Kilde-definition
Kilde. EIR 17. maj 2013
Kilde. Xxx Xxxxxxxxxxxxx. I forlængelse af forandringsteori og driverdiagram udviklede projektet i januar-marts 2015 en målestrategi, som beskriver en konkret plan for målinger, der skal følge op på projek- tets indsatser. Målestrategien, som er formuleret i et detaljeret notat, består af basismå- linger, der er målinger af bl.a. kampagneaktiviteter som gennemføres løbende. Disse må- linger tjener til at følge op på specifikke mål, f.eks. udbredelse af Godt du spør’, digital til- stedeværelse, ambassadørkorpset mv. Basismålinger er blevet rapporteret i ”Hej Sund- hedsvæsen Dashboard”, der anvendes til, at projektteamet løbende har øje for målopnå- else. Eksempel på ”Hej Sundhedsvæsen Dasboard” er gengivet i bilag 2. Interessentmålinger skal ifølge strategien beskrive partnerskaber og deres betydning for Xxx Xxxxxxxxxxxxx. Interessentmålinger er blevet realiseret ved at lave en oversigt over partnerskabsprojekter i en aktivitetslog. I projektet er der lagt en betydelig arbejdsindsats i undersøge, hvordan man kan måle de to overordnede mål: ”Søger patienter mere indflydelse”, og ”bliver sygehusene mere til- gængelige”. I samarbejde med XxXXX blev det undersøgt, om en metode udviklet af Mayo Clinic i USA kunne bruges til måling af, om patienter søger indflydelse på deres behand- ling. Metoden indebærer, at en observatør registrerer dialog mellem patienter og sund- hedspersonale. Metoden blev testet, men det blev vurderet, at det ville kræve for mange ressourcer at anvende denne metode til at følge op på Hej Sundhedsvæsen. Arbejdet re- sulterede i et værktøj ”Aktivitetsbarometeret”, som er tilgængeligt via ViBIS’s hjemme- side. Hej Sundhedsvæsen undersøgte desuden mulighederne for at udvikle et tilgængelig- hedsbarometer, som skulle vise om sygehuse bliver mere tilgængelige. Efter dialog med bl.a. COWI og KORA blev det vurderet, at gennemførelse ville påføre sygehusene en for stor administrativ byrde. I stedet besluttedes det at anvende surrogatmål (sundhedspro- fessionelles holdninger og selvrapporteret adfærd) samt fortsat dokumentation af udvik- ling af besøgstider og retorik på sygehuses hjemmesider. Disse målinger indgår i målestra- tegi under henholdsvis barriere- og dialogmålinger, se tabellen nedenfor. Barrieremålin- ger er blevet gennemført flere gange, mens dialogmåling blandt frontpersonalet endnu er i støbeskeen. Patient- og pårørendemålinger er en samlebetegnelse for tematiske undersøgelser om vi- den, holdninger, kompetencer og adfærd. Hensigten i disse...
Kilde. Egne beregninger.
Examples of Kilde in a sentence
KK 06 KK 07 KK 08 Kilde: 6-by nøgletal budget 2005 og 2007 NDU pr.
KK 06 KK 07 KK 08 Kilde: 6-by nøgletal budget 2005 og 2007 I 2006 blev der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser af byen på teknik- og miljøområdet4 Hovedkonklusionen fra 2006 er, at borgerne vurderer området stort set uændret set over perioden 2002 - 2006.
De alternative selskabers gennemsnitlige linjepri- ser efter den nuværende prismodel er vist i nedenstående tabel: Kilde: TDC Herudover vil TDC løse problematikken med to alternative selskaber på samme linje, jf.
Ballerup Kommune arbejder i 2021-2024 med udgangspunkt i ”Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt” - VærdiHUSET (Kilde: Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund).
Det opsamlede overskud Ophobet i perioden 2010-2015 i afdelinger med mindst 20 boliger Kilde: xxxx://xxxxxxxx.xxx.xx Opsamlet overskud Gennemsnitligt overskud pr bolig For alle afdelinger med overskud Antal afdelinger: 4.122.
More Definitions of Kilde
Kilde. Information og billeder fra Molslinjen A/S Note: Personbilsenheder per færge er den kapacitet som færgen er godkendt til ved Søfartsstyrelsen, og ikke nødvendigvis lig den kapacitet, som Molslinjen A/S udbyder. Se mere i boks 4 i afsnit 3.2. Med indsættelsen af Express 5 i 2023 som den primære hurtigfærge, blev kapaciteten øget med ca. 10 pct. sammenlignet med Express 1. Fra højsæsonen 2023 indsættes Express 1 på forsøgsbasis som højkapacitetsfærge i stedet for Xxx. Målt på personbilsenhederne der faktisk er udbudt, vil kombinationen af Express 1 og 5 øge kapaciteten med yderligere 40 pct. sammenlignet med de foregående år, hvor kombinationen var Express 1 og Max. Samtidig med indsættelsen af Express 5 er det besluttet, at opmarchområderne på Rønne og Ystad havne skal udvides. I Rønne er det nødvendigt at flytte den kommunale vej ”Xxxxx Xxxxxxxxxxxx” til en nordligere rute. Dette frigiver plads til, at Molslinjen kan udvide opmarchområdet. Vejomlægningen er en kommunal opgave, og som finansieres ved, at staten giver Bornholms Regionskommune et statstilskud på op til 25 millioner kroner fra Land- og bypuljen. Tilskuddet gives under forudsætning af, at Bornholms Regionskommune er bygherre på projektet og afholder eventuelle merudgifter. Færgekontrakten vurderes at have haft en positiv effekt for både bornholmerne og det bornholmske erhvervsliv, der har fået flere afgange, mere kapacitet og reducerede transportomkostninger. Dette har medført en øget efterspørgsel efter transport til og fra øen. Den samfundsbegrundede færgekontrakt og særligt de krav som stilles til kapacitet og priser, beskrives i afsnit 3.2. Dagens kapacitetsudnyttelse og det forventede fremtidige kapacitetsbehov beskrives i afsnit 3.3, mens den dynamiske prisstruktur og effekterne heraf præsenteres i afsnit 3.4 Disse afsnit udgør tilsammen evalueringen af den gældende færgekontrakt. I afsnit 3.1 sammenfattes hovedresultaterne af evalueringen af færgekontrakten. For hvert emne angives analysens resultat efterfulgt af Trafikstyrelsens vurdering i kursiv.
Kilde. Danmarks Statistik (AUF01) På den baggrund fokuseres der på ledige over 50 år i årets beskæftigelsesplan. En yderligere undersøgelse af målgruppen viser, at der var 187 ledige over 50 år medio oktober 2019. 45 var medlem af 3FA, 20 var ikke medlem af en a-kasse, 18 var medlem af KRIFA. Mens resten var fordelt på de øvrige a-kasser med mellem 1 og 15 ledige. Der ses en ligelig fordeling af kvinder og mænd. Aldersmæssigt ses også en nogenlunde jævn fordeling, dog var en del flere 62-årige ramt af ledighed end for de øvrige årgange, mens der omvendt kun var 15 ledige over 62 år. Forvaltningen har screenet sagerne med henblik på at komme nærmere årsagen til ledighed og vurderer, at 68 personer ingen problemer havde udover ledighed. Hos de resterende er der fundet årsager, som for de fleste ikke er en hindring for selvforsørgelse på almindelige vilkår, men som kan begrænse mulighederne • Hos 27 personer ses fysiske skånehensyn • 22 personer er ufaglærte eller har forældet uddannelse • 23 har udfordringer ift. personlige kompetencer • 12 personer har psykiske skånehensyn Herudover er der ca. 16 ledige, som f.eks. er ramt af ordblindhed, har udfordringer pga. danskkundskaber eller manglende IT-kundskaber, ikke har kørekort osv. Erfaringen viser, at bliver man ledig som 50+ årig, har nogle sværere end andre aldersgrupper ved at komme tilbage i job. Det tager ganske enkelt længere tid. Hos nogle virksomheder opleves en vis reservation ift. at ansætte målgruppen. Dertil kommer, at målgruppens jobsøgningsstrategi ikke er opdateret. Det er også erfaringen, at målgruppen ofte fokuserer meget på deres alder og flere kommer til at gøre sig selv til ”ofre”. Der er derfor behov for at finde løsninger ift. de nævnte karakteristika. Jobcentret har i 2019 prioriteret at opkvalificere medarbejdere som seniorspecialister. Læringen har bl.a. været, at Jobcentret skal inspirere målgruppen til en anden strategi og et andet sigte i deres jobsøgning end det som mødes i dag. Målgruppen skal inspireres til at fokusere på deres motivation for det job de søger frem for at fokusere på deres erfaringer. Desuden besidder de ofte en række kompetencer, som skal fokuseres på som ressourcer. Desuden skal målgruppen hjælpes til at nedtone fokus på alderen. Nedenstående graf fra Danmarks statistik viser, at målgruppen på landsplan ikke har en høj ledighed. De er blot ledige i længere tid. For at understøtte målet om færre ledige over 50 år og for at sikre ovenstående fokus vil Jobcentret i 2020 ...
Kilde. Danmarks Nationalbank. I Danmark blev CITA-renten introduceret i 2013 med det formål at være et transaktionsbaseret alternativ til CIBOR6. CITA-renten er en swaprente, hvor en fast rente (CITA-renten) byttes med den såkaldte Tomorrow/Next-rente, der er en variabel rente. Tomorrow/Next- renten fastsættes af en beretningsagent ud fra indberetninger fra panelban- kerne om den gennemsnitlige rente for deres dag-til-dag-udlån den foregå- ende bankdag. Hvis udlånene er under 3 mia. kr., suppleres fastsættelsen af Tomorrow/Next-renten med skøn fra panelbankerne. Omsætningen bag Tomorrow/Next-renten er dog faldet støt siden CITA- renten blev indført i 2013. Langt de fleste fikseringer af Tomorrow/Next-renten suppleres derfor i dag med skøn. Det fremgår af figur 6, der viser andelen af handelsdage på et år, hvor der blev brugt kvoteringer til at stille Tomor- row/Next-renten. I de første knap ni måneder af 2019 blev der således an- vendt skøn til at stille Tomorrow/Next-renten ca. 90 pct. af dagene. 6 Se bl.a. Erhvervs- og Vækstministeriet. 2012. ”Redegørelse om CIBOR”. 100 80 60 40 20 0 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Note: Data for 2019 løber til og med den 23. september. Fastsættelsen af Tomorrow/Next-renten suppleres med skøn, når omsætningen er mindre end 3 mia. kr. Kilde: Finans Danmark. Pct.
Kilde. Danmarks Statistik
Kilde. Landspatientregisteret pr. 10. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen.
Kilde. Copenhagen Economics Omkring told er der antaget to scenarier på kort sigt: Enten at EU og UK fortsætter med den nuværende toldfrihed (i Blød Brexit og Mellem Brexit), eller at EU og UK gen- sidigt indfører EU’s nuværende eksterne toldsatser (MFN toldsatser fastlagt i WTO) på den indbyrdes varehandel (Hård Brexit). Omkring toldbehandling kan UK’s udtræden af EU betyde, at UK forlader EU’s told- union. Derfor er det antaget i alle tre transitionsscenarier, at UK på et tidspunkt i tran- sitionsperioden vil skulle indføre selvstændig toldbehandling, uden at vi dog har gjort antagelser om, hvornår og præcist hvordan UK i praksis vil kunne være i stand til at udføre denne administrative opgave. Omkring de regulatoriske NTB’er på varer er det vigtigt at bemærke, at UK på ud- trædelsestidspunktet må antages at have implementeret gældende EU-regler fuldt ud og dermed fuldt ud opnår de regulatoriske fordele for samhandlen, som det indre mar- ked giver anledning til. I alle tre transitionsscenarier er det antaget, at der på kort sigt ikke vil opstå betydelige regulatoriske afvigelser i den tekniske regulering. I Mellem Brexit og Hård Brexit er det antaget, at både EU og UK indfører gensidige godkendel- sesproducerer, så produkter fremstillet i EU (eksempelvis Danmark) skal godkendes af en UK myndighed for at kunne sælges i UK (og vice versa). I Blød Brexit er det antaget, at den nuværende gensidige anerkendelse opretholdes. Omkring barrierer for tjenester er det antaget, at UK i Blød Brexit kun i begrænset omfang vil indføre ny regulering, der reducerer markedsadgangen for tjenestehandlen. I Hård Brexit antages der at være en betydelig reduktion i markedsadgangen. Endelig er det antaget, at UK i Blød Brexit og Mellem Brexit opretholder en tilsvarende markedsadgang til de tredjelande, som EU i dag har frihandelsaftaler med (f.eks. Syd- korea). I Hård Brexit scenariet mister UK denne præferentielle markedsadgang. I scenariet Blød Brexit antages der således fortsat toldfri handel og ingen regulatoriske ændringer, og den eneste forskel for varehandlen med UK vil være ift. toldbehandling, som er estimeret til at betyde en gennemsnitlig stigning i handelsomkostningerne på ca. 3% på tværs af sektorer. I scenariet Mellem Brexit antages der ligeledes fortsat toldfri handel og ingen regulato- riske ændringer, men der pålægges en ekstraomkostning som følge af godkendelses- procedurer, hvilket estimeres til ca. 3% i gennemsnit på tværs af sektorer. Hertil kom- mer omkostningern...
Kilde. Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade", side 12-13, Sundhedsstyrelsen, 2020.