Mål-definition

Mål. Rettidig udbetaling af lån til menighedsråd
Mål. At de udarbejdede årshjul for afvikling af ferie og særlige feriedage, jf. Kirkeministeriets vejledning om ferie til biskopper/provster, stiftskontorchefer, rektorer mm. implementeres i alle stifter, provstier og uddannelsesinstitutioner med henblik på at aftaler og planlægning af ferie og særlige feriedage sker rettidigt og på en sådan måde, at feriepengeforpligtelsen minimeres og ikke unødigt binder lønsumsmidler, som ønskes anvendt til andre formål,
Mål. Vurdere behovet for yderligere anbefalinger til forebyggende indsatser

Examples of Mål in a sentence

  • MED-udvikling er en fortsat udviklingsproces • Mål og visioner i eget MED-udvalg.

  • På den baggrund fastsættes følgende målepunkt: Mål I 2022 vurderer 70 pct.

  • Det ene system er Kommunedatas økonomi- og ressourcestyringssystem "Mål og midler", der kombineres med hjælpeværktøjet "Decentral lønstyring", som kan være med til at understøtte lønsumsstyringen på institutionsniveauet.

  • Mål og visionerne i førnævnte afsnit er nævnt i vilkårlig rækkefølge og er således ikke udtryk for en prioritering.

  • Mål for forsknings- og udviklingsindsatsen: • Der skal løbende udvikles nye overvågningsmetoder, indikatorer, tærskelværdier og vurderingsmetoder for at kunne give et endnu bedre grundlag for at implementere havstrategidirektivet og GES-afgørelsen og dermed opnå en god miljøtilstand, herunder bidrage til regionale og nationale tilstandsvurderinger.


More Definitions of Mål

Mål. Fortsat at tilbyde menighedsrådene ad hoc sikringsbesøg ved akutte skader.
Mål. På baggrund af brugerundersøgelsen og de kommentarer og forbedringsfor- slag, der er kommet til Københavns stift, ønsker stiftsadministrationen at tilbyde menighedsrådene en målrettet orientering om brug af DAP og en styrkelse af kommunikationen med menighedsrådene i det hele taget. Orientering om DAP tænkes gennemført i samarbejde med Helsingør stiftsadmini- stration, men der opstilles ikke måltal for Helsingør stiftsadministration.
Mål. Brugertilfredshedsundersøgelsen i 2020 viste, at Forsikringsenhedens brugere efterspørger øget og forbedret sikringsrådgivning. Forsikringsenheden vil derfor i 2021 forbedre og forøge sikringsrådgivningen for dens brugere.
Mål. At de udarbejdede årshjul for afvikling af ferie og særlige feriedagejf,. Kirkeministeriets vejledning om ferie til biskopper/provster, stiftskontorchefer, rektorer mm. implementeres i alle stifter, provstier og uddannelsesinstitutioner med henblik på at aftaler og planlægning af ferie og særlige feriedage sker rettidigt og på en sådan måde, at feriepengeforpligtelsen minimeres og ikke unødigt binder lønsumsmidler, som ønskesnavendt til andre formål, Resultatkrav Delmål 1: Alle stifter sikrer, at årshjulet for afvikling af ferie, jf. pkt. 8, side 11 i ovenstående vejledning implementeres og følges i alle provstier og for stiftsadministrationen, således at de beskrevne aktiviteter gennemføres i henhold til de anførte tidsfrister. Målet omfatter både ansatte i stiftsadministrationer og præster. Stiftet er ansvarlig for, at de dele af årshjulet, som ikke skal udføres af FLC, gennemføres på det angivne tidspunkt. Målpunkter og skalering Delmål 1: x Såfremt årshjulet er fulgt i stiftsadministrationen ogi 90 % af provstierne i stiftet, er målet opfyldt. x Såfremt årshjulet er fulgt i stiftsadministrationen ogi 75-89% af provstierne i stiftet, er målet delvist opfyldt. x Såfremt årshjulet er fulgt i højst 74 % af provstierne i stiftet, eller hvis stiftsadministrationen ikke har fulgt årshjulet, er målet ikke opfyldt. Et provsti skal have overholdt alle deadlines for, at det kan siges at have dzˆ—Ž‰– ¤”•ŠkvŒar—talŽsv‡ise–dz budgetopfølgninger skal stiftet oplyse, hvis et provsti ikke har fulgt årshjulet Provstierne skal instrueres om, at de skal meddele stiftsadministrationen, såfremt årshjulet på et givent tidspunkt ikke er fulgt samt årsagen hertil. Hensigten er bl.a. at få en evaluering af årshjulene og den tilhørende vejledning.
Mål. Præstenormeringen og derigennem præstebevillingen er både helt konkret og administrativt “En brændende platform”. Det skyldes, at der er et tiltagende kald fra civilsamfundet efter præster. Det er meget positivt, men da præstenormeringen og bevillingen ikke tilsvarende er øget/øges, medfører det et stort pres på præstebevillingen, fordi der også fortsat er brug for præster i sognepræsteembeder på landet - såvel som i byerne. Det betyder, at biskoppen ved alle ledige præstestillinger i Fyens Stift sammen med provsten må vurdere, om stillingen skal opslås uændret, eller der skal foretages en strukturændring. Det betyder også, at det kan vare en rum tid før menigheden igen har en fast præst. For at sikre den kortest mulige sagsbehandlingstid og for sikre en gennemsigtighed i sagsbehandlingen vil biskoppen i 2020 og 2021 i samråd med provster, stiftsråd og tillidsmænd udarbejde en arbejdsgangsbeskrivelse for ledige præstestillinger. I 2023 gennemføres en brugerundersøgelse og evaluering med deltagelse af de involverede menighedsråd og provstier.
Mål. Rettidig fremsendelse af ansættelsesbeviser
Mål. Fastholdelse og motivation af praktikpræster Praktikpladser over hele landet Praktiske udfordringer i ordningen på tværs af aktører 1. NY PRÆSTs evaluering peger på en afgørende udfordring: fastholdelse af praktikpræster. Dette skærpes af, at det meget store efterårsoptag gør det vanskeligt at sikre det nødvendige antal praktikpladser, som afviklingen af NY PRÆST er helt afhængig af. Derfor afprøves som pilotprojekt to forskellige modeller, der kan øge motivationen til at være og forblive praktikpræst. Den første model består i afholdelse af praktikbesøg på praktikstedet, den anden model består i afholdelse af et internatsdøgn for praktikpræster. Begge modeller vil undersøge om en tættere kontakt til Pastoralseminarieuddannelsen vil virke motiverende for praktikpræsterne. Der er for begge modeller tale om forsøg i to afgrænsede grupper. 2. Der ønskes overblik over hvor praktikpladser findes geografisk og over det faktiske brug af disse.