0-alternativ eksempelklausuler

0-alternativ. Ved miljøvurderingen af den planlagte kystbeskyttelse sammenlignes miljøpåvirkningerne med den situation, der vil opstå, hvis den indsats, der er beskrevet i Fællesaftalen ikke realiseres på strækningen ved Blåvand i perioden 2020-24 (0-alternativet). Strækningen vil dermed udvikle sig naturligt med en række konsekvenser til følge, som beskrives i det følgende. I analysen og vurde- ringen tages der udgangspunkt i worst-case betragtninger. Den 5,5 km lange kyststrækning ved Blåvand er en tilbagerykningskyst, hvilket betyder, at ky- sten naturligt vil rykke tilbage som følge af påvirkningen fra bølger og strøm, hvis der ikke udfø- res kystbeskyttelse. Uden gennemførelse af den nævnte kystbeskyttelse i projektbeskrivelsen i perioden 2020-24 vil kysttilbagerykningen være ca. 0,5-2 m/år. Tilbagerykningen af kysten kan dog variere meget fra år til år på de enkelte strækninger, og ved akut tilbagerykning i forbindelse med storme. Der er derfor i 0-alternativet også medtaget en akut erosion på 25 meter i tilfælde af en 100 års stormhændelse. Omfanget af akuterosionen af- hænger dog af terræn, geologi og landskabstype. Hertil kan 0-alternativet betyde, at der kan ske oversvømmelse, som følge af gennembrud af klit- terne i den østlige del af strækningen. Området er generelt lavtliggende, og klitrækken stopper umiddelbart efter høfde 10a, hvormed vandet også vil løbe ind til baglandet ad denne vej ligesom der også løber vand ind fra Ho Bugt. Baglandet er derfor allerede udsat i forhold til oversvøm- melse. Et kollaps vil betyde, at vandet strømmer hurtigere til baglandet, og et større areal tæt- tere på byen kan blive påvirket af oversvømmelse. Figur 6-1. Oversigt over 0-alternativets erosion og oversvømmelse.
0-alternativ. Ved miljøvurderingen af fællesaftalen sammenlignes miljøpåvirkningerne med 0-alternativet, der svarer til den situation, der vil opstå, hvis der ikke vedtages en fællesaftale mellem staten og Varde Kommune på strækningen ved Blåvand i perioden 2020-24. Strækningen vil dermed ud- vikle sig naturligt med en række konsekvenser til følge. Uden yderligere strandfodring vil den år- lige tilbagerykning af kysten derfor på størstedelen af strækningen i gennemsnit ligge på mellem 0,5 til 2 meter om året. Tilbagerykningen af kysten kan dog variere meget fra år til år på de en- kelte strækninger, og ved akut tilbagerykning i forbindelse med storme. Der er derfor i 0-alterna- tivet også medtaget en akut erosion på 25 meter i tilfælde af en 100-års stormhændelse. Omfan- get af den akutte erosion afhænger dog af terræn, geologi og landskabstype.
0-alternativ. Ved miljøvurderingen af den planlagte kystbeskyttelse sammenlignes miljøpåvirkningerne med den situation, der vil opstå, hvis den indsats, der er beskrevet i Fællesaftalen ikke realiseres på strækningen ved Lønstrup i perioden 2020-24 (0-alternativetStrækningen vil dermed udvikle sig naturligt med en række konsekvenser til følge, som analyseres og beskrives nærmere. I analysen og vurderingen tages der udgangspunkt i worst-case betragtninger. Kysten omkring Lønstrup er en tilbagerykningskyst. Kystdirektoratets profilopmåling i de såkaldte vestkystlinjer er ved Lønstrup udført siden 1970. En analyse af de to opmålte profiler beliggende med ca. én kilometer mellemrum på hver sin side af Landingspladsen for perioden 1970-80 giver en gennemsnitlig tilbagerykning af den indre del af profilet fra skrænt til seks meters dybde på 1,2 m/år. De 1,2 m/år er altså den naturlige gennemsnitlige kysttilbagerykning på strækningen, da analyseperioden 1970-80 ligger før, der blev etableret kystbeskyttelse.11 0-alternativet vil ved den naturlige tilbagerykning af kystlinjen generelt medføre en ændring af kystlandskabet. På strækningen med eksisterende skråningsbeskyttelse begrænses kysttilbage- rykningen overordnet set ved, at klinten fastholdes, men i stedet eroderes kysten, så kystlinjen rykker tættere på skråningsbeskyttelsen, hvilket reducerer strandens bredde. Udover den gennemsnitlige årlige tilbagerykning af kysten, kan der desuden forekomme en akut tilbagerykning af kystlinjen under en 100 års stormhændelse, og jf. Kystdirektoratets kystatlas defineres strækningen ved Lønstrup som værende følsom overfor ”meget stor akut erosion”12. Der foreligger umiddelbart ingen empiri af den akutte erosion ved Lønstrup under storm, og der- for er der til nærværende 0-alternativ analyse anvendt historiske opmålinger for akuterosion langs den sydligere beliggende fællesaftalestrækning på Vestkysten; ”Lodbjerg – Nymindegab fællesaftalestrækningen”. Den akutte erosion estimeres til ca. 40 meter13. Omfanget af akuterosi- onen afhænger dog af terræn, geologi og landskabstype. For Lønstrup skal det nævnes, at den akutte erosion på 40 meter kun kan optræde, hvis skråningsbeskyttelsen på strækningen kollap- ser, hvilket potentielt kan ske, hvis der forekommer underminering af foden på skråningsbeskyt- telsen. Underminering sker, hvis strandkoten foran skråningsbeskyttelsen bliver så lav, at bølger og strøm lokalt borteroderer sandet ved foden af skråningsbeskyttelsen. I tilfælde af en 100 å...

Related to 0-alternativ

  • Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige forsikringen skriftligt senest en måned før hoved- forfald. • Du kan også opsige forsikringen med 30 dages skriftlig varsel til udgangen af en kalendermåned mod at betale et mindre gebyr. • Efter enhver anmeldt skade kan du indtil 14 dage efter, at vi har udbetalt erstatning eller afvist skaden, opsige forsikringen med 14 dages skriftlig varsel.

  • Aftale Ansvar, der udelukkende støttes på aftaler eller består af rene formuetab, som ikke er en følge af skade på person eller ting.

  • Aftalen Disse generelle vilkår gælder for aftaler om levering og drift af TDC’s teletjenester og datatjenester (her- efter tjenester), der udbydes af TDC A/S (herefter TDC). Sådanne aftaler kaldes også abonnements- aftaler. Vilkårene for aftaler om abonnement på TDC’s tjene- ster er delt op i tre dele, som alle gælder for aftalen mellem kunden og TDC: • Nærværende Generelle Vilkår: de overordnede vilkår, som gælder for alle abonnementsaftaler. • Tjenestespecifikke Abonnementsvilkår: de sup- plerende vilkår, som gælder for den tjeneste (fx Mobil), som abonnementsaftalen omfatter. • Tillægsvilkår: som gælder for det produkt (abon- nementsform), som kunden har valgt. Der findes endvidere tillægsvilkår for visse tillægsydelser og rabataftaler. Ved modstrid mellem vilkårene gælder, at tillægsvil- kår går forud for tjenestespecifikke abonnements- vilkår, som igen går forud for nærværende generelle vilkår. En aftale om levering og drift af tjenesten (et abon- nement) omfatter følgende: • Etablering af én eller flere forbindelser til tjene- sten. • Mulighed for at bruge tjenesten med de til enhver tid tilknyttede funktioner og faciliteter, der hører til det abonnement, som kunden har valgt. • Adgang til at indgå aftale om levering af tillægs- tjenester, funktioner og faciliteter (tillægsydel- ser). For tjenester med fast installation er det en forud- sætning for abonnementsaftalen, at det er teknisk muligt at levere tjenesten på installationsadressen, herunder at installationsadressen ligger inden for det geografiske område, som er dækket af TDC’s offentlige telenet med den relevante teknologi. Det fremgår af TDC’s ordrebekræftelse og/eller af en eventuel særskilt skriftlig aftale mellem kunden og TDC, hvad aftalen omfatter. Ordrebekræftelsen sendes til kunden pr. post eller pr. e-mail, jf. pkt. 1.A. Sammen med ordrebekræftelsen og/eller den even- tuelle skriftlige aftale modtager kunden gældende vilkår, priser og eventuel produktinformation. Or- drebekræftelsen og/eller eventuel særskilt aftale er sammen med vilkår og priser grundlaget for aftalen mellem kunden og TDC. Senere bestilling af ydelser i tilknytning til aftalen kan ske ved henvendelse til TDC, som sender en ordrebekræftelse på bestillingen til kunden. Hvis der er registreret en særskilt installationsadresse, jf. pkt. 2.A, sendes ordrebekræftelsen også hertil.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Særlige vilkår Følgende særlige vilkår gælder for visse løsninger. Hvis disse særlige vilkår er i modstrid med resten af aftalen, vil disse særlige vilkår være gældende og have forrang med hensyn til de relevante løsninger.

  • Protokollat Der er enighed mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet om, at overenskomster og aftaler på det regionale område fornys for perioden 1. april 2021 - 31. marts 2024 på nedennævnte vilkår. Hvor intet andet fremgår, træder de aftalte ændringer i kraft 1. april 2021. Procentvise lønforhøjelser gives i deres helhed som lønforhøjelse i forhold til lønniveauet pr. 31. marts 2021.

  • Hovedaftale Den til enhver tid gældende hovedaftale mellem LO og DA finder anvendelse for denne overenskomst.

  • Aftaleperiode Fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2024.

  • Betaling af anlægsbidrag Når en ejendom, der ikke tidligere har fået vand fra vandforsyningen, bliver tilsluttet, skal der betales et anlægsbidrag til vandforsyningen.

  • Opsigelse af aftalen Denne aftale kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2018. Indgåede aftaler fortsætter uændret uanset opsigelse af denne aftale. København, den 14. april 2016 For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN: Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx / Xxx Xxxx Xxxxxx For FOA- FAG OG ARBEJDE: Xxxx Xxxxxxxx / Xxx Xxxxxxxxxx For FAGLIGT FÆLLES FORBUND – 3F: Xxxx Xxxxxxxx