Adfærdsøkonomi eksempelklausuler

Adfærdsøkonomi. Den adfærdsøkonomiske metode søger at øge forklaringsgraden af økonomiske fænomener ved at inddrage et mere realistisk psykologisk fundament. Dette udvider antagelserne for rationel adfærd og økonomiske ligevægtsmodeller, som tillader adfærdsøkonomien at forklare, hvordan afvigelser fra rationel adfærd opstår i mennesker på baggrund af underliggende psykologiske mekanismer såsom følelser og præferencer.35 Mens den økonomiske teori fokuserer på at undersøge adfærd og søger at forudsige, hvad mennesker gør i en given situation, fokuserer psykologien på at forklare motivationen for denne adfærd. Desuden fokuserer den økonomiske teori på adfærden hos en gruppe af agenter, mens psykologien fokuserer på individet og dets beslutninger. 33 Xxxxxx, 2007. 34 Hansen, 2007. 35 Wilkinson, 2008, s. 4 Eksperimenter inden for adfærdsøkonomi gør det desuden muligt at vurdere og inddrage, hvordan forskellige faktorer påvirker adfærden, noget som ikke er muligt i klassisk økonomisk teori.36 Ved at integrere psykologiske begreber og forståelse i den økonomiske teori, komplementerer de to discipliner hinanden, da det tillader en mere præcis forudsigelse af adfærden og rationalet hos individer. Ved at anvende adfærdsøkonomiske betragtninger og antagelser i en økonomisk sammenhæng kan man undersøge, hvordan menneskers adfærd påvirkes af faktorer som bias, heuristikker og kognitive begrænsninger, og på den måde bidrage med en mere realistisk forståelse af økonomiske fænomener. Metoden involverer blandt andet inddragelse af eksperimenter, spørgeskemaundersøgelser, observationsstudier og analyser af eksisterende data.
Adfærdsøkonomi. I økonomisk sammenhæng refererer adfærd til de beslutninger og handlinger, som økonomiske agenter træffer for at opfylde deres behov og ønsker under betingelser med begrænsede ressourcer. Adfærd kan omfatte alt fra valg af produkter eller tjenester til investeringsbeslutninger og arbejdsmarkedets adfærd. I økonomisk teori antages det normalt, at økonomiske agenter tager beslutninger baseret på deres nyttemaksimering under betingelser med begrænsede ressourcer. Imidlertid har adfærdsøkonomi vist, at menneskers adfærd kan være mere kompleks og afvige fra den forventede rationelle adfærd. Adfærdsøkonomi fokuserer på at undersøge, hvordan psykologiske, sociale og kulturelle faktorer kan påvirke den økonomiske beslutningsproces hos enkeltpersoner og grupper, samt hvordan disse faktorer kan have en afgørende indflydelse på økonomiske resultater. Ved at forstå den faktiske adfærd kan økonomiske aktører bedre forudsige og reagere på markedsudviklinger og træffe beslutninger på et mere velinformeret grundlag.138

Related to Adfærdsøkonomi

  • Økonomi 2.1. Producenten afholder alle udgifter i forbindelse med produktion og levering af Produktionen, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af nærværende aftale. Det af Producenten udarbejdede budget på DR’s budgetskabelon vedlægges som bilag 3. Skabelonen skal hentes på xx.xx/xxxxxxxxx. 2.2. Eventuelle overskridelser af Producentens produktionsbudget afholdes af Producenten og er DR uvedkommende, medmindre andet forinden skriftligt er accepteret af DR. Det er Producentens ansvar at orientere DR skriftligt om væsentlige budgetoverskridelser, så snart Producenten gøres bekendt hermed. 2.3. Det samlede budget for Produktionen udgør DKK [beløb]. For levering af Producentens ydelser betaler DR et kontant vederlag til Producenten på i alt DKK [beløb]. Det kontante vederlag kan tidligst faktureres til DR på følgende tidspunkter: 1. ved begge Parters underskrift af nærværende aftale: DKK [beløb] 2. ved xx: DKK [beløb] 3. ved xx: DKK [beløb] 4. ved endelig levering og godkendelse af Produktionen samt opfyldelse af Producentens forpligtelser i øvrigt: DKK [beløb] 2.4. Betalingen forfalder 30 dage efter DR’s modtagelse af elektronisk faktura, med angivelse af: • DR’s EAN-nummer: 5790001659905 • Personreference / stednummer: (programindkøbers navn/brugerID) (STEDNUMMER) • Produktionsnummer: (Se side 1) • Producentens CVR nummer • Fakturanummer • Fakturadato • Betalingsoplysninger • Titlen på Produktionen • Angivelse af hvilken rate fakturaen vedrører Faktura skal fremsendes i formatet OIOXML eller som papirfaktura gennem et læs-ind bureau, som konverterer til elektronisk format. Spørgsmål vedrørende elektronisk fakturering rettes til DR Xxxxxxxxxxxxx, på tlf.: 00 00 00 00 – tast 1. 2.5. Alle beløb i nærværende aftale er anført ekskl. moms. 2.6. DR har ret til inden for en periode på 1 år fra endelig levering af sidste afsnit af Produktionen at kræve et revideret regnskab totalt eller indenfor enkelte cost-områder. Regnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller en registeret revisor, som Producenten kan vælge. DR afholder udgiften hertil (sædvanligt honorar på markedsmæssige vilkår). 2.7. Såfremt produktionen skal indeholde arkivmateriale fra DR’s arkiver, sker det i henhold til ”Standardvilkår for anvendelse af DR arkivmateriale til entreprise- og co-produktioner” der findes på xx.xx/xxxxxxxxx.

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.

  • Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Fratrædelsesgodtgørelse Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virk- somhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratræ- delsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,00.

  • Ansvarsbegrænsning Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 50 % af det salg af serviceydelser, som Virksomheden netto har faktureret til kunden i det umiddel- bart foregående kalenderår. Ansvarsbe- grænsningen gælder ikke, hvis Virksomhe- den har handlet forsætligt eller groft uagt- somt.

  • Ansættelsesbevis Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal medarbejderen skriftligt gives oplysninger om vilkårene for ansættelsen. Ud over navne, adresser, telefonnumre og henholdsvis fødsels- dato og CVR-nummer skal oplysningerne indeholde følgende elementer: Hvilken overenskomst der er gældende for ansættelsesforholdet - Aflønningsformen - timeløn eller akkordløn - Ved timeløn angives den aftalte begyndelsesløn - Udbetalingshyppighed - Det skal angives, om der er tale om en permanent eller ikke- permanent arbejdsplads - Tiltrædelsesdato - Parternes underskrifter Oplysningerne skal udleveres til medarbejderen senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse. Organisationerne anbefaler, at det som bilag 4, optrykte ansæt- telsesbevis anvendes.

  • Funktionærlov For omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter gælder vilkår efter funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra, jf. § 19 Opsi- gelse og § 21 Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede). Bemærkning: Ansatte, som ikke er omfattet af funktionærlovens anvendelsesområde, er til- lagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle må- nedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom (jf. funkti- onærlovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. funktionærlovens § 2a) samt efter- løn (jf. funktionærlovens § 8). Hvor der i funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og ”ansættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.

  • Opsigelsesvarsler For kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere gælder, at de ved direkte overgang til ansættelse fra en statsinstitution til en anden bevarer deres hidtidige opsigelsesvarsel. Længden af opsigelsesvarslet beregnes på grundlag af den tid, i hvilken de umiddelbart forud for afskedigelsestidspunktet har haft uafbrudt ansættelse i statens tjeneste.

  • Anvendelsesområde Bestemmelsen finder anvendelse på enkelte dage, hvor arbejdet undtagelsesvist pålægges udført et andet sted end det ved ansættelsen aftalte, og hvor overnatning er påkrævet.