Kilde. EIR 17. maj 2013
Kilde. Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen og egne beregninger. Som det fremgår af tabel 1, vurderes investeringer i ”klassiske infrastruktur” sam- let set at give en merudledning på 51.000 ton CO2 årligt. Dette opvejes af grønne tiltag, som i beregningen består af klimavenlig asfalt og batteritogsprojekter i Midt- og Vestjylland, på Svendborgbanen og på strækningen Holstebro-Skjern, samt pulje til ladeinfrastruktur på privatbanerne. Disse bidrager samlet set med en reduktion i CO2-udledningen på 92.000 ton. For CO2-reduktionen fra en omstilling fra dieseltog til batteritog på privatbanerne er det lagt til grund, at regionerne med en statslig pulje til finansiering af ladeinfra- struktur får incitament til at gennemføre omstillingen ved anskaffelse af batteritog, idet de årlige driftsomkostninger inklusive afskrivninger vil være mindre ved en anskaffelse af batteritog sammenlignet med dieseltog. Der er heri ikke medregnet en CO2-reduktion fra togtrafikken i Region Nordjylland, idet levetiden for 15 af Nordjyske Jernbaners nuværende dieseltog først udløber 2047-2051. Den estimerede klimaeffekt af regeringens udspil, Danmark fremad, var på 41.000 ton CO2 årligt, når projekterne er gennemført i 2035. Således er klimaeffekten den samme som Infrastrukturplan 2035, idet den forøgede årlige CO2-udledning fra investeringer i ”klassiske infrastruktur” opvejes af bidraget fra pulje til ladeinfra- struktur på privatbanerne. I Infrastrukturplan 2035 indgår en lang række øvrige grønne tiltag, som ikke ind- går i beregningen, idet disse er vanskelige at estimere den direkte klimaeffekt af. Disse tiltag bidrager dog også til den grønne omstilling. Det drejer sig om: • Pulje til flere grønne busser og flextrafik • Pulje til cyklisme • Grøn pulje til biodiversitet • Ramme til ladeinfrastruktur • Takstudvalg - grøn takstreform. • Pulje til mere trygge og attraktive stationer • Pulje til el-delebiler • Sommerrejsepas • Pulje til drivmiddelinfrastruktur til tung vejtransport
Kilde. Beregninger på baggrund af KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) og Virks satser for lønrefusion. Note: Ovenstående eksempel viser kun lønudgifter for så vidt angår satserne i overenskomsten. Det dækker derfor ikke de fulde kom- munale udgifter. Der er blandt andet ikke medtaget særlig feriegodtgørelse, ATP, administration mv. Tredje år når elevens løn ikke op på maksimalsatsen for AUB på 3.530 kr., hvorfor satsen svarer til elevens ugeløn på 3.463 kr. Eksemplet er beregnet ud fra konkrete datoer i en forløbsplan fra SOSU H. Elevtypen i denne forløbsplan er EUD: EU9 = < 25 år og startet på erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen eller EU9+ = < 25 år og startet på en erhvervsuddannelse 1 år eller senere efter grundskolen. Regneeksempel #2. Elev under 25 år på social- og sundhedsassistentuddannelsen, der indgår uddannelsesaftale, som omfatter grundforløb 2 og hovedforløbet Elevløn i alt, grundforløb = 68.121 kr. Elevløn i alt, hovedforløb = 492.384 kr. Kilde: Beregninger på baggrund af KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) og Virks satser for lønrefusion. Note: Ovenstående eksempel viser kun lønudgifter for så vidt angår satserne i overenskomsten samt AUB-refusioner. Det dækker derfor ikke de fulde kommunale udgifter. Der er blandt andet ikke medtaget særlig feriegodtgørelse, ATP, administration mv. Tredje og fjerde år når elevens løn ikke op på maksimalsatsen for AUB på henholdsvis 3.530 kr. og 4.110 kr., hvorfor satsen svarer til elevens ugeløn på 3.463 kr. Eksemplet er beregnet ud fra konkrete datoer i en forløbsplan fra SOSU H. Elevtypen i denne forløbsplan er EUD: EU9 = < 25 år og startet på erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen eller EU9+ = < 25 år og startet på en erhvervsuddannelse 1 år eller senere efter grundskolen. xxx00.xx (Mine Realkompetencer)
Examples of Kilde in a sentence
KK 06 KK 07 KK 08 Kilde: 6-by nøgletal budget 2005 og 2007 NDU pr.
De alternative selskabers gennemsnitlige linjepri- ser efter den nuværende prismodel er vist i nedenstående tabel: Kilde: TDC Herudover vil TDC løse problematikken med to alternative selskaber på samme linje, jf.
Øre/kWh 2016 2017 Reguleringsregnskab 62 57 Dekomponering af omkostningslementer 59 56,81 Kilde: TREFOR EL-NET A/S’ reguleringsregnskaber og Forsyningstilsynet Der en forskel på nettabsprisen i 2016, mens der er en meget lille forskel i de to måder at opgøre nettabsprisen på i 2017, jf.
Kilde: ISS Det ses, at aktieporteføljens udledning er faldet i forhold til 2019 for alle de anvendte metrikker.
Ballerup Kommune arbejder i 2021-2024 med udgangspunkt i ”Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt” - VærdiHUSET (Kilde: Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund).
More Definitions of Kilde
Kilde. Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade", side 11, Sundhedsstyrelsen, 2020.
Kilde. Aalborg Varme A/S Om det aftaleretlige grundlag for disse økonomiske og handelsmæssige dispositioner vedrørende energibesparelser i forhold til Aalborg Energicenter A/S henviste Aalborg Varme A/S til den fremsendte dokumentation af 6. oktober 2018, bilag D, herunder et referat fra et bestyrelsesmøde den 7. december 2011, pkt. 6. Det fremgår heraf, at der blev truffet beslutning om administrationsgebyr til dækning af administrative omkost- ninger i Aalborg Energicenter A/S, herunder udgifter til forsikringer, revisor, direktions- og bestyrelseshonorar m.v. Der er endvidere henvist til en rammeaftale mellem Aal- borg Kommune og AKE Entreprise A/S af 1. januar 2007, som Aalborg Varme A/S suc- cederede i for Aalborg Kommune i 2015. Om det aftaleretlige grundlag vedrørende energibesparelser i forhold til Energicenter Aalborg henviste Aalborg Varme A/S til et regnskab for 2015 for Miljø og Energiforvalt- ningen, jf. bilag E i den fremsendte dokumentation. For så vidt angår administrations- gebyret henviste Aalborg Varme A/S til indstilling og godkendelse på et byrådsmøde den 8. juni 2015, som omfatter ydelser fra den 1. januar 2015, samt et notat, s. 2, af 11. maj 2015 fra Miljø og Energiforvaltningen benævnt ”Miljø- og Energiforvaltningen – Finansieringsprincipper pr. 1. januar 2015”, jf. den fremsendte dokumentations bilag F og G. I dette notat henvises i forhold til finansiering af Energicenter Aalborg vil denne fortsat ske i henhold til en godkendelse af byrådet den 12. december 2012. Den 16. januar 2019 anmodede Forsyningstilsynet om oplysninger om Aalborg Energi- center A/S´ nettoomsætning fra 2012 til 2017. Den 29. januar 2019 modtog Forsyningstilsynet oplysninger om Aalborg Energicenter A/S´ nettoomsætning fra 2012 til 2017. Den 27. august 2019 fremsendte Forsyningstilsynet en anmodning om yderligere do- kumentation i form af aftaler om energibesparelser, som Aalborg Energibesparelser eventuelt havde indgået med koncerneksterne parter mellem 2012 og 2017. Forsy- ningstilsynet anmodede om skriftligt aftalegrundlag samt dokumentation for faktiske betalinger. Derudover anmodede Forsyningstilsynet om funktions- og risikoanalyser for den koncerninterne såvel som eventuelle koncerneksterne transaktioner. Afslutnings- vist anmodede Forsyningstilsynet om en specifikation af Aalborg Energicenter A/S´ nettoavance for salg af energibesparelser segmenteret efter aktiviteter til brug for en sammenligning med uafhængige parters nettoavancer. Frist for fremsendelse ble...
Kilde. Xxxxxx.xx.
Kilde. Danmarks Statistik. Dobbeltstrategien Når denne velfærdsstrategi er blevet til en dobbeltstrategi, hvor udbygningen af efteruddannelses- området kombineres med eksklusive medlemsrettigheder, hænger det sammen med det tab af medlemmer, som LO-fagbevægelsen har været udsat for – især i de seneste fem år. Se figur 1. Med menneskeretsdomstolens nej til eksklusivaftaler i begyndelsen af 2006 er presset forstær- ket, og de gule fagforeninger har fået yderligere vind i sejlene. I både forbundene og i LO har man siden overvejet, hvordan situationen skal tackles. I forberedelserne af OK2007 er det dog tilsyne- ladende først meget sent, at spørgsmålet om selektive rettigheder er kommet på banen. I de faglige organisationer har der traditionelt været en betydelig skepsis over for selektive ret- tigheder. Synspunktet har været, at fagbevægelsen skulle fastholde aftalerne med arbejdsgiverne som områdeoverenskomster, der dækker alle. Fordi man derved forhindrer løntrykkeri. For blev de uorganiserede medarbejdere væsentligt billigere end de organiserede, ville man jo undergrave situationen for sine egne medlemmer. Spørgsmålet har derfor været, hvordan et krav om eksklu- sive rettigheder kunne formuleres og gennemføres uden disse negative konsekvenser. Det spørgsmål har ikke været let at besvare, men i slutningen af januar gik LO i offensiven, da formanden, Xxxx Xxxxxx, udtalte til Ritzaus Bureau, at nu måtte det være slut med gratisternes nasseri. Derefter blev der i begyndelsen af februar indgået en aftale på det upåagtede bagerområ- de, der er uden for DA/LO-området, som netop indeholdt en uddannelsesfond forbeholdt medlem- merne af NNF. Da området kun omfatter ca. 3.500 lønmodtagere, er aftalens betydning dog stærkt begrænset. Specielt da der var tale om en ordning, hvor der kun bliver indbetalt 100 kr. pr. ansat om året. Det lille beløb er formentlig et udtryk for, at spørgsmålet – måske med LO’s mellemkomst – først kom med i forliget meget sent i processen, hvor den samlede økonomiske ramme var anvendt til andre formål. Omfanget af midler kan man imidlertid altid skrue på. Det væsentlige i bagermodellen er, at der indbetales det samme beløb for alle ansatte – organiserede som ikkeorganiserede – mens det kun er de organiserede, der kan få andel i de opsparede midler. Det betyder, at de ikkeorganisere- de stadig koster det samme, hvorved risikoen for løntrykkeri er fjernet. For mange tillidsrepræsentanter, der har efterlyst nye midler i argumentationen mod de “gule”, ...
Kilde. ISS Kilde: Xxxxx Xxxxx
Kilde. RAM, XXXXX, Tællerdata og egne beregninger.
Kilde. Oplysninger om dagpengemodtageres sats forud for genindplaceringen er opgjort på baggrund af a-kassernes tidligere indberetninger til RAM. Satserne efter genindplacering er opgjort på baggrund af indberetninger til Tællerdata. Det skal bemærkes, at der tidligere har været problemer med netop disse registreringer, og tallene skal derfor læses med forbehold. Det skal videre bemærkes at datagrundlaget særligt i den seneste periode kan ændre sig grundet efterregistreringer, hvorfor tallene også skal læses med dette forbehold.