Kilde. EIR 17. maj 2013
Kilde. Danmarks Statistik (AUF01) På den baggrund fokuseres der på ledige over 50 år i årets beskæftigelsesplan. En yderligere undersøgelse af målgruppen viser, at der var 187 ledige over 50 år medio oktober 2019. 45 var medlem af 3FA, 20 var ikke medlem af en a-kasse, 18 var medlem af KRIFA. Mens resten var fordelt på de øvrige a-kasser med mellem 1 og 15 ledige. Der ses en ligelig fordeling af kvinder og mænd. Aldersmæssigt ses også en nogenlunde jævn fordeling, dog var en del flere 62-årige ramt af ledighed end for de øvrige årgange, mens der omvendt kun var 15 ledige over 62 år. Forvaltningen har screenet sagerne med henblik på at komme nærmere årsagen til ledighed og vurderer, at 68 personer ingen problemer havde udover ledighed. Hos de resterende er der fundet årsager, som for de fleste ikke er en hindring for selvforsørgelse på almindelige vilkår, men som kan begrænse mulighederne • Hos 27 personer ses fysiske skånehensyn • 22 personer er ufaglærte eller har forældet uddannelse • 23 har udfordringer ift. personlige kompetencer • 12 personer har psykiske skånehensyn Herudover er der ca. 16 ledige, som f.eks. er ramt af ordblindhed, har udfordringer pga. danskkundskaber eller manglende IT-kundskaber, ikke har kørekort osv. Erfaringen viser, at bliver man ledig som 50+ årig, har nogle sværere end andre aldersgrupper ved at komme tilbage i job. Det tager ganske enkelt længere tid. Hos nogle virksomheder opleves en vis reservation ift. at ansætte målgruppen. Dertil kommer, at målgruppens jobsøgningsstrategi ikke er opdateret. Det er også erfaringen, at målgruppen ofte fokuserer meget på deres alder og flere kommer til at gøre sig selv til ”ofre”. Der er derfor behov for at finde løsninger ift. de nævnte karakteristika. Jobcentret har i 2019 prioriteret at opkvalificere medarbejdere som seniorspecialister. Læringen har bl.a. været, at Jobcentret skal inspirere målgruppen til en anden strategi og et andet sigte i deres jobsøgning end det som mødes i dag. Målgruppen skal inspireres til at fokusere på deres motivation for det job de søger frem for at fokusere på deres erfaringer. Desuden besidder de ofte en række kompetencer, som skal fokuseres på som ressourcer. Desuden skal målgruppen hjælpes til at nedtone fokus på alderen. Nedenstående graf fra Danmarks statistik viser, at målgruppen på landsplan ikke har en høj ledighed. De er blot ledige i længere tid. For at understøtte målet om færre ledige over 50 år og for at sikre ovenstående fokus vil Jobcentret i 2020 ...
Kilde. Danmarks Statistik (JORD2, AREALDK, OEKO11, NABP69, JB3 og særudtræk) samt IFRO, Landbrugets Økonomi, flere årgange. Anm.: Data i udgangspunkt for 2021 med mindre andet er angivet. * Data er fra 2019. **Data er fra 2022 og inkluderer arealer under omlægning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Xxxxxxxxxxxxxx 00 • 1216 København K Tlf. 00 00 00 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • xxx@xxx.xx • xxx.xxx.xx Landbrugsaftalen er et bredt forlig, der udløber i 2030. Aftalen indeholder mere end 50 indsatser, som bl.a. skal bidrage til at reducere udledningen af hhv. kvælstof i 2027 og drivhusgasser i 2030. Med landbrugsaftalen blev der truffet beslutning om at indføre et bindende reduktionsmål for udledningen af drivhusgasser fra land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 ift. 1990, og aftaleparterne er enige om at sikre fuld implementering af vandrammedirektivet. Blandt de centrale indsatser i aftalen er bl.a. udtagning af lavbundsjorder og øget kvælstofregulering. Landbrugsaftalens udviklingsspor omfatter et samlet teknisk reduktionspotentiale på 5 mio. tons CO2e i 2030, hvor de centrale elementer bl.a. er udvikling af brun bioraffinering, fodertilsætningsstoffer og gyllehåndtering. Der er aftalt et genbesøg af aftalen i 2023/2024, hvor der skal følges op på en række af aftalens elementer. Genbesøget skal endvidere ses i sammenhæng med anbefalingerne for anden fase af Ekspertgruppen for en grøn skattereform. Landbrugsaftalen er primært finansieret gennem anvendelse og implementering af EU’s landbrugsstøtte (CAP’en). Aftalens finansiering udgøres således af ca. 27 mia. kr. fra EU og ca. 4 mia. kr. i nationale midler frem mod 2027. Aftalens implementering forløber overordnet set planmæssigt. I tillæg til landbrugsaftalen er det med det nye regeringsgrundlag besluttet at nedsætte et såkaldt partnerskab for en visionsplan for dansk landbrug, der skal komme med anbefalinger til en samlet visionsplan for dansk landbrug. Visionsplanen skal også adressere de samlede mål for arealanvendelsen i Danmark til landbrug, na- tur, udbygning af vedvarende energi mv., jf. tabel 2. Aftale om grøn skattereform (S, V, RV, SF og KF) Aftalen blev indgået i december 2020 og består af to faser. Første fase om- fatter de første skridt i retningen fa en højere og mere ensartet afgift på CO2e-udledninger med udgangspunkt i det eksisterende energiafgiftssy- stem. Som led i aftalens anden fase blev der nedsat en ekspertgruppe, som bl.a. har til opgave at vurdere fordele ...
Examples of Kilde in a sentence
KK 06 KK 07 KK 08 Kilde: 6-by nøgletal budget 2005 og 2007 NDU pr.
De alternative selskabers gennemsnitlige linjepri- ser efter den nuværende prismodel er vist i nedenstående tabel: Kilde: TDC Herudover vil TDC løse problematikken med to alternative selskaber på samme linje, jf.
Det opsamlede overskud Ophobet i perioden 2010-2015 i afdelinger med mindst 20 boliger Kilde: xxxx://xxxxxxxx.xxx.xx Opsamlet overskud Gennemsnitligt overskud pr bolig For alle afdelinger med overskud Antal afdelinger: 4.122.
Ballerup Kommune arbejder i 2021-2024 med udgangspunkt i ”Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt” - VærdiHUSET (Kilde: Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund).
KK 06 KK 07 KK 08 Kilde: 6-by nøgletal budget 2005 og 2007 I 2006 blev der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser af byen på teknik- og miljøområdet4 Hovedkonklusionen fra 2006 er, at borgerne vurderer området stort set uændret set over perioden 2002 - 2006.
More Definitions of Kilde
Kilde. Egne beregninger.
Kilde. Danmarks Statistik
Kilde. Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade", side 12-13, Sundhedsstyrelsen, 2020.
Kilde. Copenhagen Economics Af de eksisterende aftaletyper vil en EØS-lignende aftale bringe EU-UK tættest på den nuværende relation. Dog er der told på visse fødevarer mellem EU og eksempelvis Norge, ligesom der finder toldbehandling sted mellem EU og EØS-landene. EØS-afta- len medfører også, at EØS-landene bidrager til EU’s budget og skal indføre EU-regule- ring på linje med EU-landene, uden at have indflydelse herpå. I praksis viser empirien, at der opstår visse implementeringsforskelle og andre mindre afvigelser, hvilket bety- der, at samhandlen mellem EU og eksempelvis Norge ikke foregår helt så gnidningsfrit som internt i EU. Derfor er der i EØS-scenariet også anvendt den empirisk beregnede friktion som følge af regulatoriske forskelle for såvel varer som tjenester, selvom disse i teorien ikke burde findes. I forhold til EU’s frihandelsaftaler (f.eks. EU-Sydkorea) er det antaget i samtlige lang- sigtede scenarier, at UK opnår samme eller sammenlignelige frihandelsaftaler med de pågældende tredjelande. Vores følsomhedsanalyse viser, at denne antagelse i praksis har yderst begrænset økonomisk betydning for Danmark. I EØS-scenariet antages der toldbehandling, told på visse varer og regulatoriske æn- dringer svarende til det gennemsnitlige niveau for de nuværende EØS-lande, hvilket er estimeret til at betyde en samlet stigning i handelsomkostningerne på ca. 8% i gennem- snit (se figur 5). I FTA-scenariet antages der toldbehandling, told på visse varer og regulatoriske æn- dringer svarende til niveauet i en gennemsnitlig EU-frihandelsaftale, hvilket er estime- ret til at betyde en samlet stigning i handelsomkostningerne på ca. 16% i gennemsnit. Ved Ingen aftale (MFN) antages der toldbehandling, told på visse varer og regulatori- ske ændringer svarende til niveauet for samhandelsparter, hvor EU i dag ikke har fri- handelsaftaler, hvilket er estimeret til at betyde en samlet stigning i handelsomkostnin- gerne på ca. 29% i gennemsnit. Figur 5 Estimeret stigning i handelsomkostninger for varer på lang sigt Note: Gennemsnitlige stigninger i handelsomkostninger i 2030 vægtet med Danmarks vareeksport til UK. Told er opgjort som et vægtet gennemsnit på tværs af sektorer på baggrund af EU’s nuværende MFN toldsatser over for tredjelande vægtet med Danmarks eksport til UK. NTB-estimaterne er op- gjort på baggrund af eksisterende empiriske analyser. Toldbehandlingsomkostningerne er opgjort på baggrund af eksisterende empiriske analyser.
Kilde. Information og billeder fra Molslinjen A/S Note: Personbilsenheder per færge er den kapacitet som færgen er godkendt til ved Søfartsstyrelsen, og ikke nødvendigvis lig den kapacitet, som Molslinjen A/S udbyder. Se mere i boks 4 i afsnit 3.2. Med indsættelsen af Express 5 i 2023 som den primære hurtigfærge, blev kapaciteten øget med ca. 10 pct. sammenlignet med Express 1. Fra højsæsonen 2023 indsættes Express 1 på forsøgsbasis som højkapacitetsfærge i stedet for Xxx. Målt på personbilsenhederne der faktisk er udbudt, vil kombinationen af Express 1 og 5 øge kapaciteten med yderligere 40 pct. sammenlignet med de foregående år, hvor kombinationen var Express 1 og Max. Samtidig med indsættelsen af Express 5 er det besluttet, at opmarchområderne på Rønne og Ystad havne skal udvides. I Rønne er det nødvendigt at flytte den kommunale vej ”Xxxxx Xxxxxxxxxxxx” til en nordligere rute. Dette frigiver plads til, at Molslinjen kan udvide opmarchområdet. Vejomlægningen er en kommunal opgave, og som finansieres ved, at staten giver Bornholms Regionskommune et statstilskud på op til 25 millioner kroner fra Land- og bypuljen. Tilskuddet gives under forudsætning af, at Bornholms Regionskommune er bygherre på projektet og afholder eventuelle merudgifter. Færgekontrakten vurderes at have haft en positiv effekt for både bornholmerne og det bornholmske erhvervsliv, der har fået flere afgange, mere kapacitet og reducerede transportomkostninger. Dette har medført en øget efterspørgsel efter transport til og fra øen. Den samfundsbegrundede færgekontrakt og særligt de krav som stilles til kapacitet og priser, beskrives i afsnit 3.2. Dagens kapacitetsudnyttelse og det forventede fremtidige kapacitetsbehov beskrives i afsnit 3.3, mens den dynamiske prisstruktur og effekterne heraf præsenteres i afsnit 3.4 Disse afsnit udgør tilsammen evalueringen af den gældende færgekontrakt. I afsnit 3.1 sammenfattes hovedresultaterne af evalueringen af færgekontrakten. For hvert emne angives analysens resultat efterfulgt af Trafikstyrelsens vurdering i kursiv.
Kilde. Landspatientregisteret pr 10.marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen.
Kilde xxx.xxx.xx