og forsyningsministeren for at gøre opmærksom på en mulighed i varmeforsyningsloven for, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om fjernvarmeselskabernes indregning af grønne omkostninger i varmepriserne.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:‌	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/103950
Bilag Til:	2.2 ORIENTERING	Til dagsordenens punkt 2 Web		J

ENERGISAGER I PRESSEN

‌

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:‌	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/103146
Bilag Til:	2.2 ORIENTERING	Til dagsordenens punkt 2 Web		J

CTR ÅRSSTATUS 2020

CTR’s status viser resultatet af køb og salg af varme og køb af el i 2020.

1‌

CTR ÅRSSTATUS

2020

2

Årsstatus 2020

Indledning

Indholdsfortegnelse

Indledning Hovedtal Driftsøkonomi salg Driftsøkonomi køb

Produktionsfordeling

1

2

3

4

5

Indhold

1. kv. 2019

Denne statusrapport beskriver CTR's varmekøb og varmesalg i 2020. Aktiviteterne bliver sammenholdt med tal for samme periode sidste år og med det oprindelige budget for 2020. Både varmekøb og -salg er korrigeret for varmeudveksling med VEKS og HOFOR.

Varmesalg

Nettab

CTR har i 2020 et negativt nettab meget tæt på nul procent af varmeleverancen. De varmemængder, som købes og sælges i CTR, er meget store, og det forventede nettab i systemet er lavt og på ca. samme niveau som den tilladte usikkerhed på de målere, der måler køb og salg. Derfor vil et negativt nettab af og til forekomme, som det er tilfældet i 2020. Beregningerne af køb og salg er blevet gennemgået og kvalitetssikret, og det negative nettab må derfor tilskrives disse måleusikkerheder.

Varmesalget i TJ til CTR's 5 aftagere blev 8 % lavere end budget. Indtægten fra det variable varmesalg ligger tilsvarende 91 mio. kr., eller 8 %, under budget pga. mindresalget.

Varmekøb

Varmeleverancerne til CTR's net kommer fra affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker eller spidslastcentraler.Det realiserede varmekøb i TJ lå i 2020 ca. 8 % under budget, og omkostningerne til varmekøb ink. de faste omkostninger lå 4 % under budget.

For året samlet set lå den variable pris pr. købt GJ på niveau med budget. I årets måneder lå prisen lidt højere end ventet pga. varme fra Amagerværkets blok 3 istedet for den nye og billligere blok 4 samt høje tvangskørsels- omkostninger - dvs. kompensation til kraftvarmeværkerne ved lave elpriser. I andre af årets måneder lå den variabel købspris lavere pga. en højere andel affaldsvarme end budget.

De meget lave elpriser ses også i CTR's eget køb af el til pumper, som er 15 mio. kr. under budget, hvilket dog også skyldes lavere forbrugt el mængde.

2020 viser et negativt nettab 5 TJ svarende til ca. - 0,03 % af varmeleverancen - se boks.

Primær drift

Resultatet af den primære drift viser 72 mio. kr. for 2020. Det er på niveau med det oprindelige budget

for perioden. Fig. 1.1: CTR’s transmissionssystem.

3

Årsstatus 2020
Hovedtal
STATISTIK	Realiseret	Afvigelse	Budget	Realiseret
	2020	2020	2020	2019
Varmesalg til VDS (TJ)	16.865	1.406	18.271	17.892
- Frederiksberg	2.549	188	2.737	2.670
- Gentofte	1.771	83	1.855	1.808
- Gladsaxe	801	73	874	823
- København	11.215	929	12.145	11.976
- Tårnby	529	131	660	616
Varmekøb til VDS (TJ)	16.860	1.591	18.451	17.954
- affald	6.009	140	5.870	5.296
- kraftvarme	10.153	1.936	12.089	11.779
- spidslast inkl. HCV SMV spids	000	000	000	880
Nettab og stilstandsvarme (TJ)	5	185	180	62
Skyggegraddage	2.433			2.544
ØKONOMI (mio. kr.)
Varmesalg til VDS pulje	2.012	91	2.103	2.241
· fast betaling	1.020	0	1.020	1.100
· variabel betaling	992	91	1.083	1.141
Varmekøb netto til VDS	1.905	78	1.983	1.906
· fast betaling til producenter	703	24	679	241
· fast betaling immaterielle aktiver	262	7	255	106
· variabel betaling	940	109	1.049	1.559
El til pumper	34	15	49	45
Resultat af primær drift	72	2	71	290
Røde tal er negative tal *Alle faste omkostninger til ARC afregnes pt. over den variable betaling, men ligger i budget i den faste afregning.
Der er derfor foretaget en korrektion for dette i opgørelsen her for at kunne sammenligne fordelingen af omkostninger med budg
VDS = Varmedistributionsselskaber

4

Årsstatus 2020
Driftsøkonomi salg
Varmesalget blev realiseret som følger:
2020	Realiseret
	Salg	Fast	Variabel	Salg
	i	betaling	betaling	i alt
Interessentkommuner	TJ	mio. kr.		mio. kr.
Frederiksberg	2.549	164	152	316
Gentofte	1.771	80	105	184
Gladsaxe	801	33	48	81
			660
København	11.215	706		1.367
			32
Tårnby	529	38		70
I alt	16.865	1.020	997	2.017
Realiseret 2020

København

Gladsaxe

Gentofte

Frederiksberg

Tårnby

567,663

4,449

2,666

1,783

687,397285

649,765285

149,382285

500,383

37,632

0

37,632

22,354

0

96,425715

5

Årsstatus 2020
Driftsøkonomi køb
Varmekøbet blev realiseret som følger:
2020		Realiseret
	Produktion i TJ	Faste omk. mio. kr.	Variable omk. mio. kr.	Samlede omk. mio. kr.	Faste omk. Kr./GJ	Variable omk. Kr./GJ	Samlede enheds omk. Kr./GJ
Affald	6.009	415	88	502	69	15	84
Kraftvarme	10.153	149	777	926	15	77	91
Spidslast	698	139	75	214	200	107	307
I alt	16.860	703	940	1.643	42	56	97
El til pumper			34	34
Realiseret 2020
						Kraftv	arme
Affald
	Spids	last

6

Årsstatus 2020
Produktionsfordeling Fordeling af varmekøbet I 2020 blev der købt en mindre mængde varme end budget pga. mindre var måneder undtagen i maj, juli og august. Købet af kraftvarme blev lavere en mængden af affaldsvarme og mængden af varme fra spids- og reservelast Den højere mængde affaldsvarme sammenholdt med det lavere varmebeh mindre varmekøb betyder, at affaldsvarme har udgjort en noget større ande CTR end budget. Købet af varme til CTR's aftagere var i alt 16.860 TJ. 95,9% var baseret på affald og kraftvarme, og 4,1 % blev produceret som reservelast. Til sammenligning var 4,9 % baseret på spids- og reservelast periode i 2019.
2020		Budget
Periode	Affald	Kraftvarme	Spidslast	Samtlige
(enhed: TJ)				anlæg
I alt	5.870	12.089	492	18.451
I alt %	31,8%	65,5%	2,7%	100,0%
2020		Realiseret
Periode	Affald	Kraftvarme	Spidslast	Samtlige
(enhed: TJ)				anlæg
I alt	6.009	10.153	698	16.860
I alt %	35,6%	60,2%	4,1%	100,0%
2019
Periode	Affald	Kraftvarme	Spidslast	Samtlige
(enhed: TJ)				anlæg
I alt	5.296	11.779	880	17.954
I alt %	29,5%	65,6%	4,9%	100,0%

mebehov i alle d budget, mens lå over budget. ov og dermed

l af varmen til

spids- og i samme

13.000

12.000

11.000

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Affald Kraftvarme Spidslast

Budgetteret Realiseret

7

T

C

a

•

•

•

•

D

p

Ig

O

i si sa

E

e d af re

Fj

D

b o a

A

v

I

p k

Årsstatus 2020
Anlægsaktiviteter ransmissionssystemet Fremtidige aktiviteter TR’s transmissionssystem omfatter følgende idriftsatte Som opfølgning på den af bestyrelsen godkendte nlæg: CO2 strategi, har vi en række tiltag i gang. et 54 km langt ledningsnet, • Projekterne for El-kedler er ligeledes en del af 27 varmeveksler-stationer, denne strategi. 3 pumpestationer og • Der er i planlægningsoverslaget indlagt grønne 14 spids- og reservelastanlæg, hvoraf CTR selv ejer investeringer til en 20 MW varmepumpe, samt de 7. varmeakkumulerings-tanke i forbindelse med en samlede abonnerede kapacitet på de tilsluttede GLC2 og NYC. Endvidere er en Transmissions- roduktionsanlæg udgør ca. 2.000 MJ/s. ledning til NYC under planlægning. angværende aktiviteter Nye samfundsøkonomiske pgradering af ventilationsanlæg blev stort set afsluttet beregningsforudsætninger med meget lave 2020, og der er i alt opgradet 36 ventilationsanlæg gaspriser lægger en dæmper på udbygningen i den den 2008. Der udestår mindre opgaver på 2 centraler nordlige del af vores forsyningsområde, hvilket mt noget dokumentation. bremser yderligere opgraderinger på dette system. tableringen af et 80 MW El-kedel anlæg ved siden af Økonomi ksisterende GLC, er stort set afsluttet, og den 18. Planlægningsoverslaget bliver præsenteret på tre ecember gik anlægget i 720 timers prøvedrift,som blev måder: slutttet uden de store problemer. Der udestår stadig - Anlægsopdelt
etablering af området samt diverse dokumentation . - Faseopdelt og - Kategoriopdelt ernvarmeinstallationer på kraftværker hvor rammen bliver vist i forhold til begrundelsen er er stadig gang i en del projekter på Amagerværket, for projekternes gennemførelse. åde på blok 1, men også projekter ifm. AMV4, som skal Anlægs- og kategoriopdelingen fremgår af ptimere lagring af flis, samt varmeydelsen på nedenstående tabeller. nlægget. Ud af det totale anlægsoverslag på 570 mio. kr. MV4 er i driftsat og har levet stabil energi siden udgør besluttede projekter 207 mio. kr. eller 36 % af armesæsonens start overslaget, hvoraf 152 mio. kr. er afholdt. Reserven i form af rådighedsbeløb udgør 39 mio. forbindelse med udfasningen af dampnettet, er et kr. eller 7 %. rojekt på H.C. Ørsted Værket igangsat, således at der Konkrete projekter, som endnu ikke er sat i gang, un kan leveres vandbåret varme herfra. udgør 363 mio. kr. svarende til 63 % af rammen. Planlægningsoverslag - Marts 2021
Aktuelt (1000 kr.)	Afholdte omkost- ninger	Godkendt budget	Planlægnings- overslag	Planlægnings- overslag		Procent
Grunde og bygninger	0	4.000	5.850	Driftssikkerhed	65.921	12%
Ledninger	17.607	22.094	61.323	Kapacitet	229.663	40%
Produktionsanlæg	109.817	137.282	355.995	Lovpligtig	1.723	0%
SRO	3.583	11.583	13.583	Omk.reduktion	52.108	9%
Stationer	20.636	31.560	94.063	Arbejdsmiljø	1.400	0%
Rådighedsbeløb	0	0	39.186	Eksternt Miljø	180.000	32%
				Ingen	39.186	7%
Hovedtotal	151.643	206.520	570.000	Hovedtotal	570.000	100%

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/103952
Bilag Til:	3 BESLUTNING	Til dagsordenens punkt 3 Web		J

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen godkender

1. Det reviderede planlægningsoverslag på 570 mio. kr.

2. Den reviderede ramme for immaterielle anlægsaktiver på 6.012 mio. kr.

RAMMEBEVILLING FOR ANLÆGSSAGER OG IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER INDSTILLING

PROBLEMSTILLING

Planlægningsoverslaget beskriver de materielle og immaterielle investeringer, vi planlægger for de fortløbende 5 år. På baggrund af planlægningsoverslaget indstilles 2 rammebevillinger, hhv. en rammebevilling for anlægssager (som er det, vi selv ejer), og en for immaterielle aktiver (som er investeringer i brugsrettigheder). Rammebevillingerne forelægges til bestyrelsens godkendelse 2 gange årligt.

For at en investering kan foretages, skal det konkrete beløb efterfølgende frigives. Beløb over 3 mio., eller med en varighed over 1 år, kan kun frigives efter høring i kontaktudvalget. Beløb under 3 mio. kan frigives af direktionen. Når investeringen er foretaget, optræder beløbet som en del af CTR’s afskrivningsgrundlag.

Perioden 2020-2025 er kendetegnet ved, at det er sidste periode frem til CTR’s målsætning om 100 % CO2-neutralitet. På baggrund af bestyrelses beslutning om den overordnede ramme for vo- res arbejde med at opnå målsætningen, som blev truffet ved det sidste møde i 2020, er det for- ventningen, at der i denne periode vil blive investeret i yderligere omstilling af CTR’s spids- og re- servelastanlæg.

Vi har ikke konkrete projektindstillinger klar endnu, men har taget de investeringer med i rammebe- villingen, som vi på baggrund af de seneste analyser vurderer som mest realistiske. Der er i dette planlægningsoverslag indlagt omkostninger til investering i en 20 MW varmepumpe (opgradering af budget), etablering af varmeakkumulatorer i Gladsaxe og i Gentofte samt en transmissionsled- ning mellem Vangede veksleren og El kedlen i Gentofte.

Denne forelæggelse er vores indstilling til den første årlige godkendelse af de 2 rammebevillinger.

ØKONOMI

Rammen i dette planlægningsoverslag udgør 570 mio. kr., hvilket er en forøgelse på 20 mio. kr.

Der er identificeret nye projekter for 240 mio. kr. Den største del af projekterne - 180 mio. kr. - er en del af den grønne omstilling (eksternt miljø), og omfatter et 20 MW varmepumpeanlæg (budget øget i forhold til seneste Planlægningsoverslag). Endvidere omfatter de ny projekter varmeakku- mulatorer ved elkedlerne i Gladsaxe og Gentofte, samt en transmissionsledning til vekslerstatio- nen ved Ikea.

De fleste større projekter er teknisk afsluttet, hvilket bl.a. omfatter Elkedel anlæg på GLC samt ud- skiftning af el- og ventilationsanlæg i Tunnel.

Opgørelsen over relevante Immaterielle anlægsaktiver er herefter blevet opdateret og udgør nu

6.012 mio. kr., hvilket svarer til en samlet forøgelse på 1.974 mio. kr. Forøgelsen dækker primært over CTR’s andel af ARC som behandles under dagsordenens punkt 6.

TIDLIGERE BESLUTNINGER

Bestyrelsen godkendte den seneste revision af planlægningsoverslaget og rammen til immaterielle anlægsaktiver på bestyrelsesmødet d. 30. september 2020.

Den detaljerede opgørelse for CTR’s egne anlægsaktiviteter, som er angivet i bilag 3.1, har været forelagt teknikerudvalget på møde d. 23-02-2021. Rammen er blevet anbefalet af teknikerudval- get.

Rammen for immaterielle anlægsaktiver, som er angivet i bilag 3.2, bliver kun forelagt for kontakt- udvalget.

Kontaktudvalget tiltrådte indstillingen på sit møde d. 11. marts 2021.

BILAG

3.1 Redegørelse, Rammebevilling for anlægssager, revision af planlægningsoverslag

3.2 Redegørelse, Rammebevilling for immaterielle anlægsaktiver

CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2021/1 Dato: 17-03-2021

X.xx.: 200206/103953

Bilag 3.1 Til dagsordenens punkt 3

REDEGØRELSE Web J

RAMMEBEVILLING FOR ANLÆGSSAGER, REVISION AF PLANLÆGNINGSOVERSLAG

RESUMÉ

Den seneste revision af planlægningsoverslaget, med en ramme for anlægssager på 550 mio. kr., blev godkendt på bestyrelsesmødet den 30. september 2020.

Rammen i dette planlægningsoverslag udgør 570 mio. kr., hvilket er en forøgelse på 20 mio. kr. Rammen er blevet anbefalet af teknikerudvalget.

1. PLANLÆGNINGSOVERSLAG, MARTS 2021

Planlægningsoverslagets projekter fordelt på hovedposter fremgår af tabel 1. Opdelingen på hovedpo- ster svarer til den måde, vi bogfører på, således at der er sammenhæng mellem planlægningsover- slag, budget og regnskab i oversigten.

	Afholdte omkostninger	Godkendt budget	Nyt PO21-1	Gammelt PO20-2	Difference PO21-1 – PO20-2
Grunde og bygninger	0	4.000	5.850	4.450	1.400
Ledninger	17.607	22.094	61.323	24.474	36.849
Produktionsanlæg	109.817	137.282	355.995	356.228	-233
SRO	3.583	11.583	13.583	17.083	-3.500
Stationer	20.636	31.560	94.063	100.617	-6.554
Rådighedsbeløb	0	0	39.186	47.148	-7.962
Hovedtotal	151.643	206.520	570.000	550.000	20.000

Tabel 1. Alle beløb er i hele 1.000 kr. løbende priser

Godkendte projekter (budgetterede) udgør 207 mio. kr. eller 36 % af rammen på 570 mio. kr., hvoraf 152 mio. kr. er afholdt. Konkrete projekter, som endnu ikke er igangsat, udgør 363 mio. kr., hvilket svarer til 64 % af rammen. I rammen er også indregnet en reserve i form af et rådighedsbeløb, som udgør 39 mio. kr., til endnu ikke igangsatte projekter, hvilket svarer til 7 %.

I tabel 2 er projekterne grupperet efter den primære begrundelse for at gennemføre projekterne.

	Afholdte omkostninger	Igangsatte aktiviteter	Fremtidige aktiviteter	Total
Driftssikkerhed	27.132	14.015	24.774	65.921
Kapacitet	104.027	23.609	102.027	229.663
Lovpligtig	1.723	0	0	1.723
Omkostnings reduktion	18.491	13.646	19.971	52.108
Arbejdsmiljø	271	0	1.129	1.400
Eksternt miljø	0	0	180.000	180.000
Rådighedsbeløb	0	0	39.186	39.186
Hovedtotal	151.643	51.270	367.087	570.000

Tabel 2. Alle beløb er i hele 1.000 kr. løbende priser

En væsentlig del af projekterne – 230 mio. kr. - er motiveret i en bevarelse henholdsvis udvidelse af kapaciteten herunder opgradering af eksisterende produktionsanlæg. Det gælder bl.a. etablering af varmeakkumulatorer på NYC og GLC2, samt etablering af en transmissionsledning til NYC.

Endvidere er en stor del af projekterne - 180 mio. kr. - en del af den grønne omstilling (eksternt miljø), og omfatter et 20 MW varmepumpeanlæg. Man kan samtidig sige, at projekterne med varmeakkumu- latorer, dækker både behov for kapacitet og miljømæssige hensyn.

Endelig udgør opretholdelse af driftssikkerheden og omkostningsreduktion hhv. 66 mio. kr. og 52 mio. kr.

Af væsentlige projekter for opretholdelse af driftssikkerheden i systemet er:

• Udskiftning af hovedafspærringshaner og

• Udskiftning af mekaniske og styrede kontraventiler Rådighedsbeløbet er naturligvis ikke kategoriseret endnu.

2. REVISION AF PLANLÆGNINGSOVERSLAGETS RAMME

Rammen i dette planlægningsoverslag er hævet i forhold til seneste planlægningsoverslag, hvilket dækker over en række justeringer, jf. tabel 3.

	Difference
Nye projekter	21.650
Revision overslag eksisterende projekter	6.312
Delafskrivninger	0
Afsluttede projekter	0
Udgåede projekter	0
Justering rådighedsbeløb	-7.962
Samlet revision af rammen	20.000

Tabel 3 Alle beløb er i hele 1000 kr. løbende priser

De væsentligste ændringer (større end 3 mio. kr.) er som følger:

Nye ikke godkendte projekter

• Etablering af 20 MW varmepumpe (180 mio. kr.) (hævet med 60 mio. kr.)

• Etablering af varmeakkumuleringstank på GLC (10 mio. kr.)

• Etablering af varmeakkumuleringstank på NYC (10 mio. kr.)

• Etablering af Transmissionsledning til NYC (40 mio. kr.)

Udgåede projekter

• Etablering af et mere grønt brændsel på FVC er udgået/udskudt (100 mio. kr.)

Teknisk afsluttede projekter

Siden seneste planlægningsoverslag er følgende projekter teknisk afsluttet og sat til regnskabsmæs- sigt aktivering eller restafskrevet:

• ANL052 Udskiftning af el og ventilationsanlæg i Tunnel

• ANL066 Udskiftning af distributionspumpe og drev på VGW

• ANL072 VPW opgradering af ventilationsanlæg

• ANL073 NYC opgradering af ventilationsanlæg

• ANL077 VSW opgradering af ventilationsanlæg

• ANL078 IRP opgradering af ventilationsanlæg

• ANL122 KOW opgradering af drev

• ANL123 FVC opgradering af drev

• ANL127 GLC2 80 MW elkedel

• ANL136 GLC Economicer

Justering af rådighedsbeløb

De resterende 39 mio. kr. er justeret via planlægningsoverslagets rådighedsbeløb, som derefter udgør 7 % af planlægningsoverslaget.

3. IGANGSÆTTELSE AF PROJEKTER

Der søges ikke om igangsættelse af nye projekter.

4. ORDFORKLARING

Planlægningsoverslag Ramme dækkende alle de anlægsprojekter, som vurderes som realistiske inden for den aktuelle femårs periode

Program Samling af projekter som teknisk omhandler samme problemstilling, men som geografisk er fordelt ud på en række forskellige anlæg

Projekt Budgetmæssig underopdeling af planlægningsoverslaget

Budget Beløb der af KU frigives fra planlægningsoverslaget til at gennemføre de forskellige projekter

BILAG

Vedlagt detaljeret oversigt over alle enkeltprojekterne.

Faktiske omk. pr. 1/1-2021

Godkendt budget

21-1 (x.xx.)

2021

2022

2023

2024

2025 PO21-1

Ny

Gl. PO20-2

Grunde og bygninger 271 5.400 2.129 1.000 1.000 1.000 450 5.850 5.851

Køb af grund og bygninger samt ret-

tighedserhvervelser, Servitutter 4.000 1.000 1.000 1.000 1.000 450 4.450 4.450

CTR kontorbygning ventilation 271 1.400 1.129 1.400 1.401

Ledninger 17.607 22.094 2.241 500 500 475 61.323 24.474

Klimatilpasning 25 500 500 500 500 475 2.000 2.500

Sikring af Skakten ved Østerport 1.723 4.200 1.723 4.200

Strk. 120 Alarm-nødstopsystem 3.688 4.600 912 4.600 4.600

Udskiftning af ventilation Tunnel 12.171 12.794 829 13.000 13.174

NYC_Transmissonsledning 20.000 20.000 40.000

Produktionsanlæg 109.817 137.282 26.178 5.000 125.000 90.000 355.995 356.228

Varmepumpe forsøgs projekt SVAF 24.215 28.886 24.215 24.542

GLC - Trykholdeanlæg udskiftning 968 1.239 150 1.118 1.490

El-patron/kedel NYC 29.299 33.000 1.550 30.849 30.848

Elkedel GLC 45.963 58.500 12.537 58.500 58.500

FVC_udskiftning af olietavle 661 3.107 2.439 3.100 3.012

Opgradering af ventilationsanlæg

NYC 2.498 3.450 902 3.400 3.331

Fjernstart HGC 1.650 1.650

FVC, opgradering af drev 2.174 3.300 250 2.424 3.749

PHC konvertering 22 25.000 25.022 5.502

UVC_opgradering af ventilationsan-

læg 1.000 2.800 800 1.800 1.876

FVC_ombygning til grøn energi 100.000

20 MW varmepumpe 90.000 90.000 180.000 120.000

GLC_etablering af economizer 3.019 3.000 900 3.919 3.379

GLC2_Varmeakkumulator 5.000 5.000 10.000

NYC_Varmeakkumulator 10.000 10.000

Rådighedsbeløb 39.186 39.186 47.148

Rådighedsbeløb 39.186 39.186 47.148

SRO 3.583 11.583 4.000 4.500 1.000 500 13.583 17.083

Side 4 af 5

Faktiske omk. pr. 1/1-2021

Godkendt budget

21-1 (x.xx.)

2021

2022

2023

2024

2025 PO21-1

Ny

Gl. PO20-2

Administrativ IT 3.583 8.583 500 1.000 1.000 500 6.583 8.583

Netværksudstyr 3.000 1.500 1.500 3.000 4.500

Opgradering af PLCer 2.000 2.000 4.000 4.000

Stationer 20.365 30.160 16.419 4.419 4.000 4.000 44.860 94.063 99.216

Strk. 520. Ny boosterpumpest. 140 150 44.860 45.000 45.000

Trykhold og styring ifm sammenlæg-

ning af net i Gentofte 1.048 807 1.180 2.228 2.701

VPW Opgradering af ventilationsan-

læg 2.190 2.650 2.190 2.283

MØW Opgradering af ventilationsan-

læg 1.937 2.653 1.937 1.998

GØW opgradering af drev 31 2.050 219 2.300 3.000

KOW, opgradering af drev 1.727 2.800 273 2.000 2.974

IRP - Opgradering af ventilationsan-

læg 1.238 2.450 100 1.338 2.281

VGW - opgradering af ventilationsan-

læg 1.666 2.500 20 1.686 2.021

TBW, opgradering af drev 1.613 2.500 87 1.700 2.542

DAP_Opgradering af ventilationsan-

læg 2.600 3.350 150 2.750 2.948

VSW_Opgradering af ventilationsan-

læg 1.733 3.200 20 1.753 1.893

Udskiftning af hovedafspærringsha-

ner 4.000 2.000 2.000 2.000 10.000 10.000

Udskiftning af mekaniske og styrede

kontraventiler 4.000 2.000 2.000 2.000 10.000 10.000

Udskiftning af distributionspumpe

VGW + Drev 4.411 7.100 2.689 7.100 7.075

MØW - Opgradering af drev 31 1.850 200 2.081 2.500

151.643

206.520 50.967 54.605 131.500 95.475 45.810

570.000

550.000

Side 5 af 5

CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2021/1 Dato: 17-03-2021 X.xx.: 200206/103954

Bilag 3.2 Til dagsordenens punkt 3

REDEGØRELSE Web J

RAMMEBEVILLING FOR IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

FORMÅL

At afsætte midler i budgettet til, at vi kan indgå aftaler med eksterne parter om selv at finansiere omkostninger til:

• CTR’s andel af investeringer i kraftvarmeanlæg og andre eksterne produktionsanlæg

• Større ombygninger og ny installationer af CTR-relaterede fjernvarmeinstallationer

• Mindre ombygninger og opgraderinger på CTR-relaterede fjernvarmeinstallationer

Xxxxxxxx foretages kontant i takt med arbejdernes afslutning i henhold til indgået aftale. Omkostning bogføres enten som et immaterielt anlægsaktiv, hvor der foretages løbende afskriv- ninger i henhold til gældende regler, eller som en vedligeholdsomkostning over vores køb af varme. Generelt vil investeringer i immaterielle aktiver under 5,0 mio. blive betalt som en omkost- ning til køb af varme og over 5,0 mio. kr. ved løbende afskrivninger. For at vi kan opnå Energitilsy- nets tilladelse til at aktivere løbende betalinger på immaterielle aktiver som en afskrivning, kræver det, at moderselskabet etablerer en garantistillelse, medmindre selskabet er et I/S, hvor ejerne hæfter direkte og solidarisk.

Ved flerårige projekter er der en rentefordel ved proceduren, og ved at finansiere mindre projekter ved en kontant betaling uden om værkernes almindelige D&V budgetter, vil den administrative pro- cedure med at få godkendt og igangsat fjernvarmeprojekter - som vi ønsker fremmet - blive nem- mere.

RESUMÉ

Bestyrelsen har den 30. september 2020 godkendt, at der dels kan arbejdes med en økonomisk ramme, som direktionen kan disponere inden for, dels at rammen på baggrund af en detaljeret op- gørelse, som er godkendt af kontaktudvalget, blev fastsat til 4.037 mio. kr.

Opgørelsen over relevante projekter er herefter blevet opdateret og udgør nu 6.012 mio. kr., hvilket svarer til en samlet forøgelse på 1.975 mio. kr. Forøgelsen dækker primært over CTR’s andel af ARC (1.996 mio. kr.), som behandles under dagsordenens punkt 6.

REDEGØRELSE

	Sep. 2020 (x.xx.)	Marts 2021 (x.xx.)	Forskel
Forstudier - Ikke igangsatte projekter	12.952	0	-12.952
Igangværende	4.000.523	2.285.350	-1.715.173
Idriftsat - Aktiverede projekter	15.057	3.706.737	3.691.680
Afsluttet	8.802	19.969	11.167
Hovedtotal	4.037.334	6.012.056	1.974.722

Der er tale om forskellige typer af immaterielle anlægsaktiver jf. nedenstående oversigt (Regn- skabsmæssigt opgjort pr. 28. januar 2021).

Der er sket en række forskydninger mellem de forskellige typer af aktiver, da nogle af projekterne er blevet godkendt og sat i gang, mens andre er afsluttet og blevet aktiveret. Der er derfor ikke tale om en forskel for de samme projekter, men om en forskel for gruppen af projekter hørende til ty- pen på det aktuelle tidspunkt for rapporteringen.

I kategorien ’Forstudie – Ikke igangsatte projekter’ er der sket en reduktion til 0 kr., da der skal ligge en aftale med CTR før igangsættelse af det enkelte projekt. Der er et igangværende samar- bejde med HEP om gennemgang af hele porteføljen af reinvesteringer, så de attraktive investerin- ger gennemføres. Det sker ved en systematisk gennemgang af kommissorier for reinvesteringer og projekter.

Justeringen i kategorien ’Igangværende projekter’ dækker primært over CTR’s andel af ARC, samt en del justeringer på andre projekter. Af større justeringer kan nævnes AMV1 Billigere brændsler, AMV renovering af kloakker og AMV administrationsbygning.

De idriftsatte - Aktiverede projekter omfatter bl.a. Amagerværkets blok4, AMV nyt kontrolrum, AMV1 Biolossetragt og HCV trykhold.

De afsluttede projekter dækker primært og projekter på H.C Ørsted Værket (Olietankprojekt, støj- dæmpning og udskiftning af 25/6 bars vekslere).

Listen med de forskellige projekter fremgår af nedenstående tabel.

	Total budget	Godkendt budget sep.	Udkast budget marts 2021	Faktiske omkostning.
Projekt navn Anlæg Ejer	(x.xx.) CTR andel	20 (x.xx.)	(x.xx.)	(x.xx)	2021 2022	2023	2024	2025
Rammebevilling for HCV og SMV projek-
ter HCV/SMV Ørsted	163.780 48%	79.748	79.748	79.748	0 0	0	0	0
AMV4 - Nyt flis KV. PROD-AMV4 HEP	5.869.001 63%	3.706.737	3.706.737	3.497.681	109.056 100.000	0	0	0
Fælles anlægsaftale AMV PROD-AMVX HEP	241.460 56%	139.096	135.440	117.824	11.461 2.915	2.671	0	569
AMV1 Aftaler PROD-AMV1 HEP	211.598 28%	44.519	40.055	29.812	1.420 1.776	0	7.047	0
Olietanksprojekt PROD-AVV2 Ørsted	6.355 33%	2.118	2.118	2.118	0 0	0	0	0
HCV 7 EOLinvesteringer PROD-HCV Ørsted	25.609 45%	12.938	12.438	12.438	0 0	0	0	0
AMV11 Fælles fjernvarmeanlæg PROD-AMV11 HEP	49.981 51%	6.456	4.190	2.493	1.697 0	0	0	0
HCW Udskiftning 25/6 barg veksler PROD-HCV Ørsted	11.275 48%	5.412	5.412	5.412	0 0	0	0	0
HCV trykhold, varmhold PROD-HCV Ørsted	56.141 51%	31.116	28.919	15.319	11.100 2.500	0	0	0
AVV Træpillelager analyse og modning PROD-AVV2 Ørsted	2.441 25%	1.000	0	0	0 0	0	0	0
ARC nyt anlæg PROD-AMF ARC	3.326.667 60%	0	1.996.000	0	0 1.996.000
Monodrift af halmkedlen PROD-AVV Ingen	1.998 25%	0	500	414	86 0
HCV Varmekoncept 2025 PROD-HCV Ørsted	500 100%	0	500	0	500 0
AMV1. Bypass og røggaskøler PROD-AMV1 HEP	0 11%	8.195	0	0	0	0	0	0

Ørsted	511.631	256.134	250.239	222.539	22.700	5.000	0	0	0
HEP	12.744.080	7.801.809	7.772.843	7.295.620	247.268	209.382	5.342	14.094	1.137
ARC	3.326.667	0	1.996.000	0	0	1.996.000	0	0	0

Grand total		9.966.806	0	4.037.334	6.012.056	3.763.259	135.320	2.103.191	2.671	7.047	569
Fordeling på Anlægsejere	Ejer	Total budget (x.xx.)	CTR andel	Godkendt budget Sept. 20 (x.xx.)	Udkast budget marts 21 (x.xx.)	Faktiske omkostning. (x.xx)	2021	2022	2023	2024	2025

Side 3 af 3

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/103956
Bilag Til:	4 BESLUTNING	Til dagsordenens punkt 4 Web		J

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen godkender Regnskabsprognose 1 for budgetåret 2021.

REGNSKABSPROGNOSE 1 FOR 2021 INDSTILLING

SAGENS BEHANDLING

Budget for 2021 blev godkendt af bestyrelsen 30. september 2020. Denne regnskabsprognose 1 sammenstiller aktuel forventning til 2021 med budget.

PROBLEMSTILLING

Prognose 1 for 2020 viser lavere omkostninger til varmekøb end budget. De to mest betydende år- sager er lavere brændselspris på flis på Amagerværkets blok 4 og lavere faste betalinger til kraft- varmeværkerne. Vi forventer med prognose 1 en overdækning på 37,1 mio. kr. i 2021, hvor der i budget var forudsat en underdækning på 1,5 mio. kr., dvs. en forbedring på 38,6 mio. kr.

Prognose 3 for 2020 viser også et forbedret resultat: I prognose 2 fra september regnede vi med en underdækning på 131,1 mio. kr., men med prognose 3 ser vi ud til at lande på en underdækning på 121,5 mio. kr., dvs. en forbedring på 9,6 mio. kr.

ØKONOMI

Prognose for akkumuleret overdækning ultimo 2021 er pt. på 48,2 mio. kr., som vil blive overført til 2022- prisen – afhængigt af udviklingen i den resterende del af 2021 - og svarer til et nedslag i 2022-prisen på ca. 2,7 kr./GJ eller knap 200 kr./år for en slutbruger i en 75 m3 lejlighed.

	Sept. 2020 B-21	Marts 2021 RP21-1
1. Realiseret akkumuleret overdækning 2019	132,6	132,6
2. Forventet underdækning 2020	-131,1
3. Realiseret underdækning 2020		-121,5
4. Forventet over-/underdækning 2021	-1,5	37,1
Forventet akkumuleret overdækning 2021 (1+2+3+4)	0,0	48,2

TIDLIGERE BESLUTNINGER

Budget for 2021 blev godkendt af bestyrelsen 30.september 2020. Kontaktudvalget tiltrådte indstillingen på sit møde d. 11. marts 2021.

BILAG

4.1 Redegørelse for Regnskabsprognose 1 for 2021

Side 1 af 1

CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2021/1 Dato: 17-03-2021 X.xx.: 200206/103957

Bilag 4.1 Til dagsordenens punkt 4

REDEGØRELSE Web J

REGNSKABSPROGNOSE 1 FOR 2021

Prognosen sammenholder budgettet for 2021, som blev tiltrådt af bestyrelsen i oktober, med en ny vurdering af den samlede økonomi nu primo 2021. Vurderingen tager dels højde for forventet års- resultat 2020 og ændringer i fordeling af varmekøb mellem anlæg og pris for varmekøbet 2021 samt en opdateret forventning til anlægsinvesteringer og øvrig drift.

Prognosen indeholder 2 opstillinger af resultat 2021:

1. Resultat efter varmeforsyningslovens regler, tabel 1, med særligt fokus på akkumuleret re- sultat i et flerårigt perspektiv. Varmeforsyningslovens regler skal sikre, at vi hverken opho- ber over- eller underdækning. Investeringer i anlæg indgår kun i resultatet i form af afskriv- ninger.

2. Resultat ud fra den kommunale opstillingsform, tabel 2, som belyser vores betalingsevne ud fra de forventede finansforskydninger i resten af 2020, herunder optagelse af lån. De samlede omkostninger til investeringer i anlæg indgår derfor i resultatet.

1. Resultat efter varmeforsyningsloven – tabel 1 næste side

Prognose1 for 2021 viser lavere omkostninger til varmekøb end budget. Det skyldes primært et fald i brændselsprisen på flis og lavere faste betalinger til kraftvarmeværkerne end budget. De lavere omkostninger betyder, at den underdækning på 1,5 mio. kr., som vi har budgetteret med i 2021 for at udligne forventet overdækning i 2020, bliver vendt til en overdækning – fra en underdækning på 1,5 mio. kr. til en overdækning på 37,1 mio. kr. Forbedringen har en positiv effekt på i alt 38,6 mio. kr. eller 2,2 kr./GJ.

Forventet resultat 2020 er desuden forbedret fra en akkumuleret overdækning fra 1,5 mio. kr. til 11,1 xxx.xx. dvs. en forbedring på 9,6 mio. kr., eller 0,5 kr./GJ, i forhold til forventningen ved fast- sættelse af 2021-prisen.

Samlet set betyder det en forventet akkumuleret overdækning i 2021 på plus 48,2 mio. kr. eller 2,7 kr./GJ, svarende til ca. 2 procent af CTR’s omsætning. Vi indstiller til, at denne bliver indregnet i puljeprisen for 2022.

Tabel 1

maj-20	mar-21	sep-20	mar-21
Regnskab	Progn. 3	Budget	Progn. 1	P1-B21
2019	2020	2021	2021	2021

REGNSKABSPROGNOSE - marts 2021 - Resultat efter varmeforsyningsloven

Mio. kr.

INDTÆGTER	2.561,6	2.209,3	2.312,2	2.312,2	0,0
	0,0
Varmesalg til IK - CTR's pulje	2.241,3	2.011,7	2.132,6	2.132,6	0,0
Varmesalg til VEKS og HOFOR
	312,7	192,2	171,7	171,7	0,0
Afkølingstarif
	7,6	5,5	8,0	8,0	0,0
Salg af CO2-kvoter	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
DRIFTSOMKOSTNINGER	2.323,2	2.235,7	2.261,9	2.223,2	-38,6
Varmekøb til IK - CTR's pulje*	1.860,9	1.912,9	1.929,0	1.895,0	-34,0
Varmekøb til videresalg til VEKS og HO	312,7	192,2	171,7	171,7	0,0
El til pumper	45,2	34,1	42,0	40,0	-2,0
Afskrivninger	23,6	24,9	31,1	28,7	-2,5
Forrentning af indskud	10,3	0,0	0,2	0,2	0,0
Drift og vedligehold	70,5	71,7	87,8	87,7	-0,2
ADMINISTRATION	36,1	35,9	41,5	41,5	0,0
Personaleomkostninger	26,0	26,0	26,5	26,5	0,0
Fremmede tjenesteydelser	5,5	5,7	8,6	8,6	0,0
Øvrige administrationsomkostninger	4,6	4,1	6,4	6,4	0,0
FINANSOMKOSTNINGER	12,7	12,1	10,4	10,4	0,0
Renter af lån materielle aktiver	13,9	12,1	10,4	10,4	0,0
Renter af likvide aktiver	-1,2	0,0	0,0	0,0	0,0
RESULTAT TIL SENERE
INDREGNING I VARMEPRISEN	189,6	-74,4	-1,5	37,1	38,6
Tilbagebetaling vedrørende 2019		-47,1
AKKUMULERET RESULTAT
	132,6	11,1	0,0	48,2	48,2
* Inkl. afskrivninger og renter immaterielle anlægsaktiver

Regnskab	Progn. 3	Budget	Progn. 1	P1-B21
2019	2020	2021	2021	2021

NØGLETAL

Varmesalg (1000 GJ) til IK	17.840	16.865	17.917	17.917	0,0
Variabel puljepris (Kr. pr. GJ)	63,97	58,80	62,10	62,10	0,0
Fast betaling IK	1.100	1.020	1.020	1.020	0,0
Likvide aktiver, ultimo	114	65	128	155	26,8
Langfristet gæld	3.974	4.481	4.528	4.595	66,5
Aktiver = Passiver	4.685	5.052	4.946	5.054	107,9

Køb og salg af varme

Varmesalg 2021 er i prognose 1 uændret ift. budget fra september, fordi salget i januar og februar 2021 endnu ikke opgjort endeligt på prognosetidspunktet.

Prognose for salg til VEKS og HOFOR er fastholdt. Dette salg påvirker ikke CTR’s resultat, da det modsvares af et helt tilsvarende køb fra værker.

Afkølingstarif på 8,0 mio. kr. er fastholdt ift. budget.

Varmekøb til CTR’s pulje i 2021 ligger med prognosen 34,0 mio. kr. under budget. Der er både for- hold, der påvirker varmekøbet i dyrere og i billigere retning, men alt i alt ses en gunstig udvikling. På dette tidspunkt af året er der dog stadig stor usikkerhed bl.a. om behovet for drift på de dyreste varmekedler.

1. Lavere pris på træflis -22 mio. kr.

2. Lavere faste betalinger på værkerne -19 mio. kr.

3. Højere varmepris på ARC 10 mio. kr.

4. Ændret fordeling mellem anlæg - bl.a. forventet udetid og rådighed 3 mio. kr.

5. Øvrig ændring variabelt varmekøb -3 mio. kr.

6. Ændringer vedr. immaterielle anlægsaktiver -3 mio. kr.

I alt -34 mio. kr.

Årsagerne til ændringerne for varmekøb er vist her efter økonomisk betydning og forklaret nærme- re i boksen derunder:

Ændrede omkostninger for varmekøb i 2021 sammenlignet med det oprindelige budget

1. Lavere pris på træflis - 22 mio. kr.

På budgettidspunktet anvendte vi prisprognose på varmeleverance fra Amagerværkets blok 4 ud fra producentens forventede varmepris for 2021 på daværende tidspunkt. Prisen på træflis i 2021 samlet set er imidlertid faldet siden da med forventet mindreomkostning til følge.

2. Lavere faste betalinger på værkerne - 19 mio. kr.: Værkernes budgetter for det kommende års faste betalinger til bl.a. drift og vedligehold er klar lidt senere end CTR’s budget. Derfor benyttede vi foreløbige bud fra producenterne til budget 2021. På nuværende tidspunkt er forventningen alt i alt en lavere fast betaling til værkerne i 2021, fordi både Ørsted og HOFOR Energiproduktion nu har udmeldt prognoser med lavere faste omkostninger. Derudover lå der også i budgettet en frem- skrivningsfejl på nogle af varmekøbsomkostningerne, som nu er blevet rettet og også har medført en mindreomkostning.

3. Højere varmepris på ARC +10 mio. kr.: ARC har øget deres pris med 2 kr./GJ ift. den prognose, der blev brugt i budget 2021 svarende til en meromkostning på 10 mio. kr.

4. Ændret fordeling mellem anlæg - bl.a. forventet udetid og rådighed +3 mio. kr.

Prognosen er opdateret med nye forventninger til fordeling af varmeproduktionen mellem de an- læg, der producerer til CTR, herunder nyeste oplysninger om planlagt udetid og vedligeholdelse på en række andre værker.

5. Øvrig ændring i brændselspriser på kraftvarmeværkerne -3 mio. kr.: Prisen på gas ligger lidt over budget, men det mere end opvejes af en forventning om en lavere pris på træpiller i forhold til producenternes forventninger fra budget 2021.

6. Ændringer immaterielle anlægsaktiver -3 mio. kr.:

Prognosen er opdateret med nye forudsætninger mht. beløb og tidsplaner for idriftsættelse af nye immaterielle anlægsaktiver.

Køb af el

Omkostninger til køb af el i 2021 forventes med regnskabsprognose 1 at blive 40,0 mio. kr. Det er 2 mio. kr. lavere end budget, fordi forventningen er justeret ud fra erfaringstal fra 2020, hvor vi så et lavere elforbrug pr. købt GJ pga. lavere forbrug af pumpning fra VEKS til CTR’s område. Den ud- vikling kan begrundes i, at vi med Amagerværkets nye blok 4 har fået mere kapacitet i CTR’s om- råde.

Den forventede omkostning til køb af el i 2021 er 5,9 højere end det realiserede i 2020. Det skyldes dels, at det forventede varmebehov for 2021, og dermed behov for pumpning, er højere end det behov, vi så i 2020, og dels en forventning om en lidt højere elpris i 2021 end i 2020, hvor prisen til tider lå på et meget lavt niveau.

Afskrivninger på egne anlæg

Afskrivninger på egne anlæg er 2,5 mio. kr. lavere end budget som følge af nyt planlægningsover- slag og ændrede tidspunkter for idriftsættelse af nye anlæg.

Drift og vedligeholdelse af anlæg

Vi forventer, at omkostninger til drift og vedligehold bliver ca. 0,2 mio. kr. lavere end budget 2021. Der er tale om nogle mindre forskydninger i forbruget, med lidt flere forventede omkostninger til fo- rebyggende og afhjælpende vedligehold og lidt lavere omkostninger til drift.

Forventningen til 2021 er dermed højere end det realiserede i 2020 Der var oprindeligt forventet en noget højere omkostning til drift og vedligeholdelse i 2020, men området har været påvirket af CO- VID i 2020 med hjemsendelse af vores samarbejdspartnere i varmedistributionsselskaberne og mindre tilgængelighed af eksterne ressourcer. Vi havde længe en tro på, at vi kunne genvinde det tabte aktivitetsniveau fra foråret 2020, men viste sig ikke at være muligt pga. anden fase af COVID epidemien, hvilket viser sig i omkostningerne. Vi har med vores samarbejdspartnere vurderet at vo- res forsyningssikkerhed er fastholdt, men fokus skal være på de langsigtet vedligeholdelsesanaly- ser for vores rør under jord og udskiftningsprogram til mere driftssikre ventiler. Langsigtet vedlige- holdelsesprogrammer for vores bygningsmasse vil kræve fokus de kommende år.

Administration

Prognosen for administrationsomkostninger er fastholdt i forhold til budget. Grundet en periode med en ubesat stilling i økonomiafdelingen kan der blive tale om flere omkostninger til vikardæk- ning og assistance i 2021 alt efter det videre forløb, ligesom fx mødeaktivitet, kurser mv. forventes påvirket af, COVID 19 nedlukningen fortsætter langt ind i 2020. En vurdering af disse forholds be- tydning for administrationsomkostningerne i 2021 vil blive forelagt med regnskabsprognose 2 i star- ten af efteråret.

Finansieringsomkostninger

Finansieringsomkostningerne forventes på niveau med budget.

Forrentning af indskudskapital

Vi fik i februar 2020 Forsyningstilsynets godkendelse af forrentning af indskudskapital for året 2020. Den godkendte forrentning er på 233.565 kr., og den er indregnet i budget og varmepris for 2021.

Forventet resultat 2020

Resultatet for 2020 indgår i den samlede vurdering af forventet akkumuleret resultat 2021. Ud fra et foreløbigt årsregnskab er der opstillet en prognose 3 for 2020, som er forbedret med 9,6 mio. kr. – fra en overdækning på 1,5 mio. kr. til en overdækning på 11,1 mio. kr. - i forhold til prognose 2 fra september 2020, som dannede grundlag for varmepris 2021.

Den post på regnskabet, der har haft størst betydning for ændringen i forhold til prognose 2 2020, er en mindremkostning til drift og vedligeholdelse.

2. Resultat efter den kommunale opstillingsform

Regnskabsprognose efter kommunal opstillingsform ses på næste side i tabel 2.

Finansforskydningerne i tabel 2 er et udtryk for ændring i betalingsevnen i forhold til året før - som følge af indtægter plus optagelse af lån minus omkostninger. Prognosen for CTR’s samlede finans- forskydninger er ændret med 139,5 mio. kr. i forhold til budget. Dette skyldes ændrede forudsæt- ninger for låntagning og bedret driftsresultat for varmekøb- og salg som øger likviditeten.

Køb og salg af varme viser finanstilgang, som er øget med 33,2 mio. kr. Det skyldes de ændringer, som er beskrevet for elkøb, varmekøb- og salg ovenfor - dog bortset fra, at omkostninger fra de immaterielle anlægsaktiver ikke indgår i køb og salg af varme i opgørelsen efter den kommunale opstillingsform.

Finansafgang som følge af anlægsinvesteringer er 126,0 mio. kr. lavere end i budgettet. Heraf ved- rører mindreomkostninger på 150,8 mio. kr. til de immaterielle aktiver og meromkostninger 24,7 mio. kr. anlægsinvesteringer i egne anlæg. Ændringerne følger af de opdaterede forventninger i planlægningsoverslag under dagsordenens punkt 3, hvor den mest betydende er, at en stor del af den sidste del af betaling til Amagerværkets blok 4 er rykket til 2021.

Forventet optagelse af lån er 19,4 mio. kr. højere end budget. Det skyldes, at låneoptag på 135. mio. kr. til fællesanlæg på Amagerværket, som var forudsat ultimo 2020, blev optaget i 2021, mens det i modsat retning trækker, at en mindre del af lån til de resterende anlægsomkostninger til Ama- gerværkets blok 4 (byggekredit) bliver optaget i 2021 samt et mindre beløb lån til øvrige anlægsin- vesteringer i 2020, idet disse lån er justeret ned så de modsvarer realiseret tilgang på anlæg med regnskabsprognose 2020.

Regnskabsprognose marts 2021- Kommunal opstillingsform - udgiftsbaseret

	Mio. kr.	Regnskab 2019	Progn. 3 2020	Budget 2021	Progn. 1 2021	P1-B20 2021
A.	ADMINISTRATION	36,1	35,9	41,5	41,5	0,0
	Personaleomkostninger	26,0	26,0	26,5	26,5	0,0
	Fremmede tjenesteydelser	5,5	5,7	8,6	8,6	0,0
	Øvrige adm. udgifter	4,6	4,1	6,4	6,4	0,0
B.	ØVRIG DRIFTSVIRKSOMHED:	-377,4	-213,6	-356,9	-390,3	-33,4
	Køb og salg af varme	-447,9	-285,3	-444,7	-477,9	-33,2
	Tilsyn med og vedligehol-
	delse af anlæg	70,5	71,7	87,8	87,7	-0,2
A.- B.	Driftsvirksomhed	-341,3	-177,7	-315,4	-348,8	-33,4
C.	ANLÆG:	818,4	645,8	298,1	172,1	-126,0
	Materielle aktiver	40,2	43,5	26,2	51,0	24,7
	Immaterielle aktiver	778,2	602,3	271,9	121,1	-150,8
D.	RENTER	32,4	73,4	71,1	71,1	0,0
	Renteindtægter	-1,2	0,0	0,0	0,0	0,0
	Renteudgifter materielle aktiver	10,8	11,6	10,4	10,4	0,0
	Renter immaterielle aktiver	22,8	61,8	60,7	60,7	0,0
E.	FINANSFORSKYDNINGER	117,6	-33,7	79,1	218,7	139,5
F.	AFDRAG PÅ LÅN	102,8	163,4	195,5	195,5	0,0
	Afdrag på lån	102,8	163,4	195,5	195,5	0,0
A.- F.	BALANCE	729,8	671,1	328,4	309,1	-19,4
G.	FINANSIERING	-729,8	-671,1	-328,4	-309,1	19,4

Langfristede lån ultimo 2021

	Løbetid	Oprinde- ligt	Rest- gæld	Forrentning pro anno
KOM 4	20-årigt fastforrentet lån KommuneKredit (0000-00)	000	000	0,66%
KOM 6	25-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2012-37)	100	70	2,50%
KOM 7	25-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2013-38)	100	73	2,15%
KOM 8	15-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2013-28)	130	60	1,71%
KOM 9	25-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2013-38)	75	50	2,34%
KOM 10	13-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2014-27)	75	31	1,89%
KOM 11	15-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2014-29)	150	73	2,05%
KOM 20	25-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2019-44)	15	14	1,10%
KOM 21	10-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2019-29)	65	50	0,30%
KOM 22	30-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2020-50)	2.757	2.628	1,65%
KOM 23	10-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2015-25)	60	20	0,49%
KOM 24	25-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2015-40)	130	98	1,03%
KOM 25	10-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2016-26)	40	18	0,39%
KOM 26	25-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2016-41)	70	56	1,18%
KOM 27	10-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2017-27)	90	50	0,55%
KOM 28	25-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2017-42)	40	34	1,42%
KOM 29	10-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2018-28)	45	30	0,61%
KOM 30	25-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2018-43)	65	57	1,41%
KOM 31	25-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2020-45)	35	30	0,53%
KOM 32	10-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2020-30)	10	8	0,10%
KOM 33	20-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (0000-00)	000	000	0,16%
KOM 34	25-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit (2012-36)	100	60	0,14%
KREDIT	Byggekredit Amagerværkets blok 4 forventet		634	0,15%
Nyt lån	25-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit	43
Nyt lån	10-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit	22

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/103958
Bilag Til:	5 BESLUTNING	Til dagsordenens punkt 5 Web		J

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen godkender,

1. At CTR tydeliggører kommunikationen af den årlige opgørelse af udledning og reduktion af CO2, som følge af CTR’s aktiviteter

2. AT CTR fortsat arbejder videre med de strategiske mål, der kommunalt, regionalt og natio- nalt er sat for bæredygtig udvikling af virksomheder som CTR

SAMMENLIGNELIGE CO2 MÅL INDSTILLING

PROBLEMSTILLING

Københavns Borgerrepræsentation vedtog på deres mødet den 29. oktober 2020 (punkt 9) føl- gende tre at-punkter i sagen ”Kortlægning af klimatiltag i Københavns Kommunes selskaber (2020-0091601):

1. At kortlægningen af mulige klimatiltag i Københavns Kommunes selskaber tages til efterret- ning (bilag 2),

2. At Borgerrepræsentationen anmoder Københavns Kommunes bestyrelsesmedlemmer i de nedenfor omhandlende selskaber, som kommunen er medejer af, om på et bestyrelsesmøde i 2020 eller 2021 at stille forslag om, at opgøre deres CO2- udledning og reduktion årligt i forbin- delse med fx selskabets CSR- rapportering.

3. At Borgerrepræsentationen anmoder Københavns Kommunes bestyrelsesmedlemmer i de nedenfor omhandlende selskaber, som kommunen er medejer af, om på et bestyrelsesmøde i 2020 eller 2021 at stille forslag om, at selskaberne udarbejder ambitiøse CO2-reduktionsmål, der flugter med kommunens og statens CO2-reduktionsmålsætninger”

Ved bestyrelsesmødet i CTR i december 2020 var der enighed om, at sætte pkt. 2 og 3 på dagsor- den ved førstkommende bestyrelsesmøde i CTR.

For CTR indgår energi og klima allerede som et centralt element i den strategiske planlægning. Således vedtog bestyrelsen ved første møde i denne valgperiode at fastholde målsætningen om CO2-neutral fjernvarmeforsyning i 2025, Region Hovedstadens mål om en fossilfri energisektor i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2025, samt et nationalt mål om en bæredygtig udvikling fast- sat ved FN’s 17 verdensmål i 2030.

Ved Energi På Tværs Topmøde i september 2020 viste en analyse, at status for grøn omstilling i kommunerne i Energi På Tværs - også i forhold til den senere statslige målsætning om 70 % re- duktion i 2030 - er rigtig godt på sporet, når man ser bort fra transportsektoren, som er den store udfordring.

CTR offentliggør hvert år som en del af vores årsrapport sammen med VEKS vores miljødeklara- tion. Nedenfor ses sidste års afrapportering, hvoraf det ses, at udviklingen i CO2, SO2 og NO2 fremgår.

I årsrapporten for 2020 vil vi arbejde med kommunikationen, så udviklingen og begrundelserne herfor fremstår mere klart.

CTR har derudover igennem de sidste ti år gennemført en række energibesparende tiltag, specielt i forhold til at reducere elforbruget på vores installationer. Som noget nyt vil vi indarbejde en graf over udviklingen i elforbruget i systemet.

Fremadrettet i forhold til anlægsprojektering, indkøb mv. satte vi i 2020 et arbejde i gang mhp. at implementere et modelværktøj – Mylius, som skal måle vores aktiviteter op mod FNs 17 verdens- mål. Bestyrelsen fik ved strategiseminariet i august 2020 en lidt større redegørelse for dette ar- bejde. Implementeringen er forsinket som følge af Xxxxxx, men forventes genoptages ved medar- bejderdagene i maj 2021. Når det er implementeret vil det give os indsigt i flere sider af vores ar- bejdsprocesser og deres respektive påvirkning i forhold til bæredygtighed. Vi vil dermed have et bedre grundlag for at sætte nye mål.

Specifikt til punktet omkring selskabets egne køretøjer, tiltrådte CTR’s bestyrelse i 2017 en indstil- ling om at overholde EU’s seneste normer for luftforurening ifm. ny indkøb af køretøjer. Disse reg- ler omfatter dog alene køretøjer, der er væsentligt større end dem, CTR råder over. I forhold til sidstnævnte er den ene ud af tre af CTR’s køretøjer en hybridbil. Alle biler bruges primært til korte afstande, og ved fremtidige udskiftning i bilparken, vil der blive taget stilling til alternative drivmid- ler.

TIDLIGERE BESLUTNINGER

Kontaktudvalget tiltrådte indstillingen på sit møde d. 11. marts 2021.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/103959
Bilag Til:	6 BESLUTNING	Til dagsordenens punkt 6 Web		J

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen godkender,

1. Den forhandlede varmeaftale med ARC

2. At 2. behandling sker ved skriftlig procedure

AFTALE MED ARC, 1. behandling INDSTILLING

PROBLEMSTILLING

CTR og ARC har forhandlet en aftale om vilkårene for levering af varme fra Energianlægget til CTR’s varmeforsyningsnet. CTR har drøftet aftalen med advokat firmaet Horten, og aftalen er her- efter justeret på baggrund af deres input.

Det centrale i aftalen for CTR har været at sikre en stabil lav varmepris, herunder en attraktiv pris for pligtaffaldet samt en konkurrenceudsættelse af varmen, der produceres på kommercielt affald. Det vurderes ekstra vigtigt for CTR at indgå en aftale på nuværende tidspunkt, da der er usikker- hed om den fremtidige regulering af affaldssektoren og konsekvenserne for varmeprisen. Med af- talen sikres CTR levering af varme fra Energianlægget til en attraktiv varmepris og en godt ud- gangspunkt såfremt en fremtidige justering af vilkårene for affaldssektoren nødvendiggør af juste- ring af aftalen.

Aftalen træder efter planen i kraft den 1. januar 2022 og løber frem til 31. december 2047. Aftalen er uopsigelig frem til 1. januar 2027.

Det grundlæggende princip for aftalen følger varmeforsyningsloven bestemmelser om betaling af nødvendige omkostninger. Det betyder, at varmeprisen beregnes ud fra de afholdte omkostninger. Dog skal prisen samlet for variable og faste omkostninger altid holde sig under prisloftet for affald, der årligt beregnes af Energistyrelsen og substitutionsprisen, som årligt beregnes af CTR.

Både for så vidt angår faste som variable priselementer samt for investeringer er det aftalt, at CTR betaler 60 % af omkostningerne. Dog skal CTR betale en større andel af brændselsomkostnin- gerne ved anvendelse af kommercielt biomasse affald, der primært afbrændes af hensyn til varme- behovet. CTR har omvendt ret til hele varmeproduktionen samt 60 % af netto el-indtægten fra energianlægget.

For at sikre en stabil lav betaling for affaldsvarmen, indeholder aftalen en straksbetaling af CTR’s andel af investeringen i Energianlægget. Det sikrer CTR styring med, at afskrivningerne fordeles jævnt over aftaleperioden. Straksbetalingen gennemføres i praksis ved, at CTR overtager en andel af de lån, der er optaget i forbindelse med etablering af anlægget. CTR’s udestående andel af in- vesteringen udgør pr. 1. januar 2022 ca. 1.950 mio. kr.

CTR har været i dialog med KommuneKredit, der har meddelt parterne forhåndstilsagn til gælds- overdragelsen.

Det er en forudsætning for straksbetaling, at der er sikkerhed for, at den udestående andel tilbage- betales til CTR, hvis aftalen ophører. Denne bestemmelse sikrer CTR tilbagebetaling af del af straksbetalingen, som ARC endnu ikke har opnået ret til, hvis muligheden for at opsige aftalen ef- ter 2027 benyttes af enten ARC eller CTR.

Da ARC er et kommunalt interessent selskab påfalder pligten til tilbagebetaling i sidste ende ARC’s ejerkommuner. En eventuel kommende liberalisering af affaldssektoren vil formentlig be- tyde, at ejerskabsstrukturen ændres, og at den automatiske hæftelse fra ejerkommunerne dermed bortfalder.

I så tilfælde vil der skulle stilles en moderselskabsgaranti som træder i stedet for den hæftelse, ejerkommunerne påtager sig i dag i medfør af organiseringen som interessentskab. Ligeledes vil en liberalisering af affaldssektoren med al sandsynlighed fra begge parter medføre ønske om æn- dringer i aftalen. Ud over en almindelig bestemmelse om genforhandling ved ændringer i rets- grundlaget indeholder aftalen derfor også en bestemmelse hvorefter:

”Ved Aftalens indgåelse er der uklarhed om den fremtidige regulering af affaldsforbrændingssek- toren. Såfremt ny regulering medfører væsentlige ændringer, skal Parterne specifikt tage stilling til, hvorvidt der kræves en genforhandling af Aftalen eller af dele af denne”.

Det vurderes derfor, at indgåelse af aftalen, herunder anvendelse af straksbetaling ikke indebærer en anderledes økonomisk risiko for CTR, end de aftaler om straksbetalinger, CTR tidligere har ind- gået med hhv. HOFOR og Ørsted.

Straksbetaling medfører, som ovenfor nævnt, at investeringen spredes lineært over aftalens løbe- tid. XXX havde tilrettelagt en kort afskrivningsprofil sådan, at anlægget i løbet af 8-10 år ville have været afskrevet. En sådan strategi kan dels have den ulempe, at de forbrugere, der er kunder først i perioden, kommer til at betale hele investeringen mens de forbrugere, der kommer senere i perio- den ikke bidrager hertil. Dertil kommer, at hvis reguleringen af prisen for affaldsvarme ændres, el- ler liberaliseres, når afskrivningerne er betalt, vil varmeprisen ikke nødvendigvis blive sænket som følge heraf. For CTR er det derfor en klar fordel at have styring over afskrivningsprofilen.

Sammenlignet med den afskrivningsprofil, ARC havde tilrettelagt, og under forudsætning af, at pri- sen fortsat er omkostningsbestemt i hele aftaleperioden, betyder straksbetalingen, at den samlede varmepris fra Energianlægget i de første 8-10 år af aftalens løbetid reduceres fra et niveau tæt på prisloftet (98 kr./GJ i 2021) til ca. 80 kr. /GJ. Under samme forudsætninger betyder straksbetaling også, at varmen fra ARC i den sidste del af perioden bliver dyrere sammenlignet med en frem- skrivning uden straksbetaling, idet der med straksbetaling fortsat udestår afskrivninger på anlæg- get efter de 10-15 år.

Da varmekøbet fra ARC svarer til ca. 25 % af CTR’s samlede varmekøb medfører straksbetaling en reduktion i CTR’s puljepris på 4-5 kr./GJ. Denne priseffekt er indregnet i budgetpriserne, da den nuværende afregning af varme fra ARC benytter sig af principperne fastlagt i aftalen.

Hvis bestyrelsen godkender aftalen, vil der blive igangsat en proces for at overdrage lån svarende til CTR’s udestående andel af investeringen. Lånoptagelsen skal behandles to gange i CTR’s be- styrelse.

Den forhandlede aftale er vedlagt som bilag 6.1. Bemærk, at det i den forhandlede aftale er forud- sat, at aftalen træder i kraft 1. januar 2021. Denne version, der også er forelagt ARC’s bestyrelse, vil blive justeret for så vidt angår ikrafttrædelsesdato, som vil være 1. januar 2022, og opgørelse af det beløb, der skal straksbetales inden den underskrives.

TIDLIGERE BESLUTNINGER

Kontaktudvalget tiltrådte indstillingen på sit møde d. 11. marts 2021.

BILAG

Nr. 06.1 ARC – CTR Varmekontrakt (Fortrolig)

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/104006
Bilag Til:	7 BESLUTNING	Til dagsordenens punkt 7 Web		J

EMNE:

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen tiltræder,

1. At der optages et lån på 57 mio. kr. med afvikling over 25 år til finansiering af materielle an- lægsinvesteringer i 2020

2. At der optages et lån på 22 mio. kr. med afvikling over 10 år til finansiering af immaterielle anlægsinvesteringer i 2020

3. At lånene optages med fast rente i lånenes løbetider

4. At formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle lånebetingelserne og underskrive lånedokumenterne, når sagen er færdig- behandlet i bestyrelsen.

OPTAGELSE AF LÅN, 2. BEHANDLING INDSTILLING

PROBLEMSTILLING/REDEGØRELSE

Følgende indstilling blev godkendt til 1. behandling af lån i december 2020:

CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen tiltræder,

1. At der optages et lån på 87 mio. kr. med afvikling over 25 år til finansiering af materielle anlægsinvesteringer i 2020

2. At der optages et lån på 41 mio. kr. med afvikling over 10 år til finansiering af immateriel- le anlægsinvesteringer i 2020

3. At lånene optages med fast rente i lånenes løbetider

4. At de foreslåede beløb er maksimale rammer, således at beløbene bliver justeret til de konstaterede investeringsbeløb, inden den endelige lånoptagelse finder sted

5. At 2. behandling sker ved skriftlig procedure

6. At formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle lånebetingelserne og underskrive lånedokumenterne, når sagen er færdigbehandlet i bestyrelsen.

Primo marts blev nedjusterede lånebeløb sendt ud til 2. behandling og godkendt. Imidlertid viste en ekstra gennemgang af lånegrundlaget ifm. udarbejdelse af materiale forud for revision, at:

1. Beløbet sendt til 2. behandling indeholdt en formelfejl vedrørende startsaldoen for egne produktionsanlæg, dvs. lånebeløbet for de materielle anlægsaktiver.

2. Der var brug for en ekstra runde af kvalitetssikring i forhold håndtering af visse materielle anlæg tilbage i tid. Dette gav anledning til nogle mindre justeringer i beløb.

Lånebeløbene til 2. behandling ligger fortsat efter disse justeringer under de rammer for lånebeløb, som blev godkendt med 1. behandlingen.

Vi har de foregående år været igennem processen for opgørelse af realiseret anlægsaktivitet for regnskabsåret tidligere i 1. kvartal, end det har været muligt i år. Det skyldes de udfordringer, der har været som følge af vores controllers sygefravær og ophør i stillingen. Under disse omstændig- heder har der været behov for ekstra kvalitetssikring også af denne del af regnskabet, der har væ- ret nye øjne på og ekstra gennemgange.

Punkt 2 nævnt ovenfor bunder i, at CTR’s regnskabsopstilling har skiftet hænder flere gange de seneste år, og dermed er noget viden gået tabt, fx om hvordan man tidligere har valgt at foretage korrektioner for anlæg. Derfor har vi haft brug for at få udarbejdet en mere gennemsigtig og sy- stematisk opsætning og opstilling – både for at dokumentere internt og over for CTR’s nye revisor. Det betyder omvendt, at vi fremadrettet har et transparent system, der også vil lettere for en ny

medarbejder at overtage, samtidig med, at vi ny har viden fordelt på flere personer. Dermed får vi nu en mere robust dokumentation.

SAGENS BEHANDLING

I henhold til CTR’s vedtægter § 13 skal beslutning om optagelse af lån vedtages af bestyrelsen med mindst seks stemmer, og beslutningen skal behandles på to bestyrelsesmøder med mindst seks ugers mellemrum.

I henhold til den kommunale lånebekendtgørelse skal lån til investeringer i 2020 være besluttet in- den udgangen af marts 2021 og være hjemtaget inden udgangen af april 2021.

TIDLIGERE BESLUTNING

Bestyrelsen har tiltrådt indstillingen ved 1. behandling d. 2. december 2020.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/103962
Bilag Til:	8 ORIENTERING	Til dagsordenens punkt 8 Web		J

EMNE:

CTR’s administration orienterer om fjernvarmeprisens sammensætning og om prisniveau hos slut- brugerne.

ORIENTERING OM VARMEPRISER ORIENTERING

BAGGRUND FOR ORIENTERING

Sammenligning af forbrugerpriser i de fem aftagerkommuner og prisudvikling i forhold til året før er et fast punkt på årets første møde i CTR’s teknikerudvalg og kontaktudvalg (bilag 8.2). Bilaget sup- pleres med bilag 8.1, som omhandler varmeprisen i et bredere perspektiv som en orientering, der skal fremlægges på bestyrelsesmødet 25. marts 2021.

BILAG

8.1 Orientering om varmepriser til CTR’s bestyrelse

8.2 Sammenligning af varmetariffer 2021

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/103963
Bilag Til:	8.1 ORIENTERING	Til dagsordenens punkt 8 Web		J

EMNE: ORIENTERING OM FORSYNINGSTILSYNETS VARMEPRISER august 2020

Varmeprisen hos forbrugerne i de enkelte CTR ejerkommuner

Når CTR har solgt varmen til de lokale varmedistributionsselskaber, sendes den videre til forbru- gerne via de lokale distributionsnet i aftagerkommunerne. Både sammensætningen af slutbrugere og prisstruktur for betaling af fjernvarmen er forskellig i de fem aftagerkommuner, hvilket er årsag til forskelle i varmepriserne. De lokale varmepriser afhænger således af:

• Distributionsselskabernes afskrivningspolitik

• Indregning af tidligere års over- eller underskud i årets pris

• Forbrugertæthed – længere afstand mellem forbrugerne giver større varmetab i distributi- onsnettet

• Distributionsnettets alder og tilstand – ældre net betyder typisk højere omkostninger til drift og vedligeholdelse

• Fjernvarme som damp eller vand - det gamle dampnet i bl.a. indre by giver højere varme-

tab og produktionsomkostninger for HOFOR og dermed en højere varmepris. Med HOF- OR’s igangværende konvertering fra damp- til vandbaseret fjernvarme bliver produktions- omkostningerne og varmetabet i fjernvarmerørene betydeligt mindre.

• Øvrige leverandører – HOFOR køber ca. 35 % af sit varmeforbrug via egne aftaler med

producenterne og ca. 65 % fra CTR.

• Ingen af forsyningernes incitaments tariffer er med i Forsyningstilsynets prisstatistik, derfor kan forholdet mellem de forskellige forsyninger godt være anderledes i den faktiske pris, som forbrugeren ser, da incitamentstarifferne ikke er opbygget ens.

I figurerne nedenfor vises slutbrugerprisen for en ”standard” forbruger i kr. pr. GJ samt den totale omkostning for et år for samme forbruger ud fra 2020 priser.

Forbrugeren er en modelforbruger fastsat ud fra oplysninger fra forsyningsselskaberne om byg- ningsmasse, typisk årsforbrug, typisk tilslutningsværdi i Watt pr. m2 boligareal og fordeling af for- brugerne på forskellige kategorier af etageejendomme. Fordelingen på typer af ejendomme har be- tydning for slutbrugerprisen, fordi man i etageejendomme typisk har én forbrugsmåler, og derfor deles om målerabonnementet, som indgår i den faste betaling i nogle af kommunerne: Jo flere lej- ligheder i en ejendom, jo flere er man om at dele betalingen for målerabonnementet.

Forsyningstilsynets sammenligning af forbrugerpriser august 2020 i DK

Forsyningstilsynet har udarbejdet en opgørelse over anmeldte fjernvarmepriser i hele Danmark i august 2020. Frederiksberg, Gladsaxe, Gentofte, Tårnby og HOFOR indgår i denne undersøgelse, og deres prismæssige placering i undersøgelsen er vist i figuren næste side. I figuren er prisforde- lingen for distributionsselskaber i hele landet ifølge Forsyningstilsynet vist på den sorte kurve.

Desuden er der vist en pris for forbrugere med individuel naturgas og et gennemsnit for forbrugere i de store centrale kraftvarmeområder. Der er dog brugt et vægtet gennemsnit for Frederiksberg, der som de eneste indberetter en variabel månedspris af CTR’s ejerkommuner.

En sammenligning af distributionsselskaber afhænger meget af, hvilken type forbruger man kigger på, og hvilke forudsætninger der anvendes om varmeforbrug og tilslutningsværdi. Dette er en sammenligning mellem en forbruger på 75 m³ og et årligt forbrug på15 MWh.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/103964
Bilag Til:	8.2 ORIENTERING	Til dagsordenens punkt 8 Web J

EMNE:

CTR’S VARMEKØB OG –SALG AF ENERGI

Orientering om varmepriser 2021

Sammenligningen er foretaget på baggrund af tilslutningsafgift, fast afgift og variabel afgift. Må- den priserne er beregnet på for en standart-CTR forbruger, er den er det samme, som standart- forbrugeren i Forsyningstilsynets opgørelser.

Tilslutningsafgift

Gentofte, Gladsaxe, Frederiksberg og København fastholder tilslutningsafgiften i forhold til 2021, hvorimod Tårnby har en lille stigning.

Fast afgift

Gladsaxe, København og Gentofte sænker deres faste afgift, mens Tårnby hæver deres faste af- gift i 2021 i forhold til 2020. Frederiksbergs faste afgift er uændret.

Variabel afgift

Gentofte og Gladsaxe hæver deres variable bidrag mens København sænker deres. Tårnby og Frederiksbergs variable bidrag er uændret.

Afkølingstarif

København sænker bonussen og afgiften for god/dårlig afkøling en smule. Gentoftes incitaments- tarif går fra et interval som returtemperaturen skal ligge indenfor for at det giver bonus eller afgift, til at der skal være en afkøling til 43°C og der herudfra skal betales afgift eller udbetales bonus hvis returtemperaturen i gennemsnit er hhv. under eller over 43°C. Tårnby sænker kravet til afkø- ling ved at mindske kravet om afkøling fra 40° til 35°C +/- 2°C men hæver i samme omgang bo- nussen og afgiften. Der er ingen ændringer i afkølingstariffen for de resterende forsyninger i 2021 i forhold til 2021.

Prissammenligning

Figurerne på side 2 og 3 viser de nye tariffer, samt sammenligningen mellem typiske forbrugere i de enkelte kommuner.

Prissammenligningen viser, at Københavns Kommune fortsat har de højeste varmepriser af de fem kommuner. Frederiksberg den billigste, med undtagelse af store etagebyggerier hvor Tårnby er billigst.

Gentofte, Gladsaxe og Tårnby kommuner har alle en tarifsammensætning, der medfører en næ- sten ensartet betaling, hvor store etageejendomme er billigst pr. energienhed og villaer er dyrest. I København og Frederiksberg er villaen dyrest og resten af etagebyggeriet og standartboligen har samme pris pr. GJ.

Endelig er der beregnet en årlig slutbruger betaling, for en række standard bygninger. En villa, 3 forskellige størrelser store etage ejendomme og til sidst en repræsentativ CTR bolig på 75m2 og et varmeforbrug på 15 MWh. For en CTR bolig, ligger den årlige slutbrugerbetaling i kommunerne fra 7.590 til 9.696 kr. pr. år.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/103965
Bilag Til:	9 ORIENTERING	Til dagsordenens punkt 9 Web		J

VERSERENDE LEJEAFTALER, GRUNDKØB, SERVITUTSAGER OG FLYTNING AF INSTAL- LATIONER.

I det forløbne år er der sket udvikling i en række sager om sikring af CTR’s tilstedeværelse på en række grunde og tekniske installationer.

Lynetteholmen

I forbindelse med etablering af Lynetteholm planlægger By & Havn etablering af en adgangsvej og et arbejdsareal på Kraftværkshalvøen på Amager. Disse to midlertidige anlæg vil stå oven på CTR’s anlæg, og vil begrænse CTR’s mulighed for at vedligeholde anlægget. I den forløbne kvartal har der været høring på både VVM og lovforslag for projektet. CTR har givet hørringsvar til begge. CTR har gjort opmærksom på eksistensen af CTR anlæg og på de servitutter, som CTR har i de pågældende områder. Den største risiko for CTR er en hindret adgang, når der skal repareres på de pågældende ledninger. I området ligger CTR’s ledninger i betonkanaler, som godt kan tåle tung trafik.

Det er uklart, om Lynetteholm projektet medfører ombygning eller udbygning trafikal infrastruktur, herunder metro. CTR har gjort opmærksom på, at ombygninger, som følge af vej og metro byggeri, kan medfører omkostninger for brugerne af fjernvarme i størrelsesordenen 100 mio. kr.

Potentielle fremtidige Metrolinjer ved Østerport og Xxxxxx Xxxxxxxx Plads.

CTR har udarbejdet og fremsendt anlægsoverslag for evt. omlægninger til metroselskabet. En om- lægning ved Østbanegade ved Østerport vil anslået koste 113 mio. kr. eksklusiv driftstab. Efter kontakt med Metroselskabet har de fundet en alternativt placering tættere på Østerport station, som fortsat kan få konsekvenser for CTR. CTR er fortsat i dialog med Metroselskabet.

CTR og Frederiksberg Kommune har underskrevet en privatretslig aftale om fravigelse af gæste- princippet på Xxxxxx Xxxxxxxx Plads og betaling af kompensation, så stationen er sikret sin place- ring i fremtiden. En servitut var ikke mulig, da arealet ikke er matrikuleret. Aftalen er væsentlig, da Metroselskabet vurderer placering af endnu en station ved Xxxxxx Xxxxxxxx plads.

Lejeaftaler og arealer i Gladsaxe

Udbygning omkring Gladsaxe spidslast, El kedler og forbindelser til Vestforbrænding, vil formo- dentlig få brug for yderligere plads til varmeakkumulatorer. CTR arbejder på at konkretiserer speci- fikke arealbehov, men en evt. udbygning vil kræve tillæg til lokalplaner.

Ny 30 årig lejeaftale mellem CTR og Arbejdernes Boligselskab, for Buddinge Vekslerstation er un- derskrevet og udgår af denne oversigt.

Der kommer fremadrettet flere opdateringer af lejeaftaler i Gladsaxe Kommune, herunder at Glad- saxe Kommune skal bygge et nyt isstadion, som vil bruge nogle af CTR’s arealer ved vekslerstati- onen på Isbanevej til parkering, hvilket skal opdateres i aftalerne.

Frederiksberg Matriklen skal have ny elforsyning og potentielt plejehjemsbyggeri. Frederiksberg forsyning skal opfører et nyt vandværk på matriklen, hvorpå CTR har administration, en vekslerstation, en 200 MW spidslast central og transmissionsledning. Anlægget kræver fornyet el forsyning, som i skrivende stund koordineres med CTR.

Frederiksberg forsyning og Frederiksberg kommune har dialog om frasalg af et areal til plejehjems- byggeri, hvorpå CTR har ledninger. CTR bliver løbende holdt orienteret, da vi har transmissions- ledninger liggende på området.

Nordhavnsvejs Tunnelen

I 2015-2017 blev Helsingørmotorvejen forlænget ud til Svanemøllen, og i perioden betalte CTR for, at transmissionsledningerne blev hængt op i en midlertidig bro. Vejdirektoratet planlægger nu en forlængelse af vejen samt at forbinde vejen med Nordhavnen.

Det vurderes ikke at have større konsekvenser for CTR’s ledningslet, ud over flytning af nogle kommunikationslinjer.

Fornyet lejeaftaler for Vanløse Xxxx og Korsager Allé

I forbindelse med forhandlingsforløbet om servitutter har vi behandlet lejeaftalerne med Køben- havns Kommune om leje af Vanløse Allé 49 og Korsager Allé, hvorpå CTR har vekslerstationer lig- gende. Disse lejeaftaler er nu tiltrådt af begge parter.

Øvrige verserende ledningsforespørgsler og skader

I øjeblikket koordinerer vi 20 til 25 projekter ved vores ledninger og installationer i jorden, hvoraf 5 projekter har medført mindre skader på CTR’s installationer.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/103966
Bilag Til:	10 ORIENTERING	Til dagsordenens punkt 10 Web		J

ORIENTERING OM STATUS PÅ AFTALER

Nedenfor gives en kort status for de igangværende forhandlingsforløb, vi har med de forskellige samarbejdspartnere.

Amager Ressource Center (ARC)

Varmekøbsaftale

Aftalen behandles særskilt under punkt 6.

HOFOR Energiproduktion (HEP)

Amagerværkets kommende blok 4 (AMV4)

AMV4 er overgået til kommerciel drift og blokken leverer en stor del af grundlast varmen til fjern- varmesystemet. Der har været visse udfordringer i forbindelse med idriftsættelsen, men de seneste uger har blokken leveret en stabil varmeproduktion.

I de kommende måneder skal der arbejdes at finjustere driften på blokken. Her har særligt fugtind- holdet i flis stor betydning for varmeproduktionen og som følge at et lavere fugtindhold end forven- tet, leveres der for nuværende en lidt lavere varmeproduktion, end det anlægget er udlagt til.

HEP har informeret CTR om, at de kigger på muligheder for befugtning af den flis, der fyres med på AMV4 for derved at øge varmeproduktionen fra blokken.

Efter indkøring af blokken skal varmeaftalen for AMV4 justeres, så den stemmer overens med den realiserede drift blokken. Dette arbejde forventes at kunne afsluttes i løbet af efteråret 2021.

Forlængelse af VAK-aftale

Der er aftalt og underskrevet en aftale med HEP om midlertidig forlængelse af aftalen om anven- delse af varmeakkumulatoren på Amagerværket indtil 30 juni 2021. Der udestår en afklaring af for- deling af omkostninger, som HEP har afholdt på op- og afladeudstyr, samt sikkerhedsopdatering på i alt 41,4 mio. kr. Dette spørgsmål forventes afklaret i løbet af foråret 2021.

Igangværende drøftelser med HEP

HOFOR ønsker ændring af lagerprincip for brændsel fra FIFO til average for at kunne skaffe data tidligere. Dette vil kræver udarbejdelse af et aftaletillæg til de eksisterende varmeaftaler og efterføl- gende anmeldelse til Forsyningstilsynet. Dette forventes afklaret i løbet af foråret 2021.

Alternativ anvendelse af Svanemølleværket

Oprindeligt var det planen, at der skulle etableres ny produktionskapacitet, som var klar til drift no- vember 2023. Herefter ville det nuværende Svanemølleværk kunne frigives til teknisk museum og andre formål. Projektet er imidlertid blevet ramt af en række forsinkelser, og projektet forventes

først at kunne være i drift efter 2025. Projektet vil derfor ikke kunne bidrage til opfyldelse af CTR’s målsætning om CO2 neutralitet i 2025.

Ørsted

Genforhandling af varmeaftalen på Avedøreværkets blok 2

Processen omkring genforhandling af varmeaftalen for Avedøreværket blok 2 pågår. Det er CTR’s ambition, at der skal findes besparelser på Avedøreværket, som minimerer effekten på varmepri- sen som følge af bortfaldet af elproduktionstilskud i 2023.

Parterne står fortsat langt fra hinanden, og det er derfor aftalt, at de fremtidige muligheder anven- delse af Avedøreværket til produktion af varme skal belyses mere grundigt for derved at afsøge mulighederne for at finde en fremadrettet løsning, der både er økonomisk og miljømæssigt bære- dygtig.

Ændring af installationer på H.C. Ørsted Værket

Kontaktudvalget godkendte på KU19-4 gennemførelsen af 4 delprojekter på H.C. Ørsted Værket inden for en samlet investeringsramme på 30 mio. kr., som følge af nedlæggelse af dampnettet i København.

Arbejdet med de 4 delprojekter forløber tidsmæssigt som planlagt. De to første projekter ”Ombyg- ning af CTR fjernvarme- og pumpeinstallationer samt Sikring Dampinstallationer” er afsluttede, og de afholdte omkostninger har været ca. 2 mio. kr. under det godkendte budget.

Projektet ”Trykholderanlæg” er under udførsel. Her er CTR’s budgetandel udvidet fra 8,9 mio. kr. til 10,7 mio. kr.

Det største af de 4 delprojekter ”Varmhold” er endnu ikke færdig analyseret, men der er indikatio- ner på, at projektet bliver dyrere end oprindeligt forventet svarende til godt 3 mio. kr. for CTR’s budgetandel.

Samlet set holder projektet sig inden for den forventede usikkerhed margin på 20 % set i forhold til den godkendte investeringsramme.

Fremtidig anvendelse af H.C. Ørsted Værket

CTR har indledt en dialog med Xxxxxx om den fremtidige anvendelse af H.C. Ørsted Værket. Det gælder dels ejerskabet til grunden under CTR’s bygning på området og mulighederne for etable- ring af fremtidig spidslast produktion på værket. Projektet udgør et centralt element i CTR’s mål- sætning om CO2 neutralitet i 2025.

XXXXX har siden januar måned deltaget i projektet, der indeholder en kombination af elkedler, varmepumper og gaskedler. For nuværende er fokus for projektet at afklare de tekniske begræns- ninger for levering af varme fra H.C. Ørsted Værket.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/103967
Bilag Til:	11 ORIENTERING	Til dagsordenens punkt 11 Web		J

EMNE:

BÆREDYGTIGHEDSASPEKTER VED ANVENDELSE AF HALM TIL ENERGIPRODUKTION

BAGGRUND

På seneste møde i CTR’s bestyrelse blev der efterspurgt en analyse af konsekvenserne ved an- vendelse af halm til energiproduktion. CTR har på den baggrund anmodet Xxxxxx om at beskrive deres overvejelser og initiativer vedrørende bæredygtighed for halm. Notatet er vedlagt.

I notatet beskrives CO2 besparelsen ved anvendelse af halm samt overvejelser omkring påvirknin- ger af jordens kulstofindhold som følge af halmanvendelsen.

Bilag 11.1 Notat fra Ørsted om halmanvendelse på Avedøreværket – Notat om bæredygtigheds- aspekter

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:‌	2021/1	Dato:	17-03-2021
		X.xx.:	200206/103968
Bilag Til:	11.1 ORIENTERING	Til dagsordenens punkt 11 Web		J

NOTAT OM BÆREDYGTIGHEDSASPEKTER

Notat

Emne Halm på Avedøreværket

Til CTR og VEKS

Kopi

Fra Xxxxx Xxxxxx, Bioenergy Sustainability

Halmanvendelse på Avedøreværket – Notat om bæredygtighedsaspekter

Baggrund

Halm er en vigtig del af den danske energiforsyning og udgør ca. 12 % af den faste biomasse. Halm anvendes på over 100 varme- og kraftvarmeværker. Ørsted samlet indkøber omkring 150.000 ton om året fra ca. 160 leverandører. Cirka 100.000 ton anvendes årligt på Avedøreværket.

Geografi

Al halm, som anvendes på Avedøreværket er produceret i Danmark og transporteres til værket på lastbiler. På grund af den lave værdi ift. volumen, så transporteres det typisk ikke over lange afstande. Ørsted køber derfor udelukkende halm i Danmark øst for Storebælt.

Jordkvalitet

Halm er et restprodukt fra produktion af kornafgrøder. Man har traditionelt anvendt det til husdyrstrøelse, eller før 1990 afbrænding på marken og nu snitning og nedmuldning. Det halm man har tilovers på bedriften kan man sælge til energiselskaber, der anvender det til el og varme. Dette sker i stort omfang – knap halvdelen af den danske halm anvendes til energiproduktion.

Fraførsel af halm fra marken vil sammenlignet med nedmuldning betyde, at der tilbageføres mindre kulstof, hvilket igen kan have negative konsekvenser for jordens kvalitet og kulstofindhold. Samlet set er der et tab af kulstof i jorden fra landbrugsarealer i Østdanmark, der delvist kan skyldes anvendelse af halm til kraftvarme. Denne effekt kan dog imødegås ved god forvaltningspraksis, som fx kan involvere efter- og mellemafgrøder, anvendelse af husdyrgødning, gode sædskifter mv. Alle disse tiltag kan modvirke, at jordens kulstoflager forringes og anvendes allerede i dansk landbrug.

25. februar 2021

Vores ref. SOLAR

Side 1/3

Vores ref. SOLAR

Drivhusgasudledninger

Når kornafgrøder vokser optager planternes fotosyntese CO2 fra atmosfæren, som indlejres i planten. Denne CO2 frigives igen når halmen nedbrydes naturligt på marken i årene efter eller den afbrændes til kraftvarme. Dele af kulstoffet nedbrydes kun langsommere og er med til at opbygge jordens indhold af organisk stof. Man regner med at omkring 10 % af kulstoffet lagres i et 100-års perspektiv.

Udledninger og optag af kulstof fra landbrugsjorde opgøres årligt som en del af arealsektorens drivhusgasregnskab. Hvis halmen afbrændes til kraftvarme opgøres al halmens CO2 som udledt til atmosfæren i det år det afbrændes. Fordi halmens drivhusgasregnskab opgøres i arealsektoren kan man opgøre halm og anden biomasse som CO2-neutral i energisektoren. Det vil sige udledningen sættes til 0 i energisektoren for at undgå dobbelttælling af udledninger. I Danmark er der en udledning af drivhusgasser fra landbrugsarealer, som omfatter de arealer, der producerer halm. Det er her udledningen fra afbrænding af halm opgøres.

Reduktion i udledning af drivhusgasser ved anvendelse af biomasse skyldes at biomassen fortrænger de fossile udledninger, der ellers ville have fundet sted. Halm og træ erstatter kul og gas i energisystemet. Og fordi biomassens CO2 indgår i en naturlig cyklus bliver der ikke tilført ny CO2 til atmosfæren, som er tilfældet for fossile brændstoffer.

For halm og anden biomasse kan man opgøre CO2-udledninger fra forsyningskæden. Her følger man EU's livscyklusbaserede regneregler, hvor man sammenligner udledningerne med at bruge fossile brændstoffer. I disse udledninger indgår drivhusgasudledninger fra dyrkning, høst og transport. Ørsted har beregnet drivhusgasemissionsbesparelsen ved at bruge dansk halm sammenlignet med fossile brændstoffer. For typiske transportafstande på max 100 km er besparelsen på ca. 95 % ved anvendelse af halm til kraftvarme. Det vil sige, at sammenlignet med at bruge fossile brændstoffer udleder halm kun ca. 5 % så mange drivhusgasser fra forsyningskæden.

Til sammenligning er besparelsen ved anvendelse af importerede træpiller på mellem ca. 75-90 % afhængig af forsyningskædens sammensætning. Dansk halm udleder altså i alle tilfælde mindre drivhusgas til atmosfæren end træpiller.

Hverken EU eller danske myndigheder stiller krav eller vil stille krav til drivhusgasemissionsbesparelser ved anvendelse af halm på Avedøreværket. Bæredygtighedsreguleringen omtalt nedenfor stiller kun disse krav til træbiomasse.

Ny bæredygtighedsregulering

Med EUs reviderede vedvarende energidirektiv fra 2018 samt den danske implementering kommer der fra 1. juli 2021 bæredygtighedskriterier for landbrugsbiomasse, herunder halm. Desuden kommer der krav om dokumentation. På nuværende tidspunkt er der stadig usikkerhed om, hvordan de endelige krav bliver. Men det ligger fast, at der vil blive stillet krav om at minimere påvirkningen af jordkvalitet- og kulstof gennem håndterings- og forvaltningsplaner.

Xxxxxx samarbejder løbende med bl.a. Dansk Halmleverandører og vi har en dialog med myndighederne om reguleringen. Vi har en forventning om, at der kommer en

operationel ordning, hvor nuværende halmleverandører kan fortsætte med at levere halm mod at skulle overholde nogle krav relateret til forvaltning af landbrugsjorden, som skal dokumenteres. Disse krav vil sikre, at der ikke sker negative påvirkninger af jordens kulstofindhold.

Vi forventer ikke at reguleringen vil have stor indflydelse på udbuddet af halm til Avedøreværket, da de fleste bedrifter allerede følger de krav, som vil komme. Men de nøjagtige konsekvenser afhænger af den endelige implementering, som endnu ikke ligger fast.

Desuden kan anvendelse af halm til biogas påvirke udbuddet af halm. Denne effekt er også usikker.

Vores ref. SOLAR

CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2021/1 Dato: 17-03-2021 X.xx.: 200206/103970

Bilag A Til dagsordenens punkt A

Til: ORIENTERING Web J

CTR’S IDENTITET

                              ORIENTERING                               

Bestyrelsen gav input til CTR’s identitet ved strategimødet i august 2020. Efterfølgende har identi- teten været drøftet med medarbejderne både i plenum og i grupper, om medarbejderne er kommet med spørgsmål og forslag til ændringer.

Disse er kommenteret skriftligt og et samlet materiale bestående af nedenstående materiale danne afslutningsvist grundlag for et virtuelt fællesmøde.

Det har bestemt ikke været let at gennemføre en udviklingsproces under de vilkår, som Corona gi- ver, men alt taget i betragtning er det både ledergruppen og medarbejdernes tilbagemelding, at det er forløbet godt, og at alle føler sig inddraget og hørt i processen.

Vedlagt til orientering er:

• Opsamling fra medarbejder-grupper

• Samlet spørgsmål/svar

• Identitet med ændringsmarkeringer

BILAG

Bilag A.1 - Opsamling fra medarbejder-grupper Bilag A.2 – Samlet spørgsmål/svar

Bilag A.3 - Identitet med ændringsmarkeringer

Side 1 af 1

CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2021/1 Dato: 17-03-2021 X.xx.: 200206/103989‌

Bilag A.1 Til dagsordenens punkt A

Til: ORIENTERING Web J

CTR’S IDENTITET

CTR’S IDENTITET

Version - december 2020

Kommenterede [KEH1]: Gr. 1, Gr. 3, Gr. 4,

Rammesætning                          

Hvorfor identitet

Nedenfor præsenteres CTR’s identitet som formuleret af medarbejdere, ledere og bestyrelsen. Identiteten udtrykker det, vi gerne vil stå for og opfattes som af de mennesker, som har med CTR at gøre, hvad enten det er som samarbejdspartnere, myndigheder, politikere eller potentielle medarbejdere, forskere og medier. Det er ikke på alle elementer, vi er i mål i dag. Vi er i vores daglige arbejde underlagt lovgivningsmæssige, politiske rammer og økonomiske rammer, som vi er bundet til at overholde, men identiteten udtrykker også det, vi godt kunne ønske var i dag, og som vi vil arbejde hen imod både internt og eksternt, så vi en dag kan sætte flueben ved alle elementer i vores identitet.

Identitet og ledelse

At realisere en identitet forudsætter et organisatorisk ledelsesgrundlag, så den ledelse, der bliver udført i CTR stemmer overens med vores identitet. Parallelt med vores identitet arbejder vi derfor også på CTR’s organisatoriske ledelsesgrundlag. Det organisatoriske ledelsesgrundlag afspejler, hvilke forventninger der er til medarbejdere og lederes roller og hvilke konkrete handlinger, det afføder.

Når vi f.eks. skriver i vores Identitet, at vi står for en tryg arbejdskultur, betyder det, at medarbejderne kan forvente, at der bliver taget hånd om forandringer på en måde, hvor vi informere mest mulig. Det betyder også, at vi forventer, at medarbejderne støtter og bakker hinanden op. Sådanne forhold vil fremgå af det organisatoriske ledelsesgrundlag, mens vores identitet beskriver den effekt, vi gerne vil have.

CTR’s Identitet

Hvorfor er vi her?

Kommenterede [KEH2]: Gr. 1 – Der tænkes ikke på hvorfor CTR blev bygget, men hvad der er vores strategiske ramme i hverdagen. Bestyrelsen vedtog verdensmålene som vores overordnede strategiske ramme. Verdensmålene beskriver bedre, de mange bundlinjer, vi har som kommunal virksomhed. Vi har også ansvar for det omgivende miljø og i fjernvarme bidrager bl.a. til bedre luftmiljø

Vores opgave er at være leverandør af en bæredygtig og sammenhængende varmeforsyning i hovedstadsområdet. Vores afsæt i hverdagen er FN’s verdensmål, hvor ansvarlighed i forbrug og produktion og en målrettet klimaindsats bidrager til

et eftertragtet og sundt hovedstadsområde. For os går bæredygtige løsninger hånd i hånd med høj forsyningssikkerhed og attraktiv pris.

Vi tager alvorligt, at vi på vegne af de fem

Kommenterede [KEH4]: Gr. 4 - størrelsen

Kommenterede [KEH3]: Gr. 1 – politisk drevet

Vores baggrund er fem hovedstadskommuners politiske ansvar forfælles forpligtelse til gennem snart 40 år til at investere i Danmarks størsteen stærk infrastruktur på varmeområdet til gavn for forbrugere og samfund. Vi har det lange sigte på i vores investeringer, og vores indsats er afhængig af, at vi værner om tilliden fra aktørerne i hovedstadens varmeforsyning.

Kommenterede [KEH5]: Gr. 3, Gr. 6 –samfundsansvar og non-profit

hovedstadskommuner løfter et stort samfundsansvar, hvor gevinsten kommer alle til gavn.

Kommenterede [KEH9]: Gr. 3 – vi bør være mere synlige

Kommenterede [KEH8]: Gr. 6. Kunder kan man nægte at handle med – det kan man ikke med forbrugere. For vores bestyrelse er det slutbrugerne, der er i fokus.

Kommenterede [KEH7]: Gr. 6 – at have en placering er en passiv stilling mens at være bindeled mellem andre er aktiv. Det er aktiviteten, der har vægt i denne sammenhæng

Kommenterede [KEH6]: Gr. 1 – politisk drevet

Vores rolle er at realisere vores bestyrelses ambitioner ved at være bindeled mellem sektorens mange aktører og vi prioriterer et tætte partnerskab med virksomheder og myndigheder. Vi faciliterer og samarbejder med afsæt i en høj faglighed og en professionel tilgang med ansvar over for vores forbrugerne i det samlede forsyningsområdee. Vi medvirker konstruktivt og pro aktivt til udvikling og innovation af sektorens rammevilkår og tekniske løsninger og står med vores indsigt til rådighed for aktører i ind- og udland.

CTR som arbejdsplads

Som virksomhed er vi en stor og central aktør i dansk varmeforsyning. Vi er en agil organisation, hvor der er kort fra tanke til handling og hvor muligheder bliver grebet, når de opstår. Vi er ansvarlige for leverance af kritisk infrastruktur til nuværende og kommende generationer. Vi sætter en stolthed i at agere fleksibelt

og med fokus på nytteværdien for borgerne og samfundet – både i hverdagen og på

langt sigte og forbrugerrettet i hverdagen. Vi er en arbejdsplads med mange interne

Kommenterede [KEH10]: Gr. 6 - forbrugerrettet

og eksterne samarbejdsflader, hvor vi alle tager ansvar for et velfungerende

generationer

Kommenterede [KEH11]: Gr. 1 – ansvar for elever mv.

samarbejde med et klart fokus på de driftsmæssige leverancer og den langsigtede udvikling af varmesektoren, herunder på uddannelse og læring af kommende

.

CTR’s identitet set indefra – vores ledelsesplatform

Kommenterede [KEH12]: Det både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

stor sammenhængskraft, respekt og interesse på

Som ledelse i CTR er det afgørende for os, at hensynet til bæredygtige løsninger både gælder leve-rancen eksternt og virksomhedens interne processer. Vi står for ent trygt arbejdskulturmiljø med

Kommenterede [KEH13]: Gr. 1, Gr. 2, gr. 5, gr. 6

tværs af opgaver og mennesker og med, hvor der er en klar kommunikation om forventninger og rammer. Vi er ambitiøse og forventer, at vores ledere og ansatte hele tiden har et blik for at udvikle løsninger i en bæredygtig og effektiv retning. Derfor er åbenhed, omhu, udsyn og innovation forudsætninger for vores virke og vores succes.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2021/1 Dato: 17-03-2021 X.xx.: 200206/103990‌

Bilag A.2 Til dagsordenens punkt A

Til: ORIENTERING Web J

SPØRGSMÅL TIL IDENTITET

Spørgsmål/svar til Identitet

1. Hvad er det overordnede formål med gruppearbejdet omkring CTR’s identitet?

Formålet med at formulere en identitet er, at vi i CTR får en fælles opfattelse af, hvad CTR er for en organisation/virksomhed, og hvad vi gerne vil signalere over for omverden. Hvordan både mennesker og virksomheder opfattes, er knyttet sammen med, det ledelsen og medarbejderne siger, de handlinger de udfører og den måde, de fremtræder på. Dette gælder både internt mellem kollegaer og eksternt overfor samarbejdspartnere, borgerne, myndigheder osv.

Hvis vi f.eks. tænker på en organisation som Mærsk, har de fleste danskere et klart billede ikke kun af, at de handler med skibstransport, men også at det er en klassisk, traditionel organisation, hvor adfærden er høflig og meget arbejdsom, og måske lidt kold. Den opfattelse har mange uden nogensinde at have været i kontakt med Mærsk. For nogen er det en meget attraktiv identitet for andre kan den være negativ, men den påvirker helt sikkert, hvem der søger ansættelse hos Xxxxx og den påvirker, med hvilken stemme organisationen bliver hørt både af samarbejdspartnere, af politikere og af andre aktører. Mærsks identitet påvirker den måde, de enkelte ledere i Mærsk leder deres medarbejdere på, og den måde, de prioriterer opgaver. En klar og stærk identitet er således en stærk markør kommunikativt både internt og eksternt for organisationen.

Jeg vil gerne have, at CTR ikke blot er en blandt mange fjernvarmeselskaber, men at vi har en klar identitet, der bygger på det, vi sammen synes er særligt for os. Jeg vil også gerne have, at vi leder klart med afsæt i vores identitet.

Derfor har jeg sat arbejdet i gang, og selvom jeg synes, resultatet er meget vigtigt, er processen lige så vigtig. Jeg synes allerede nu efter vores gruppemøder og den feedback, I der har givet, at jeg dels har et klart billede af, at vi har meget stort fælles fodslag, når vi skal formulere CTR’s identitet, dels at drøftelserne

- og også der hvor vi måske er knap så enige - er utrolig nyttige at have.

2. Hvordan sikrer CTR, at bæredygtighed er reel og ikke blot en teknikalitet. Er vi f.eks. sikre på, at der ikke skovryddes for at skaffe biobrændsel.

Vi har løbende dialog med producenterne, hvor de dokumenterer over for os, at de overholder den brancheaftale energisektoren har indgået om bæredygtigt biobrændsel. Som en del af aftalen offentliggør producenterne også årligt rapport om deres opfyldelse af aftalens bæredygtighedskrav. Kravene betyder bl.a., at de dokumenterer, at det er resttræ fra f.eks. papirindustrien, kviste, toppe, eller skadet træ, de indkøber til biomassevarme.

Brancheaftalen er netop opløftet til lov, og hvor lovgivningen på visse punkter vil bliver strammere end brancheaftalen, og det har vi bakket varmt op om, så disse krav kan gælde al biomasseenergiproduktion. Derudover har vi netop fået opbakning fra bestyrelsen til at investere i konkrete vedvarende energiprojekter, da el til elkedler og varmepumper fortsat vil betyde udledning af CO2 og der skal vi bruge certifikater for at kompensere for den udledning. At vi ønsker konkrete projekter skyldes, at vi ønsker at få en reel add on effekt, dvs. at VE-projektet ikke ville være gennemført, hvis vi ikke havde valgt at investere i det.

3. Hvad tænkes der på med ”agil”

Når vi bruger ordet ”agil”, så er det fordi det både indeholder fleksibel, selvledelse, fladt hierarki og omstillingsevne. Ordet blev oprindeligt brugt i IT-branchen, men er i dag udtryk for en organisationsform. Hvis du har en forretning, der hurtigt skal omstilles til nye markeder, skal den være ”agil”. Det nytter ikke, at den har lange hierarkiske beslutningsveje. Da vi mandskabsmæssigt er en lille organisation, er der hos os tæt mellem leder og medarbejdere – ja også mellem direktør og medarbejdere. Vi har på tværs en stærk føling med de opgaver og de mandater, vi hver især arbejder med. Derfor har den enkelte medarbejder meget stor selvledelse, og der udføres meget lidt detailkontrol sammenlignet med andre organisationer.

Mange medarbejdere træffer i hverdagen mange selvstændige beslutninger.

Når det er sagt, handler vi naturligvis inden for både en lovgivningsmæssig, en økonomisk og en politisk ramme. Derfor er der da en række beslutninger og arbejdsgange, der virker lange og tunge for den enkelte. Men sammenlignet med andre organisationer, er en af vores styrker, at vi er agile.

4. Hvad menes der med ”partnerskab”

Partnerskaber dækker over mange former for professionelle relationer. Vores ejerform er et partnerskab mellem 5 kommuner. Energi På Tværs er et partnerskab mellem 33 kommuner og 10 forsyningsselskaber. Når vi deltager i udvalg nedsat af ministerierne, er det partnerskaber mellem myndigheder og forsyningsselskaberne. Med følgegruppen til FFH50 har vi skabt et partnerskab med vores distributionsselskaber. Og der er mange flere.

5. Hvad er en attraktiv pris

Når vi har valgt ordet ”Attraktiv”, er det fordi, forbrugerne ikke kun ser på prisen, men også det produkt, vi leverer. Forventningen er, af forbrugere i vores forsyningsområde nu og fremover i stigende grad vil lægge vægt på, at deres varme er bæredygtig. Det vil de formentlig også gerne betale for. Ikke meget men noget. Derfor attraktiv frem for billig.

6. Sundt hovedstadsområde

Fjernvarme bidrager hver dag til et sundt hovedstadsområde. Til eksempel står brændeovne i København for en større del af partikeludledningen end hele transporten i kommunen. Får vi folk til at bruge fjernvarme og slukke deres brændeovn, vil hovedstadsområdet blive sundere.

7. Kan vi gøre mere for at styre udviklingen frem for at følge den; Både politisk og teknisk i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner

En af grundene til, at vi afsøgte og fik et klart mandat til vores CO2-neutrale udvikling, er netop, at vi dermed kan gå mere proaktivt ind og påvirke udviklingen. Det kan vi godt blive endnu bedre til.

8. Skal identiteten beskrive den identitet CTR har nu, eller den identitet CTR ønsker i fremtiden? Især indledningen virker som et ønske om fremtiden?

Både og – jeg mener bestemt, der er mange elementer vi allerede har i dag, men der er bestemt også elementer, som vil forudsætte en bevidst udvikling

9. Er det med vilje man i første afsnit har bæredygtighed og verdensmål i de første to sætninger, og først herefter nævner at vi er her for at sikre forsyningssikkerhed og attraktiv pris? Umiddelbart ville vi foreslå den omvendte prioritering – vores primære opgave må være at levere fjernvarme til kunderne.

En bagers primære formål er også at sælge brød, men hvis det er dårligt brød, har bageren så levet op til sit formål? Bestyrelsen lægger vægt på, at den vare, vi leverer, skal være bæredygtig. Den skal være grøn – dvs. med så lidt CO2-udslip som muligt, men den skal også være produceret ansvarligt, og på stationer, der understøtter en bæredygtig byudvikling. Og så skal den være tilgængelig for alle – dvs. til en fornuftig pris. Ellers finder slutforbrugerne ud af at dække deres varmebehov på en anden måde. Derfor bæredygtig og ikke kun grøn. Økonomi, miljø og samfundsansvar går hånd i hånd. Når bæredygtighed nævnes før, er det fordi, det brede sigte og dermed bæredygtigheden er kernen i kommunal virksomhed, og derfor det, der adskiller os fra private fjernvarmeselskaber.

Det gør reguleringen ikke i dag. Derfor har vi nu fået mandat fra bestyrelsen til pro aktivt at arbejde for denne forandring.

10. Hvordan skal identiteten bruges / hvad skal den bruges til?

Se svar på spørgsmål 1

11. Hvordan sikrer vi et ensartet produkt, for varmeleverance. (Der er 8 mand i CKR, som arbejder lidt for sig og leverandøren er også forskellig)

Det gør vi ved at have klare rammer at arbejde efter. Vi drøfter aktuelt, hvordan vi kan øge erfaringsudveksling og vidensdeling mellem CKR og de øvrige afdelinger.

12. Hvordan sørger man for, at alle bliver informeret om de mål og visioner som firmaet har og ligger. Vær konkret.

I dag er der løbende information efter møder i Kontaktudvalg og Bestyrelsen, ligesom der skrives fællesmail ud til alle jævnligt og orienteres på fredagsmøder, som der også sendes referat til alle fra, hvis der er blevet givet informationer af generelt interesse. Derudover er vi i drøftelser med CKR om, hvordan vi kan skabe mulighed for øget deltagelse i strategimøder i Plan og Kontrakt, Teknisk Organisation, Varmelast osv.

13. Hvordan sikrer vi overlevering af viden fra dem, som har været her i flere år. Hvordan sikrer vi bevaring af viden ved generationsskifte.

Ved relativt lange oplæringsperioder. Samtidig har vi også i vores introduktionsprogram en runde, hvor den nye medarbejder kommer rundt i alle afdelingerne, møder kollegerne og hører lidt om, hvem vi alle sammen er, og hvad vi arbejder med. Dette giver ikke i sig selv en grundig overlevering af viden, da det i sagens natur vil være en overflyvning, men det er med til at give et billeder af, hvor den nye medarbejder kan finde viden indenfor forskellige områder, og omvendt hører alle kollegaer, hvad de nye medarbejder sidder med og har interesse for. Medarbejderne – både nye og erfarne - har også gensidigt ansvar for at række ud. Senest har vi sat ledelsesmæssigt fokus på også at hjælpe nye medarbejdere med at skabe eksternt netværk, dvs. introducere for samarbejdspartnere i fx, VEKS, Dansk Fjernvarme, HOFOR, mv, der sidder med samme fagområder.

14. Hvad mener ledelsen vi har gjort anderledes med afsæt i FNs klimamål? – ikke tydeligt for os i gruppe 6.

Vi har siden denne bestyrelses tiltræden, hvor FN’s verdens mål blev en del af vores strategiske ramme, især haft fokus på at sætte ord på, hvordan vores opgaver allerede i dag arbejder i retning af FN’s verdensmål. Det har vi gjort på hjemmesiden og i vores årsrapporter.

Derudover har vi ændret vores indkøbspolitik for Stabs indkøb til kontor og service ved at lægge en strategi for bæredygtige indkøb. En mindre ting i den sammenhæng er, at i stedet for at give vin til receptioner, giver vi tæpper til børn i Afrika.

I alle vores service og anlægskontrakter følger vi en række sociale klausuler, som indebærer brug af elever og lærlinge, og har specifikke afsæt FN mål om ikke at fx børnearbejde.

Vi er i proces med implementering af Xxxxxx – et projektværktør, der skulle hjælpe os til at have verdensmålene for øje i alle vores konkrete projekter. Den implementering er blevet udskudt til foråret 2021 pga. Corona.

Bestyrelsen lægger vægt på, at den vare vi leverer skal være bæredygtig. Den skal være grøn – dvs. med så lidt CO2-udslip som muligt, men den skal også være produceret ansvarligt, og på stationer, der understøtter en bæredygtig byudvikling. Og så skal den være tilgængelig for alle – dvs. til en fornuftig pris. Ellers finder slutforbrugerne ud af at dække deres varmebehov på en anden måde. Derfor bæredygtig og ikke kun grøn. Økonomi, miljø og samfundsansvar går hånd i hånd. Derfor verdensmål.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2021/1 Dato: 17-03-2021 X.xx.: 200206/103991‌

Bilag A.3 Til dagsordenens punkt A

Til: ORIENTERING Web J

REFERAT FRA GRUPPERNE

Opsamling gruppe 1

3 spørgsmål, I gerne vil stille

• Hvad er det overordnede formål med gruppearbejdet omkring CTR’s identitet?

• Hvordan sikrer CTR, at bæredygtighed er reel og ikke blot en teknikalitet. Er vi f.eks. sikre på, at der ikke skovryddes for at skaffe biobrændsel?

3 ord eller sætninger, I synes er rigtige

• Vores opgave er at være leverandør af en bæredygtig og sammenhængende varmeforsyning i hovedstadsområdet

• Vi faciliterer og samarbejder med afsæt i en høj faglighed og en professionel tilgang med ansvar over for vores forbrugere. (om vores rolle i ”fjernvarmens verden”).

• Vi er ansvarlige for leverance af kritisk infrastruktur til nuværende og kommende generationer.

3 ord eller sætninger, I synes er mærkelige eller forkerte

• ”Vores afsæt er i FN’s verdensmål” - Vi mener at CTR bygger på DK lovgivning og politisk ønske om optimering af energibrug efter oliekrisen i 70’erne. (Hvilket ikke forhindre CTR i at understøtte FN’s verdensmål i måden vi arbejder)

• ”Vi står for et trygt arbejdsmiljø” - Vi mener at dette udfordres af måden vi arbejder på nu med meget hjemmearbejde. I forhold til arbejdsplads (bord, stol, pc m.m.)

3 ord eller sætninger, I synes mangler

• Det fremgår ikke at CTR er en virksomhed med en høj social sammenhængs kraft, på trods af stor variation og spredning af kompetencer og arbejdsopgaver.

• Det fremgår ikke at CTR er politisk drevet.

• Det fremgår ikke at CTR trods begrænsede muligheder for at ansætte elever og lærlinge, understøtter personer under uddannelse med praktik forløb, studenterjob o. lign.

Opsamling gruppe 2

A1: Vi er en agil organisation, hvor der er kort fra tanke til handling og hvor muligheder bliver grebet, når de opstår.

Spørgsmål: Hvad tænkes der på med ”agil”?

A2: Vores rolle er at være bindeled mellem mange aktører og prioriterer et tæt partnerskab med virksomheder og myndigheder

Spørgsmål: Hvad menes der med ”partnerskab”?

A3: For os går bæredygtige løsninger hånd i hånd med høj forsyningssikkerhed og attraktiv pris.

Spørgsmål: Hvad menes der med ”attraktiv” pris?

B1: Vi medvirker konstruktivt til udvikling og innovation af sektorens rammevilkår og tekniske løsninger og står med vores indsigt til rådighed for aktører i ind- og udland

B2: Vores afsæt er FN’s verdensmål, hvor ansvarlighed i forbrug og produktion og en målrettet klimaindsats bidrager til et eftertragtet og sundt hovedstadsområde

C1: Vi er ambitiøse og forventer, at vores ledere og ansatte hele tiden har et blik for at udvikle løsninger i en bæredygtig og effektiv retning

C2: Vores afsæt er FN’s verdensmål, hvor ansvarlighed i forbrug og produktion og en målrettet klimaindsats bidrager til et eftertragtet og sundt hovedstadsområde

C3: For os går bæredygtige løsninger hånd i hånd med høj forsyningssikkerhed og attraktiv pris

D1 + D2:

Mangler lidt ”bløde værdier”

- Flad organisation

- Personalegoder

Opsamling gruppe 3

Spørgsmål vi gerne vil stille	Ord eller sætninger vi synes er gode	Ord eller sætninger vi synes er mærkelige eller forkerte	Ord eller sætninger vi synes mangler
Kan vi gøre mere for at styre udviklingen frem for at følge den; Både politisk og teknisk i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitut ioner?	"Vores rolle er at være bindeled mellem mange aktører og prioritere tæt samarbejde med virksomheder og myndigheder."	"bæredygtig og sammenhængende varmeforsyning" - Det skal være tydeligt at det er den retning CTR bevæger sig i og ikke at vi allerede er der, for det er vi ikke.	CTR varetager samfundets interesser, vores mål er for det fælles bedste ikke nødvendigvis det optimale for CTR selv.
	"Vi sætte stolthed i at agerer fleksibelt og forbrugerettet i hverdagen."	"Vi er en agil organisation… mulighederne bliver grebet når de opstår" - Ja det gør CTR generelt, men kun så længe det inden for de politiske rammer der er sat og derfor er der ting vi gerne vil men ikke kan/må.	CTR's identitet virker lidt so om vi allerede er i mål, det skal være mere tydeligt at vi ikke er i mål men dette er det vi arbejder frem mod for at komme i mål.

	"Stærk infrastruktur på varmeområdet"		Vi skal arbejde på at ændre vores rammevilkår så vi kan komme i mål med vores overordnede vision.
	"Vi er ambitiøse og forventer vores ledere og ansatte hele tiden har et blik for at udvikle løsninger i en bæredygtig og effektiv retning."		Ord som innovation/fremskridt, samfundsansvar og intentioner
			Endnu en ting kan være CTR's fodaftryk på samfundet (hvilken effekt har CTR på samfundet)

Opsamling gruppe 4 (Jans gruppe)

3 spørgsmål, I gerne vil stille

• Skal identiteten beskrive den identitet CTR har nu, eller den identitet CTR ønsker i fremtiden? Især indledningen virker som et ønske om fremtiden?

• Er det med vilje man i første afsnit har bæredygtighed og verdensmål i de første to sætninger, og først herefter nævner at vi er her for at sikre forsyningssikkerhed og attraktiv pris? Umiddelbart ville vi foreslå den omvendte prioritering – vores primære opgave må være at levere fjernvarme til kunderne.

• Hvordan skal identiteten bruges / hvad skal den bruges til?

3 ord eller sætninger, I synes er rigtig gode

• Vi kan godt lide at ordet ”omhu” er nævnt flere gange. Vi synes det er centralt for vores ”type” af virksomhed og for CTR.

• Vi synes det er unikt at samarbejdet omkring CTR har eksisteret i over 40 år – på trods af politiske skel. Godt at dette bliver nævnt.

• Identiteten lever op til målsætningen om at være ”stor i slaget”.

3 ord eller sætninger, I synes er mærkelige eller forkerte

• Vi synes grundlæggende ikke at CTR er (eller skal være) en ”agil” virksomhed. Dels er ”agil” lidt et mode-ord, dels er vores vigtigst opgave at levere det samme produkt, med høj forsyningssikkerhed.

• Der står at CTR er en arbejdsplads med ”kort fra tanke til handling”. Vi synes godt der kan være meget langt fra tanke til handling, især pga den bureaukratiske opbygning som CTR har (og må have). Igen stemmer udtrykket måske ikke helt overens med typen af virksomhed.

• Som nævnt under spørgsmål, synes vi prioriteringen i det første afsnit er forkert. Først og fremmest synes vi at CTR er en virksomhed der skal levere fjernvarme, sikre forsyningssikkerhed og en

attraktiv pris. Denne fjernvarme skal så være bæredygtig, ansvarlig og påvirke et ”sundt hovedstadsområde”. Det sidste kan ikke ske uden det første.

• Det er lidt underligt at hele det sidste afsnit under ”CTR som arbejdsplads” gentages som ”Ledelsesplatform”. Det kommer til at virke som om der er en copy/paste fejl.

3 ord eller sætninger, I synes mangler

• Der kunne godt være mere fokus på hvor unik CTR i forhold til størrelse (både teknik og omsætning). Her adskiller CTR sig fra andre fjernvarmevirksomheder, mens meget af det der står kunne passe på en lang række virksomheder.

• Under overskriften ”CTR som arbejdsplads” synes vi ikke der er så stort fokus på hvilken arbejdsplads CTR vil være i fremtiden.

• Vi mangler lidt at identiteten tager et større udgangspunkt i fjernvarmetransmission og forsyningssikkerhed, og baseret på det fortæller hvordan vi kan spille ind på forskellige bæredygtighedskoncepter mm.

Opsamling gruppe 5

3 Spørgsmål.

Hvordan sikre vi et ensartet produkt, for varmeleverance. (Der er 8 mand i CKR, som arbejder lidt for sig og leverandøren er også forskellig)

Hvordan sørger man for at alle bliver informeret om de mål og visioner som firmaet har og ligger. Vær konkret.

Hvordan sikre vi overlevering af viden, fra dem som har været her i flere år. Hvordan sikre vi bevaring af viden ved generationsskifte.

3 Ord eller sætninger som i syntes er gode.

Åbenhed omhug, udsyn og innovation forudsætninger for vores virke og vores sucess. Høj faglighed og professionel tilgang.

For os går bæredygtighed hånd i hånd med høj forsyningssikkerhed og attraktiv pris.

3 ord som er mærkelige.

I kolonne 3, ”derfor er åbenhed” der er ikke fuld åbenhed. Vi syntes at der mangler kommunikation om retninger og nye projekter. Dog ikke ofte.

”kort fra tanke til handling” det er relativt. ”Agil” bussword og fydeord… Slet det.

3 som mangler:

Fleskibilitet, respekt for hinandens arbejde.

CKR.

Den globale opvarmning. De sidste par år milde vintre. Hvis vi får mildere vintre skal væres anlæg designes efter dette. På drift siden skal vi køre kraftvarme og så skal vi gøre noget omkring konkurrencedygtighed på spidslasten. Spidslast skal være tilbage og være et supplement og ikke være den permanente løsning.

Vi er i fremtiden oppe imod at fjernvarme leverandørerne selv bestemmer hvem de ville handle med. Hvis de købe en billigere varmen udefra så kan vi ikke være med.

Opsamling gruppe 6 - Dorthe

3 spørgsmål vi gerne vil stille

Hvad mener ledelsen vi har gjort anderledes med afsæt i FNs klimamål? – ikke tydeligt for os i gruppe 6.

3 ord eller sætninger, vi synes er rigtig gode

I: afsnit 1: ”For os går bæredygtige løsninger hånd i hånd med høj forsyningssikkerhed og attraktiv pris” II: afsnit 4: ”Som virksomhed er vi en stor og central aktør i dansk varmeforsyning”

III: afsnit 5:”Vi er ambitiøse og forventer, at vores ledere og ansatte hele tiden har et blik for at udvikle løsninger i en bæredygtig og effektiv retning”

3 ord eller sætninger, vi synes er mærkelige eller forkerte

I: Afsnit 3: ”Vores rolle er at være bindeled mellem…” – det er ikke særlig stor i slawet at være ”bindeled” og vel heller ikke nogen speciel attraktiv rolle. Måske kunne man skrive: ”CTR har en central placering mellem…”

Videre står der noget om Partnerskaber, men man har vel ikke partnerskaber med myndigheder? (og der mangler et ”vi” foran partnerskaber)

II: Afsnit 3: ”…med ansvar overfor vores forbrugere”. Med ”vores forbrugere” lyder det som om vi tager forbrugere for givet og det kan man vel ikke. Kunne man ikke skrive ”vores kunder” i stedet? Eller fjerne ”vores” og skrive ”forbrugerNE”. Da vi kan forstå at bestyrelsen var meget glade for at have forbrugere fremfor kunder.

PS. Hvad menes der med ”forbrugere”? Er det CTRs 5 kunder eller er det alle slutkunderne? Vi er i tvivl om hvad der menes.

III: Afsnit 4: ”Vi sætter en stolthed i at agere fleksibelt og forbrugerrettet i hverdagen” - ”forbrugerrettet” er et mærkeligt ord, prøv at skifte med ”familierettet/kunderettet… det giver ikke rigtig mening og dermed svært at forstå hvad der menes med hele sætningen.

IV: Afsnit 4: ”Vi er en agil organisation” – hvorfor buzzword agil? Ordet kan udelades fra sætningen uden at ændre meningen. En agil virksomhed kan sige ”hov, der er flere penge i at være konsulenter end at sælge

computere. Lad os skifte retning” (som IBM gjorde for en del år siden) eller ”hør lad os ændre reglerne i vores sport hvert eneste år så vi kan få flere seere” som flere amerikanske sportsgrene gør. CTR er ret langt fra at lave årlige justeringer i hvad det vil sige at lave fjernvarme. CTR er også ret langt fra at lave et dramatisk skift i kerneforretningen. CTR er mange ting, men ikke agil.

V: Afsnt 4: linje 2, den med agil, er om hurtig handling. Linje 4 med forbrugerrettet er ”i hverdagen”, mens linje imellem de to handler om leverancer til ”kommende generationer”… Hele afsnit kunne med fordel skrives om, så der ikke springes mellem kort og langsigtede handlinger, og med fordel kunne det tydeliggøres hvad de kortsigtede handlingsrum egentlig er givet de langsigtede bindinger.

3 ord eller sætninger, vi synes er mangler

I: I afsnit 4 om CTR som arbejdsplads savner vi en sætning om hvordan det er at være/arbejde i CTR og det sociale element. Det kunne være noget om vidensdeling, tværfagligt samarbejde, selvledende, ansvar.

II: I gruppe 6 var vi enige om at noget der var vigtigt for os var, at CTR er der for samfundet skyld og ikke for at generere profit. Vi ved at hvile i sig selv ofte udstilles som noget skidt, men vi finder at det er en vigtig og positiv del af CTR.

CTR’s Bestyrelsesmøde nr.: 2021/1 Dato: 17-03-2021 X.xx.: 200206/103971

Bilag B Til dagsordenens punkt B

Til: ORIENTERING Web J

ARC – CARBON CAPTURE ORIENTERING

Direktør Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx, ARC holder oplæg om deres tanker om Carbon Capture på Ama- ger Ressourcecenter og samarbejdet med interessenter.

CTR’s Bestyrelsesmøde nr.: 2021/1 Dato: 17-03-2021 X.xx.: 200206/103972

Bilag C Til dagsordenens punkt C

Til: ORIENTERING Web J

Ørsted – Power to X

                              ORIENTERING                               

Vice President Xxxxxx Xxxxxxxxx fra Xxxxxx præsenterer Xxxxxxx planer for Power to X på Aved- øreværket.

CTR’s Bestyrelsesmøde nr.: 2021/1 Dato: 17-03-2021 X.xx.: 200206/103973‌

Bilag D Til dagsordenens punkt D

Til: ORIENTERING Web J

FREMTIDENS FREMVARMEFORSYNING I HOVEDSTADSOMRÅDET 2050 (FFH50)

                              ORIENTERING                               

Der vil på bestyrelsesmødet blive givet en status for projektet Fremtidens Fjernvarmeforsyning i Hovedstadsområdet 2050 (FFH50). Fokus vil være på gennemgang af de hidtil fremkomne resulta- ter samt valg af de scenarier der skal danne grundlaget for de kommende analyser. De slides der præsenteres på bestyrelsesmødet er vedlagt.

Under præsentationen vil de fremsendte slides blive suppleret med forklaringer af forudsætnin- gerne bag beregningerne. Bemærk at de resultater og scenarier der præsenteres er foreløbige og derfor kan blive justeret i den igangværende kvalitetssikringsproces.

STATUS FRA FREMTIDENS FJERNVARMEFORSYNING I HOVEDSTADSOMRÅDET 2050 (FFH50)‌

Samlet potentiale og realistisk potentiale

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

0

Samlet potentiale

Realistisk potentiale

MWh/år

Hvad er fremtidens potentiale? – Hvor er de mulige nye kunder?

Konklusion

Nyt potentiale

• Primært parcelhuse

• Samlet potentiale:

• 2,1 mio. MWh

• Forventet realiseret potentiale

• 2025: 541.901 MWh

• 2030: 960.486 MWh

• 2050: 1.067.207 MWh

Risiko for tabt varmesalg

• Hvem kan mistes helt som kunder:

• Supermarkeder

• Ca. 85.000 MWh

• Parcelhuse

• Hvem kan mistes delvist som kunder

• Parcelhuse – luft-luft VP

• Kontorbyggeri og lign. med kølebehov

• Varmebehov: 2,2 mio. MWh

• 10 %: 220.000 MWh

• 20 %: 440.000 MWh

Hvor konkurrencedygtig er fjernvarmen overfor individuelle varmepumper?

Der leveres en konkurrenceanalyse for hovedstadsområdet generelt, men også per distributionsselskab på baggrund af priser og tariffer på deres hjemmesider med baggrund i seneste nye lovgivning og afgifter.

De valgte konkurrerende teknologier er varmepumper og naturgas.

Naturgassen er medtaget da det ikke med den eksisterende lovgivning er lovpligtigt at skifte væk fra naturgas ved udskiftning af naturgasfyr, og derfor kan der være kunder der af prismæssige, tekniske og timingmæssige årsager fastholder deres naturgasforsyning.

Sammenligning af forbrugerøkonomi

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

5

10

15

20

25

30

Varmeforbrug [MWh/år]

Fjernvarme takst 1

Individuel varmepumpe

Elvarme

Naturgas

Stort parcelhus: 183 m2 og 26 MWh/år

Baseret på et gennemsnit i hovedstaden jf. Danmark statistik og Varmeatlas

Lille parcelhus: 118 m2 og 17 MWh/år

Rækkehus: 103 m2 og 10 MWh/år

Årlige omkostninger [kr./år]

Eksempel: Hvidovre Fjernvarme

Rækkeh	us			Sto
		Lille parcelhus			rt parcelhus

Beregningsår: 2030

Teknologiår: 2030

Rente: 3,5%

Trans. maks. temp.: 115/55°C Dist. maks. temp.: 90/50 °C

Screening af systemomkostninger 2030

5.000 FLT (grundlast)

Beregningsår: 2030

Teknologiår: 2030

Rente: 3,5%

Trans. maks. temp.: 115/55°C Dist. maks. temp.: 90/50 °C

Screening af systemomkostninger 2030

1.000 FLT (spidslast)