Resumé. Afsnit A – Indledning og advarsler
Resumé. Forslagene knytter sig begge til EU’s tiltrædelse af Genèveaftalen om Lis- sabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnel- ser (Geografiske Indikatorer (GI)). Genèveaftalen reviderer den eksiste- rende Lissabonaftale om GI. Forslaget til rådsafgørelse omhandler EU’s tiltrædelse af Genèveaftalen, mens forslaget til forordningen er fremsat for at sikre den retlige ramme for EU’s effektive deltagelse i Verdensorgani- sationen for Intellektuel Ejendomsrets (WIPO) Lissabonaftale, når EU er blevet kontraherende part i Genèveaftalen, samt den efterfølgende indsats, herunder overgangen for de landbrugs GI’er, der er registreret i EU, til WIPO’s Lissabonsystem. GI er en betegnelse, der anvendes på produkter, der har en bestemt geo- grafisk oprindelse og besidder kvaliteter, omdømme eller andre kendetegn, der hovedsageligt kan henføres til denne oprindelse, f.eks. fransk cham- pagne, græsk feta eller danske lammefjordskartofler. På landbrugs- og fø- devareområdet i EU opereres der allerede med geografiske betegnelser. Genèveaftalen vil medføre, at ikke-landbrugs GI’er kan blive beskyttet i EU. Forslaget kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser, da anerkendel- sen og beskyttelsen af tredjelandes GI’er (herunder ikke-landbrugs GI’er) kan begrænse den frie handel og varemærker. Forslaget har ikke lovgiv- ningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser. Regeringen støtter målet om at sikre et højt niveau for beskyttelse og hånd- hævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, men ser ikke, at der er særligt potentiale forbundet med EU’s tiltrædelse af aftalen, idet GI’er efter regerin- gens opfattelse ikke bør være en særlig prioritet i EU’s handelspolitik. Rege- ringen finder endvidere at der må tages nærmere stilling til de juridiske rammer for EU’s samarbejde i Lissabonaftalen herunder særligt i forbindelse med anerkendelsen af tredjelandes ikke-landbrugs GI’er i EU. Regeringen bemærker i den forbindelse, at ikke-deltagende lande ikke tvinges til at tilslutte sig Lissabonaftalen..
Resumé. Forhandlingerne mellem EU og Schweiz om en institutionel rammeaftale søges afsluttet i den nærmeste fremtid med forventet rådsgodkendelse i begyndelsen af 2019. Med aftalen har man ønsket at etablere en institutionel ramme for det bilaterale forhold og muliggøre en løbende tilpasning af eksisterende og fremtidige aftaler i overensstemmelse med udviklingen i EU-lovgivningen, ensartet fortolkning af gældende ret, effektiv overvågning samt håndhævelse og tvistbilæggelse. Udkast til aftalen foreligger endnu ikke.
Resumé. Momsmæssigt skal en biydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelsen er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt. Ved afgørelsen af, om en ydelse skal anses for en biydelse eller en uafhængig hovedydelse, skal der lægges vægt på, om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv eller et middel til at udnytte leverandørens hovedydelse. Ved den gennemsnitlige forbruger forstås i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele. Hvis vederlagt for en ydelse udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for to forbundne ydelser, kan ydelsen som udgangspunkt ikke anses for en biydelse. Dog vil den pågældende ydelse alene udgøre et element i en sammensat ydelse, der momsmæssigt skal behandles som en enkelt ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. Tilsvarende vil en ydelse kun udgøre en biydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis størrelsen af omkostningen til delydelsen ikke påvirker, hvordan kunden opfatter ydelsen, og kunden betragter delydelsen som et middel til at udnytte den anden ydelse. Det har ikke afgørende betydning, om der kun faktureres en enkelt pris. Derimod vil der være tale om to hovedydelser, hvis leverandøren tilbyder to ydelser, hvoraf den ene kan fravælges. I så tilfælde vil der kun være tale om én enkelt ydelse, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. I forbindelse med sondringen hovedydelser/biydelser dækker begrebet ydelse også levering af en vare. Retningslinjer Spørgsmålet, om hvorvidt en transaktion, der består af flere varer eller ydelser, skal anses for én eller flere leverancer, har særligt betydning for fastlæggelsen af leveringsstedet og ved anvendelsen af fritagel- sesbestemmelserne. I andre EU-lande har spørgsmålet også betydning for momssatsen. Som følge af de erhvervsmæssige leverancers forskellighed er det umuligt at give et udtømmende svar på, hvordan problemet skal løses i hvert enkelt tilfælde. Se præmis 27 i EF-domstolens dom i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd (CPP)...
Resumé. Anskaffelsen i 2023 af ildstøttesystemer fra ELBIT Systems udspringer af Ruslands invasion af Ukraine. På baggrund af Ruslands invasion blev det fra dansk side – bl.a. efter henvendelse fra Ukraine og Frankrig – overvejet at bistå Ukraine med donation af Hærens langtrækkende ar- tillerisystemer af typen CAESAR 8x8. De danske overvejelser om at donere Hærens langtrækkende artilleri- systemer til Ukraine pegede på, at en eventuel donation ville nødven- diggøre en hurtig anskaffelse af ny ildstøttekapacitet til det danske for- svar til erstatning for det donerede. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse havde gennem 2022 i forvejen opbygget et kendskab til markedet for ildstøttekapaciteter, bl.a. i forbindelse med forberedelserne til det kommende forsvarsforlig. På denne baggrund tegnede der sig en forventning om, at en hurtig er- statningsanskaffelse kunne være mulig, såfremt det måtte blive beslut- tet at donere de danske CAESAR 8x8 til Ukraine. Især pegede de fore- liggende oplysninger på, at det israelske firma ELBIT Systems muligvis ville kunne levere hurtigt. På møde mellem Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og For- svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse den 4. januar 2023 i Forsvarsministeriet blev der drøftet muligheder for donationer og mu- ligheder for hurtig genanskaffelse, såfremt det måtte blive besluttet at donere de danske CAESAR 8x8. På mødet blev det tilkendegivet, at det var Forsvarskommandoens og Forsvarsministeriets Materiel- og Ind- købsstyrelses vurdering, at såfremt det måtte blive besluttet at donere XXXXXX 8x8, så burde donationen omfatte samtlige danske CAESAR Dato: 31. juli 2023 Enhed: FMI-LE Sagsnr.: 2023/010388 Xxx.xx.: 371496 Bilag: 29 Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Lautrupbjerg 1-5 2750 Ballerup 8x8, forudsat en hurtig genanskaffelse måtte vise sig mulig. Denne vurdering skyldtes, at de danske CAESAR 8x8 er en materiel-type, som er særligt udviklet til Danmark og ikke i forvejen anvendes i Ukraine. Fra fransk side er der tidligere doneret artillerisystemer af typen CA- ESAR 6x6 til Ukraine.
Resumé. Bestyrelsen godkendte på sit møde den 4. oktober 2017, at der dels kan arbejdes med en økono- misk ramme, som direktionen kan disponere inden for, dels at rammen på baggrund af en detalje- ret opgørelse godkendt af kontaktudvalget, blev fastsat til 3.496 mio. kr. Opgørelsen over relevante projekter er herefter blevet opdateret og udgør nu 3.450 mio. kr. sva- rende til en samlet reduktion på 46 mio. kr. Reduktionen dækker over en række mindre justeringer af afsluttede projekter og HEP’s ankerbudget for Amagerværkets blok 4 er fortsat låst til 4,85 mia. kr. Der er tale om forskellige typer af immaterielle anlægsaktiver jf. nedenstående oversigt (Regn- skabsmæssigt opgjort pr. 9. feb. 2018). Sept. 2017 (x.xx.) Marts 2018 (x.xx.) Forskel Forstudier - Ikke igangsatte projekter 56.197 81.427 25.230 Igangværende 3.390.708 3.307.363 -83.345 Idriftsat - Aktiverede projekter 48.560 0 -48.560 Afsluttet 657 61.259 60.602 Der er sket en række forskydninger mellem de forskellige typer af aktiver, idet nogle af projekterne er blevet godkendt og sat i gang, mens andre er afsluttet og blevet aktiveret. De enkelte projekters økonomiske status er relateret til forholdene på det aktuelle tidspunkt. Der er derfor ikke tale om en forskel for de samme projekter, men om en forskel for gruppen af projekter hørende til typen på det aktuelle tidspunkt. I kategorien ”Forstudie – Ikke igangsatte projekter” er der sket en forøgelse på 25,2 mio. kr. som bl.a. skyldes et forprojekt på genbrug af bioaske fra Amagerværkets blok 1 og kommende blok 4. I kategorien igangværende projekter dækker over en række mindre færdiggørelse og afsluttede projekter, men også reduktion af renoveringer på bygninger og veje ved Amagerværket. De idriftsatte projekter fra sept. 2017 er nu økonomisk afsluttet, det gælder alle projekter vedr. Amagerværket blok 3’s levetidsforlængelse. De altoverskyggende aktiviteter under igangværende projekter er forsat Amagerværkets Blok 4, samt en række projekter under fællesaftalen hvor fælles projekter for Amagerværkets blokke figu- rer. Listen med de forskellige projekter fremgår af nedenstående tabel. Total budget Godkendt budget Sep. 17 Udkast budget Marts 18 Faktiske omkostning. Projekt navn Anlæg Ejer (x.xx.) CTR andel (x.xx.) (x.xx.) (x.xx) 2018 2019 2020 2021 2022 AVV2 4. mølle §11.7.6 Flexlast PROD-AVV2 Ørsted 123.989 33% 44.219 40.684 40.684 0 0 0 0 0 AVV Alternative brændsler og teknologi udv. PROD-AVV2 Ørsted 15.064 33% 4.812 4.943 4.943 0 0 0 0 0 Rammebevilling ...
Resumé. Kunststyrelsens notat med undersøgelse, analyser og modelskitseringer giver efter styrelsens opfattelse et grundlag for de i første række kulturpolitiske overvejelser, vurderinger og beslutninger, som kommer på tale i forbindelse med kunstneres pensionsforhold. Også socialpolitiske vurderinger må dog naturligt skulle inddrages og indgå i nærmere overvejelser om pensionsordninger for kunstnere. Der findes ikke eksakte oplysninger om, hvordan danskere i al almindelighed sparer op til deres pension. Det er Socialministeriet og Socialforskningsinstituttet netop i gang med at undersøge. Denne undersøgelse har dog ikke en detaljeringsgrad, der vil kunne give oplysninger særligt om danske kunstneres pensions- og pensionsop- sparingssituation. Derfor har Kunststyrelsen fra forskellige kilder søgt at sammen- drage oplysninger om kunstneres socioøkonomiske forhold af betydning for pensi- onsordninger, pensionsopsparing og overvejelser om en særlig kunstnerordning på pensionsområdet. Der findes ej heller eksakte tal på antallet af danske kunstnere. Et samlet tal på en dansk kunstnerbefolkning siger ca. 23.000, som er antallet af medlemmer i de kunstnerorganisationer, der er medlemsorganisationer i Dansk Kunstnerråd, der er den tværfaglige organisation for danske professionelle kunstneres organisationer. Kunstnere arbejder under meget forskellige vilkår, som i relation til pensionsmulig- heder giver meget forskellige vilkår. Nogle kunstnergrupper opererer i et arbejds- marked, hvor de kan få ansættelser og ansættelsesforhold med sædvanlig ar- bejdsmarkedspension, mens andre kunstnergrupper befinder sig i en kunstnerisk arbejdssituation, hvor ansættelsesforhold og arbejdsmarkedsoverenskomster og dermed sædvanlige pensionsordninger er så at sige ukendte. De sidstnævnte kunstnergrupper udgør i alt ca. 5.000 personer, og det er disse, som en særlig kunstnerpensionsordning i givet fald kan tænkes at skulle rette sig mod. Der skitseres tre mulige modeller for pensionsordninger:
Resumé. Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri (FDLF) har den 25. juni 1998 anmeldt sine vedtagelser vedrørende henholdsvis Brug af miljøargumenter ved markedsføringen af malevarer og trykfarver og om en Garantiaftale mod rustdannelse. Det anmeldte er vedtagelser af ældre dato, og de er søgt fritaget efter konkurrencelovens § 8, stk. 1. Foreningens formål me vedtagelsen om brug af miljøargumenter er at medlemmerne bør kunne informere om miljømæssige fremskridt ved markedsføringen, men således at foreningen fortsat ønsker en kontrolleret og styret udvikling af branchens anvendelse af miljøargumenter i markedsføringen, mens formålet med garantiaftalen mod rustdannelse væsentligst er at skabe et anerkendt standard udgangspunkt for såvel leverandører som for aftagere af rustbeskyttelsesprodukter. De nævnte vedtagelser er ikke omfattet af nogen gruppefritagelse jf. konkurrencelovens § 4 og § 10. Spørgsmålet for rådet er, om de anmeldte vedtagelser kan opnå en individuel fritagelse fra forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3. De omhandlede vedtagelser om markedsføring og fælles standarder for rustgaranti skønnes hver især at udgøre en konkurrencebegrænsning, der er forbudt efter konkurrencelovens § 6, stk. 1, idet de afskærer medlemmerne fra at benytte nærmere angivne konkurrenceparametre i den indbyrdes konkurrence. Styrelsen vurderer endvidere, at begrænsningerne i medlemmernes handlefrihed er mere vidtgående end nødvendigt for at overholde Miljøministeriets bestemmelser om vildledende markedsføring, der er foreningens primære begrundelse for ansøgningen om fritagelse for vedtagelsen om brug af miljøargumenter i markedsføringen efter konkurrencelovens § 8, stk. 1. Garantiaftalen må sidestilles med en vejledende vedtagelse, da den kan fraviges ved aftale. Vedtagelsen skønnes imidlertid reelt at medføre en normering i markedet af disse vilkårs udformning, der hver især kan benyttes i konkurrencen. Der er derfor ikke fundet grundlag for en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9. Standardiserede vilkår kan medvirke til øge gennemsigtigheden for forbrugeren om de grundlæggende forhold der konkurreres om. Men konkret må garantiaftalen ud fra en samlet bedømmelse vurderes at være så ensidigt til fordel for sælger på forbrugerens bekostning, at den ikke opfylder betingelserne for en fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1.
Resumé. Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte og landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. Forord- ningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud- vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorprogram- mer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse af de interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desuden et obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte støtte fra større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forslaget videre- føre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for klima- og miljø-tiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge landmænd. Rådet opnåede enighed om en generel indstilling om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på politisk drøftelse.
Resumé. Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimulighe- derne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget in- debærer en reduktion i fiskeriindsatsen for trawlfartøjer, der fisker demersale bestande (som for ek- sempel jomfruhummer, europæisk kulmule og rød kæmpereje) samt en række fiskeriforanstaltninger for Sortehavet og Middelhavet, herunder en forbudsperiode for europæisk ål samt for Sortehavet en autonom kvote for brisling og kvotetildeling for pighvar. Samlet set vurderes forslaget at have posi- tive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, idet der lægges op til en reduktion af fiskeriindsat- sen i Middelhavet, hvilket ses som et skridt på vej mod bæredygtigt fiskeri. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020 med henblik på politisk enighed.