Resumé. Forslagene knytter sig begge til EU’s tiltrædelse af Genèveaftalen om Lis- sabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnel- ser (Geografiske Indikatorer (GI)). Genèveaftalen reviderer den eksiste- rende Lissabonaftale om GI. Forslaget til rådsafgørelse omhandler EU’s tiltrædelse af Genèveaftalen, mens forslaget til forordningen er fremsat for at sikre den retlige ramme for EU’s effektive deltagelse i Verdensorgani- sationen for Intellektuel Ejendomsrets (WIPO) Lissabonaftale, når EU er blevet kontraherende part i Genèveaftalen, samt den efterfølgende indsats, herunder overgangen for de landbrugs GI’er, der er registreret i EU, til WIPO’s Lissabonsystem. GI er en betegnelse, der anvendes på produkter, der har en bestemt geo- grafisk oprindelse og besidder kvaliteter, omdømme eller andre kendetegn, der hovedsageligt kan henføres til denne oprindelse, f.eks. fransk cham- pagne, græsk feta eller danske lammefjordskartofler. På landbrugs- og fø- devareområdet i EU opereres der allerede med geografiske betegnelser. Genèveaftalen vil medføre, at ikke-landbrugs GI’er kan blive beskyttet i EU. Forslaget kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser, da anerkendel- sen og beskyttelsen af tredjelandes GI’er (herunder ikke-landbrugs GI’er) kan begrænse den frie handel og varemærker. Forslaget har ikke lovgiv- ningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser. Regeringen støtter målet om at sikre et højt niveau for beskyttelse og hånd- hævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, men ser ikke, at der er særligt potentiale forbundet med EU’s tiltrædelse af aftalen, idet GI’er efter regerin- gens opfattelse ikke bør være en særlig prioritet i EU’s handelspolitik. Rege- ringen finder endvidere at der må tages nærmere stilling til de juridiske rammer for EU’s samarbejde i Lissabonaftalen herunder særligt i forbindelse med anerkendelsen af tredjelandes ikke-landbrugs GI’er i EU. Regeringen bemærker i den forbindelse, at ikke-deltagende lande ikke tvinges til at tilslutte sig Lissabonaftalen..
Resumé. Momsmæssigt skal en biydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelsen er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt. Ved afgørelsen af, om en ydelse skal anses for en biydelse eller en uafhængig hovedydelse, skal der lægges vægt på, om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv eller et middel til at udnytte leverandørens hovedydelse. Ved den gennemsnitlige forbruger forstås i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele. Hvis vederlagt for en ydelse udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for to forbundne ydelser, kan ydelsen som udgangspunkt ikke anses for en biydelse. Dog vil den pågældende ydelse alene udgøre et element i en sammensat ydelse, der momsmæssigt skal behandles som en enkelt ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. Tilsvarende vil en ydelse kun udgøre en biydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis størrelsen af omkostningen til delydelsen ikke påvirker, hvordan kunden opfatter ydelsen, og kunden betragter delydelsen som et middel til at udnytte den anden ydelse. Det har ikke afgørende betydning, om der kun faktureres en enkelt pris. Derimod vil der være tale om to hovedydelser, hvis leverandøren tilbyder to ydelser, hvoraf den ene kan fravælges. I så tilfælde vil der kun være tale om én enkelt ydelse, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. I forbindelse med sondringen hovedydelser/biydelser dækker begrebet ydelse også levering af en vare. Retningslinjer Spørgsmålet, om hvorvidt en transaktion, der består af flere varer eller ydelser, skal anses for én eller flere leverancer, har særligt betydning for fastlæggelsen af leveringsstedet og ved anvendelsen af fritagel- sesbestemmelserne. I andre EU-lande har spørgsmålet også betydning for momssatsen. Som følge af de erhvervsmæssige leverancers forskellighed er det umuligt at give et udtømmende svar på, hvordan problemet skal løses i hvert enkelt tilfælde. Se præmis 27 i EF-domstolens dom i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd (CPP)...
Resumé. Forhandlingerne mellem EU og Schweiz om en institutionel rammeaftale søges afsluttet i den nærmeste fremtid med forventet rådsgodkendelse i begyndelsen af 2019. Med aftalen har man ønsket at etablere en institutionel ramme for det bilaterale forhold og muliggøre en løbende tilpasning af eksisterende og fremtidige aftaler i overensstemmelse med udviklingen i EU-lovgivningen, ensartet fortolkning af gældende ret, effektiv overvågning samt håndhævelse og tvistbilæggelse. Udkast til aftalen foreligger endnu ikke.
Resumé. Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU- bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC1 for 2022 og fordele EU’s rådigheds- mængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2022. Forslaget skønnes at have en positiv virk- ning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.
Resumé. Anskaffelsen i 2023 af ildstøttesystemer fra ELBIT Systems udspringer af Ruslands invasion af Ukraine. På baggrund af Ruslands invasion blev det fra dansk side – bl.a. efter henvendelse fra Ukraine og Frankrig – overvejet at bistå Ukraine med donation af Hærens langtrækkende ar- tillerisystemer af typen CAESAR 8x8. De danske overvejelser om at donere Hærens langtrækkende artilleri- systemer til Ukraine pegede på, at en eventuel donation ville nødven- diggøre en hurtig anskaffelse af ny ildstøttekapacitet til det danske for- svar til erstatning for det donerede. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse havde gennem 2022 i forvejen opbygget et kendskab til markedet for ildstøttekapaciteter, bl.a. i forbindelse med forberedelserne til det kommende forsvarsforlig. På denne baggrund tegnede der sig en forventning om, at en hurtig er- statningsanskaffelse kunne være mulig, såfremt det måtte blive beslut- tet at donere de danske CAESAR 8x8 til Ukraine. Især pegede de fore- liggende oplysninger på, at det israelske firma ELBIT Systems muligvis ville kunne levere hurtigt. På møde mellem Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og For- svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse den 4. januar 2023 i Forsvarsministeriet blev der drøftet muligheder for donationer og mu- ligheder for hurtig genanskaffelse, såfremt det måtte blive besluttet at donere de danske CAESAR 8x8. På mødet blev det tilkendegivet, at det var Forsvarskommandoens og Forsvarsministeriets Materiel- og Ind- købsstyrelses vurdering, at såfremt det måtte blive besluttet at donere XXXXXX 8x8, så burde donationen omfatte samtlige danske CAESAR Dato: 31. juli 2023 Enhed: FMI-LE Sagsnr.: 2023/010388 Xxx.xx.: 371496 Bilag: 29 Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Lautrupbjerg 1-5 2750 Ballerup 8x8, forudsat en hurtig genanskaffelse måtte vise sig mulig. Denne vurdering skyldtes, at de danske CAESAR 8x8 er en materiel-type, som er særligt udviklet til Danmark og ikke i forvejen anvendes i Ukraine. Fra fransk side er der tidligere doneret artillerisystemer af typen CA- ESAR 6x6 til Ukraine.
Resumé. Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU- bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC1 for 2024 og for visse bestande også for 2025 og 2026 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet. Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande. Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023 med henblik på udveksling af synspunkter.
Resumé. Bestyrelsen har den 27. maj 2020 godkendt, at der dels kan arbejdes med en økonomisk ramme, som direktionen kan disponere inden for, dels at rammen på baggrund af en detaljeret opgørelse, som er godkendt af kontaktudvalget, blev fastsat til 3.881 mio. kr. Opgørelsen over relevante projekter er opdateret og udgør nu 4.037 mio. kr., hvilket svarer til en samlet forøgelse på 156 mio. kr. Forøgelsen dækker primært over, at CTR´s andel af AMV4 pro- jektet er øget med 245 mio. kr. i forbindelse med en yderligere budgetoverskridelse. Det samlede budget for AMV4 er steget til 5,87 mia. kr. mod de 5,49 mia. kr. i 2020 kr. som oprindeligt er god- kendt i aftalen. CTR´s andel er 63,16 %. Endvidere er en række projekter fjernet beløbsmæssigt fra budgettet, da der er uklarhed om hvor- når projekterne realiseres. Forstudier - Ikke igangsatte projekter 65.795 12.952 -52.843 Igangværende 3.769.093 4.000.523 231.430 Idriftssat - Aktiverede projekter 0 15.057 15.057 Afsluttet 46.140 8.802 -37.338 Der er tale om forskellige typer af immaterielle anlægsaktiver jf. nedenstående oversigt (Regn- skabsmæssigt opgjort pr. 1. juli 2020. Der er sket en række forskydninger mellem de forskellige typer af aktiver, da nogle af projekterne er blevet godkendt og sat i gang, mens andre er afsluttet og blevet aktiveret. De enkelte projekters økonomiske status er relateret til forholdene på det aktuelle tidspunkt. Der er derfor ikke tale om en forskel for de samme projekter, men om en forskel for gruppen af projekter hørende til typen på det aktuelle tidspunkt. I kategorien ’Forstudie – Ikke igangsatte projekter’ er der sket en reduktion på 53 mio. kr. hvilket primært skyldes at projekterne ”Etablering af en varmepumpe på Amagerværkets blok 4” samt ”Forøgelse af lagerkapacitet på biomasse” er fjernet fra budgettet, da investeringerne ikke er god- kendt. De altoverskyggende aktiviteter under igangværende projekter er forsat Amagerværkets Blok 4, hvor der ligger en forhøjelse af bygge kreditten til AMV4 til godkendelse under punkt 6 i dagsorde- nen. Hertil er der en række justeringer i kategorien ’Igangværende projekter’ dækker over en række re- noveringer af fællesanlæg herunder asfaltbelægninger, sikkerhedsopdatering af CTR’s pumpesta- tion samt nyt kontrolrum. Endvidere straks betales røggaskøler på Amagerværkets blok 1, som hidtil har været en varmekredit. Listen med de forskellige projekter fremgår af nedenstående tabel. Bilag Til: 7.3 Indstilling Til dagsordenens punkt 7Web J CTR’s admin...
Resumé. Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) har indgået en ny treårig overenskomstaftale med landets praktiserende læger (PLO). Overenskomsten er nu godkendt, med virkning fra den 1. januar 2022. I overenskomsten er flere initiativer, som kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem praktiseren- de læger og kommunerne til gavn for ældre og sårbare borgere. Med aftalen får kommunerne øget adgang til lægefaglig sparring og viden, og ordningen med faste læger på plejehjem bliver gjort permanent.
Resumé. Vejle Frysehus A/S (VF) har anmeldt en samarbejdsaftale med Dansk Supermarked Indkøb I/S (DS) om fryseekspedition. Aftalen omfatter DS's køb af en række serviceydelser vedrørende behandlingen af frostvarer hos VF, der har opført et fuldautomatiseret, avanceret frysehus - en investering på ca. 180 mill. kr. Aftalen regulerer i detaljer de forskellige serviceydelser samt prisfastsættelsen for disse ydelser. Aftalen er eksklusiv for ekspedition til DS (Føtex og Bilka). Den er uopsigelig i 10 år, dog kan DS opsige aftalen efter den 1. marts år 2003 med et års varsel, hvis DS af tredjemand får tilbudt lavere priser for sammenlignelige ydelser, og VF ikke tilbyder at matche disse priser. Aftalen skal ses i sammenhæng med en lignende 10-årig aftale mellem VF og FDB. Der er ansøgt om en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrenceloven § 9, og om en individuel fritagelse i medfør af konkurrenceloven § 8, stk. 1. Styrelsen finder, at der ikke kan meddeles en § 9-erklæring, da aftalen for 10 år afskærer en væsentlig del af dagligvarehandlen fra alternativ ekspedition med frostvarer. Aftalen kan opnå fritagelse efter § 8, stk. 1, dog kan der ikke gives fritagelse til en varighed på mere end 5 år eller for aftalens bestemmelser om mestbegunstigelse for DS. Investeringen i det nye frysehus repræsenterer en teknologisk forbedring og er derved med til at styrke ekspeditionen. Det kan imidlertid ikke anses for nødvendigt med en aftaleperiode på mere end 5 år for at få systemet til at virke, ligesom mestbegunstigelsesklausulen ikke er nødvendig for at nå dette mål.