Kilde. EIR 17. maj 2013
Kilde. Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade", side 12-13, Sundhedsstyrelsen, 2020.
Kilde. Beregninger på baggrund af KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) og Virks satser for lønrefusion. Note: Ovenstående eksempel viser kun lønudgifter for så vidt angår satserne i overenskomsten. Det dækker derfor ikke de fulde kom- munale udgifter. Der er blandt andet ikke medtaget særlig feriegodtgørelse, ATP, administration mv. Tredje år når elevens løn ikke op på maksimalsatsen for AUB på 3.530 kr., hvorfor satsen svarer til elevens ugeløn på 3.463 kr. Eksemplet er beregnet ud fra konkrete datoer i en forløbsplan fra SOSU H. Elevtypen i denne forløbsplan er EUD: EU9 = < 25 år og startet på erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen eller EU9+ = < 25 år og startet på en erhvervsuddannelse 1 år eller senere efter grundskolen. Regneeksempel #2. Elev under 25 år på social- og sundhedsassistentuddannelsen, der indgår uddannelsesaftale, som omfatter grundforløb 2 og hovedforløbet Elevløn i alt, grundforløb = 68.121 kr. Elevløn i alt, hovedforløb = 492.384 kr. Kilde: Beregninger på baggrund af KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) og Virks satser for lønrefusion. Note: Ovenstående eksempel viser kun lønudgifter for så vidt angår satserne i overenskomsten samt AUB-refusioner. Det dækker derfor ikke de fulde kommunale udgifter. Der er blandt andet ikke medtaget særlig feriegodtgørelse, ATP, administration mv. Tredje og fjerde år når elevens løn ikke op på maksimalsatsen for AUB på henholdsvis 3.530 kr. og 4.110 kr., hvorfor satsen svarer til elevens ugeløn på 3.463 kr. Eksemplet er beregnet ud fra konkrete datoer i en forløbsplan fra SOSU H. Elevtypen i denne forløbsplan er EUD: EU9 = < 25 år og startet på erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen eller EU9+ = < 25 år og startet på en erhvervsuddannelse 1 år eller senere efter grundskolen. xxx00.xx (Mine Realkompetencer)
Examples of Kilde in a sentence
KK 06 KK 07 KK 08 Kilde: 6-by nøgletal budget 2005 og 2007 NDU pr.
Tabel 1: Forekomst af moderat/svær overvægt blandt skoleelever ved ind- og udskolingsundersøgelse (%) 20 Region Syddanmark Danmark Indskoling (årgang 2013) Kilde: Den Nationale Børnedatabase Mellemtrin (årgang 2008) Udskoling (årgang 2006) FOREKOMST AF OVERVÆGT BLANDT 0-24- ÅRIGE OG GRAVIDE I REGION SYDDANMARK Siden 2017 ses der er en stigning i andelen af borgere med moderat/svær overvægt i målgruppen 16-24 år blandt både mænd og kvinder.
Kilde: Molslinjen A/S Dato Ugedag Tid Færge Kapacitetsudnyttelse CO2 per passager 01-02-2022 Tirsdag 08:30 EX2 28,6 pct.
Tabel 14 - Oversigt over belægning på vogndækket på ruten Rønne-Køge, 2022 og 2030 Udnyttelsesgrad Afgange Andel Afgange Andel 0-20 pct 11 2% 8 1% 20-40 pct 73 10% 59 8% 40-60 pct 103 14% 100 14% 60-80 pct 132 18% 100 14% 80-90 pct 183 25% 139 19% 90-95 pct 92 13% 93 13% 95-98 pct 50 7% 58 8% >98 pct 84 12% 171 23% Sum 728 100% 728 100% Kilde: Molslinjen A/S samt fremskrivning af Trafikstyrelsen.
KK 06 KK 07 KK 08 Kilde: 6-by nøgletal budget 2005 og 2007 I 2006 blev der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser af byen på teknik- og miljøområdet4 Hovedkonklusionen fra 2006 er, at borgerne vurderer området stort set uændret set over perioden 2002 - 2006.
More Definitions of Kilde
Kilde. Landspatientregisteret pr 10.marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen.
Kilde. Information og billeder fra Molslinjen A/S Note: Personbilsenheder per færge er den kapacitet som færgen er godkendt til ved Søfartsstyrelsen, og ikke nødvendigvis lig den kapacitet, som Molslinjen A/S udbyder. Se mere i boks 4 i afsnit 3.2. Med indsættelsen af Express 5 i 2023 som den primære hurtigfærge, blev kapaciteten øget med ca. 10 pct. sammenlignet med Express 1. Fra højsæsonen 2023 indsættes Express 1 på forsøgsbasis som højkapacitetsfærge i stedet for Xxx. Målt på personbilsenhederne der faktisk er udbudt, vil kombinationen af Express 1 og 5 øge kapaciteten med yderligere 40 pct. sammenlignet med de foregående år, hvor kombinationen var Express 1 og Max. Samtidig med indsættelsen af Express 5 er det besluttet, at opmarchområderne på Rønne og Ystad havne skal udvides. I Rønne er det nødvendigt at flytte den kommunale vej ”Xxxxx Xxxxxxxxxxxx” til en nordligere rute. Dette frigiver plads til, at Molslinjen kan udvide opmarchområdet. Vejomlægningen er en kommunal opgave, og som finansieres ved, at staten giver Bornholms Regionskommune et statstilskud på op til 25 millioner kroner fra Land- og bypuljen. Tilskuddet gives under forudsætning af, at Bornholms Regionskommune er bygherre på projektet og afholder eventuelle merudgifter. Færgekontrakten vurderes at have haft en positiv effekt for både bornholmerne og det bornholmske erhvervsliv, der har fået flere afgange, mere kapacitet og reducerede transportomkostninger. Dette har medført en øget efterspørgsel efter transport til og fra øen. Den samfundsbegrundede færgekontrakt og særligt de krav som stilles til kapacitet og priser, beskrives i afsnit 3.2. Dagens kapacitetsudnyttelse og det forventede fremtidige kapacitetsbehov beskrives i afsnit 3.3, mens den dynamiske prisstruktur og effekterne heraf præsenteres i afsnit 3.4 Disse afsnit udgør tilsammen evalueringen af den gældende færgekontrakt. I afsnit 3.1 sammenfattes hovedresultaterne af evalueringen af færgekontrakten. For hvert emne angives analysens resultat efterfulgt af Trafikstyrelsens vurdering i kursiv.
Kilde. Data fra ALFABO, Boligselskabet Kolding, AAB I Munkebo-kvarteret og Skovparken/Skovvejen opleves det, at mange børn i en tidlig alder færdes på egen hånd i gademiljøet samt i grupper med unge, som er på kant med loven. Denne gruppe af børn oplever, at der er mange aspekter af livet, som de ikke kan tale med forældrene om. Forældrene er ikke særligt synlige og er dermed ikke med til at sætte normer for den adfærd, børnene har i det offentlige rum. Samtidig efterspørger forældrene viden om handlemuligheder i forhold til at sikre, at børnene træffer gode valg i livet. I perioder opleves der en gruppe af unge over 18 år, der ikke kan rummes i de etablerede ungemiljøer i den øvrige del af byen. Ungegruppen karakteriseres ved at mangle viden om normerne i samfundet og forståelse for konsekvenserne af egne handlinger. Problemkomplekset indenfor kriminalitetsforebyggelse kan ikke belyses udelukkende gennem data på andel dømte/sigtede i de enkelte afdelinger. I Skovparken/Skovvejen og kvarteret ved Munkebo, opleves der i perioder grupper af børn og unge med en utryghedsskabende adfærd. Der er ikke i alle tilfælde tale om kriminelle hændelser, men derimod et øget konfliktniveau mellem forskellige grupper. Ligeledes opleves det, at børn og unge påvirkes af 2018 2019 2020 Udgifterne til AAB afd. 21: AAB afd. 21: AAB afd. 21: hærværk i Kr. 81.027,- Kr. 37.490,- Kr. 82.835,- afdelingerne Boligselsk. Kolding afd. Boligselsk. Kolding afd. Boligselsk. Kolding afd. 2: Kr. 25.100,- 2: Kr. 17.100,- 2: Kr. 6.973,- ALFABO afd. 103: ALFABO afd. 103: ALFABO afd. 103: Kr. 0,- Kr. 0,- Kr. 461.622,- ALFABO afd. 109 og ALFABO afd. 109 og ALFABO afd. 109 og 110: Kr. 83.246,- 110: Kr. 4.210,- 110: Kr. 3.150,- kulturen omkring det kriminelle miljø, der gennem de senere år er blevet mere synlig i boligområderne.8
Kilde. Danmarks Statistik
Kilde xxx.xxx.xx
Kilde xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxxxxxx/0000/00/Xxxx-xxx-xx-xx-xxxxxxx- unge.pdf Målgruppen for indsatser under dette indsatsområde er både sårbare og udsatte familier. CFBU skriver, at erfaringen viser, at hvis man vil forebygge de problemstillinger, man oplever i boligområderne med hærværk og ungegrupperinger, så må man arbejde med de unge, men også med børnenes trivsel derhjemme og forældrenes muligheder og evner for at støtte og opdrage deres børn fra de er små. Sårbare familier kæmper ofte ikke kun med et problem, men med et helt problemkompleks. Problemstillingerne kan bestå i socioøkonomiske forhold (dækker over uddannelsesniveau, beskæftigelse og fattigdom), psykiske og fysiske helbredsproblemer, svage sociale relationer og netværk og udfordringer med at opdrage børn i et andet samfund og en anden kultur, end man selv er vokset op i. Faktorer medfører ikke i sig selv mistrivsel, men kombinationen af flere faktorer hos en enkelt familie udfør en risiko for mistrivsel i familien. I forhold til arbejdet under dette indsatsområde lægges der særlig vægt på koordinering i forhold til det tværfaglige Via indsatsen vil helhedsplanen henvende sig til børn, unge og familier, og gennem forskellige indgangsvinkler som tillidsskabende netværk for forældre, samarbejde med daginstitutioner, skole- og fritidsområdet samt foreningslivet arbejde med forebyggelse og forældreansvar. Formålet er at skabe tillidsvækkende relationer og netværk, der gør en indsats mulig. Indsatsen vil både have fokus på en ”tidlig” indsats, samt en relations opbyggende indsats til unge i områderne. Kendetegnende for begge spor er, at forældreinddragelse og brobygning til etablerede tiltag, skal ses som centrale elementer. Forskning og praksiserfaring viser, som ovenfor nævnt, at ”tidlig indsats” over for udsatte børn er afgørende for barnets udvikling senere i livet. I Fredericia tager man udgangspunkt i det grundprincip, at børns adfærd skal ses i den sociale kontekst de indgår i, og det indebærer, at alle fagligheder omkring barnet involveres i udvikling og iværksættelse af indsatser, hvor et barn konstateres at være i en udsat position. Fredericia Kommune arbejder efter at få afprøvet en fælles metode og værktøjer, så den tidlige indsats over for sårbare familier styrkes, og endnu flere børn trives. Dermed kan der laves en indsats i forbindelse med de forskellige overgange fra barsel til skole. Ved at styrke samarbejdsfladerne i det enkelte område vil helhedsplanens aktiviteter under...
Kilde. Danmarks Statistik og egne beregninger.