Politisk sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Om rehabilitering i forbindelse med kræft
Regionshuset
Viborg Nære sundhedstilbud Strategi og planlægning
Politisk sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
1. Indledning
I januar 2012 udkom ”Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft”. Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland har besluttet, at regionen og kommunerne udarbejder en sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft, som afklarer samarbejdet og ansvars- og opgavefordelingen mellem sektorerne. Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogrammet, idet der i sundhedsaftalen hovedsageligt fokuseres på samarbejde og overgange mellem sektorerne indenfor sundheds-, arbejdsmarkeds- og socialområdet.
Den del af forløbsprogrammet, som vedrører palliation, er omfattet af ”Sundhedsaftalen for personer med behov for palliativ indsats”. Rehabilitering og palliation skal ikke nødvendigvis ses som to adskilte indsatser, men kan i den konkrete sygdomssituation være overlappende. Borgeren kan således indgå i et rehabiliteringsforløb, selvom vedkommende er i et palliativt forløb.
Sundhedsaftalen er en tillægsaftale til den generelle sundhedsaftale gældende for perioden 2011-2014. Den udfolder det tværsektorielle samarbejde for kræftrehabilitering i Region Midtjylland.
2. Værdier for samarbejdet
Følgende værdier ligger til grund for samarbejdet om kræftrehabilitering i Region Midtjylland:
• Respekt for borgerens ønsker og behov, når den rehabiliterende indsats planlægges
• Fokus på borger og pårørendes empowerment1/mestring.
• Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde baseret på dialog, tillid og anerkendelse af faggruppernes faglige viden
• Let adgang for samarbejdspartnerne til at kontakte hinanden
• En rehabiliterende indsats på rette tid, sted og faglige niveau
1 En proces, hvorved mennesket opnår herredømme og kontrol over eget liv. Empowering er en gensidig proces, hvor ressourcer udvides snarere end at blive brugt op i et samarbejde mellem hjælper og klient. Mulighederne ligger i, at den professionelle forstår, hvordan mennesket oplever sig selv i konkrete fællesskaber. (Rappaport, J 1987, Terms of Empowerment / Exemplars of prevention. Toward a theory for community psychology. American Journal of community Psychology, vol. 15, No 2, 1987, s. 121 – 148)
3. Målsætninger
Det overordnede formål med sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft er at sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne og ikke mindst sikre, at borgerne tilbydes en rehabiliterende indsats, der tager udgangspunkt i de behov, den enkelte borger har. Sundhedsaftalen skal være med til at sikre, at der er én indgang til behandling, rehabiliteringstilbud og information, at overgangene fungerer optimalt, og at der er en tydelig ansvars- og opgavefordeling mellem sektorerne. Samtidig er det vigtigt, at kommunerne, hospitalerne og almen praksis med denne sundhedsaftale får adgang til at benytte fælles kommunikationsredskaber, såsom skemaet til behovsvurdering.
Det er centralt for sundhedsaftalen, at hele sundhedsvæsenet samarbejder med borgeren om dennes rehabiliteringsbehov, når borgeren får stillet diagnosen kræft, for derved at sikre en tidlig rehabiliteringsindsats.
Endeligt er det et vigtigt formål med sundhedsaftalen, at den skal være med til at sikre en høj og ensartet kvalitet i rehabiliteringstilbuddene på tværs af kommunegrænser samt sikre en hensigtsmæssig kobling mellem rehabilitering og arbejdsmarkedet for borgere med kræft i de tilfælde, hvor det er relevant.
4. Indsatsområder
I sundhedsaftalen er der sat fokus på en række områder i rehabiliteringsforløbet, som er genstand for en særlig opmærksomhed og indsats:
4.1 Samarbejde mellem sektorer
I et kræftrehabiliteringsforløb involveres ofte både hospital, kommune og praktiserende læge. For at sikre borgeren et sammenhængende forløb er det vigtigt, at overgange og samarbejde mellem disse sektorer er aftalt og beskrevet.
I sundhedsaftalen sættes der derfor fokus på at gøre kommunikationen og henvisningerne mellem sektorerne mere enkel og enslydende i alle dele af Region Midtjylland. Dette betyder bl.a., at der i sundhedsaftalen arbejdes på at skabe en god forløbskoordination, én indgang til sektorerne, en løbende inddragelse af almen praksis og et højt niveau af informationsdeling mellem sektorerne.
4.2 Tidlig opsporing
Behovet for rehabilitering for en borger med kræft opstår ikke først, når borgeren har afsluttet sit behandlingsforløb, men er et behov, der for mange kan opstå i det øjeblik, diagnosen stilles.
For at sikre, at borgeren i hele forløbet er i stand til at klare sin egen hverdag på et så højt fysisk, psykisk og socialt funktionsniveau som muligt, er der derfor i
sundhedsaftalen sat fokus på, at borgerens behov for rehabilitering identificeres så tidligt i behandlingsforløbet som muligt.
4.3 Borgere med særlige behov
Specielt i forbindelse med borgere med særlige behov som eksempelvis socialt udsatte grupper, ældre, etniske minoriteter og borgere med psykisk sygdom, er det vigtigt, at det sundheds- og socialfaglige personale er opmærksomme på at vejlede borgeren i rehabiliteringsforløbet.
Hospital, kommune og almen praksis har en udfordring i at sikre, at disse borgere tilbydes et overskueligt og sammenhængende rehabiliteringsforløb.
4.4 Børn og unge
Børn og unge udgør et særligt indsatsområde i forbindelse med kræft-habilitering. I forbindelse med børn og unge anvendes begrebet ”habilitering” og ikke ”rehabilitering”, fordi børnene og de unge ikke blot skal bringes tilbage til deres funktionsniveau før sygdommen ramte, men også skal sikres en så normal fysisk, psykisk, social og intellektuel udvikling som muligt. Habiliteringsperiodens varighed kan derfor ikke afgrænses, men strækker sig langt op i voksenalderen.
Hvor rehabiliteringen af voksne i erhverv har som et delmål at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet, er et væsentligt mål for børn og unges habilitering at tilpasse indsatsen til personens uddannelsesevner og uddannelsesbehov.
4.5 Komorbiditet
Borgere med kræft kan have andre behandlingskrævende sygdomme end kræft. De praktiserende læger spiller en stor rolle i diagnosticering og eventuel behandling af borgernes komorbiditet, og det er derfor vigtigt, at almen praksis løbende informeres om borgerens behandlings- og rehabiliteringsforløb. Komorbiditet er derfor endnu et indsatsområde i sundhedsaftalen.
Administrativ sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
1. Målgruppe for aftalen
Sundhedsaftalen omfatter følgende borgere:
• Borgere, der i hospitalsregi har fået diagnosticeret en kræftsygdom
• Pårørende til borgere med kræft
Sundhedsaftalen omfatter fagpersoner ansat i følgende organisationer:
• Hospitaler
• Kommuner
• Almen praksis
1.1. Graduering af indsatsen
Hvert år bliver omkring 7000 borgere i Region Midtjylland diagnosticeret med kræft, og omkring 3300 dør som følge af deres kræftsygdom. Derudover lever omkring 47.000 borgere i Regionen med kræft.2
Det er dog langt fra alle borgere med kræft, der har behov for kræftrehabilitering, og borgernes behov varierer typisk meget. Hovedparten af borgere, der har et rehabiliteringsbehov, rehabiliteres i kommunalt regi, og kun en mindre del vil have behov for rehabilitering på hospitalet.
Engelske estimater anslår, at indsatsen vedrørende rehabilitering af borgere med kræft kan differentieres som nedenfor. Disse estimater er omregnet til danske forhold:
- 70 % af borgere med kræft vil have problemer, som de og deres pårørende selv kan håndtere med støtte fra fagprofessionelle, hvilket svarer til 155.000 borgere ud af i alt 220.000, der lever med kræft i Danmark.
- 25 % af borgere med kræft vil have problemer, der kræver en fagprofessionelt ledet indsats. Det svarer til 55.000 borgere i dansk sammenhæng.
- Ca. 5 % vil have komplekse behov og dermed behov for en særlig tværfaglig indsats. Det svarer til 11.000 patienter i dansk sammenhæng.3
2 Nøgletal, Kræftens Bekæmpelse, 2010
3 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 7
2. Definitioner
2.1. Rehabilitering
I sundhedsaftalen anvendes WHO’s definition på rehabilitering:
”Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne.
Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse.”
I Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft benyttes desuden Hvidbogens definition af rehabilitering4. Denne definition understreger i tillæg til ovenstående definition, at formålet med rehabilitering er at bidrage til, at borgeren opnår et meningsfuldt liv, at indsatsen er målrettet og tidsafgrænset, samt at rehabilitering er baseret på en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Disse aspekter er også en del af definitionen på rehabilitering i denne sundhedsaftale5.
2.2. Genoptræningsplan og plan for rehabilitering
Hospitalet skal tilbyde en genoptræningsplan til borgere, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning. Kommunen tilbyder herefter vederlagsfri genoptræning til borgerne.
Genoptræningsplanen indeholder en beskrivelse af borgerens tidligere funktionsevne, en beskrivelse af borgerens funktionsevne på udskrivningstidspunktet samt en beskrivelse af borgerens genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet. Det angives desuden, hvornår borgeren senest skal kontaktes af bopælskommune eller hospital angående tilrettelæggelse af genoptræning. Lovgivning vedrørende genoptræningsplan er beskrevet i Sundhedslovens § 84 og § 140.
Kommunerne skal jf. ”Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft” og denne sundhedsaftale udarbejde en plan for rehabilitering til de borgere med kræft, der har behov for rehabilitering. Plan for rehabilitering er ikke reguleret i lovgivningen, dvs. borgerne har ikke et retsligt krav på at få udarbejdet planen, som det er tilfældet med genoptræningsplanen. Borgerne kan få udarbejdet en plan for rehabilitering uanset, om de har fået en genoptræningsplan eller ej. Planen udformes skriftligt eller mundtligt.
4 Udfordringer i rehabilitering i Danmark, rehabiliteringsforum Danmark, 2011
5 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 11.
3. Økonomi
Ifølge Kræftplan III er der afsat følgende midler til implementering af forløbsprogrammet:
Forligsparterne er enige om på nationalt plan at afsætte 30 mio. kr. i 2012 og 40 mio. kr. årligt fra 2013 og frem til at understøtte implementeringen af forløbsprogrammet for kræftramtes rehabilitering og palliation i kommunerne og regionerne.
De afsatte midler fordeles med 80 % til kommunerne og 20 % til regionerne efter bloktilskudsnøglen. Dette svarer til, at kommunerne tildeles 24 mio. kr. i 2012 og 32 mio. kr. i 2013 og frem, mens regionerne tildeles 6 mio. kr. i 2012 og 8 mio. kr. i 2013 og frem.
4. Lovgivning
Indsatser til rehabilitering af borgere med kræft er reguleret i forskellige lovgivninger. Det er primært sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningslovgivningen, som anvendes i forbindelse med kræftrehabilitering.
I bilag 1 er det fremhævet hvilke paragraffer fra Sundhedsloven og Lov om Social Service, den rehabiliterende indsats tager udgangspunkt i, samt hvilke områder indenfor beskæftigelses- og undervisningslovgivningen, der kan anvendes.
5. Ansvars- og opgavefordeling
Der er aftalt følgende ansvars- og opgavefordeling mellem almen praksis, hospitalerne og kommunerne. Ansvars- og opgavefordelingen tager afsæt i ”Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft”.
5.1. Almen praksis’ ansvar og opgaver
Almen praksis’ opgaver og ansvar i forbindelse med kræftrehabilitering er at varetage generelle opgaver, der ligger indenfor det alment medicinske område. Almen praksis er ansvarlig for at sikre overblik og kontinuitet i borgerens samlede sygdomsforløb og behandling.
Den praktiserende læge er i samarbejde med hospitalet, ansvarlig for behandlingen af borgernes øvrige sygdomme - komorbiditet. Borgerne henvender sig til den praktiserende læge, hvis de har helbredsmæssige problemer, der ikke er direkte relateret til kræftdiagnosen, hvis de oplever senfølger af kræftsygdommen efter endt behandling, eller hvis de har yderligere behov for rehabilitering. Hvis den praktiserende
læge vurderer, det er relevant, informerer denne kommunen og eventuelt hospitalet om igangsatte tiltag.
5.2. Hospitalernes ansvar og opgaver
Hospitalerne har ansvaret for den sygdomsspecifikke rehabilitering i hospitalsregi. Derudover skal den behandlende afdeling tilbyde at afdække borgerens rehabiliteringsbehov eventuelt via et behovsvurderingsskema (se bilag 2). Dette sker i samarbejde med borgeren i forbindelse med initialbehandling. Ved behov udarbejdes en genoptræningsplan. Kræftrehabilitering er ligesom andre former for rehabilitering beskrevet i Den Danske Kvalitetsmodel (Standard 2.15.1 - Rehabilitering (1/2)).
5.2.2. Sygdomsspecifik rehabilitering
Under indlæggelse er hospitalet ansvarlig for at tilbyde borgere den nødvendige sygdomsspecifikke rehabilitering, dvs. rehabilitering, der er relateret til den specifikke kræftdiagnose og behandling deraf. Det kan eksempelvis være taletræning, lymfødembehandling eller oplæring i brug af stomi.
5.2.3. Behovsvurdering
I forbindelse med opstart af behandlingsforløbet skal den behandlingsansvarlige afdeling foretage en vurdering af, hvorvidt borgeren har behov for rehabilitering. Dette skal ske umiddelbart efter, at diagnosen er stillet. Det skal registreres i EPJ, hvorvidt borgeren indledningsvist vurderes til at have et behov for rehabilitering eller ej (afkrydsningsfelt).
Alle borgere skal have vurderet deres behov for rehabilitering, og det foreslås, at dette gøres vha. et behovsvurderingsskema. Denne behovsvurdering afdækker systematisk borgerens behov for rehabilitering. Pårørende kan opfordres til at deltage i afdækningen.
Behovsvurderingen er et øjebliksbillede og kan derfor gentages flere gange i et rehabiliteringsforløb. Ved afslutning af hospitalsbehandling kan borgerens behov for rehabilitering vurderes igen, for at give et så aktuelt billede af borgerens behov som muligt. Hvis en borger genindlægges, udføres en ny behovsvurdering, hvis det skønnes nødvendigt.
Hospitalerne og kommunerne6 opfordres til at foretage deres behovsvurdering på baggrund af vedlagte behovsvurderingsskema (Bilag 2)7.
Behovsvurderingsskemaet består af en forside og en bagside. Forsiden er et afkrydsningsskema, som udfyldes af borgeren. Der er mulighed for at krydse af inden for en række hovedområder. For hvert emne kan der krydses af i ”Brug for støtte?”. Når borgeren har udfyldt forsiden, tager en sundhedsfaglig person en dialog med borgeren og gerne pårørende om de afdækkede behov. I dialogen bringer fagpersonen sine relevante observationer i spil. Personalet skal understrege overfor borgeren, at det er kommunen, der vurderer hvilke rehabiliteringsindsatser, borgeren i sidste ende kan tilbydes.
Hvis borger og fagperson vurderer, at der er behov for en indsats, udfyldes bagsiden af skemaet. I rubrikken ”Hvilke områder er afdækket, som du ønsker støtte til?” beskrives de behov for rehabilitering, som borgeren ønsker hjælp til. I rubrikken ”Handlinger” beskrives hvilke aktiviteter, det sundhedsfaglige personale sætter i gang på baggrund af behovsvurderingen, og hvilke aktiviteter, de vurderer, kan sættes i gang samt hvem, der kan være ansvarlig herfor. Hospitalet henviser til den koordinerende instans i kommunen.
Skemaet udleveres til borgeren, som opfordres til at bringe skemaet med videre til kommune og praktiserende læge. Fagpersonen dokumenterer afdækning af behov (afkrydsningsfelt) og eventuelle handlinger i EPJ.
Hos borgere med fortrinsvist palliative behov, anvender hospitaler og kommuner EORTC QLQ PAL 15-skemaet til afdækning af behov. (jf. sundhedsaftalen om palliation)
5.2.4. Genoptræning
Hospitalet har pligt til at udarbejde en genoptræningsplan for borgere, som har et lægefagligt begrundet behov for almindelig eller specialiseret ambulant genoptræning jf. Sundhedslovens § 84. Genoptræningsplanen sendes til praktiserende læge og kommunen. En genoptræningsplan er en del af den samlede rehabiliteringsindsats.
Hospitalet er ansvarlig for at tilbyde specialiseret ambulant genoptræning. Borgerne modtager specialiseret ambulant genoptræning indtil den tidligere funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne er opnået. Ergo- og fysioterapeuter sender ved behov status for genoptræning til egen læge og kommune.
6 Se beskrivelse af kommunernes anvendelse af behovsvurderingsskemaet i afsnit 5.3.2
7 Behovsvurderingsskemaet tager udgangspunkt i Dallundskalaen, som igen er inspireret af Memorial Sloan- Kettering Distress Thermometer.
5.2.5. Videreformidling af information om borgeren til kommunen
Når borgeren er klar til rehabilitering i kommunalt regi, skal hospitalet informere kommunen herom. Her skal hospitalet oplyse borgerens navn og telefonnummer samt kontaktoplysningerne på en sundhedsfaglig kontaktperson på afdelingen. Det anbefales endvidere, at hospitalet videresender konklusionerne på deres behovsvurdering af borgeren.
På sigt vil overlevering af information omkring borgere fra hospital til kommune ske via EPJ. Indtil dette bliver muligt, sendes information via sikker e-mail, advis eller fax til én given adresse i kommunen. (se xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx.xx)
5.3. Kommunernes ansvar og opgaver
Kommunerne har hovedopgaven og ansvaret for det generelle rehabiliteringsforløb8. Det kan ske, mens borgerne modtager ambulant behandling for deres kræftsygdom eller, når de har afsluttet deres behandlingsforløb.
Kommunernes opgaver og ansvar i forbindelse med kræftrehabilitering fordeler sig på en bred vifte af forvaltningsområder. Det er primært inden for sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet, at kommunen har ansvar for at tilbyde borgeren rehabilitering.
5.3.1. Koordinering af forløbet
Kommunerne har ansvaret for at sikre, at den kommunale rehabiliterende indsats koordineres. Det kan eksempelvis ske via tværfaglige teams. Kommunen sørger således for at samordne de sundhedstilbud, sociale tilbud, arbejdsmarkeds- og uddannelsestilbud, borgerne får i forbindelse med deres kræftrehabilitering.
Kommunen skal sikre én let og overskuelig indgang for borgerne, de pårørende og samarbejdsparterne.
5.3.2. Plan for rehabilitering
Senest 3 hverdage efter at hospitalet har informeret kommunen om borgeren, kontakter kommunen borgeren for at aftale det videre forløb.
Når borgeren begynder sin kommunale rehabilitering, udarbejdes en plan for rehabilitering sammen med borgeren. Dette sker på baggrund af den behovsvurdering,
8 ”Den generelle indsats retter sig imod borgerens og pårørendes mangeartede behov, der skyldes forekomsten af kræft generelt og tager således ikke afsæt i en specifik diagnose eller behandling. Indsatsen kan fx bestå i støtte til hverdagslivet under sygdomsforløbet, til daglig livsførelse og orlov samt vejledning og støtte til fysisk træning.” - Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 16
der er foretaget på hospitalet, samtale med borgerne og eventuelt en genoptræningsplan.
Planen kan indeholde tilbud om såvel fysiske, psykiske samt sociale tiltag. Det kan eksempelvis være fysisk træning, støttende samtaler til borger/pårørende- inkl. børn, gruppeforløb for borgere med kræft eller støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. De kommunale tilbud kan ses på xxx.xxxxxxx.xx. Det forudsætter ikke nødvendigvis en henvisning fra egen læge for at kunne deltage i kræftrehabiliteringstilbuddene. Det fremgår af xxx.xxxxxxx.xx hvilke tilbud, der kræver henvisning.
Borgerne tilbydes de rehabiliterende ydelser, indtil den tidligere funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne er opnået.
Borgerne kan endvidere tilbydes almindelig ambulant genoptræning på baggrund af en genoptræningsplan (Sundhedslovens § 140). Fysioterapeuter og ergoterapeuter sender ved behov status for genoptræning til praktiserende læge og hospitalet.
Kommunen orienterer den praktiserende læge om igangsættelse af rehabiliteringstiltag og ved afslutning gives en kort status. Begge sker via korrespondancemodulet i xxx.xxx.
Kommunen har ansvaret for løbende at udarbejde nye behovsvurderinger sammen med borgeren, hvis det fagligt skønnes nødvendigt. Kommunerne bruger vedlagte behovsvurderingsskema (se beskrivelsen i afsnit 5.2.3). Se bilag 2.
5.3.3. Arbejdsmarkedsområdet
Borgerne kan som led i deres rehabiliteringsforløb få behov for forskellige sociale ydelser. Det er kommunen, der har ansvaret for at levere disse ydelser. Ydelserne kan relatere sig til arbejde - eksempelvis beskæftigelsesrettede initiativer, sygedagpenge, pension eller uddannelse.
En stor del af de voksne, som rammes af kræft, og som på den baggrund i en periode ikke er i stand til at varetage et arbejde, vil som udgangspunkt være berettiget til sygedagpenge. Sygedagpengeloven sikrer dem en forsørgelse så længe, de er uarbejdsdygtige på grund af sygdom i op til 1 år. Herefter vil de som udgangspunkt ikke være berettiget til sygedagpenge, selvom de fortsat er syge, medmindre de opfylder en af lovens meget snævert formulerede undtagelsesbestemmelser, som tillader forlængelse af sygedagpengene i et kortere tidsrum. For de borgere, som ikke opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge, vil deres forsørgelse i nogle tilfælde være dækket af reglerne om kontanthjælp.
Borgerne har mulighed for at blive omfattet af standby-ordningen, hvor Jobcentrets opfølgning vil ske uden kontakt til borgerne. Standby-ordningen bliver først aktiveret i det øjeblik, borgerne selv beder om det.9
Uanset forsørgelsen har Jobcentret ansvaret for at hjælpe borgeren med at genvinde sin arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dette vil ske med udgangspunkt i en konkret vurdering af den pågældende borgers situation og behov. Indsatsen kan have karakter af tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. For borgere på sygedagpenge vil der også være mulighed for gradvis tilbagevenden i form af delvis raskmelding.
5.4. Cases med eksempler på rehabiliteringsforløb
Bilag 3 indeholder 2 cases, som beskriver eksempler på rehabiliteringsforløb. Der er i casene lagt vægt på at beskrive hvilke aktører, der har været inde over forløbet samt samarbejdet mellem sektorerne. Formålet er at beskrive, hvor forskelligt et rehabiliteringsforløb kan tage sig ud og hvordan, sundhedsaftalen anvendes.
5.5. Habiliteringsforløb for børn og unge med kræft Kræftsygdomme hos børn og unge er sjældne og meget forskelligartede. Behandlingerne såvel som habiliteringstiltagene er derfor ofte komplicerede og højtspecialiserede.
5.5.1. Almen praksis’ ansvar og opgaver ift. børn og unge
Almen praksis’ ansvar og opgaver i forbindelse med børn og unge svarer til beskrivelsen i afsnit 5.1. Xxxxxx til forældre og søskende til børn med kræft er ligeledes en opgave for almen praksis.
5.5.2. Hospitalernes ansvar og opgaver ift. børn og unge
Hospitalet har hovedansvaret for habilitering af børn og unge med kræft. Hospitalerne er desuden ansvarlige for det medicinske forløb, herunder som tovholder i forhold til forskellige medicinske specialer, sygdomsspecifik habilitering samt ambulant opfølgning.
Hospitalerne har ansvar for at afholde netværksmøder, som er informerende møder med deltagelse af relevante aktører i forløbene. Dette kan eksempelvis være: Xxxxxx/ den unge med kræft, dennes nærmeste familie og evt. venner, egen læge, familiens sagsbehandler i kommunen, repræsentanter fra daginstitutionen, eller skolen/SFO,
9 Borgere med hudkræft eller forstadier til kræft er ikke automatisk berettiget til standby-ordningen. Standby-ordningen vil da blive aktiveret på baggrund af en socialfaglig vurdering i Jobcenteret.
sygeplejerske fra behandlende hospitalsafdeling og behandlende læge på hospitalet. Der afholdes netværksmøder kort efter behandlingsstart og ved afslutningen af behandlingen.
Det er ligeledes hospitalernes ansvar at tage kontakt til kommunerne i de tilfælde, hvor kommunerne bør iværksætte neuropsykologiske tests og genoptræningsforløb.
Hospitalet benytter ikke behovsvurderingsskemaet til at vurdere barnets/den unges behov for habilitering. Hospitalet er i kontakt med barnet/den unge over en meget lang periode og har derfor gode forudsætninger for løbende at vurdere habiliteringsbehovene. Behovsvurderingen sker som en tværfaglig indsats mellem plejepersonale, læger, skolelærere, psykologer, fysio- og ergoterapeuter samt eventuelle andre fagprofessionelle.
5.5.3. Kommunernes ansvar og opgaver ift. børn og unge
Kommunerne herunder PPR har ansvaret for udførelse af neuropsykologiske tests på de børn og unge, som har neuropsykologiske problemer eller har haft et forløb, som indebærer stor risiko for udvikling af sådanne problemer.
Neuropsykologiske tests er vigtige for at afklare den enkeltes evner og mangler mhp. at tilbyde den optimale skolegang, uddannelsesplan og videreuddannelse, arbejdstræning og ungdoms-botilbud som socialiseringstræning.
Kommunerne har endvidere ansvaret for genoptræningsforløb og støtte til re- socialisering efter isolation under behandlingsforløbet. Kommunerne har til opgave at have skærpet opmærksomhed på at tilbyde erhvervsvejledning og evt. arbejdsprøvning til de unge, der er droppet ud af en ungdomsuddannelse eller studie som følge af kræftsygdommen.
5.5.4 Case med eksempel på habiliteringsforløb for børn og unge
Bilag 4 indeholder en case, som beskriver et eksempel på et habiliteringsforløb for et barn med kræft. Der er i casen lagt vægt på at beskrive hvilke aktører, der har været inde over forløbet samt samarbejdet mellem sektorerne. Formålet er at beskrive, hvordan et rehabiliteringsforløb kan tage sig ud og hvordan, sundhedsaftalen anvendes.
5.6. Hospicernes ansvar og opgaver
Hospices opgaver og ansvar er beskrevet i sundhedsaftalen for personer med behov for palliativ indsats.
6. Frivillige organisationer
Praktiserende læger, hospitaler og kommuner kan informere borgerne om tilbud i frivillige organisationer.
Eksempelvis dækker tilbuddene i Kræftens Bekæmpelse over:
• Åben rådgivning, hvor alle kan få professionel rådgivning og samvær med ligestillede i rådgivningscentrene
• Kurser og aktivitetstilbud
• Netværk og grupper
• Åben café
• Frivillige på hospitalerne
• Kræftlinjen – landsdækkende telefonisk rådgivning Tilbuddene er yderligt beskrevet i bilag 5 samt på xxx.xxxxxx.xx
7. Organisering af samarbejdet
Samarbejdet organiseres som udgangspunkt i klyngestyregrupperne. Såfremt den enkelte klyngestyregruppe finder det nødvendigt, kan der etableres netværksmøder for aktørerne i kræftrehabiliteringsindsatsen.
Formålet kan som udgangspunkt være: Erfaringsudveksling, forbedring af aktuelle rehabiliteringstilbud eller udvikling af nye samt etablering af fælles rehabiliteringstilbud.
8. Plan for implementering af aftalen
Sundhedsaftalen implementeres hovedsageligt via de lokale klyngestyregrupper. Arbejdsgruppen bag udarbejdelsen af sundhedsaftalen vil indledningsvist præsentere sundhedsaftalen for klyngestyregrupperne, som derefter vil være ansvarlige for den kommunale og regionale implementering. Klyngestyregrupperne vurderer, om det er relevant at præsentere sundhedsaftale for andre lokale samarbejdsfora som eksempelvis Kommunale Lægelige Udvalg og hvorvidt fælles undervisningsinitiativer som ex. Fælles Skolebænk skal iværksættes.
Derudover gøres sundhedsaftalen tilgængelig for sundhedspersonalet på hospitaler, i kommunerne og almen praksis ved at lægge aftalen i hhv. e-dok og på xxx.xxxxxxx.xx.
I tillæg til disse initiativer, afholdes der et temamøde i efteråret 2013 for relevant sundhedsfagligt og socialfagligt personale samt på arbejdsmarkedsområdet. Formålet med temamødet vil være drøftelse af implementeringen af aftalen.
9. Plan for evaluering af aftalen
Ifølge Den Danske Kvalitetsmodel skal forløbsprogrammer revideres hvert tredje år. Sundhedsaftalen er udfærdiget på baggrund af Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft og skal derfor evalueres og revideres primo 2015. Derudover skal der hvert år foretages en evaluering af sundhedsaftalens målsætninger vha. monitorering på følgende udvalgte indikatorer:
De overordnede formål med sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft er:
- At sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne
- At sikre at rehabiliteringsindsatsen tager udgangspunkt i borgernes behov
Det er disse formål, sundhedsaftalen helt overordnet skal opfylde. Med udgangspunkt i de to formål er der i nedenstående skema formuleret følgende tre målsætninger, som aftalen evalueres på baggrund af:
Målsætning | Succeskriterium | Målemetode og tidspunkt | Ansvarlig |
Borgere med kræft får vurderet deres behov for rehabilitering på hospitalet | 90 % af patienter diagnosticeret med kræft, får vurderet deres behov for rehabilitering inden afslutning af deres behandlingsforløb | I EPJ afkrydses, om borgeren har fået tilbudt behovsafdækning, og hvorvidt borgerne har behov for rehabilitering eller ej. Udtræk fra EPJ i 2015 | Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning10 |
Kommunale rehabiliteringstilbud benyttes af alle borgere med kræft, der har behov herfor11 | Antallet af patienter, der benytter sig af rehabiliteringstilbud i kommunerne stiger. Dvs. at der registreres en stigning i antal opstartede forløb i perioden 1/6 - 2013 til 31/12 – 2014 og frem. | Registrering af hvor mange borgere med kræft, der opstarter et rehabiliteringsforløb i kommunen. Registrering af hvorvidt disse borgere er henvist fra hospital eller egen læge eller selv har henvendt sig. Udtræk fra kommunale omsorgssystemer i 2015 | Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning |
Borgere med kræft oplever den rehabiliterende indsats som sammenhængende på tværs af sektorerne | Hovedparten af de interviewede borgere oplever sammenhæng i den rehabiliterende indsats. | Fokusgruppeinterview med borgere med kræft i 2015 | Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning |
10 Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning er ansvarlig for udarbejdelsen af den generelle sundhedsaftale om indlæggelse og udskrivning samt opfølgning på aftalen. Kommunerne, hospitalerne og praktiserende læger er repræsenteret i temagruppen. Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning er ansvarlig for opfølgningen på målsætningerne i denne aftale, men den kan inddrage arbejdsgruppen vedr. sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft i arbejdet
med opfølgning på målsætningerne.
11 Antallet af borgere, der på hospitalet vurderes til at have behov for rehabilitering, og antallet af borgere, der opstarter et rehabiliteringsforløb i kommunerne, er
ikke umiddelbart sammenlignelige, da nogle borgere med kræft vælger ikke at benytte sig af tilbuddene i kommunerne, samt at hospitalet også henviser til andre rehabiliteringstilbud end kommunernes.
Sundhedsfaglig sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
1. Konkret ansvars- og opgavefordeling – hvem gør hvad, hvornår og hvordan
Nedenstående skema viser de aftaler, der er indgået mellem kommuner, hospitaler og almen praksis på kræftrehabiliteringsområdet. Det er en beskrivelse af de aktiviteter, der sker i forløbet, hvem der er ansvarlig for den enkelte aktivitet samt hvordan der kommunikeres mellem parterne i forløbet.
Aktivitet | Ansvarlig instans | Kommunikation til eksterne samarbejdspartnere, hvem informerer om hvad til hvem | |
Almen praksis | Komorbiditet | Praktiserende læge | Henvisning til hospital ved behov |
Information om kommunale rehabiliteringstilbud, samt tilbud fra frivillige organisationer | Praktiserende læge | Ingen kommunikation | |
Henvisning til psykolog, fysioterapi og kommunal rehabilitering, hvis kommunen kræver dette. | Praktiserende læge | Psykolog – Henvisning Fysioterapi – Henvisning Rehabilitering – Eventuel henvisning |
Aktivitet | Ansvarlig instans | Kommunikation til eksterne samarbejdspartnere, hvem informerer om hvad til hvem | |
Almen praksis | Særlige aktiviteter ift, børn og unge Støtte til forældre og søskende | Praktiserende læge | Ingen kommunikation |
Aktivitet | Ansvarlig instans | Kommunikation til eksterne samarbejdspartnere, hvem informerer om hvad til hvem | |
Hospitalet | Sygdomsspecifik rehabilitering | Relevant afdeling | Ingen kommunikation |
Vurdering af, hvorvidt der er et rehabiliteringsbehov evt. vha. behovsvurderingsskema | Relevant afdeling | Dokumenteres i EPJ samt udleveres til borgeren, som medbringer dette ved konktakt med kommunen og praktiserende læge. | |
Videreformidling af information om borgeren til kommunen når borgeren er klar til rehabilitering i kommunalt regi | Relevant afdeling | Her oplyses borgerens navn og telefonnummer, samt kontaktoplysningerne på en sundhedsfaglig kontaktperson på afdelingen. Det anbefales endvidere at hospitalet konklusioner på behovsvurderingen medsendes. Kommunikation sker via SFI i EPJ. Indtil implementering benyttes sikker e-mail, advis eller fax. Kontaktliste over kommunerne kan findes i E-Doc | |
Udarbejdelse af genoptræningsplan til specialiseret eller almindelig ambulant genoptræning, hvis der er et lægefagligt begrundet behov herfor | Relevant afdeling | Genoptræningsplan sendes til kommune og praktiserende læge |
Aktivitet | Ansvarlig instans | Kommunikation til eksterne samarbejdspartnere, hvem informerer om hvad til hvem | |
Sygdomsspecifik rehabilitering | Relevant afdeling | Ingen kommunikation | |
Specialiseret ambulant genoptræning | Fysioterapeut/ergoterapeut | Fysioterapeuter og ergoterapeuter sender ved behov status for genoptræning til praktiserende læge og kommune. | |
Hospitalet | Særligt i forhold til børn og unge Netværksmøder | Aarhus Universitetshospital - Børneafdelingen | Indkaldelse af relevante aktører i forløbet til møde |
Anmodning om neuropsykologiske tests | Aarhus Universitetshospital – Børneafdelingen | Anmodning sendes til kommunen |
Aktivitet | Ansvarlig instans | Kommunikation til eksterne samarbejdspartnere, hvem informerer om hvad til hvem | |
Kommunen | Koordinering af forløbet | Koordinerende instans på kræftområdet | Ingen kommunikation |
Kontakt til borgeren senest tre hverdage efter henvendelse fra hospitalet | Koordinerende instans på kræftområdet | Ingen kommunikation | |
Udarbejde plan for rehabilitering | Koordinerende instans på kræftområdet | Praktiserende læge orienteres om igangsættelse og afslutning af rehabiliteringstiltag | |
Behovsvurdering evt. ved hjælp af behovsvurderingsskemaet | Koordinerende instans på kræftområdet | Ingen kommunikation | |
Almindelig ambulant genoptræning | Fysioterapeut/ergoterapeut | Fysioterapeuter og ergoterapeuter sender ved behov status for genoptræning til praktiserende læge og hospitalet | |
Særlige kræftrehabiliteringstilbud | Ansvarlig for det konkrete rehabiliteringstilbud | Praktiserende læge orienteres om igangsættelse og afslutning af rehabiliteringstiltag | |
Sociale ydelser (sygedagpenge, førtidspension) | Jobcenter | Praktiserende læge anmodes om lægeerklæring | |
Tilbagevenden til arbejdsmarkedet | Jobcenter | Samarbejde med arbejdspladsen |
Kommunen | Særligt ift. Børn og unge Neuropsykologiske tests | Neuropsykolog | Hospitalet og almen praksis orienteres om resultater af testen |
Resocialisering efter isolation | Børne/unge afdeling eller familieafdelingen | Ingen kommunikation | |
Erhvervsvejledning og uddannelsesvejledning | UU vejledningen | Ingen kommunikation |
Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering
1. Sundhedsloven
Behandling
§ 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.
§ 57. Regionsrådet har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner efter afsnit V.
§ 79. Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Bestemmelserne om sygehusbehandling i afsnit VI omfatter også diagnostiske undersøgelser til brug for alment praktiserende læger, jf. § 60, og praktiserende speciallæger, jf. § 64.
Stk. 2. Regionsrådet yder endvidere sygehusbehandling til personer, der har bopæl i
regionen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Xxxxx Xxxxxxx, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT i København og RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry, PTU’s RehabiliteringsCenter, Center for sundhed og træning i Middelfart, Center for sundhed og træning i Århus, Center for sundhed og træning i Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade.
Genoptræning
§ 84. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus.
§ 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf.
§ 84 om genoptræningsplaner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til
stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud.
§ 140 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 2 og om patientens mulighed for at vælge mellem fysioterapitilbud.
§ 140 b. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen tilbyder anden behandling end nævnt i § 140 a.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1.
Tilskud til fysioterapi hos terapeut i praksissektoren
§ 67. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning.
§ 72. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud efter
§§ 65-71.
Tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper
§ 69. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning.
§ 72. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud efter
§§ 65-71.
Forebyggelse og sundhedsfremme:
§ 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.
Hjemmesygepleje
§ 138. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.
§ 139. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning.
2. Lov om social service:
Personlig og praktisk hjælp
§ 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
1) personlig hjælp og pleje,
2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og
3) madservice.
Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79.
Stk. 4. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).
§ 96 a. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance, herunder om dækning af udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiveropgaver og administrative opgaver m.v. samt andre udgifter for borgeren, der er forbundet med den modtagne hjælp.
Stk. 2. Tilskud til borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 udbetales
månedsvis forud.
Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling og regulering af tilskud, regnskabsaflæggelse og tilbagebetaling af tilskud.
§ 96 b. Flytter en person fra en kommune, der udbetaler tilskud efter §§ 95 eller 96, skal den hidtidige opholdskommune, uanset reglerne i § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fortsætte udbetalingen af tilskud, indtil den nye opholdskommune har truffet afgørelse om tilskud efter §§ 95 eller 96.
Stk. 2. Har en kommune udbetalt tilskud efter stk. 1, har kommunen krav på refusion herfor fra den nye opholdskommune. Refusionskravet omfatter tilskud, som den hidtidige opholdskommune har betalt efter borgerens flytning fra den tidligere opholdskommune og frem til datoen for den nye opholdskommunes afgørelse.
§ 96 c. Hvis en borger, der modtager tilskud efter §§ 95 og 96, dør, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen dækker dog eventuelle udgifter til hjælpere i minimum en måned efter udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket.
Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om
udbetaling.
Socialpædagogisk bistand
§ 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Genoptræning og vedligeholdelsestræning
§ 86. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.
Hjælpemidler og forbrugsgoder
§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af
leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.
Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis
kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder
ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.
Stk. 5. Når en ansøger, der er fyldt 18 år, vælger en anden leverandør end den, som
kommunalbestyrelsen anviser, ydes et tilskud på indtil kr. 5.607 pr. høreapparat, hvis ansøgeren er henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres fra en godkendt leverandør.
Stk. 6. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter i en bekendtgørelse regler
om sikring af kvaliteten af ydelserne hos private høreapparatleverandører, herunder regler om godkendelse af private leverandører og opkrævning af betaling for omkostninger ved udstedelse og vedligeholdelse af godkendelse.
Stk. 7. Social- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om
1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,
2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel,
3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse,
4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og
5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud.
§ 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.
Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr.
Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.
Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter.
Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe
den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.
Stk. 6. Social- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere
regler om
1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og
2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode.
Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
§ 118. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når
1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde,
2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og
3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående.
Stk. 2. Personen skal ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 16.556 kr. om måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen.
Stk. 3. Personen kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den nærtstående. Pasningsperioden kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen kan opdeles i perioder af hele måneder. Efter aftale med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af en nærtstående, kan pasningen opdeles i kortere perioder. Pasningen kan deles af flere personer, hvis de alle opfylder betingelserne for ansættelse efter stk. 1.
Stk. 4. Hvis to eller flere personer deles om pasningsordningen, kan den samlede aflønning ikke overstige den aflønning, der nævnes i stk. 2. Lønnen udbetales forholdsmæssigt i forhold til delingen af pasningsordningen.
Stk. 5. Der kan ydes én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller
handicap. Samme nærtstående kan dog blive omfattet af pasningsordningen igen, hvis der tilstøder den pågældende en anden lidelse eller funktionsevnenedsættelse som anført i stk. 1, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Stk. 6. Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunalbestyrelsen,
hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i 1 måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse.
Pasning af døende
§ 119. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.
Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 120, stk. 1.
Handleplaner til voksne under 65 år
§ 141. Når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen
ydes til
1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.
Stk. 3. Handleplanen skal angive
1) formålet med indsatsen,
2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet,
3) den forventede varighed af indsatsen og
4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v.
Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.
3. Beskæftigelseslovgivning12
Følgende tiltag kan være relevante for patienter, der i en kortere eller længerevarende periode har brug for at vende gradvist tilbage til arbejdsmarkedet, eller har brug for at nyorientere sig:
Lov om sygedagpenge
• Opfølgning – sygedagpengelovens § 13. Jobcentret følger løbende op i sygedagpengesager
• ”§ 56/§ 58a aftale” efter sygedagpengelovens § 56/§ 58a
Lov om aktiv socialpolitik
• Revalidering (kap. 9)
• Kontanthjælp
• Hjælp i særlige tilfælde
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
• Tilbud
• Fleksjob
Lov om kompensation til handicappede i erhverv – personlig assistance Lov om social pension – førtidspension
Lov om folkepension
12 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 65-67
4. Undervisningslovgivning13
Kommunerne skal sørge for, at patienter med medfødte eller erhvervede behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan få tilbud herom.
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan som led i et rehabiliteringsforløb indeholde tilbud, der afhjælper eller begrænser virkningerne af en funktionsnedsættelse. Der kan være tale om undervisning, rådgivning samt anvendelse af IT hjælpemidler.
13 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 67
Din plan – afdækkede behov Udfyldes af patient, pårørende i samarbejde med
plejepersonale
Hvilke områder er afdækket, som du ønsker støtte til:
Aftaler:
1 1
2 2
3 3
4 4
5 5
Vurder dine behov – lige nu: Udfyldes af patienten
Navn + CPR-nr: Dato:
Sæt så mange kryds som nødvendigt:
Du kan sætte kryds i både ”Områder” og ”Brug for støtte”. Hvis du har brug for det, kan personalet hjælpe, vejlede og evt. henvise til støtte udenfor afdelingen.
Praktiske områder Bolig | Brug for støtte? | Fysiske områder Kvalme | Brug for støtte? | Psykiske områder Brug for støtte? Bekymret |
Kost Pension Fritid Transport | Svimmelhed / balance Træthed Søvn Hukommelse / koncentration | Bedrøvet Uden håb Alene / ensom med problemer Deprimeret | ||
Børnepasning Offentlige myndigheder Økonomi Andre praktiske problemer | Nedsat bevægelighed Nedsat muskelkraft Smerter Vægttab eller vægtøgning Tænder Spise / drikke Forstoppelse / diaré | Nervøs Stresset Angst Skyldfølelse Andre følelsesmæssige problemer |
Arbejds- / skole områder Brug forstøtte? Problemer med syn / hørelse
Arbejdsopgaver Problemer med hjertet Åndelige / religiøse bekymringer Xxxx for støtte?
Arbejdstid | Problemer med vejrtrækning | I forhold til tro | |
Arbejdsmængde | Problemer vandladning | I forhold til eksistens | |
Ledelse | Problemer med huden | Andre bekymringer | |
Kolleger | Stikken og prikken i fingre / tæer | ||
Udannelse / Skole | Hævede arme / ben | ||
Egne forventninger | Lymfødem | ||
Feber | |||
Familie områder | Xxxx for støtte? | Hedeture Tørre slimhinder | |
Samlever / Kæreste | Seksuelle problemer | ||
Børn | Nedsat sexlyst | ||
Andre familieproblemer | Andre fysiske problemer |
Bilag 3: Cases med eksempler på rehabiliteringsforløb
Case 1: Rehabilitering af sygdomsfri kræftpatient
En 32-årig kvinde diagnosticeret med brystkræft. Xxxxxxxxxxx med datter på fem år, har sparsom støtte fra netværk og føler sig alene, Har et hårdt fysisk arbejdsliv. Cykler til og fra arbejde, i alt halvanden time/dag. BMI: 24,9 kg/m2. Hverken ryger eller drikker.
Henvises i august 2011 til kommunal rehabilitering efter mastektomi og primær rekonstruktion. Er i pågående kemoterapi med efterfølgende antihormon – og herceptinbehandling. Er meget træt og bekymret for sin datter, som er begyndt at tage for meget ansvar. Har mange fysiske bivirkninger til behandlingen og synes, at det er svært både fysisk og psykisk at være alene med datteren.
Den kommunale rehabiliteringsindsats forløber over fem måneder og omhandler deltagelse i fysisk aktivitet, i naturaktiviteter og madoplevelser sammen med datteren samt Kræftens Bekæmpelses netværksgruppe for unge kvinder med brystkræft. Har flere samtaler med kontaktperson, rådgiver og socialrådgiver, bl.a. om tilrettelæggelsen af hverdagen med barnet. Får hjælp af børnehaven, som afhenter pigen, når moderen har det skidt. Påbegynder efter sidste kemoterapi opstart på arbejde på deltid. Har det godt og ønsker sig afsluttet fra centeret14.
Ifølge sundhedsaftalen er det i denne case vigtigt, at:
- Kvinden allerede på hospitalet får vurderet sine behov for rehabilitering evt. vha. behovsvurderingsskemaet.
- Hospitalet er opmærksom på kvindens behov for en genoptræningsplan, idet hun har mange fysiske bivirkninger.
- Hospitalet, som det også er tilfældet i denne case, kontakter kommunen mhp. rehabilitering, når hun er klar til rehabilitering.
- Kommunen kontakter kvinden senest 3 hverdage efter henvendelse fra hospitalet
- Kvindens mange rehabiliteringsindsatser koordineres af kommunen, der er ansvarlig for udarbejdelse af en plan for kvindens rehabiliteringsforløb.
- Kommunen informerer praktiserende læge ved igangsættelse og afslutning af rehabiliteringstiltag.
14 Center for Kræft og Sundhed, København. Casematerialet stammer herfra.
Case 2: Rehabilitering af kronisk/uhelbredelig syg kræftpatient
En 49-årig kvinde diagnosticeret med tarmkræft. Aleneboende, uden børn, i længerevarende forhold og med stort netværk. Har en lang videregående uddannelse og arbejder 60-70 timer om ugen. Livsstilen præget af lavt aktivitetsniveau, overvægt (BMI: 34,8 kg/m2) og et alkoholindtag på 15 genstande ugentligt. Lider desuden af type-2 diabetes, hypertension og dyslipidæmi.
Henvises i oktober 2007 til kommunal rehabilitering efter hemikolektomi. Modtager adjuverende kemoterapi og deltager samtidig i rehabiliteringsforløb bestående af fysisk aktivitet, individuel diætistvejledning med henblik på vægttab samt patientundervisning. Har fuldtidsarbejde, men voldsomme bivirkninger medfører sygemelding og ændret behandling. Rehabiliteringsforløbet afsluttes efter ni måneder med tilbagegang til fuldtidsarbejde.
Genhenvises efter eget ønske i februar 2009 pga. recidiv i form af lungemetastaser. Xxxx ved tilbagevenden til arbejdet fyret grundet sygdom og er nu ansat i vikarstilling i andet firma. Opretholder trods pågående kemoterapi kontakt til arbejdsmarked med deltidssygemelding. Er bekymret for manglende behandlingseffekt og for ikke at blive fastansat og dermed ryge ud af arbejdsmarkedet. Benytter centeret til fysisk aktivitet og samtaler med kontaktperson om behandlings- og arbejdssituation.
Efter fem måneders rehabiliteringsforløb konstateres yderligere spredning af sygdom, og der gives anden onkologisk behandling. Behandlingseffekten udebliver, og der findes metastaser i lunge, bughule og bækken, hvorfor der påbegyndes eksperimentel behandling med mange bivirkninger. Er blevet fastansat og arbejder to timer tre dage om ugen og træner i centeret de øvrige to hverdage.
Er overbevist om, at den fysiske træning og samtalerne med kontaktpersonen har medført en bevaret funktionsevne, som har været afgørende for lægernes behandlingsstrategi og arbejdspladsens samarbejdsvillighed. Dør af sin sygdom efter at have benyttet centret igennem tre år, heraf kontinuerligt halvandet år frem til få dage før sin død15.
Ifølge sundhedsaftalen er det i denne case vigtigt, at:
- Kvinden allerede på hospitalet får vurderet sine behov for rehabilitering evt. vha. behovsvurderingsskemaet.
- Hospitalet kontakter kommunen mhp. rehabilitering, når hun er klar til rehabilitering.
15 Kilde for begge cases: Xxxxx Xxxx-Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxxx, Kommunal rehabilitering af kræftpatienter, Månedsskrift for almen praksis, september 2012.
- Kommunen kontakter kvinden senest 3 hverdage efter henvendelse fra hospitalet
- Kvindens mange rehabiliteringsindsatser koordineres af kommunen, der er ansvarlig for udarbejdelse af en plan for kvindens rehabiliteringsforløb.
Herunder indsatser fra jobcenteret i forbindelse med hendes fyring og deltidssygemelding.
- Kommunen informerer praktiserende læge ved igangsættelse og afslutning af rehabiliteringstiltag.
- Kvindens egen læge varetager behandlingen af hendes øvrige sygdomme
Bilag 4: Case med eksempel på habilitering af børn og unge
Casen omhandler en nu 23 år gammel pige, der blev ærdigbehandlet som 6½-årig for Multifokal Histiocytose (primært behandlet 1 år gammel, senere tilbagefald som 5- årig). Sygdommen er ikke ondartet, men potentiel dødelig. Behandlingen er mild kemoterapi. I dette tilfælde fandt man sygdom i ansigtsskelettet og andre organsystemer. Hun bor i en velfungerende kernefamilie.
Hun får 8½ år gammel konstateret let hørenedsættelse på venstre øre, og som 9½- årig konstateres væksthæmning, og der startes behandling med væksthormon.
Hun har følger efter sin sygdom og behandling med væksthæmning i kranieskelettet og tænderne. Hun er blevet drillet i skolen på grund af dette. Xxx får foretaget rekonstruktion af ansigtet som 10-årig. Hendes vækstforstyrrelse skyldes en nedsat produktion af hormoner, som produceres i hjernen. En nedsættelse er karakteristisk for visse former for hjerneskade.
Hendes skolegang præges af manglende overblik, koncentrations- og indlæringsbesvær, samt træthed. Hun oplever mange nederlag såvel fagligt som socialt. PPR i kommunalt regi burde her være inddraget for at afklare hendes problemer. Hvis PPR havde været inddraget, ville der formentlig være opstået et samarbejde mellem skole og børneneurolog med en forbedret skolegang til følge. Efter folkeskolen påbegynder hun uddannelse til social- og sundhedshjælper, som hun må afbryde pga. de ovenfor nævnte vanskeligheder. Hun møder gang på gang modstand og manglende forståelse for sin situation i kommunen. Pigen og familien manglede hjælp og vejledning fra kommunen.
22 år gammel henvises pigen fra børneonkologisk afdeling til et hjerneskadecenter til vurdering. Det konstateres af børneneurologen, at pigen har en erhvervet hjerneskade udløst af behandlingen, hun modtog som lille. Pigen sættes i medicinsk behandling med opmærksomhedsbedrende og træthedsnedsættende medicin, som bevirker, at hun får mere energi, større overskud og mere overblik. Medicinen vil ikke have nogen virkning, hvis ikke man har neuropsykologiske vanskeligheder, som er karakteristisk for organisk hjerneskade. Børneneurologen opfordrer pigens sagsbehandler og familien til afprøvning i et STU-forløb (Særligt Tilrettelagt Undervisning), hvor der dels er noget praktisk arbejdsafprøvning og mulighed for et undervisningsforløb.
Pigen undersøges hos klinisk psykolog, der konkluderer, at pigen har en reduceret arbejdshukommelseskapacitet og har problemer med at skaffe sig overblik i sociale sammenhænge. Psykologen udtrykker bekymring mht. hendes tilknytning til arbejdsmarkedet, og at en eventuel tilknytning kun kan lade sig gøre på stærkt nedsat tid og i et meget struktureret miljø. Hun tilbydes flere former for jobtræning. De neuropsykologiske fund er karakteristiske for erhvervet hjerneskade.
Som 23-årig har pigen stadig ikke fået anerkendt sin hjerneskade. Hun følges fortsat regelmæssigt hos børneneurolog og hos børneonkolog. Kommunen har modtaget oplysninger fra diverse eksperter om, at pigen har en erhvervet hjerneskade, men vil fortsat ikke anerkende hendes handicap.
Ifølge sundhedsaftalen er det i denne case vigtigt, at:
- Egen læge er opmærksom på forældres og søskendes behov støtte
- Hospitalet varetager koordineringen af pigens behandlings- såvel som habiliteringsforløb bl.a. vha. netværksmøder med relevante aktører i forløbet.
Netværksmøderne kan bidrage til at eliminere faglige uoverensstemmelser, som dem, der er opstået i denne case, mellem hospital og kommune
- Hospitalet anmoder om neuropsykologisk test af pigen, som det også er sket i denne case.
- Kommunen tager ansvar for at sikre resocialisering af pigen efter endt behandling. Dette kan evt. skal igennem PPR i samarbejde med pigen skole
- Kommunen allerede tidligt i forløbet er opmærksom på pigens behov for erhvervs- og uddannelsesvejledning. Denne vejledning ydes i denne case for sent med afbrudt uddannelse til følge.
Bilag 5: Kræftens Bekæmpelses tilbud til kræftramte og pårørende i Region Midtjylland
Kræftrådgivning
Kræftens Bekæmpelse råder over tre rådgivninger i Region Midtjylland:
Viborg, Herning og Århus.
Samlet er kræftrådgivningerne bemandet med 12 rådgivere svarende til 11 fuldtidsstillinger. Samtidig er der et antal frivillige tilknyttet rådgivningsopgaverne. Alle frivillige, som varetager patientstøtteopgaver, er kvalificerede til opgaven og får løbende supervision/vejledning af ansatte rådgivere.
Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud bygger på to strategier: Rådgivning tæt ved hospitalernes store kræftcentre og rådgivning tæt på patienternes levede liv og lokalområde. Den lokale struktur betyder, at vi har etableret et tæt samarbejde med udvalgte kommuner i regionen, hvor borgere ramt af kræft og pårørende kan modtage rådgivning på et givet tidspunkt. Tilbuddet er i de fleste tilfælde koblet på det kommunale rehabiliteringstilbud eller en sundhedscafe, der drives af frivillige i Kræftens Bekæmpelse.
Rådgivning er etableret i flg kommuner:
1. Randers Sundhedscenter: en dag ugentlig
2. Skanderborg Sundhedscenter: to dage mdl
3. Norddjurs Kommune, Grenå Sundhedscenter: efter aftale – indgår i kommunens rehabiliteringsprojekt
4. Silkeborg Kommune, Sundhedscenter: to dage mdl
5. Holstebro Kommune, Kulturhuset: en dag ugentlig
6. Ringkøbing-Skjern Kommunes Sundhedscenter i Tarm: to dage mdl.
7. Skive Sundhedscenter:
8. Horsens Kommune; Sund By: to dage mdl
Åben rådgivning/tilgængelighed
Rådgivningerne i Århus og Herning, som ligger tæt på hospitalerne har åben rådgivning alle ugens dage, hvilket betyder, at man som borger uden tidsbestilling, kan få professionel rådgivning og samvær med ligestillede. Den tætte placering ved hospitalerne giver en særlig mulighed for at de kræftramte og familier tidligt i deres sygdomsforløb, ligesom man lettere kommer i kontakt med brugere, som normalt ikke vil benytte sig af tilbuddet. Rådgivningerne har opholdsrum, som man frit kan benytte, ligesom man kan få orientering af husets medarbejdere om tilbud, der findes i rådgivningen og lokalområdet. Viborgrådgivningen har åben rådgivning hver torsdag.
De øvrige dage kan der laves aftaler inden for åbningstiden.
Rådgivningskoncept
1. Individuel rådgivning af den kræftramte såvel som pårørende
2. Hjemmebesøg af rådgiver i en vis udstrækning, særlig mhp afklaring af de nye vilkår og ændrede roller i parforhold/familieroller, som sygdommen har medført
3. Hjem i hjemmet – besøgstjeneste af frivillige med hjælp til praktiske opgaver, som ikke er indbefattet af kommunens tilbud. Findes indtil videre i to kommuner (Ikast-Brande og Syddjurs)
4. Familierådgivning
(Kræftens Bekæmpelse afholder alle udgifter, der er forbundet med rådgivning i og udenfor rådgivningscentrene).
Kursus/aktivitetstilbud i rådgivningscentrene:
Rådgivningerne tilbyder forskellige former for fysisk aktiviteter som deltagelse i en gå- gruppe, gymnastik, yoga eller kinesisk Qigong. Desuden er der tilbud omkring visualisering og mindfulness meditation. Et særligt tilbud i Århus er et male- og kunstterapihold.
Tilbuddene varierer fra rådgivning til rådgivning. Yderligere oplysninger om tilbud kan findes i kalenderen på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. xxxx://xxx.xxxxxx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/Xxxxxxxx/
DIT LIV
Ditliv er et nyt kursustilbud i Herning og Århus rådgivningerne med fokus på de fire områder: kost, bevægelse, søvn og mentale ressourcer. Målet er at ruste kræftpatienter og deres pårørende til større handlekompetence. xxx.xxxxxx.xx
Netværk og grupper
Rådgivere og fagprofessionelle frivillige er tovholdere på grupper for patienter, pårørende og efterladte. Endvidere er der enkelte steder tilbud til børn og unge, hvis forældre er kritisk syge. Nogle grupper er tilknyttet rådgivningscentrene, mens andre grupper foregår i lokalområdet. Det fremgår ligeledes af kalenderen på foreningens hjemmeside, jvf ovenstående.
Særligt for børn og unge – oversigt over sorggrupper: xxxx://xxx.xxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx/
Åben cafe
I flere kommuner etableres åbne cafeer af frivillige, ofte i tilslutning til et kommunalt rehabiliteringstilbud, hvis formål er at give mulighed for en uformel snak om hverdagslivet – erfaringsudveksle med andre kræftramte eller opbygge netværk med andre i samme situation. Nogle cafeer retter sig også mod specifikke kræftdiagnoser såsom brystkræftcafeen i Horsens.
Frivillige på hospitaler
På flere onkologiske afdelinger og ambulatorier har man frivillige til at hjælpe med praktiske opgaver omkring patienten, ligesom der også visse steder er frivillige, der
yder ”patient til patient” rådgivning. Alle opgaver, der udføres af frivillige på hospitaler, sker i tæt samarbejde med personalet.
Mødested for kræftpatienter og pårørende Xxxx Xxxxxxx Gade
Et nyt mødested for kræftpatienter og pårørende er etableret på Århus Universitetshospital - Xxxx Xxxxxxx gade. Mødestedet betjenes udelukkende af frivillige, som er tidligere kræftramte eller pårørende.
Landsdækkende tilbud
Kræftlinjen – landsdækkende telefonisk kræftrådgivning
Telefonisk rådgivning på alle hverdage og weekender vedr. symptomer, kræftsygdomme, behandlinger, bivirkninger, fysioterapi, kost, alternativ behandling og sociale rettigheder. Telefonerne er udelukkende bemandet med fagprofessionelle.
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside xxx.xxxxxx.xx
Kræftens Bekæmpelse råder over en meget omfattende hjemmeside, som ud over faktuelle oplysninger om kræft til patienter og pårørende, også indeholder råd og vejledning og mulighed for at være online med andre patienter og pårørende. Debatten er ”overvåget” af Kræftens Bekæmpelse.
Online giver samtidig mulighed for at deltage/oprette grupper med samme problemområde eller lign.
Xxxxxxxxxx på xxx.xxxxxx.xx giver svar på almene spørgsmål om kræft. Spørgsmålene behandles i samarbejde med relevante eksperter i Kræftens Bekæmpelse.