0-alternativ. Ved miljøvurderingen af fællesaftalen sammenlignes miljøpåvirkningerne med 0-alternativet, der svarer til den situation, der vil opstå, hvis den indsats der er beskrevet i Fællesaftale ikke realise- res på strækningen i perioden 2020-24. Strækningen vil dermed udvikle sig naturligt med en række konsekvenser til følge, som analyseres og beskrives nærmere. I analysen og vurderingen tages der udgangspunkt i worst-case betragtninger. Figur 6-1. Naturlig kysttilbagerykning over 5 år langs strækningen ved Skagen uden sandfodring. Kyststrækningen ved Skagen er en tilbagerykningskyst, hvilket betyder, at kysten naturligt vil rykke tilbage som følge af påvirkningen fra bølger og strøm, hvis der ikke udføres kystbeskyt- telse. Uden gennemførelse af den i projektbeskrivelsen nævnte kystbeskyttelse i perioden 2020- 24, vil kysttilbagerykningen være mellem 0-0,5 m/år. Tilbagerykningen af kysten kan dog variere meget fra år til år på de enkelte strækninger, og ved akut tilbagerykning i forbindelse med storme. Der er derfor i 0-alternativet også medtaget en akut erosion på 15 meter i tilfælde af en 100 års stormhændelse. Omfanget af akuterosionen af- hænger dog af terræn, geologi og landskabstype. Hertil kan 0-alternativet betyde, at der kan ske oversvømmelse, som følge af gennembrud af klit- terne nord for strækningen, der dog ikke er del af den planlagte kystbeskyttelse. Området er ge- nerelt lavtliggende, og klitrækken er lavere end på selve strækningen, hvorfor vandet også kan løbe ind til området ad andre veje. Området er derfor allerede udsat i forhold til oversvømmelse. 0-alternativet vil ved den naturlige tilbagerykning af kystlinjen og klitterne generelt medføre en ændring af kystlandskabet. På strækningen med eksisterende skråningsbeskyttelse begrænses kysttilbagerykningen overordnet set ved, at klitterne fastholdes, men kystlinjen rykker tættere på skråningsbeskyttelsen, hvilket reducerer strandens bredde. Der kan dog opstå en risiko for kol- laps af skråningsbeskyttelsen ved delstrækningen ”Havnen - Klitgården” samt ved det Grå Fyr, som vil betyde, at klitterne på strækningerne vil begynde at erodere bort. Det eksisterende, flade kystlandskab med en smal strand er i forvejen i mindre grad erosionspræ- get. Den forreste klitrække er så bred, at klitrækken kan opretholdes i perioden ved 0-alternati- vet, selvom der sker erosion. Klitterne vil vandre ind i landet, og den bagvedliggende natur vil blive presset tilsvarende tilbage. Da baglandet nogle steder er udn...
0-alternativ. Ved miljøvurderingen af fællesaftalen sammenlignes miljøpåvirkningerne med 0-alternativet, der svarer til den situation, der vil opstå, hvis der ikke vedtages en fællesaftale mellem staten og Fre- derikshavn Kommune på strækningen ved Skagen i perioden 2020-24. Strækningen vil dermed udvikle sig naturligt med en række konsekvenser til følge. Uden yderligere sandfodring vil den år- lige tilbagerykning af kysten være mellem 0 – 0,5 m/år. Tilbagerykningen af kysten kan dog vari- ere meget fra år til år, og ved akut tilbagerykning i forbindelse med storme. Der er derfor i 0-al- ternativet også medtaget en akut erosion på 15 meter i tilfælde af en 100-års stormhændelse. Omfanget af den akutte erosion afhænger dog af terræn, geologi og landskabstype.
0-alternativ. Ved miljøvurderingen af den planlagte kystbeskyttelse sammenlignes miljøpåvirkningerne med den situation, der vil opstå, hvis den indsats, der er beskrevet i Fællesaftalen ikke realiseres på strækningen ved Lønstrup i perioden 2020-24 (0-alternativetStrækningen vil dermed udvikle sig naturligt med en række konsekvenser til følge, som analyseres og beskrives nærmere. I analysen og vurderingen tages der udgangspunkt i worst-case betragtninger. Kysten omkring Lønstrup er en tilbagerykningskyst. Kystdirektoratets profilopmåling i de såkaldte vestkystlinjer er ved Lønstrup udført siden 1970. En analyse af de to opmålte profiler beliggende med ca. én kilometer mellemrum på hver sin side af Landingspladsen for perioden 1970-80 giver en gennemsnitlig tilbagerykning af den indre del af profilet fra skrænt til seks meters dybde på 1,2 m/år. De 1,2 m/år er altså den naturlige gennemsnitlige kysttilbagerykning på strækningen, da analyseperioden 1970-80 ligger før, der blev etableret kystbeskyttelse.11 0-alternativet vil ved den naturlige tilbagerykning af kystlinjen generelt medføre en ændring af kystlandskabet. På strækningen med eksisterende skråningsbeskyttelse begrænses kysttilbage- rykningen overordnet set ved, at klinten fastholdes, men i stedet eroderes kysten, så kystlinjen rykker tættere på skråningsbeskyttelsen, hvilket reducerer strandens bredde. Udover den gennemsnitlige årlige tilbagerykning af kysten, kan der desuden forekomme en akut tilbagerykning af kystlinjen under en 100 års stormhændelse, og jf. Kystdirektoratets kystatlas defineres strækningen ved Lønstrup som værende følsom overfor ”meget stor akut erosion”12. Der foreligger umiddelbart ingen empiri af den akutte erosion ved Lønstrup under storm, og der- for er der til nærværende 0-alternativ analyse anvendt historiske opmålinger for akuterosion langs den sydligere beliggende fællesaftalestrækning på Vestkysten; ”Lodbjerg – Nymindegab fællesaftalestrækningen”. Den akutte erosion estimeres til ca. 40 meter13. Omfanget af akuterosi- onen afhænger dog af terræn, geologi og landskabstype. For Lønstrup skal det nævnes, at den akutte erosion på 40 meter kun kan optræde, hvis skråningsbeskyttelsen på strækningen kollap- ser, hvilket potentielt kan ske, hvis der forekommer underminering af foden på skråningsbeskyt- telsen. Underminering sker, hvis strandkoten foran skråningsbeskyttelsen bliver så lav, at bølger og strøm lokalt borteroderer sandet ved foden af skråningsbeskyttelsen. I tilfælde af en 100 å...
0-alternativ. Ved miljøvurderingen af den planlagte kystbeskyttelse sammenlignes miljøpåvirkningerne med den situation, der vil opstå, hvis den indsats, der er beskrevet i Fællesaftalen ikke realiseres på strækningen ved Blåvand i perioden 2020-24 (0-alternativet). Strækningen vil dermed udvikle sig naturligt med en række konsekvenser til følge, som beskrives i det følgende. I analysen og vurde- ringen tages der udgangspunkt i worst-case betragtninger. Den 5,5 km lange kyststrækning ved Blåvand er en tilbagerykningskyst, hvilket betyder, at ky- sten naturligt vil rykke tilbage som følge af påvirkningen fra bølger og strøm, hvis der ikke udfø- res kystbeskyttelse. Uden gennemførelse af den nævnte kystbeskyttelse i projektbeskrivelsen i perioden 2020-24 vil kysttilbagerykningen være ca. 0,5-2 m/år. Tilbagerykningen af kysten kan dog variere meget fra år til år på de enkelte strækninger, og ved akut tilbagerykning i forbindelse med storme. Der er derfor i 0-alternativet også medtaget en akut erosion på 25 meter i tilfælde af en 100 års stormhændelse. Omfanget af akuterosionen af- hænger dog af terræn, geologi og landskabstype. Hertil kan 0-alternativet betyde, at der kan ske oversvømmelse, som følge af gennembrud af klit- terne i den østlige del af strækningen. Området er generelt lavtliggende, og klitrækken stopper umiddelbart efter høfde 10a, hvormed vandet også vil løbe ind til baglandet ad denne vej ligesom der også løber vand ind fra Ho Bugt. Baglandet er derfor allerede udsat i forhold til oversvøm- melse. Et kollaps vil betyde, at vandet strømmer hurtigere til baglandet, og et større areal tæt- tere på byen kan blive påvirket af oversvømmelse. Figur 6-1. Oversigt over 0-alternativets erosion og oversvømmelse.