Organisering af samarbejdet. Sundhedsaftalens organisation skal sikre en tæt kobling mellem visioner, konkrete aftaler, implementering og opfølgning, fra det politiske og administrative beslutningsniveau til lokale samarbejdsfora. Organisationen understøtter og afspejler vær- dier, målsætninger og prioriteter i aftalen. Den etableres med udgangspunkt i de opgaver, den skal varetage, det konkrete behov for samarbej- de og tilstedeværelsen af de rette kompetencer til at løse opgaverne. Vi skal skabe dynamik mellem det overordne- de sundhedssamarbejde og de øvrige dele af organisationen, sammenhæng mellem soma- tik og psykiatri, og sikre ledelseskraft såvel som repræsentation af relevante parter inden for aftalens fokusområder – herunder parter der rækker ud over sundhedsområdet. Organiseringen afspejler ønsket om at skabe rum for udvikling og innovation og om at in- volvere borgerne i udviklingen af det fælles sundhedsvæsen. Alle grupper har entydig reference til næste, re- levante niveau31. Regionen, kommunerne og almen praksis del- tager i alle samarbejdsorganisationens fora. FÆLLES OM BEDRE SUNDHED 40 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND 2015-18 Kommunikation på tværs ● Der tilstræbes størst muligt per- sonsammenfald i de forskellige fora, på de forskellige niveauer ● Alle fora kan sende spørgs- mål af principiel eller konkret karakter til relevante parter i organisationen ● Alle fora tager på hvert møde stilling til perspektiver for vi- dendeling, og hvem det kan have relevans for ● Alle mødeplaner, dagsordener, referater og deltagerlister er til- gængelige for alle og holdes op- dateret på fælles extranet for sundhedsaftalen Beskrivelse af fora, opgaver og deltagerkreds Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) Sundhedskoordinationsudvalget er det po- litiske forum for det tværsektorielle sund- hedssamarbejde. Kommissorium er fastlagt i Sundhedsloven, bekendtgørelse og tilhørende vejledning om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler.
Organisering af samarbejdet. Det er helt afgørende for partnerskabets processer og succes at der opbygges en stærk organisation omkring det strategiske partnerskab med en stor opbakning og accept fra baglandet. Det gælder både for den fælles organisering samt den selvstændige organisation hos bygherre og leveranceteamet.
Organisering af samarbejdet. Samarbejdet mellem sektorerne om den palliative indsats organiseres via nøglepersoner og netværksmøder.
Organisering af samarbejdet. Til Café Paraplyen er der tilknyttet en styregruppe, som fungerer under ansvar over for KFUM´s Sociale Arbejdes Hovedbestyrelse. Styregruppen består i alt af syv medlemmer. Heraf er seks medlemmer udpeget af KFUM´s Sociale Arbejde og ét medlem er udpeget af Varde Kommune. Styregruppen mødes mindst 4 gange årligt. Styregruppen har sammen med landsorganisationen det overordnede ansvar for, at ledelsen af Cafe Paraplyen sker i overensstemmelse med Cafe Paraplyens vedtægter og samarbejdsaftalen med Varde Kommune herunder, at de bevilgede midler anvendes til formålet. Styregruppen udfærdiger en forretningsorden. KFUM’s Sociale Arbejde varetager de administrative opgaver herunder bogholderi, regnskab og løn og stiller konsulentbistand til rådighed for drift og fortsat udvikling. Samarbejdet mellem KFUM’s Sociale Arbejde og Varde Kommune evalueres en gang årligt på et møde mellem lederen af Cafe Paraplyen, KFUM’s Sociale Arbejdes repræsentant og en ledelsesrepræsentant for Varde Kommune.
Organisering af samarbejdet. [Note: Beskrivelse af hvordan I vil organisere sig, og hvordan samarbejdet skal foregå, fx: Er I ligestillede i samarbejdet – rollefordeling, beslutningskompetence? Hvem er det, der bliver forpligtet, når I/”samarbejdet” laver aftaler med andre personer eller virksomheder, dvs. tredjemand? Kan I forpligte hinanden både ydelsesmæssigt og økonomisk over for tredjemand? Er der eller skal I etablere en selvstændig juridisk enhed, som står for samarbejdet? Anvendes den ene parts CVR-nr. og i så fald i hvilken henseende? Hvornår holder I møder? Hvad skal I som minimum drøfte på møderne (budget, økonomi, tidsplan, deadlines mv.)? Hvem tager referat og hvad med godkendelse heraf?]
Organisering af samarbejdet. Involverede deltagere: Xxxxx Xxxx Skytte Udviklings− og implementeringskonsulent Xxxxxxxx Xxxxxxx Projektmedarbejder Viborg Kommune: Xxxxxxxx Xxxxxxx Aalborg Universitet: Xxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxx Sygeplejerske, lektor, Ph.d. (hovedvejleder) Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Sygeplejerske og specialestuderende, Klinisk Videnskab og Teknologi Xxx Xxxx Xxxxxxxx Ergoterapeut og specialestuderende, Klinisk Videnskab og Teknologi Xxxxx Xxxx Skytte sættes som cc ved mailkorrespondance fra Aalborg Universitet til Viborg Kommune.
Organisering af samarbejdet. Det anbefales, at der afholdes 2 netværksmøder årligt i hver klynge17 med følgende deltagerkreds: Ressourcepersoner/koordinatorer fra kommuner, hospitaler, Enhed for lindrende behandling og hospicer samt praksiskonsulenter. Målet med netværksmøderne er, at ressourcepersonerne kan medvirke til fortsat udvikling af den 17 Der er følgende 5 klynger i Region Midtjylland: Horsensklyngen: Regionshospitalet Horsens, Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Odder Kommune og Skanderborg Kommune Midtklyngen: Hospitalsenheden Midt, Silkeborg Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune Randersklyngen: Regionshospitalet Randers, Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Randers Kommune og Syddjurs Kommune Vestklyngen: Hospitalsenheden Vest, Herning Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Struer Kommune Aarhusklyngen: Aarhus Universitetshospital, Aarhus Kommune og Samsø Kommune palliative indsats i Region Midtjylland for at forbedre terminal og palliativ pleje, behandling og omsorg for det alvorligt syge og døende menneske og de pårørende. Enhed for lindrende behandling har sammen med hospicet i klyngen ansvaret for at afholde netværksmøderne. Invitationer til mødernes sendes med kopi til ledelserne. Samarbejdsaftalen beskriver palliative indsatser til børn og unge med livstruende eller livsbegrænsende sygdom samt støtte og aflastning til deres forældre og søskende undervejs i sygdomsforløbet. Centrale begreber beskrives på dette:xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx.xx/siteassets/om- sundhedsaftalen/delaftale/palliation/2021/centrale-begreber-i-forhold-til-palliativ- indsats-til-born-og-unge.pdf. Følgende er aftalt på børne-ungeområdet: Basal palliativ indsats til børn, unge og deres familier ydes af sundhedspersonale i de dele af sundhedsvæsenet, der ikke har palliation som sin hovedopgave. Indsatsen indgår integreret i barnets øvrige pleje og behandling på børneafdelingen og varetages af det tværfaglige behandlingsansvarlige team. Indsatsen varetages også i eget hjem i samarbejde med praktiserende læge. Børneafdelingen foretager tidligst muligt i sygdomsforløbet en tværfaglig vurdering af behov for palliative indsatser hos alle børn/unge med livsbegrænsende eller livstruende sygdomme og deres familier, uanset sygdom og alder. Relevante fagpersoner, der arbejder med børn og unge i målgruppen, involveres i vurderingen. Vurderingen gentages ved behov af den enhed, barnet/den unge primært er tilknyttet. I vurderingen af behov ...
Organisering af samarbejdet. På politisk niveau: På sekretariatsniveau:
Organisering af samarbejdet. Frivillighuset Varde organiseres jf. Frivillighusets vedtægter samt gældende strategi- og handleplaner. Samarbejdet mellem Frivillighuset og Varde Kommune evalueres to gange årligt på et møde mellem lederen af Frivillighuset, formanden for Frivillighusets bestyrelse og Direktøren for Social og Sundhed fra Varde Kommune samt relevante ledere og/eller medarbejdere fra Varde Kommune. Varde Kommune udarbejder dagsorden og indkalder til mødet. Dagsorden fremsendes til Frivillighuset senest 7 dage inden mødet. Et fast dagsordenspunkt på møderne er en opdatering af hvilke kontaktpersoner, der er i Varde Kommune. Derudover er et fast punkt på dagsordenen Frivillighusets økonomi.
Organisering af samarbejdet. KOMMUNIKATIONSPLATFORM