Indsatsområder. Med udgangspunkt i omverdensanalyse, mission og vision vil kulturregionen i aftale- perioden arbejde med følgende indsatsområder: • Kulturen ud af vante rammer • Kulturel entreprenørskab og medskabelse • Udsyn og læring Skema A er en præsentation af kulturregionens indsatsområder for de kommende fire år, herunder det overordnede resultatmål for hvert indsatsområde. Kulturregionen beskriver indsatsområder og resultatmål nærmere i bilag tre.
Indsatsområder. 11. Specifikke aftaler
Indsatsområder. De fastlagte indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for, er Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse og Sammenhængskraft og medborgerskab. I dette afsnit skal problemkomplekset for hvert af de indsatsområder, der indgår i den boligsociale indsats, beskrives. Problemkomplekset skal forstås som de centrale kerneudfordringer, den boligsociale indsats skal adressere inden for det enkelte indsatsområde. Beskrivelsen skal være konkret og dataunderbygget. Bemærk, at den specifikke beskrivelse af indsatsområderne med delmål, aktiviteter og den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen, fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal pege hen imod de fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale.
Indsatsområder. Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ art (nedbringelse af antal udsættelser, udgifter til hærværk, reduktion i skolefravær, mv.) som kvalitativ art (vedrøre samarbejde, metodeudvikling, forankring/drift mv.). Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1).
Indsatsområder a) generelle • b) specifikke
Indsatsområder. Med partnerskabsaftalen forpligter begge parter sig til at gøre en aktiv indsats for at stimulere og medvirke til udviklingen af Aabenraa Kommune. Det sker gennem samarbejde omkring ne- denstående indsatsområder. Nærmere omfang og indhold af samarbejdet fastlægges ved kon- krete samarbejdsaftaler og projektbeskrivelser. Omdrejningspunkter for samarbejdet er følgende: Omkring 4000 studerende møder hver dag til undervisning på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i Aabenraa og de skal mærke, at Aabenraa er en uddannelsesby. De fysiske rammer i Aktiv Campus Aabenraa udvikles frem mod 2018. Fokus er at forene Aabenraas skoler og uddannelsesinstitutioner med Multiarena Aabenraa og byens øvrige aktivi- tetstilbud. Udbygningen af Svømme- og idrætscenter til Multiarena Aabenraa udgør hjertet i Aktiv Campus Aabenraa. Hertil skal der yderligere skabes sammenhæng med uddannelsesin- stitutionerne via etablering af blandt andet en CampusRambla, aktive spots og CampusRåd, der er et tværgående elevråd blandt uddannelsesinstitutionerne i Aabenraa. Campusområdet skal opfordre til læring, bevægelse og socialt engagement, så sundhed og læring bliver en naturlig del af de unges hverdag. IBC vil via sin tilstedeværelse i Aktiv Campus Aabenraa medvirke til at fremme Aabenraa som uddannelsesby. Aabenraa Kommune og IBC har fælles interesse i at: • Bidrage til udvikling af studiemiljøet i Aktiv Campus Aabenraa • Bidrage til øget sundhed, læring og bevægelse i Aabenraa Kommune IBC er repræsenteret i Aabenraa Uddannelsesråd. I uddannelsesrådet drøftes uddannelses- mæssige udfordringer, problemstillinger og muligheder i Aabenraa Kommune og rådet er sa- marbejds- og sparingspartner for Aabenraa Kommune i forbindelse med udvikling og imple- mentering af nye initiativer og indsatser på uddannelsesområdet. Uddannelsesrådet har blandt andet til opgave at iværksætte initiativer, der understøtter Aabenraa som en attraktiv uddan- nelsesby.
Indsatsområder. Med udgangspunkt i omverdensanalyse, mission og vision vil kulturregionen i aftaleperioden arbejde med følgende indsatsområder: Visuel Kultur, Kultur i Natur og Kultur & Sundhed. Skema A er en præsentation af kulturregionens indsatsområder for de kommende fire år, herunder det overordnede resultatmål for hvert indsatsområde. Kulturregionen beskriver indsatsområder og resultatmål nærmere i bilag 3.
Indsatsområder. Inden for hvert indsatsområde etableres projektgrupper til eksekvering af indsatserne. Det er projektgruppernes ansvar at konkretisere og implementere indsatsområderne i overensstemmelse med mission, vision og målsætninger. Projektgrupperne får tilknyttet en politisk sparringsgruppe bestående af tre repræsentanter fra politisk styregruppe. Den politiske sparringsgruppe bistår projektgruppen, når der opstår tvivlsspørgsmål eller uklarhed om projektets overordnede mål og retning for at sikre, at der hurtigt kan træffes en beslutning.
Indsatsområder. HovedMED udvælger hvert år indsatsområder som sætter fokus på udvalgte temaer. LokalMED/personalemøder med status af LokalMED udmøn- ter disse indsatsområder med igangsætning af konkrete tiltag, og kan eventuelt vedtage øvrige indsatsområder inden for eget organisatorisk område. Eksempler på indsatsområder kan være: • nærvær/fravær • stressforebyggelse og stresshåndtering • forebyggelse af ulykker • sundhedsfremme • anerkendende kultur Valg af arbejdsmiljørepræsentanter Arbejdsmiljørepræsentanten vælges af og blandt alle med- arbejdere på den arbejdsplads med mindst 10 ansatte, som arbejdsmiljøgruppen dækker. På arbejdssteder med under 10 ansatte, indgår arbejdsstedet og derved medarbejderne i det overliggende centers arbejds- miljøarbejde på lige fod med centrets øvrige medarbejdere, og deltager også i valget til arbejdsmiljørepræsentant. Begrebet “alle medarbejdere” skal tages bogstaveligt, idet også lærlinge, deltidsansatte, løst ansatte, afløsere, vikarer, praktikanter m.fl. skal deltage i valget. Lederen af centret/driftsstedet har forpligtelsen til at foran- stalte valget, men må ikke deltage i valget og er heller ikke valgbare til valget som arbejdsmiljørepræsentant. Samme person kan varetage hvervet som arbejdsmiljørepræ- sentant og som tillidsrepræsentant, men valgene skal foregå særskilt. Man kan således ikke besætte begge funktioner ved ét valg. Valgets resultat skal meddeles den respektive leder af centret/driftsstedet. Hvis en Arbejdsmiljørepræsentant fratræder sin stilling, har medarbejderne ret og pligt til at vælge en ny arbejdsmiljøre- præsentant.
Indsatsområder. De tidligere sundhedsaftaler indeholder beskri- velser af, hvordan vi sikrer god overlevering mellem aktørerne med rammer for, hvordan og hvornår aktørerne skal kommunikere. Der har for eksempel været særlig fokus på at have afta- ler om varsling af udskrivelser. Ligesom aftaler om tilgængelighed i form af telefontid og kom- munikationsformer (telefon, fax, mail og andre elektroniske værktøjer) har været bærende ele- menter for at kunne samarbejde. Ambitionerne for denne 3. generationsaftale rettes mod, hvordan vi i et smidigt samarbejde på tværs af sektorer skal bidrage til at sikre det sammenhængende borgerforløb. Der er behov for mere smidige samarbejdsrela- tioner, som kan håndtere organisatoriske æn- dringer i én sektor og de konsekvenser, det kan have for borgerens forløb. Det giver for eksem- pel ikke mening at have aftaler om flere døgns varsling før udskrivelse, når borgerne i stigen- de grad indlægges på korttidsafdelinger, hvor målet er, at borgeren skal udredes og behand- les inden for et døgn. Tilgangen hviler først og fremmest på initia- tiver, der understøtter et samarbejde struktu- reret omkring fagligt indhold i de enkelte forløb, hvor roller og ansvar er tydeliggjort, og hvor der er skabt grundlag for målret- tet opfølgning og kvalitetssikring. Der er med andre ord tale om en omfattende æn- dring i tilgang i forhold til de foregående sundhedsaftaler. De obligatoriske indsatsområder er: Gen- optræning og rehabilitering, Behandling og pleje og Forebyggelse.