Arbejdsfastholdelse. Det er et overordnet mål at fastholde patienten i job/uddannelse, selv i svære tilfælde. Kommunerne er ansvarlige for dette område. Det er vigtigt, at den sygemeldte – så vidt det er muligt – holder sig aktiv og bevarer tilknytningen til sin arbejdsplads under sygdommen. Nye undersøgel- ser og praksis viser, at sygemeldte hurtigere kommer sig over sygdommen, hvis de bevarer tilknytningen til arbejdspladsen under sygdommen, og at jo længere en sygdomsperiode varer, desto større bliver risikoen for, at den syge aldrig kommer tilbage i arbejde. Fra 5. januar 2015 skal alle jobcentre hjælpe arbejdsgiverne og deres med- arbejdere langt tidligere end før ved sygemeldinger. Nu kan såvel medarbejder som arbejdsgiver anmode kommunen om ’Fast track-behandling’ af syge- meldingen, hvorefter kommunen skal tilbyde den første opfølgningssamtale senest to uger efter anmodningen. Sygemeldte borgere vurderes og visiteres i følgende kategorier og indsats:
Arbejdsfastholdelse. Leverandøren skal tilbyde rådgivning til arbejdspladsen i forhold til, hvad det konkret betyder at få en medarbejder med den givne type hjerneskade tilbage. Leverandøren skal endvidere tilbyde rådgivning i forhold til, hvordan arbejdsopgaver ift. skånebehov planlægges, samt hvordan en arbejdsgiver kan have fokus på, at kolleger og chefer støttes i at være objektive og realistiske, så begrænsninger og opgaver kan matches til gavn for både borger og arbejdsplads. Herunder skal der tilbydes ergoterapeutisk og/eller neuropsykologisk arbejdspladsvurdering samt rådgivning og ansøgning i forhold til eventuelt behov for handicapkompenserende ordninger.
Arbejdsfastholdelse for enhver pris, eller….. Det kan ikke betale sig at arbejdsfastholde alle medarbejdere for enhver pris. Hvor grænsen går, er umuligt at sige. Men sygefraværet kan være udtryk for, at medarbejderen ikke kan klare arbejdet. Det er dyrt for arbejdspladsen at have lang- varige sygeforløb. Det er også dyrt for kom- munens kasse, når en borger i kommunen er syg i over 52 uger, fordi kommunen ikke får refusion fra staten i de lange sygeforløb. Når hver en sten er vendt, kan det derfor ofte være det mest fornuftige at afbryde ansættelsen eller omplacere medarbejderen på en anden arbe- jdsplads. Modsat vil det hurtigt give bagslag, hvis arbejdspladsen afskediger sygemeldte så hur- tigt som muligt på grund af kortsigtede økonomiske gevinster. Medarbejderloyalitet, renommé, rekruttering, oplæringsudgifter, personaleomsætning, bruger-/kundetilfreds- hed er blot nogle af de faktorer, der vil blive negativt påvirket af en syg-og-fyr-politik. Der er penge i en gravid-politik I 2002 blev der udbetalt mere end 1,2 mia. kr. i sygedagpenge til gravide. Det er en stigning på 9% siden 1997. Undersøgelser viser, at kvinder i gennemsnit er sygemeldte eller væk fra arbejdet i 11 uger inden den 32. graviditetsuge. Lægeligt betragtet er det ikke altid en nødvendighed med så meget fravær. Hvis arbejdspladsen havde en graviditetspolitik, der gjorde det muligt at tilpasse arbejdsopgaverne til graviditeten, kunne fraværet reduceres betragteligt - til gavn for den gravide og for arbejdspladsens budget. Indslusning af nye medarbejdere fra AF eller socialforvaltningen Enhver leder på en arbejdsplads vil helst have den mest kvalificerede medarbejder til jobbet. Derfor forekommer det ikke fornuftigt, at de kommunale arbejdspladser tager imod ledige, revalidender og flygtninge i praktik, arbejdsprøvning, optræningsforløb osv. Det ville være billigere at ansætte en arbejdskraft, der var fiks og færdig og klar til at yde 100% fra dag 1. Alligevel er der mindst tre fornuftige grunde til, at arbejdspladserne bør påtage sig denne opgave: For det første vil der i årene fremover være kommunale brancher, der får mangel på arbejdskraft. Derfor må de kigge sig om efter alternative rekrutteringskanaler, og de må selv påtage sig noget af sliddet med opkvalificeringen. For det andet giver det ‘ekstra hænder’, når man tager imod ledige i indslusningsforløb - og ofte koster det ikke en krone på lønbudgettet. For det tredje er det samfundsøkonomisk nødvendigt, at alle arbe- jdspladser - offentlige som priv...