F O R O R D
Særbestemmelser for overordnede
funktionærer i Coop Danmark A/S
19. udgave 2023-2025
F O R O R D
Overordnede funktionærer i Coop er ansat på individuelle vilkår, som fastlægges af le- delsen. Disse vilkår respekterer aftaler indgået med Funktionærforeningen i Coop.
Der er mellem Coop og Funktionærforeningen i Coop enighed om det hensigtsmæssige i, at der findes en oversigt over generelle regler, som gælder specielt for denne medar- bejdergruppe.
"Særbestemmelser for overordnede funktionærer” er med andre ord tænkt som et prak- tisk værktøj, der kan give funktionæren et overblik over gældende regler uden at regel- samlingen skal opfattes som et egentligt eller fuldstændigt grundlag for den pågældendes ansættelses- og arbejdsforhold.
Som bilag til regelsamlingen er medtaget følgende aftaler, der er indgået mellem Coop og Funktionærforeningen i Coop:
• Overenskomst mellem Coop Danmark A/S og Funktionærforeningen i Coop
• Pensionsaftale
• Tryghedsaftale
Endvidere vedlægges som bilag et eksempel på en konkurrenceklausul, der i overens- stemmelse med kollektiv aftale fraviger bestemmelsen i ansættelsesklausulloven om en- gangsvederlag.
Forsikringsbetingelser m.v. kan i øvrigt læses på xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxx-xx-xxx.
Alle regler og aftaler er redigeret pr. januar 2024 i overensstemmelse med de til dato trufne aftaler og ændringer – uden at selve overenskomsten dog har været formelt opsagt og genforhandlet.
Drøftelserne om fornyelse af regler og aftaler blev ført mellem Brugsforeningsbevægel- sens Arbejdsgiverorganisation (BBA) og Danmarks Lederorganisation (DLO), og afta- lerne skal næste gang drøftes efter afslutningen af de ordinære overenskomstforhandlin- ger mellem BBA og medarbejderorganisationerne i 2025.
BBA er arbejdsgiverorganisation for bl.a. Coop Danmark A/S, og DLO er organisation for bl.a. Funktionærforeningen i Coop.
Coop Danmark A/S HR Jura
Januar 2024
Indhold
5. TJENESTEFRIHED OG FRIDAGE 3
9. BARSELS-, GRAVIDITETS- OG ADOPTIONSORLOV 5
d. Frivillig supplerende pensionsordning 8
14. BARNS SYGDOM OG HOSPITALSINDLÆGGELSE 8
16. ÅRLIG VURDERING AF SATSERNE I IT-RÅDIGHEDSVAGTEN 10
§ 1 Overenskomstens gyldighedsområde 11
§ 7 "Særbestemmelser for overordnede funktionærer" 12
§ 8 Straf og erstatningsansvar 13
§ 9 Påtaleret ved urimelig opsigelse 13
§ 10 Lovlig arbejdskonflikt 13
§ 11 Ulovlig arbejdsstandsning 13
AFTALE VEDRØRENDE PENSIONSORDNING 15
1. Den almindelige pensionsordning 15
2. Frivillig kapitalpension eller anden yderligere pension 15
3. Ikrafttræden og opsigelse 15
§ 1 Aftalens gyldighedsområde 16
BILAG 1 TIL TRYGHEDSAFTALE AF 10. NOVEMBER 1998 19
BILAG VEDRØRENDE KONKURRENCEKLAUSULER 20
1. ORGANISATORISKE FORHOLD
Overordnede funktionærers interesser varetages af Funktionærforeningen i Coop, i det følgende benævnt Funktionærforeningen, der af Coop Danmark A/S, i det følgende be- nævnte Coop, anerkendes som forhandlings- og aftaleberettiget organisation. Coop har med Funktionærforeningen indgået overenskomst vedrørende de overordnede funktio- nærer.
Disse er i kraft af deres overordnede funktion Coops "tillidsmænd". Om en stilling er overordnet, afhænger bl.a. af, om det er
• en egentlig arbejdsledende stilling
• en stilling, hvis indehaver i væsentlig grad disponerer på Coops vegne
• en stilling, hvis indehaver udfører et arbejde af særlig fortrolig karakter.
En række stillinger, som forudsætter en speciel videregående eller teknisk uddannelse, falder desuden uden for FH-organisationernes område.
2. LØN M.M.
Coops ledelse fastsætter den enkelte overordnede funktionærs grundløn (årsløn) efter indstilling fra respektive afdeling.
Den individuelle grundløn vurderes hvert år ved en samlet løngennemgang med henblik på regulering, normalt pr. 1. maj. Lønregulering kan dog finde sted på et andet tidspunkt, f.eks. i forbindelse med stillingsskift.
Løn- og arbejdsforhold kan indgå i forhandlinger mellem Coop og Funktionærforeningen.
Personlig løn skal forhandles og fastsættes bl.a. under hensyntagen til ligelønslovens principper. Hvor Funktionærforeningen finder baggrund for en ligelønssag, kan der afhol- des besigtigelse med deltagelse af begge parter, inden endelig organisationsforhandling finder sted. Før organisationsforhandlingen aftales, hvilke lønoplysninger der er nødven- dige til brug for forhandlingen.
Parterne er enige om, at lønnen for enkelte dage, ved til- eller fratrædelse i månedens løb, beregnes som månedslønnen divideret med månedens kalenderdage, gange med antal kalenderdage inklusive søgnehelligdage, den pågældende er ansat.
3. ARBEJDSTID
Arbejdstiden for overordnede funktionærer følger den arbejdstid, der gælder for pågæl- dendes ansættelsesområde.
1
Arbejdstiden søges lagt, så den påbegyndes og afsluttes nogenlunde samtidig med ar- bejdstiden for de øvrige medarbejdere på arbejdsstedet. I visse funktioner kan det dog være nødvendigt, at funktionæren begynder arbejdet før de øvrige medarbejdere eller afslutter det senere. Det tilstræbes i så fald, at den samlede arbejdstid ikke bliver væ- sentligt længere end den, der gælder for øvrige ansatte.
En overordnet funktionær tilrettelægger selv i et vist omfang sit arbejde, idet denne er ansvarlig for de pålagte opgavers gennemførelse. Arbejdspladsen kan derfor forlades i arbejdstiden under hensyntagen til sædvanlige driftsmæssige forhold, og efter at der er givet underretning herom.
For overordnede funktionærer gælder, at der ved lønfastsættelsen er taget højde for nor- malt forekommende overarbejde og andre gener ved den pågældende stilling. Der ydes således ikke særskilt betaling herfor.
Såfremt der etableres vagt- eller rådighedsordninger af permanent eller længerevarende karakter, der indebærer at funktionærer i udvidet omfang skal stå til rådighed i weekender eller på helligdage, skal disse ordninger drøftes med Funktionærforeningen inden de iværksættes, således at evt. kompenserende frihed kan drøftes.
4. FRITVALGSORDNING
Med virkning fra 1. marts 2024 er alle medarbejdere omfattet af en fritvalgsordning på følgende vilkår:
1. Der afsættes for den enkelte medarbejder 2,5 % (svarende til værdien af feriefri- dagsordningen/6. ferieuge) af den ferieberettigede løn til brug for fritvalg.
2. Den enkelte medarbejder kan løbende hver måned vælge placering af midlerne i fritvalgsordningen med virkning fra den efterfølgende måned. Der kan dog maksi- malt ændres 2 gange inden for 12 måneder.
3. Portionerne udgør hvert enkelt som feriefridage 0,5 % og som løn eller pension 0,45 % af den ferieberettigede løn. Der kan frit vælges mellem feriefridage, løn eller pension, og der kan vælges en eller flere fordelinger. Eventuelt overskydende midler udbetales som løn
4. Opsparingen af feriefridage vil følge opsparings- og afholdelsesmodellen i særbe- stemmelsernes punkt 8 om feriefridage.
5. Nyansatte medarbejdere vælger mellem feriefridage, løn eller pension i forbin- delse med ansættelsen og med virkning på ferieopsparing, løn eller pension fra samme tidspunkt.
6. For alle ansatte gælder, at såfremt der ikke foretages et valg, vil portionerne blive fordelt med 5 portioner á 0,5 % til feriefridage.
Ordningen kan kun reguleres, hvis der mellem DLO og BBA er særskilt enighed herom.
2
5. TJENESTEFRIHED OG FRIDAGE
For tjenestefrihed gælder de samme bestemmelser som for øvrige ansatte i Coop, jf. "Fællesbestemmelser vedrørende arbejdsforhold i Coop Danmark".
Grupper/Fridage | 5. juni | 24. december | 31. december |
Alle FF’ere, jf. dog nedenfor | Halv fridag fra kl. 11.30 ekskl. fro- kost | Hel xxxxxx | Xxx fridag |
FF’ere i Coop Logistiks driftsafde- linger | Hel fridag | Hel fridag | Halv fridag fra kl. 11.30 ekskl. frokost |
24. december er administrativt gjort til en hel fridag.
6. SENIORFRIDAGE
Følgende dage er fridage med løn:
Fyldt 60 år pr. 1.1. | I alt 1 fridag med løn pr. kalenderår |
Fyldt 61 år pr. 1.1. | I alt 2 fridage med løn pr. kalenderår |
Fyldt 62 år pr. 1.1. | I alt 3 fridage med løn pr. kalenderår |
Fyldt 63 år pr. 1.1. | I alt 4 fridage med løn pr. kalenderår |
Fyldt 64 år pr. 1.1. | I alt 5 fridage med løn pr. kalenderår |
Disse ekstra fridage kan ikke konverteres til løn, de kan ikke overføres fra kalenderår til kalenderår og de skal holdes som enkeltdage, der ikke placeres i tilknytning til anden frihed med løn eller ferie.
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Det skal dog sikres, at der til enhver tid indbetales til pensionsordningen, så omkostninger og forsikringer er dækket ind.
Det konverterede pensionsbidrag opgøres efter nærmere, i Coop administrativt fastsatte regler. DLO orienteres forinden ikrafttrædelse af disse regler om deres indhold.
7. FERIE
Ferieloven er gældende.
1. Tvistigheder
Der er mellem parterne enighed om, at adgangen til tvistløsning i det fagretlige system alene omfatter de nedenfor aftalte fravigelser fra ferieloven.
2. Ferieoptjening og ferieafholdelse
Ferielovens § 5 om optjening af ferie og ferielovens § 6 om afholdelse af ferie ændres således, at ferie optjenes i timer i stedet for i dage og afvikles i timer i stedet for dage.
Ferielovens § 8 ændres således, at restferie også kan afholdes i enkeltdage med afvikling i timer.
3
Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.
Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.
3. Overførsel af ferie
Ferielovens bestemmelser i § 21 og § 22 er gældende, og ikke omfattet af aftalen i nr. 1, om tvistigheder.
Der er enighed om,
1. At der pr. ferieafholdelsesår maksimalt kan overføres 5 dage.
2. At der ved ferieafholdelsesårets afslutning kan overføres mere end 5 dage, sva- rende til de tidligere overførte dage plus maksimalt 5 nye.
3. At der ved overførsel af dage dog maksimalt kan henstå 10 dage.
4. At der ved feriehindringer ikke er noget maksimum på, hvor mange dage der kan overføres ved ferieafholdelsesårets afslutning og henstå til afvikling i ferieafholdel- sesperioden efter den 1. januar.
5. Overført ferie kan varsles til afholdelse med en måned, idet ferien betragtes som restferie.
6. Overført ferie kan varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, medmindre der er tale om overført ferie som følge af en lovlig feriehindring. Overført ferie som følge af lovlig feriehindring kan kun varsles som afholdt i en opsigelsesperiode, hvis par- terne er enige herom.
7. Overført ferie kan anses for afholdt i en fritstillingsperiode, medmindre der er tale om overført ferie som følge af en lovlig feriehindring. Overført ferie som følge af lovlig feriehindring kan kun anses som afholdt i en fritstillingsperiode, hvis parterne er enige herom.
4. Ferieophør
For medarbejdere omfattet af Særbestemmelserne gælder, at ferielovens § 6, stk. 2 sup- pleres således, at hvis ferie afvikles i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.
5. Ferietillæg
Ferielovens § 18 følges således, at ferietillæg til medarbejdere med løn under ferie, ud- betales 2 gange pr. kalenderår, før ferien holdes.
Ferietillæg kan kræves modregnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke-afholdt ferie.
6. Andre aftaler
Medarbejdere ansat på 15 ugentlige plantimer eller derunder holder ferie med feriekort.
Parternes feriekortordning opretholdes og tilpasses uden andre tilsigtede realitetsændrin- ger end de, der følger af ovenstående aftaler.
4
8. FERIEFRIDAGE
1. Opsparing
1. Opsparingen starter 1/9 og slutter 31/8. Umiddelbart herefter stilles de opsparede feriefridage til rådighed fra den 1/9 til afholdelse inden 31/12 det efterfølgende ka- lenderår.
2. Der opspares i alt 5 feriefridage over en hel opsparingsperiode på 12 måneder, og forholdsmæssigt ved delvis ansættelse i løbet af opsparingsperioden. Værdien af den enkelte feriefridag udgør 0,5 % af den ferieberettigede løn, dvs. 2,5 % for alle fem feriefridage.
3. Den løbende opsparing af feriefridage til næste afholdelses år skal vises på løn- sedlen sammen med regnskabet for afholdelsesåret. Der vises både dage og ti- mer.
4. Hvis medarbejderens gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang på ferietids- punktet afviger med mere end 20 % i forhold til optjeningsperiodens gennemsnit- lige arbejdstid eller arbejdsomfang, reguleres lønnen under afholdelse af feriefri- dage forholdsmæssigt.
2. Afholdelse
1. I overensstemmelse med ferielovens princip om, at først optjent ferie afholdes først, afholdes derfor først overført ferie, dernæst feriefridage og til sidst samtidig- hedsferie.
2. Løn under afholdelse af feriefridage indgår ikke i den ferieberettigede løn.
3. Ikke afholdt og ikke overførte feriefridage, som ikke er omfattet af feriehindring, kan ikke udbetales, men tilfalder den af parterne oprettede Feriefond.
4. Medarbejdere på feriekortordning afholder feriefridag som ferie med løn. Der ud- betales ved afholdelsen en forholdsmæssig del af feriefri opsparingen (0,5 % af den ferieberettigede løn i opsparingsåret) pr. feriefridag.
5. Feriefridage kan varsles til afholdelse på samme måde som restferie efter ferielo- ven. Feriefridage kan afholdes som enkeltdage med afvikling i timer.
6. Feriefridage kan ikke placeres på arbejdsfrie dage.
3. Overførsel
Feriefridage er omfattet af bestemmelserne ovenfor i Ferie, nr. 3 om overførsel af ferie, og de deri nævnte maxima, inklusive aftalerne om ferieoverførsel ved feriehindringer.
4. Fratrædelse
Optjente, men ikke afholdte feriefridage udbetales ved fratrædelse.
9. BARSELS-, GRAVIDITETS- OG ADOPTIONSORLOV
Mødre, der på nedkomsttidspunktet har 9 måneders uafbrudt anciennitet i Coop, oppe- bærer fuld løn fra 4 uger før forventet fødsel og i indtil 10 uger efter fødslen, forudsat, at Coop modtager fulde dagpenge i perioden.
Er anciennitetskravet ikke opfyldt, får overordnede kvindelige funktionærer løn i henhold til funktionærloven.
5
Fædre, som på nedkomsttidspunktet har været ansat uafbrudt 9 måneder i Coop, får fuld løn under 2 ugers fædreorlov, forudsat, at Coop modtager fulde dagpenge i samme peri- ode. Fædreorloven skal placeres i 1. – 10. uge efter fødslen.
Derudover er der ret til fuld løn i op til 20 uger, af disse 20 uger har den forælder der har holdt 10 ugers orlov efter fødslen ret til at holde 9 uger, mens den anden forælder har ret til at holde 8 ugers orlov, forudsat at Coop modtager fulde dagpenge i perioden.
Betalingen i de resterende 3 uger kan deles forældrene imellem eller ydes til enten den ene eller den anden forældre.
Holdes orloven reserveret til den enkelte ikke, bortfalder retten til løn. Orloven på de 20 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Tabel: Illustration af fri med løn jf. ovenfor:
Før forventet nedkomsttidspunkt (Graviditetsorlov) | 4 uger |
Orlov efter fødslen (tidl. barselsor- lov) | 10 uger |
Orlov efter fødslen til den anden for- ælder (tidl. fædreorlov) | 2 uger |
Orlov herudover (tidl. forældreorlov) | 20 uger |
For forældre til børn født den 1. juli 2023 eller senere gælder:
Såfremt medarbejderen på det forventede nedkomsttidspunkt har været ansat 9 måneder i Coop, sikres medarbejderen fuld løn i følgende perioder:
Før forventet nedkomsttidspunkt (Graviditetsorlov) | 4 uger |
Orlov efter fødslen (tidl. barselsor- lov) | 10 uger |
Orlov efter fødslen til den anden for- ælder (tidl. fædreorlov) | 2 uger |
Orlov herudover (tidl. forældreorlov) | 24 uger |
Af orlovens 24 uger har den forælder, der har holdt 10 ugers orlov efter fødslen ret til at holde 9 uger, mens den anden forælder har ret til at holde 10 ugers orlov.
Betalingen i de resterende 5 uger kan deles forældrene imellem, eller ydes til enten den ene eller den anden forælder.
Holdes orloven reserveret til den enkelte ikke, bortfalder retten til løn. Orloven på de 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
6
Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes be- talingen til medarbejderen tilsvarende.
Ved adoption gælder for såvel kvindelige som mandlige adoptivforældre, som på tids- punktet for modtagelsen af adoptivbarnet har været ansat uafbrudt 9 måneder i Coop, at medarbejderen sikres fuld løn efter samme regler som ovenfor.
Ved udenlandske adoptioner regnes de 4 uger før modtagelsen fra udrejse af Danmark. De 20 eller 24 uger regnes fra adoptionslandets udstedelse af pas til barnet.
Evt. bilordning bevares i de perioder, hvor overordnede funktionærer kan gå på orlov med hel eller halv løn.
Orlov skal i alle tilfælde skriftligt bekræftes af HR-afdelingen.
Ekstra pensionsbidrag ved orlov efter fødslen:
Under den forælder, der holder 14 ugers barselsorlov med fuld løn indbetales et ekstra pensionsbidrag til denne medarbejder, der på nedkomsttidspunktet har været ansat uaf- brudt i 9 måneder. Bidraget udgør:
Ekstra pensionsbidrag | Arbejdsgiverbidrag kr. pr. md. | Eget bidrag kr. pr. md. | Samlet bidrag kr. pr. md. |
Pr. 1. juli 2014 | 1.360,00 | 680,00 | 2.040,00 |
Under den forælder, der holder de 10 ugers barselsorlov med fuld løn indbetales et ekstra pensionsbidrag til denne medarbejder, der på nedkomsttidspunktet har været ansat uaf- brudt i 9 måneder. Bidraget udgør:
Ekstra pensionsbidrag | Arbejdsgiverbidrag kr. pr. md. | Eget bidrag kr. pr. md. | Samlet bidrag kr. pr. md. |
Pr. 1. juli 2023 | 2.957,00 | 592,00 | 3.549,00 |
10. PENSIONSFORHOLD M.M.
a. Pensionsordning
Den for overordnede funktionærer gældende pensionsordning er baseret på ”Aftale ved- rørende Overordnede funktionærers pensionsordning af 2. juli 1992”. Ordningen er ind- gået med AP Pension.
Det arbejdsgiverbetalte bidrag til pensionsordningen 11% af grundlønnen. Det obligatori- ske egetbidrag udgør 5,5 %. Det samlede bidrag udgør 16,5%.
Overordnede funktionærers pensionsordning indeholder forsikringsdækning ved invalidi- tet, dødsfald og kritisk sygdom. Den forsikrede kan selv fastlægge forsikringssummen. Der henvises i øvrigt til særskilt orientering vedrørende AP Net-Link og AP-Modulpension.
7
b. AP Net-Link
For overordnede funktionærer ansat 2001 eller senere er AP Net-Link den obligatoriske pensionsforsikring. Denne forsikringsordning giver delvis frihed til at vælge mellem forskellige investeringsmuligheder.
c. AP Modulpension
Overordnede funktionærer ansat før 2001 er omfattet af AP Modulpension, der har ydel- sesgarantier (5%, 3% og 2% unisex), der varierer efter ansættelsestidspunktet. Den en- kelte forsikrede har ligeledes varierende garantier for den del af indskuddet, der er en følge af lønstigninger efter at aftalen om modulpension blev indgået.
d. Frivillig supplerende pensionsordning
Den enkelte funktionær har mulighed for udvidelse af sin AP-ordning eller oprettelse/vi- dereførelse af en supplerende pensionsordning i et pensionsselskab eller pengeinstitut efter eget valg.
Det aftalte årlige bidrag betales i givet fald af funktionæren gennem fradrag i den udbe- talte løn efter forudgående aftale med Lønningsafdelingen.
e. Heltidsulykkesforsikring
Xxxx har for overordnede funktionærer tegnet en heltidsulykkesforsikring, jf. særlig ori- entering herom på Portalen under Medarbejder/AP-Pension.
11. UDDANNELSE
Det forventes, at overordnede funktionærer løbende efteruddanner sig inden for områder, der er relevante for deres respektive funktionsområde. Coop dækker udgifter, herunder fornøden betalt frihed, i forbindelse med deltagelse i sådanne relevante interne og eks- terne kurser, jf. i øvrigt "Fællesbestemmelser vedrørende arbejdsforhold i Coop Dan- mark".
12. OPSIGELSE
Der henvises til funktionærlovens bestemmelser samt den mellem Funktionærforeningen og Coop indgåede tryghedsaftale, jf. side 16.
13. KONKURRENCEKLAUSULER
Der er indgået kollektiv aftale vedrørende anvendelse af konkurrenceklausuler, herunder særligt vedrørende fravigelse af bestemmelsen i ansættelsesklausulloven vedrørende engangsbeløb, jf. bilag.
14. BARNS SYGDOM OG HOSPITALSINDLÆGGELSE
1
Barns sygdom
Alle medarbejdere, som har været ansat i Coop i mindst 9 måneder, er omfattet af ord- ningen.
1 Der er enighed om, at kriterierne i øvrigt for hvem der har ret til at benytte sig af disse regler om børns sygdom og hospitalsindlæggelse følger de almindelige kriterier på områderne, således at fx såkaldte
8
Ordningen sigter på de tilfælde, hvor et barn under 14 år pga. sygdom kræver særlig pasning.
I dette tilfælde har medarbejderen ret til frihed med samme sygelønsdækning, som på- gældende ville opnå ved egen sygdom indtil anden pasning er arrangeret. Frihed med denne sygelønsdækning kan maks. udstrækkes til 1 dag.
Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der ret til frihed de resterende arbejdstimer den på- gældende dag. Der er endvidere ret til frihed den efterfølgende hele dag.
Med hensyn til anmeldelse af dette fravær gælder det samme, som er gældende for an- meldelse af fravær på grund af egen sygdom.
Barns hospitalsindlæggelse
Til medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder, ind- rømmes der frihed når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sam- men med et barn under 14 år.
Denne frihed gælder også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
Der ydes i denne sammenhæng fuld løn i op til en uges plantid. Såfremt medarbejderen er dagpengeberettiget, indtræder virksomheden i denne ret.
A. Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet har ret til at holde 2 børneomsorgs- dage pr. ferieår.
Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
B. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyn- tagen til virksomhedens tarv.
C. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn.
delebørnsforældre kun kan holde barnets første/anden sygefraværsdag i de perioder, hvor barnet bor hos den pågældende voksne.
2 Reglen om børneomsorgsdage gælder for den samme personkreds, der har ret til at holde barns første sygedag.
9
15. ANCIENNITET
Fra og med 1. september 2004 bevarer medarbejdere den anciennitet, de allerede har opnået, hvis de efter denne dato uden afbrydelse af ansættelsesforholdet skifter stilling mellem nedennævnte selskaber – herunder mellem de af selskaberne helejede butikker.
Fra samme dato vil der ikke længere ske sammenlægning af flere ansættelsesperioder til én jubilæumsanciennitet, og jubilæumsanciennitet vil for disse medarbejdere, og med- arbejdere som ansættes fra den 1. september 2004, være den samme som den uafbrudte ansættelsesanciennitet.
Allerede ansatte medarbejdere, der er opdateret med en jubilæumsanciennitet sammen- sat af flere ansættelsesperioder, bevarer denne indtil fratrædelse. Ved genansættelse fra den 1. september 2004 følges for disse medarbejdere således også ovenstående regel om, at jubilæumsanciennitet og ansættelsesanciennitet er den samme.
Ovenstående omfatter:
• Coop Danmark A/S
• Coop Trading A/S
• Coop amba
For så vidt angår ledere omfatter ovenstående tillige stillingsskift mellem 365discount A/S og de nævnte selskaber. Definitionen af ”ledere” fastlægges i øvrigt af Coop Danmark A/S.
16. ÅRLIG VURDERING AF SATSERNE I IT-RÅDIGHEDSVAGTEN
Det er aftalt, at der foretages en årlig vurdering af satserne i IT-rådighedsvagten. Vurde- ringen sker med virkning fra 1. juli.3
Stigningen udgør som minimum det laveste niveau af følgende stigninger; procentsatsen ved løngennemgangen for FF eller stigningen i genebetalingerne i HK- overenskomsterne, dog således at en af Coop fastsat procent for løngennemgangen for FF også betyder, at det er Coop der afgør om satserne skal reguleres.
17. ØVRIGE BESTEMMELSER
I øvrigt henvises til gældende personaleregler, herunder fx Fællesbestemmelser for an- satte i Coop.
3 Ordningens satser er senest redigeret i 2023 og da ekstraordinært med virkning fra 1. maj 2023.
10
OVERENSKOMST
OVERENSKOMST4 mellem COOP DANMARK A/S
og FUNKTIONÆRFORENINGEN I COOP (FF)
vedrørende
løn- og arbejdsvilkår for overordnede funktionærer i Coop, ekskl. uddelere m.fl.
§ 1 Overenskomstens gyldighedsområde
Overenskomsten vedrører arbejde af overordnet eller særlig betroet karakter, der gør de pågældende funktionærer til "arbejdsgiverens tillidsmænd", jf. Hovedaftalen mellem DA og LO, § 5.
Overenskomsten omfatter samtlige overordnede stillinger i Coop og følgende ansættel- sesområder:
- Coop amba
- Coop Danmark A/S
- Coop Trading A/S
Undtaget fra overenskomsten er dog stillinger på Danmarks Uddelerforenings organisa- tionsområder, samt direktørstillinger o. lign., for hvilke de individuelle vilkår fastlægges af Coops bestyrelse henholdsvis Coop Danmarks direktion.
Overordnede funktionærers arbejdstid følger den inden for virkeområdet gældende ar- bejdstid.
Parterne er enige om at fastslå, at lønnen for overordnede funktionærer skal fastsættes således i forhold til lønnen for de øvrige i Coop ansatte, at den giver udtryk for stillingens art og for den pågældende funktionærs kvalifikationer, uddannelse, anciennitet, ansvar og indsats.
Lønnen aftales individuelt direkte mellem Coop og den enkelte funktionær.
Under henvisning hertil reguleres lønningerne på en sådan måde, at funktionærernes indtægt ikke forringes i relation til indtægten for de øvrige medarbejdere i Coop og for sammenlignelige funktionærgrupper i virksomheder under Dansk Arbejdsgiverforenings område.
4 Her optrykt med konsekvensrettelser som følge af resultatet af drøftelserne mellem Coop og Funktio- nærforeningen, gennemført efter overenskomstfornyelserne for hovedparten af andre Coop medarbej- dere, for overenskomstperioden 2023 – 2025.
11
Coop forpligter sig fra 1. januar 2024 til hvert år, normalt pr. 1. maj, at tage spørgsmålet om regulering af de enkelte funktionærers lønninger op til vurdering, bl.a. under hensyn- tagen til lønudviklingen for andre medarbejdergrupper i Coop og i virksomheder under Dansk Arbejdsgiverforenings område. Ved beregninger tages i forhold til eksternt sam- menligningsmateriale afsæt i data for 3. kvartal.
Coop anerkender Funktionærforeningen som forhandlingsberettiget organisation for overordnede funktionærer, jf. § 1. Forhandlinger kan vedrøre lønreguleringer som følge af overenskomstforhandlinger med andre medarbejdergrupper eller andre generelle øko- nomiske, sociale eller arbejdsmæssige spørgsmål. Funktionærforeningen har påtaleret angående misforhold m.h.t. løn- og arbejdsforhold for sine medlemmer, generelt såvel som individuelt.
Lønseddel sendes til medarbejdernes e-Boks. Der er enighed om, at Coop med frigø- rende virkning kan sende andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter ansæt- telsesforholdet til e-Boks eller anden lignende løsning.
Overordnede funktionærer kan ikke deltage i sådanne ordninger på de respektive FH-om- råder.
§ 5 Pension
Coop og Funktionærforeningen vil drage omsorg for en pensionsordning for overordnede funktionærer, som åbner mulighed for en i forhold til deres løn og anciennitet rimelig pen- sion.
§ 6 Uddannelse
Aftalens parter er enige om, at bl.a. den tekniske og samfundsmæssige udvikling nød- vendiggør en løbende efteruddannelse, såvel teknisk-fagligt som ledelsesmæssigt. Som følge heraf, har overordnede funktionærer pligt og ret til efteruddannelse afpasset efter forholdene på det enkelte arbejdssted. Funktionærforeningen opfordrer derfor sine med- lemmer til løbende at ajourføre deres uddannelse, mens Xxxx erklærer sin vilje til at give funktionærerne den fornødne betalte frihed til deltagelse i interne eller eksterne kurser af ledelsesmæssig eller teknisk-faglig karakter.
§ 7 "Særbestemmelser for overordnede funktionærer"
Parterne er enige om, at bestemmelser af væsentlig interesse for overordnede funktio- nærer ikke kan ændres uden forudgående forhandling mellem Coop og Funktionærfor- eningen.
12
§ 8 Straf og erstatningsansvar
Det påhviler Coop at holde overordnede funktionærer forsikret imod civilretlige erstat- ningskrav, der rejses i forbindelse med stillingen.
§ 9 Påtaleret ved urimelig opsigelse
Såfremt Funktionærforeningen finder, at en opsigelse af en overordnet funktionær er uri- melig og ikke begrundet i hverken funktionærens eller Coops forhold, har Funktionærfor- eningen ret til at begære opsigelsen gjort til genstand for drøftelse under medvirken af repræsentanter for Funktionærforeningen og de direkte interesserede parter med det for- mål at søge opnået en tilfredsstillende løsning.
Under lovlige arbejdskonflikter mellem Coop og kollektivt ansatte medarbejdergrupper, udfører den overordnede funktionær det arbejde som denne under normale forhold udfø- rer. Hvor værdier står på spil, såfremt bestemte arbejder ikke foretages, er funktionæren dog pligtig at være behjælpelig med at redde disse værdier.
§ 11 Ulovlig arbejdsstandsning
Under en ulovlig arbejdsstandsning er den overordnede funktionær pligtig til at udføre ethvert arbejde, som sigter til at opretholde virksomhedens drift i størst muligt omfang og på virksom måde at formindske tabet ved den ulovlige arbejdsstandsning.
Enhver uvarslet arbejdsstandsning, og enhver arbejdsstandsning, som Coop i henhold til arbejdsretsloven nedlægger protest overfor, betragtes som ulovlig, indtil en kendelse af Arbejdsretten fastslår det modsatte.
Funktionærforeningens stedlige bestyrelsesmedlem kan over for den stedlige ledelse i Coop fungere som funktionærens talsmand. Coop har påtaleret, såfremt Coop ikke kan anerkende en talsmand. Talsmændene har adgang til på de stedlige funktionærers vegne med den lokale ledelse at drøfte spørgsmål af interesse for funktionærerne.
Agter Coop at gennemføre lokale ændringer for funktionærerne, skal talsmændene ori- enteres og have lejlighed til at udtale sig herom.
Den stedlige talsmand udpeges af Coop som medlem af Samarbejdsudvalget.
En talsmand (bestyrelsesmedlem) kan ikke opsiges uden forudgående forhandling med Danmarks Lederorganisation, DLO.
13
Talsmænd har ret til frihed med løn i op til 2 dage p.a. til deltagelse i relevant talsmands- faglig uddannelse via FF/FTF eller lignende. Kursusomkostningen afholdes ikke af Coop. Den ene af disse dage kan anvendes til deltagelse i DLO/Funktionærforeningens årlige 1-dags repræsentantskabsmøde.
FF er forpligtet til en gang årligt at sende en komplet fortegnelse over talsmænd/besty- relsesmedlemmer til Coop HR.
Medlemmer af FF’s Landsbestyrelse tillægges en måneds godtgørelse fra Coop, såfremt landsbestyrelsesmedlemmet opsiges uden selv at have givet anledning dertil. Parterne er enige om, at beløbet udbetales på baggrund af Tryghedsaftalen, og kriterierne i denne (undtagen anciennitet) skal derfor være opfyldt.
Alle uoverensstemmelser om forståelse af denne overenskomst og om brud på denne skal forelægges en af parterne i fællesskab nedsat voldgift bestående af 4 medlemmer, hvoraf hver af parterne vælger 2. I tilfælde af stemmelighed tilkaldes upartisk opmand.
Kan parterne ikke enes om valg af opmand, skal de i fællesskab anmode formanden for Arbejdsretten om at udpege opmanden.
Voldgiftsretten kan i tilfælde af overenskomstbrud idømme den tabende part en bod.
Møde i voldgiftsretten skal indkaldes så vidt gørligt til senest 14 dage efter, at en af par- terne har ønsket mødet.
Parterne betaler hver halvdelen af udgifterne ved voldgift eller ved indkaldelse af opmand, dog betaler hver part sin egen juridiske bistand.
Overenskomsten afløser overenskomst af 11. august 2021. Den træder i kraft pr. 19. december 2023 og løber, indtil den af en af parterne opsiges med 6 måneders varsel til udløb pr. en 1. januar.
Albertslund, den 13. december 2023
Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverforening (BBA) | |
Sign. | Sign. |
(Xxxx Xxxx Xxxxxxx) | (Xxxxx Xxxxxx) |
14
AFTALE VEDRØRENDE PENSIONSORDNING
1. Den almindelige pensionsordning
a. Pensionsforsikring m.v.
Pensionsbidraget indbetales til AP Pension, hvor det anvendes til pensionsformål efter individuel aftale inden for rammerne af den aftale, der er indgået mellem Coop og AP Pension.
Overordnede funktionærer omfattes af den til enhver tid gældende forsikringsdækning indgået med AP Pension.
2. Frivillig kapitalpension eller anden yderligere pension
a. Oprettelse
Overordnede funktionærer har mulighed for - inden for de lovgivningsmæssige ram- mer - at udvide AP-ordningen eller oprette/videreføre anden pensionsordning i et pensi- onsselskab eller pengeinstitut efter eget valg.
b. Bidrag
Coop påtager sig månedsvis overførsel af bidrag til en sådan pensionsordning og mod- regner løbende de foretagne indbetalinger i funktionærens løn.
Nærværende aftale træder i kraft d.d. og løber, indtil den af en af parterne med 6 måne- ders varsel opsiges til en 1. januar.
Albertslund, den 13. december 2023
Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverforening (BBA) | |
Sign. | Sign. |
(Xxxx Xxxx Xxxxxxx) | (Xxxxx Xxxxxx) |
15
TRYGHEDSAFTALE
mellem
COOP DANMARK A/S
og FUNKTIONÆRFORENINGEN I COOP
5
§ 1 Aftalens gyldighedsområde
Aftalen vedrører medarbejdere under overenskomsterne mellem Coop og Funktionærfor- eningen i Coop (FF).
§ 2 Aftalens formål
Aftalen skal medvirke til sikring af arbejdstilfredsheden og medarbejdernes tryghed i an- sættelsen og således bidrage til fremme af et godt og effektivt arbejdsklima.
§ 3 Information
stk. 1 Coop og FF er ansvarlige for, at der gennem samarbejdsorganerne og på anden måde gives en løbende information om virksomhedens aktuelle situation og dens planer for fremtiden i det omfang, disse oplysninger ikke skader Coops interesser.
stk. 2 Så tidligt som muligt informeres enkeltpersoner om ændringer, der berører dem. Funktionærforeningen informeres samtidig.
§ 4 Opsigelse
stk. 1 Reglerne i denne paragraf omhandler opsigelse af medarbejdere. Uden for disse regler falder således berettiget bortvisning.
Ved opsigelse skelnes mellem fire forskellige årsagsgrupper:
a. Opsigelse som følge af aktivitetsnedgang, der skyldes svigtende afsætning og lignen- de.
b. Opsigelse som følge af rationalisering og strukturel omlægning af arbejdspladsen.
c. Opsigelse som følge af svigtende evne til at varetage fortsat beskæftigelse, f.eks. som følge af invaliditet, sygdom eller svagelighed.
d. Opsigelse som følge af andre forhold hos medarbejderen, f.eks. utilfredsstillende ar- bejdsindsats, som ikke kan afhjælpes ved træning, eller samarbejdsvanskeligheder.
stk. 2 Opsigelse af medarbejdere med over 3 års anciennitet som følge af de grunde, der er nævnt i stykke 1, punkterne a og b, skal søges modvirket ved langtidsplanlægning og ved omskoling og/eller omflytning, evt. med økonomisk støtte.
5 Med seneste aftalte ændringer af 22. august 2017.
16
stk. 3 Ved bortfald af stillinger under de omstændigheder, der er nævnt i stykke 1, punk- terne a og b, skal der søges tilbudt berørte medarbejdere anden passende beskæftigelse.
Om et beskæftigelsestilbud er passende, vurderes konkret i forhold til medarbejderens hidtidige stilling, uddannelse og evner. Et stillingstilbud er ikke passende, såfremt det indeholder forringelser i forhold til rejseafstand fra bopæl til arbejdssted, stillingsindhold og indtjening, som går væsentligt ud over grænsen for ændringer, der kræver personligt opsigelsesvarsel.
stk. 46 Kan der ved opsigelse af grunde som nævnt i stykke 1, punkterne a og b, ikke tilbydes anden passende beskæftigelse inden opsigelsesvarslets udløb, ydes der med- arbejderen en fratrædelsessum, der ud over godtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2a udgør:
1 månedslønning efter 6 hele ansættelsesår.
2 månedslønninger efter 9 hele ansættelsesår.
3 månedslønninger efter 12 hele ansættelsesår.
4 månedslønninger efter 15 hele ansættelsesår.
5 månedslønninger efter 18 hele ansættelsesår.
Der regnes med uafbrudt anciennitet. Der kan således ikke udbetales tryghedsgodtgø- relse mere end én gang beregnet på samme anciennitet.
Med hensyn til anciennitetsberegning i tilfælde af ansættelse, dels på FH-området, dels på FF-området (blandet anciennitet) henvises til vedlagte bilag til tryghedsaftalen.
Der udbetales ingen fratrædelsessum, såfremt medarbejderen afviser et tilbud om pas- sende beskæftigelse inden en måned før opsigelsesvarslets udløb, uanset medarbejde- rens begrundelse for afvisningen.
Månedslønningerne udgør summen af grundløn og pensionsbidrag fra Coop. Fratrædelsessummen udbetales sammen med sidste normale månedsløn.
Udbetaling af fratrædelsessummen er betinget af, at medarbejderen forbliver i ansættel- sen, indtil udløbet af det opsigelsesvarsel, Coop har afgivet, eller indtil et tidligere tids- punkt, aftalt mellem parterne.
Eventuel godtgørelse efter Lederaftalens § 12 anses for indeholdt helt eller delvis i fra- trædelsessummer efter denne Tryghedsaftale.7
6 I opsigelsesperioden kan medarbejderen få et beløb til efteruddannelse eller kompetenceudvikling efter eget ønske. Det brugte beløb fratrækkes ovenstående godtgørelse. Frihed til uddannelse eller udvikling aftales med den enkelte og er som udgangspunkt uden løn.
7 Bemærk dog, at Lederaftalen ikke gælder for BBA.
17
stk. 5 En medarbejder, der på grund af bortfald af hidtidig stilling i henhold til stykke 1, a og b, indgår i ny stilling med lavere løn, er sikret sin hidtidige løn i en periode, der bereg- nes som vedkommendes opsigelsesperiode med tillæg af antal måneder i henhold til stykke 4.
§ 5 Afskedsgratiale
Alle overordnede funktionærer der fratræder 1. oktober 2007 eller derefter for at gå på efterløn eller pension, og som har været uafbrudt ansat i mindst 10 år, vil få et afskeds- gratiale på kr. 20.000,00 ved fratrædelse efter det fyldte 63. år, og kr. 40.000,00 ved fratrædelse efter det fyldte 64. år.
Afskedsgratialet anvises ikke, hvis der udløses tryghedsbeløb efter § 4 eller tidligere § 5. Denne ordning træder i stedet for den hidtidige ordning vedrørende afskedsgratiale.8
§ 6 Opsigelsesorientering
Forinden opsigelse af ansatte under Særbestemmelserne endeligt effektueres skal FF være orienteret.9
§ 7 Gyldighed
Aftalen træder i kraft dags dato og afløser aftalen af 23. februar 1993 og hidtidig tryg- hedspraksis og aftaler knyttet hertil.
Trods reglen i § 4, stk. 4 bevarer pr. 31. december 1991 allerede ansatte medarbejdere den ret til affindelsessum, der ville være erhvervet efter hidtidig tryghedspraksis, hvis ved- kommende var blevet sagt op til fratræden 31. december 1991.
Aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel til udløb sammen med overenskomsten mel- lem Coop Danmark A/S og Funktionærforeningen i Coop.
Albertslund, den 13. december 2023
Funktionærforeningen i Coop | Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverforening (BBA) |
Sign. | Sign. |
(Xxxx Xxxx Xxxxxxx) | (Xxxxx Xxxxxx) |
8 Det er aftalt mellem DLO og BBA, at ordningen nedlægges efter nærmere aftale i perioden frem til næ- ste overenskomstfornyelse i 2025.
9 Manglende efterlevelse kan ikke danne grundlag for en sag om aftale-/overenskomstbrud.
18
BILAG 1 TIL TRYGHEDSAFTALE AF 10. NOVEMBER 1998
Relationen mellem tryghedsaftale af 10. november 1998 og LO-tryghedsaftale af 5. august 199110
1. Hvis medarbejderen på tidspunktet for opsigelsesperiodens udløb har 6 eller flere års samlet anciennitet, heraf de seneste 5 hele år i en stilling som overordnet funktionær, beregnes tryghedsbeløbet direkte efter tryghedsaftalen af 10. november 1998 med den samlede anciennitet.
Hvis medarbejderen ikke har et fuldt års anciennitet i en stilling som overordnet funktio- nær, beregnes tryghedsbeløbet alene efter LO-tryghedsaftalen.
2. Hvis medarbejderen på tidspunktet for opsigelsesperiodens udløb har en samlet anci- ennitet på 6, 7 eller 8 hele år, heraf mindst det seneste hele år i en stilling som overordnet funktionær, ydes tryghedsbeløbet som én månedsløn beregnet efter tryghedsaftalen af
10. november 1998.
3. Har medarbejderen på tidspunktet for opsigelsesperiodens udløb 9 eller flere hele års samlet anciennitet, ydes der efter tryghedsaftalen af 10. november 1998
• én månedsløn, hvis de seneste 1, 2 eller 3 hele år har været i en stilling som over- ordnet funktionær
• to månedslønninger, hvis de seneste 4 hele år har været i en stilling som overord- net funktionær.
Det samlede beløb, incl. pensionsbidrag, skal dog mindst udgøre det, som beregning efter LO-tryghedsaftalen ville give med den samlede anciennitet.
10 Anciennitetsberegningerne foretages inklusive eventuel ansættelse i en såkaldt FFO-stilling.
19
BILAG VEDRØRENDE KONKURRENCEKLAUSULER
Følgende tekst til konkurrenceklausul kan benyttes for overordnede funktionærer:
”Opsiger du din stilling, bortvises du på grund af væsentlig misligholdelse, eller opsiges du under omstændigheder, hvorunder du selv har givet rimelig grund dertil, er du uberet- tiget til i 6 måneder efter fratrædelsen direkte eller indirekte at tage ansættelse i eller på anden måde være interesseret i nogen virksomhed, der . Dette gælder også virksomhed som bestyrelsesmedlem, konsulent, kommitteret el. lign.
Ved "fratrædelse" forstås udløbet af det tidsrum, for hvilket du oppebærer løn, eller i til- fælde af bortvisning udløbet af det opsigelsesvarsel, der i tilfælde af ordinær opsigelse havde tilkommet dig.
Overtræder du denne klausul, ifalder du foruden sædvanligt erstatningsansvar en kon- ventionalbod, svarende til de seneste 6 måneders løn for hver gang, overtrædelse finder sted, ligesom overtrædelse kan imødegås ved forbud.
Efter kollektiv aftale mellem Coop og ”Funktionærforeningen i Coop Norden Danmark A/S og FDB”, er du dog berettiget til at tage ansættelse m.v. som nævnt i stk. 1, såfremt ansættelsesforholdet ikke er ophørt ved bortvisning, og Coop ikke inden 10 dage fra fo- respørgsel herom tilkendegiver, at klausulen ønskes opretholdt.
Fastholdes klausulen, vil Coop som kompensation udrede et månedligt vederlag i den karensperiode, Xxxx ønsker fastholdt, svarende til den senest oppebårne grundløn.
I det omfang, Coop afstår fra at gøre brug af konkurrenceklausulen, ydes der ikke kom- pensation for klausulen, heller ikke det engangsbeløb, der er nævnt i ansættelsesklau- sulloven”.
20