Common use of Afvikling af omsorgsdage Clause in Contracts

Afvikling af omsorgsdage. Medarbejderen har ikke ret til at holde dagene i tilknytning til orlov. Arbejdsgiveren bør dog normalt imødekomme en anmodning om afvikling af omsorgsdage, bortset fra de særlige tilfælde, hvor fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Der gælder ingen varslingsfrister for omsorgsdage, men den ansatte skal anmode om afvikling af omsorgsdage tidligst muligt. Der gælder ingen særlige betingelser om anvendelsesformål. Dagene kan holdes, når der er behov for det, f.eks. i forbindelse med barnets sygdom, institutions- start, lægebesøg eller fødselsdag. Omsorgsdage kan holdes uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov og/eller omsorgsdage. På omsorgsdage får den ansatte udbetalt den løn, som den pågældende ville have fået udbetalt under sygefravær, dvs. lønnen inkl. eventuelle fast påregnelige ydelser. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, særlige ferie- dage, opsigelse, jubilæum m.v. En omsorgsdag anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse den pågældende dag. Hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis den ansatte derimod bliver syg, efter at omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen som afholdt. Hvis den ansatte får andet lovligt forfald før eller på en omsorgsdag, f.eks. barns 1. sygedag, betragtes dagen i alle tilfælde som afholdt. Arbejdsgiveren/arbejdstageren skal føre regnskab over forbruget af omsorgsda- ge, der kan holdes som hele eller halve For ansatte, der ikke arbejder i en 5-dages uge, opgøres optjening og forbrug af omsorgsdage i timer. Samme metode bør anvendes for ansatte med ikke ubetydelige variationer i arbejdsdagenes længde. Hver optjent dag indgår i så tilfælde på ”omsorgsdagskontoen” med 7,4 timer for en fuldtidsansat og med en forholdsmæssig del af 7,4 timer for en deltidsansat. Ved afviklingen af en omsorgsdag fratrækkes det faktiske antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Adgangen til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på barns 1. sygedag berøres ikke af omsorgsordningen.

Afvikling af omsorgsdage. Medarbejderen har ikke ret til at holde dagene i tilknytning til orlov. Arbejdsgiveren bør dog normalt imødekomme en anmodning om afvikling af omsorgsdage, bortset fra de særlige tilfælde, hvor fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Der gælder ingen varslingsfrister for omsorgsdage, men den ansatte skal anmode om afvikling af omsorgsdage tidligst muligt. Der gælder ingen særlige betingelser om anvendelsesformål. Dagene kan holdes, når der er behov for det, f.eks. i forbindelse med barnets sygdom, institutions- start, lægebesøg eller fødselsdag. Omsorgsdage kan holdes uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov og/eller omsorgsdage. På omsorgsdage får den ansatte udbetalt den løn, som den pågældende ville have fået udbetalt under sygefravær, dvs. lønnen inkl. eventuelle fast påregnelige ydelser. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, særlige ferie- dage, opsigelse, jubilæum m.v. En omsorgsdag anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse den pågældende dag. Hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis den ansatte derimod bliver syg, efter at omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen som afholdt. Hvis den ansatte får andet lovligt forfald før eller på en omsorgsdag, f.eks. barns 1. sygedag, betragtes dagen i alle tilfælde som afholdt. Arbejdsgiveren/arbejdstageren skal føre regnskab over forbruget af omsorgsda- ge, der kan holdes som hele eller halve For ansatte, der ikke arbejder i en 5-dages uge, opgøres optjening og forbrug af omsorgsdage i timer. Samme metode bør anvendes for ansatte med ikke ubetydelige variationer i arbejdsdagenes længde. Hver optjent dag indgår i så tilfælde på ”omsorgsdagskontoen” med 7,4 timer for en fuldtidsansat og med en forholdsmæssig del af 7,4 timer for en deltidsansat. Ved afviklingen af en omsorgsdag fratrækkes det faktiske antal timer, den ansatte ansat- te skulle have arbejdet den pågældende dag. Adgangen til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på barns 1. sygedag berøres ikke af omsorgsordningen.

Afvikling af omsorgsdage. Medarbejderen har ikke ret til at holde dagene i tilknytning til orlov. Arbejdsgiveren bør dog normalt imødekomme en anmodning om afvikling af omsorgsdage, bortset fra de særlige tilfælde, hvor fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Der gælder ingen varslingsfrister for omsorgsdage, men den ansatte skal anmode om afvikling af omsorgsdage tidligst muligt. Der gælder ingen særlige betingelser om anvendelsesformål. Dagene kan holdes, når der er behov for det, f.eks. i forbindelse med barnets sygdom, institutions- start, lægebesøg eller fødselsdag. Omsorgsdage kan holdes uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov og/eller omsorgsdage. På omsorgsdage får den ansatte udbetalt den løn, som den pågældende ville have fået udbetalt under sygefravær, dvs. lønnen inkl. eventuelle fast påregnelige ydelser. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, særlige ferie- dage, opsigelse, jubilæum m.v. En omsorgsdag anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse den pågældende dag. Hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis den ansatte derimod bliver syg, efter at omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen som afholdt. Hvis den ansatte får andet lovligt forfald før eller på en omsorgsdag, f.eks. barns 1. sygedag, betragtes dagen i alle tilfælde som afholdt. Arbejdsgiveren/arbejdstageren skal føre regnskab over forbruget af omsorgsda- ge, der kan holdes som hele eller halve dage eller – efter aftale – i timer. For ansatte, der ikke arbejder i en 5-dages uge, opgøres optjening og forbrug af omsorgsdage i timer. Samme metode bør anvendes for ansatte med ikke ubetydelige ubety- delige variationer i arbejdsdagenes længde. Hver optjent dag indgår i så tilfælde på ”omsorgsdagskontoen” med 7,4 timer for en fuldtidsansat og med en forholdsmæssig del af 7,4 timer for en deltidsansat. Ved afviklingen af en omsorgsdag fratrækkes det faktiske antal timer, den ansatte ansat- te skulle have arbejdet den pågældende dag. Adgangen til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på barns 1. sygedag berøres ikke af omsorgsordningen. Retten til seniorfridage i et kalenderår gælder uanset på hvilket tidspunkt af året, den ansatte opnår retten. Retten til seniorfridage i et kalenderår gælder også uanset på hvilket tidspunkt af året, den ansatte tiltræder. Hvis en person f.eks. ansættes i en boligorganisation den 1. december, og pågældende opfylder aldersbetingelsen, har han eller hun ret til at afholde seniorfridage i december, forudsat at der ikke i samme kalenderår er afholdt seniorfridage hos en anden arbejdsgiver. Det kan undersøges ved en tro og love-erklæring eller ved at spørge den pågæl- dende. Seniorfridage kan holdes i hele eller halve dage. Seniorfridage kan desuden efter aftale mellem de(n) ansatte og boligorganisationen holdes i timer. Det giver mulighed for at anvende seniorfridagene til medfinansiering af hel- eller delvis lønkompensation i forbindelse med en seniorstilling med nedsat arbejdstid. Medarbejderen skal have sin sædvanlige løn under afholdelse af en seniordag. Med sædvanlig løn, forstås den løn, som medarbejderen vil være berettiget til ved sygdom, det vil sige inklusiv fast påregnelige tillæg, pension og særlig ferie- godtgørelse, men eksklusiv overarbejdsbetaling.

Afvikling af omsorgsdage. Medarbejderen har ikke ret til at holde dagene i tilknytning til orlov. Arbejdsgiveren bør dog normalt imødekomme en anmodning om afvikling af omsorgsdage, bortset fra de særlige tilfælde, hvor fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Der gælder ingen varslingsfrister for omsorgsdage, men den ansatte skal anmode an- mode om afvikling af omsorgsdage tidligst muligt. Der gælder ingen særlige betingelser om anvendelsesformål. Dagene kan holdeshol- des, når der er behov for det, f.eks. i forbindelse med barnets sygdom, institutions- startinstitu- tionsstart, lægebesøg eller fødselsdag. Omsorgsdage kan holdes uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov og/eller omsorgsdage. På omsorgsdage får den ansatte udbetalt den løn, som den pågældende ville have fået udbetalt under sygefravær, dvs. lønnen inkl. eventuelle fast påregnelige ydelser. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, særlige ferie- dageferiedage, opsigelse, jubilæum m.v. En omsorgsdag anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse den pågældende pågæl- dende dag. Hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis den ansatte derimod bliver syg, efter at omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen som afholdt. Hvis den ansatte får andet lovligt forfald før eller på en omsorgsdag, f.eks. barns 1. sygedag, betragtes dagen i alle tilfælde som afholdt. Arbejdsgiveren/arbejdstageren skal føre regnskab over forbruget af omsorgsda- geomsorgs- dage, der kan holdes som hele eller halve dage eller – efter aftale – i timer. For ansatte, der ikke arbejder i en 5-dages uge, opgøres optjening og forbrug af omsorgsdage i timer. Samme metode bør anvendes for ansatte med ikke ubetydelige ubety- delige variationer i arbejdsdagenes længde. Hver optjent dag indgår i så tilfælde på ”omsorgsdagskontoen” med 7,4 timer for en fuldtidsansat og med en forholdsmæssig del af 7,4 timer for en deltidsansatdeltidsan- sat. Ved afviklingen af en omsorgsdag fratrækkes det faktiske antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Adgangen til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på barns 1. sygedag berøres ikke af omsorgsordningen. Retten til seniorfridage: Retten til seniorfridage i et kalenderår gælder uanset på hvilket tidspunkt af året, den ansatte opnår retten. Det betyder, at en medarbejder, der i 2011 fylder 58 år i eksempelvis august eller januar måned, har ret til at holde to seniorfri- dage i tidsrummet fra d. 1. januar til d. 31. december 2011, og så fremdeles. Retten til seniorfridage i et kalenderår gælder også uanset på hvilket tidspunkt af året, den ansatte tiltræder. Hvis en person f.eks. ansættes i en boligorganisa- tion den 1. december, og pågældende opfylder aldersbetingelsen, har han eller hun ret til at afholde seniorfridage i december, forudsat at der ikke i samme kalenderår er afholdt seniorfridage hos en anden arbejdsgiver. Det kan undersøges ved en tro og love-erklæring eller ved at spørge den pågældende. Seniorfridage kan holdes i hele eller halve dage. Seniorfridage kan desuden ef- ter aftale mellem de(n) ansatte og boligorganisationen holdes i timer. Det giver mulighed for at anvende seniorfridagene til medfinansiering af hel- eller delvis lønkompensation i forbindelse med en seniorstilling med nedsat arbejdstid. Medarbejderen skal have sin sædvanlige løn under afholdelse af en seniordag. Med sædvanlig løn, forstås den løn, som medarbejderen vil være berettiget til ved sygdom, det vil sige inklusiv fast påregnelige tillæg, pension og særlig feriegodtgørelse, men eksklusiv overarbejdsbetaling.

Afvikling af omsorgsdage. Medarbejderen har ikke ret til at holde dagene i tilknytning til orlov. Arbejdsgiveren bør dog normalt imødekomme en anmodning om afvikling af omsorgsdageomsorgs- dage, bortset fra de særlige tilfælde, hvor fraværet vil være uforeneligt med tjenestentjene- sten. Der gælder ingen varslingsfrister for omsorgsdage, men den ansatte skal anmode om afvikling af omsorgsdage tidligst muligt. Der gælder ingen særlige betingelser om anvendelsesformål. Dagene kan holdes, når der er behov for det, f.eks. i forbindelse med barnets sygdom, institutions- startinstitutionsstart, lægebesøg læge- besøg eller fødselsdag. Omsorgsdage kan holdes uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov og/eller omsorgsdage. På omsorgsdage får den ansatte udbetalt den løn, som den pågældende ville have fået udbetalt under sygefravær, dvs. lønnen inkl. eventuelle fast påregnelige ydelser. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, særlige ferie- dageferieda- ge, opsigelse, jubilæum m.v. En omsorgsdag anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse den pågældende dag. Hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis den ansatte derimod bliver syg, efter at omsorgsdagen er påbegyndtpåbe- gyndt, betragtes dagen som afholdt. Hvis den ansatte får andet lovligt forfald før eller på en omsorgsdag, f.eks. barns 1. sygedag, betragtes dagen i alle tilfælde som afholdt. Arbejdsgiveren/arbejdstageren skal føre regnskab over forbruget af omsorgsda- geomsorgsdage, der kan holdes som hele eller halve dage eller – efter aftale – i timer. For ansatte, der ikke arbejder i en 5-dages uge, opgøres optjening og forbrug af omsorgsdage om- sorgsdage i timer. Samme metode bør anvendes for ansatte med ikke ubetydelige variationer i arbejdsdagenes længde. Hver optjent dag indgår i så tilfælde på ”omsorgsdagskontoen” med 7,4 timer for en fuldtidsansat og med en forholdsmæssig del af 7,4 timer for en deltidsansat. Ved afviklingen af- viklingen af en omsorgsdag fratrækkes det faktiske antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Adgangen til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på barns 1. sygedag berøres ikke af omsorgsordningen.

Afvikling af omsorgsdage. Medarbejderen har ikke ret til at holde dagene i tilknytning til orlov. Arbejdsgiveren bør dog normalt imødekomme en anmodning om afvikling af omsorgsdage, bortset fra de særlige tilfælde, hvor fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Der gælder ingen varslingsfrister for omsorgsdage, men den ansatte skal anmode om afvikling af omsorgsdage tidligst muligt. Der gælder ingen særlige betingelser om anvendelsesformål. Dagene kan holdes, når der er behov for det, f.eks. i forbindelse med barnets sygdom, institutions- start, lægebesøg eller fødselsdag. Omsorgsdage kan holdes uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov og/eller omsorgsdage. På omsorgsdage får den ansatte udbetalt den løn, som den pågældende ville have fået udbetalt under sygefravær, dvs. lønnen inkl. eventuelle fast påregnelige ydelser. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, særlige ferie- dage, opsigelse, jubilæum m.v. En omsorgsdag anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse den pågældende dag. Hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis den ansatte derimod bliver syg, efter at omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen som afholdt. Hvis den ansatte får andet lovligt forfald før eller på en omsorgsdag, f.eks. barns 1. sygedag, betragtes dagen i alle tilfælde som afholdt. Arbejdsgiveren/arbejdstageren skal føre regnskab over forbruget af omsorgsda- ge, der kan holdes som hele eller halve dage eller – efter aftale – i timer. For ansatte, der ikke arbejder i en 5-dages uge, opgøres optjening og forbrug af omsorgsdage i timer. Samme metode bør anvendes for ansatte med ikke ubetydelige ubety- delige variationer i arbejdsdagenes længde. Hver optjent dag indgår i så tilfælde på ”omsorgsdagskontoen” med 7,4 timer for en fuldtidsansat og med en forholdsmæssig del af 7,4 timer for en deltidsansat. Ved afviklingen af en omsorgsdag fratrækkes det faktiske antal timer, den ansatte ansat- te skulle have arbejdet den pågældende dag. Adgangen til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på barns 1. sygedag berøres ikke af omsorgsordningen.

Afvikling af omsorgsdage. Medarbejderen har ikke ret til at holde dagene i tilknytning til orlov. Arbejdsgiveren bør dog normalt imødekomme en anmodning om afvikling af omsorgsdage, bortset fra de særlige tilfælde, hvor fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Der gælder ingen varslingsfrister for omsorgsdage, men den ansatte skal anmode om afvikling afvik- ling af omsorgsdage tidligst muligt. Der gælder ingen særlige betingelser om anvendelsesformål. Dagene kan holdes, når der er behov for det, f.eks. fx i forbindelse med barnets sygdom, institutions- startinstitutionsstart, lægebesøg eller fødselsdag. Omsorgsdage kan holdes uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov og/eller omsorgsdage. På omsorgsdage får den ansatte udbetalt den løn, som den pågældende ville have fået udbetalt under sygefravær, dvs. lønnen inkl. eventuelle fast påregnelige ydelser. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, særlige ferie- dageferiedage, opsigelse, jubilæum m.v. En omsorgsdag anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse den pågældende dag. Hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis den ansatte derimod bliver syg, efter at omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen som afholdt. Hvis den ansatte får andet lovligt forfald før eller på en omsorgsdag, f.eks. fx barns 1. sygedag, betragtes dagen i alle tilfælde som afholdt. Arbejdsgiveren/arbejdstageren skal føre regnskab over forbruget af omsorgsda- geomsorgsdage, der kan holdes som hele eller halve dage eller – efter aftale – i timer. For ansatte, der ikke arbejder i en 5-dages uge, opgøres optjening og forbrug af omsorgsdage i timer. Samme metode bør anvendes for ansatte med ikke ubetydelige variationer i arbejdsdagenes længde. Hver optjent dag indgår i så tilfælde på ”omsorgsdagskontoen” med 7,4 timer for en fuldtidsansat og med en forholdsmæssig del af 7,4 timer for en deltidsansat. Ved afviklingen af en omsorgsdag fratrækkes det faktiske antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Adgangen til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på barns 1. sygedag berøres ikke af omsorgsordningen.

Afvikling af omsorgsdage. Medarbejderen har ikke ret til at holde dagene i tilknytning til orlov. Arbejdsgiveren bør dog normalt imødekomme en anmodning om afvikling af omsorgsdage, bortset fra de særlige tilfælde, hvor fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Der gælder ingen varslingsfrister for omsorgsdage, men den ansatte skal anmode om afvikling af omsorgsdage tidligst muligt. Der gælder ingen særlige betingelser om anvendelsesformål. Dagene kan holdes, når der er behov for det, f.eks. fx i forbindelse med barnets sygdom, institutions- startinstitutionsstart, lægebesøg eller fødselsdag. Omsorgsdage kan holdes uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov og/eller omsorgsdage. På omsorgsdage får den ansatte udbetalt den løn, som den pågældende ville have fået udbetalt under sygefravær, dvs. lønnen inkl. eventuelle fast påregnelige ydelser. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, særlige ferie- dageferiedage, opsigelse, jubilæum m.v. En omsorgsdag anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse den pågældende dag. Hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis den ansatte derimod bliver syg, efter at omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen som afholdt. Hvis den ansatte får andet lovligt forfald før eller på en omsorgsdag, f.eks. fx barns 1. sygedag, betragtes dagen i alle tilfælde som afholdt. Arbejdsgiveren/arbejdstageren skal føre regnskab over forbruget af omsorgsda- geomsorgsdage, der kan holdes som hele eller halve dage eller – efter aftale – i timer. For ansatte, der ikke arbejder i en 5-dages uge, opgøres optjening og forbrug af omsorgsdage i timer. Samme metode bør anvendes for ansatte med ikke ubetydelige variationer i arbejdsdagenes længde. Hver optjent dag indgår i så tilfælde på ”omsorgsdagskontoen” med 7,4 timer for en fuldtidsansat og med en forholdsmæssig del af 7,4 timer for en deltidsansat. Ved afviklingen af en omsorgsdag fratrækkes det faktiske antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Adgangen til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på barns 1. sygedag berøres ikke af omsorgsordningen.

Afvikling af omsorgsdage. Medarbejderen har ikke ret til at holde dagene i tilknytning til orlov. Arbejdsgiveren bør dog normalt imødekomme en anmodning om afvikling af omsorgsdage, bortset fra de særlige tilfælde, hvor fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Der gælder ingen varslingsfrister for omsorgsdage, men den ansatte skal anmode om afvikling af omsorgsdage tidligst muligt. Der gælder ingen særlige betingelser om anvendelsesformål. Dagene kan holdes, når der er behov for det, f.eks. fx i forbindelse med barnets sygdom, institutions- startinstitutionsstart, lægebesøg eller fødselsdag. Omsorgsdage kan holdes uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov og/eller omsorgsdage. På omsorgsdage får den ansatte udbetalt den løn, som den pågældende ville have fået udbetalt under sygefravær, dvs. lønnen inkl. eventuelle fast påregnelige ydelser. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, særlige ferie- dageferiedage, opsigelse, jubilæum m.v. En omsorgsdag anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse den pågældende dag. Hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis den ansatte derimod bliver syg, efter at omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen som afholdt. Hvis den ansatte får andet lovligt forfald før eller på en omsorgsdag, f.eks. fx barns 1. sygedag, betragtes dagen i alle tilfælde som afholdt. Arbejdsgiveren/arbejdstageren skal føre regnskab over forbruget af omsorgsda- geomsorgsdage, der kan holdes som hele eller halve dage eller – efter aftale – i timer. For ansatte, der ikke arbejder i en 5-dages uge, opgøres optjening og forbrug af omsorgsdage i timer. Samme metode bør anvendes for ansatte med ikke ubetydelige variationer i arbejdsdagenes længde. Hver optjent dag indgår i så tilfælde på ”omsorgsdagskontoen” med 7,4 timer for en fuldtidsansat og med en forholdsmæssig del af 7,4 timer for en deltidsansat. Ved afviklingen af en omsorgsdag fratrækkes det faktiske antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Adgangen til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på barns 1. sygedag berøres ikke af omsorgsordningen.