Organisering af samarbejdet. Sundhedsaftalens organisation skal sikre en tæt kobling mellem visioner, konkrete aftaler, implementering og opfølgning, fra det politiske og administrative beslutningsniveau til lokale samarbejdsfora. Organisationen understøtter og afspejler vær- dier, målsætninger og prioriteter i aftalen. Den etableres med udgangspunkt i de opgaver, den skal varetage, det konkrete behov for samarbej- de og tilstedeværelsen af de rette kompetencer til at løse opgaverne. Vi skal skabe dynamik mellem det overordne- de sundhedssamarbejde og de øvrige dele af organisationen, sammenhæng mellem soma- tik og psykiatri, og sikre ledelseskraft såvel som repræsentation af relevante parter inden for aftalens fokusområder – herunder parter der rækker ud over sundhedsområdet. Organiseringen afspejler ønsket om at skabe rum for udvikling og innovation og om at in- volvere borgerne i udviklingen af det fælles sundhedsvæsen. Alle grupper har entydig reference til næste, re- levante niveau31. Regionen, kommunerne og almen praksis del- tager i alle samarbejdsorganisationens fora. FÆLLES OM BEDRE SUNDHED 40 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND 2015-18 Kommunikation på tværs ● Der tilstræbes størst muligt per- sonsammenfald i de forskellige fora, på de forskellige niveauer ● Alle fora kan sende spørgs- mål af principiel eller konkret karakter til relevante parter i organisationen ● Alle fora tager på hvert møde stilling til perspektiver for vi- dendeling, og hvem det kan have relevans for ● Alle mødeplaner, dagsordener, referater og deltagerlister er til- gængelige for alle og holdes op- dateret på fælles extranet for sundhedsaftalen Beskrivelse af fora, opgaver og deltagerkreds Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) Sundhedskoordinationsudvalget er det po- litiske forum for det tværsektorielle sund- hedssamarbejde. Kommissorium er fastlagt i Sundhedsloven, bekendtgørelse og tilhørende vejledning om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler.
Organisering af samarbejdet. Det anbefales, at der afholdes 2 netværksmøder årligt i hver klynge14 med følgende deltagerkreds: Ressourcepersoner/koordinatorer fra kommuner, hospitaler, Enhed for lindrende behandling og hospicer samt praksiskonsulenter. Målet med netværksmøderne er, at ressourcepersonerne kan medvirke til fortsat udvikling af den palliative indsats i Region Midtjylland for at forbedre terminal og palliativ pleje, behandling og omsorg for det alvorligt syge og døende menneske og de pårørende. Enhed for lindrende behandling har sammen med hospicet i klyngen ansvaret for at afholde netværksmøderne. Invitationer til mødernes sendes med kopi til ledelserne.
Organisering af samarbejdet. Frivillighuset Varde organiseres jf. Frivillighusets vedtægter samt gældende strategi- og handleplaner. Samarbejdet mellem Frivillighuset og Varde Kommune evalueres to gange årligt på et møde mellem lederen af Frivillighuset, formanden for Frivillighusets bestyrelse og Direktøren for Social og Sundhed fra Varde Kommune samt relevante ledere og/eller medarbejdere fra Varde Kommune. Varde Kommune udarbejder dagsorden og indkalder til mødet. Dagsorden fremsendes til Frivillighuset senest 7 dage inden mødet. Et fast dagsordenspunkt på møderne er en opdatering af hvilke kontaktpersoner, der er i Varde Kommune. Derudover er et fast punkt på dagsordenen Frivillighusets økonomi.
Organisering af samarbejdet. Det er helt afgørende for partnerskabets processer og succes at der opbygges en stærk organisation omkring det strategiske partnerskab med en stor opbakning og accept fra baglandet. Det gælder både for den fælles organisering samt den selvstændige organisation hos bygherre og leveranceteamet.
Organisering af samarbejdet. Der etableres en følgegruppe bestående af repræsentanter fra de kommunale serviceområder, relevante kommunale samarbejdspartnere og kunsthallen. Følgegruppens opgave er at være faglig sparringspartner på relevante projekter og sikre den løbende, uformelle dialog mellem parterne, at sikre opfølgning på eksisterende samarbejder samt aktuel vidensdeling mellem kommunen og kunsthallen og kontinuerligt at have fokus på nye muligheder i samarbejdet.
Organisering af samarbejdet. KOMMUNIKATIONSPLATFORM
Organisering af samarbejdet. Partnerskabsaftalen skal være indgået senest 1. juni. Vi evaluerer løbende aftalen på ledelsesniveau på koordinerende møder. Skolerne og UngiAarhus deltager sammen; eksem- pelvis i følgende mødefora: • Skole-fritid-hjem-samtaler • Koordinerende møder (løbende opfølgning på samarbejdet og eventuelle specialtilbud) • Teammøder på skolen • Årgangsmøder med forældre for eksempel med SMG eller UU • Møder vedrørende uddannelsesparathed (jævnfør Samarbejdsaftale mellem skolerne, UngiAarhus og UU) • Distriktsmøder • Møder vedrørende fælles opgaver om Børn og Unge byrådet • Eventuelt andre relevante lokale møder Det aftales, hvilke ledere eller medarbejdere fra: • UngiAarhus, der skal have adgang til skoleintra • Skolen, der skal have adgang til UngiAarhus-intra Organisering af samarbejdet er for eksempel: • Distriktsmøder • Teammøder på skolen • Møder vedrørende fælles opgaver om Børn og Unge-byrådet • Årgangsmøder med forældre for eksempel med SMG eller UU • Eventuelle andre relevante lokale møder • Møder vedrørende uddannelsesparathed (jævnfør samarbejds- aftale mellem skolerne, UngiAarhus og UU) Understøttende funktion er for eksempel: • Spisepause • Understøttende undervisning • Temadage • Understøttelse af enkelte elever • Lejrskoler • Bevægelsesbånd Tidlige, forebyggende indsatser er for eksempel: • AKT-funktioner. • Forløb eller ad hoc indsatser i forhold til fravær, mistrivsel, • det kan omfatte Social Pejling, SSP-samarbejde eller net- børn og unge med angst eller psykisk sårbarhed robustheds- værksmøder. forløb, frafaldstruede unge, kriminalitetstruede unge. • særlig opmærksomhed på V/H-børn, specialklassebørn samt • Etablering/formidling af fritidsjob og praktikforløb. børn og unge, der går på tværs af skoledistrikter. Valgfagsrækken er: Derudover kan der oprettes lokale valgfag i: • Tysk, fransk, spansk • Arbejdskendskab, Metal/motorværksted, Byggeværksted, Tek- • Billedkunst, Medier, Filmkundskab Drama, Musik, Håndværk nologiværksted, Serviceværksted, Produktudvikling og formgiv- og design, Madkundskab ning, Iværksætter, • Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent for- • Sundhed og sociale forhold, håndskendskab til det pågældende sprog • Teknologi og kommunikation. Sammenhænge i et 0-18 års perspektiv sigter på at skabe sam- Særlig fokus på: menhæng i overgangen mellem: • H-børn/specialklasse børn • SFO-fritidsklub • 95-procentmålsætning og 25 procent unge på en erhvervs- • Mellemtrin/fritidsklub - udskoling/ungdomsklub og -skole uddannels...
Organisering af samarbejdet. Det anbefales, at der afholdes 2 netværksmøder årligt i hver klynge17 med følgende deltagerkreds: Ressourcepersoner/koordinatorer fra kommuner, hospitaler, Enhed for lindrende behandling og hospicer samt praksiskonsulenter. Målet med netværksmøderne er, at ressourcepersonerne kan medvirke til fortsat udvikling af den 17 Der er følgende 5 klynger i Region Midtjylland: Horsensklyngen: Regionshospitalet Horsens, Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Odder Kommune og Skanderborg Kommune Midtklyngen: Hospitalsenheden Midt, Silkeborg Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune Randersklyngen: Regionshospitalet Randers, Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Randers Kommune og Syddjurs Kommune Vestklyngen: Hospitalsenheden Vest, Herning Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Struer Kommune Aarhusklyngen: Aarhus Universitetshospital, Aarhus Kommune og Samsø Kommune palliative indsats i Region Midtjylland for at forbedre terminal og palliativ pleje, behandling og omsorg for det alvorligt syge og døende menneske og de pårørende. Enhed for lindrende behandling har sammen med hospicet i klyngen ansvaret for at afholde netværksmøderne. Invitationer til mødernes sendes med kopi til ledelserne.
Organisering af samarbejdet. Samarbejdet om fælles kirkegårdsdrift organiseres som en selvstændig juridisk enhed under forsøgsramme 3 med eget CVR-nummer, selvstændig økonomi og arbejdsgiverfunktion.
Organisering af samarbejdet. Aftalen træder i kraft den 1. januar 2023 og regulerer provstiudvalgets arbejde med bestyrelse af præsteboliger i de sogne, som ønsker at deltage. Der nedsættes af provstiudvalget et præstegårdsudvalg bestående af 2-3 personer, heraf mindst en er fra provstiudvalget. Præstegårdsudvalget vælger en bygningskyndig. Provsten kan på grund af sin selvstændige tilsynsforpligtelse ikke være medlem af udvalget.