Arbejdshonorar eksempelklausuler

Arbejdshonorar. Arbejdshonoraret udgør kr. 1300 pr. person. Arbejdshonoraret dækker den tid, der medgår til opstillingsprøver samt den fremmødetid, der medgår til optagelsen/den direkte udsendelse samt yderligere 5 timer.

Related to Arbejdshonorar

  • Honorar Agrocura fastsætter honoraret med udgangspunkt i arbejdets omfang, herunder bl.a. anvendt tidsforbrug til opgaveløsning og møder samt tilknyttede forberedelser/efterbehandlinger, arbejde uden for normal arbejdstid, anvendt specialkompetence, opgavens kompleksitet, den interesse opgaven repræsenterer for kunden samt det ansvar der er forbundet med opgaven. Kunden betaler omkostninger, der relaterer sig til opgaven, herunder gebyrer, kørsel, udlæg, materialer etc. Ved afregning i henhold til overslag gælder følgende: Må det forudses, at det reelle tidsforbrug forbundet med gennemførelsen af opgaven væsentligt vil overstige det skønnede timeforbrug, underretter Agrocura kunden herom. Underretning skal ske snarest belejligt efter det tidspunkt, hvor Agrocura forudser, at overskridelsen bliver væsentlig. Kunden og Agrocura drøfter herefter, om det reviderede skøn over timeforbrug kan accepteres, eller om Xxxxxxxxx ydelse skal tilrettes. Kunden er i alle tilfælde pligtig at betale vederlag for det timeforbrug, der indtil da er anvendt på opgaven. Det ovenfor anførte gælder tilsvarende for så vidt, at opgaven til sin gennemførelse forudsætter afholdelse af udgifter i et niveau, der væsentligt afviger fra det ved aftalens indgåelse forudsatte. Den aftalte, faste pris omfatter alene de ydelser, Agrocura specifikt har påtaget sig at udføre, jf. herved rådgivningsaftalen. I det omfang en ydelse ikke udtrykkeligt er anført under beskrivelsen af Xxxxxxxx’x ydelser, er den ikke omfattet af fastprisaftalen. Udføres ydelsen alligevel af Agrocura, afregnes for den pågældende ydelse ved siden af fastprisen, i så fald efter medgået tid. I alle tilfælde godtgør kunden Agrocura samtlige udgifter, der er afholdt af Agrocura som led i opgavens løsning.

  • Afsluttende bestemmelser Denne aftale berører ikke den beskyttelse, som tidsbegrænsede ansatte har efter de mellem parterne gældende kollektive overenskomster. Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbe- stemmelser. Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale behandles efter de sædvan- lige fagretlige og arbejdsretlige regler. Organisationsaftalen træder i kraft den 10. juli 2002. Der kan ikke rejses fagretli- ge sager om forståelsen af denne aftale tidligere end denne dato. Det gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser. I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv 99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktad- gang i forbindelse med denne implementeringsaftale.

  • Arbejdsklausul Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og som gælder på hele det danske område. Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår der følger af arbejdsklausulen. Ved opfyldelse af kontrakten forstås arbejde udført i Danmark m.h.b.p. kontraktens opfyldelse. Ordregiver kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til de forpligtelser, som arbejdsklausulen fastsætter. Ordregiver kan således kræve at Leverandøren efter skriftligt påkrav herom indenfor 30 Arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timsedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere. Hvis Leverandøren ikke leverer den nævnte dokumentation, eller dokumentationen mangler et eller flere relevante forhold, kan ordregiver stille krav om en uddybende redegørelse fra leverandøren inden for en frist på yderligere 30 Arbejdsdage. Hvis leverandøren ikke leverer en fyldestgørende redegørelse kan ordregiver hæve kontrakten. Ordregiver kan til brug for sin vurdering af om Leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgivere- og/eller arbejdstagerorganisationer. Hvis Leverandøren ikke overholder sine forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen, og hvis dette medfører et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstageren kan Ordregiver tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese sådanne krav.

  • Overarbejde Stk. 1 Der er mellem parterne enighed om, at overarbejde bør begrænses mest muligt. Stk. 2 I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varie- rende ugentlig arbejdstid, jf. § 9, stk. 5, kan virksomheden varsle systematisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid. Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejds- tids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske over- arbejde udføres. Systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage inden for en 12 måneders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres. Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejde- ren et varsel på mindst 6 x 24 timer. Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og med- arbejderen er enige herom. Stk. 3 For overarbejde, for hvilket der kan kræves tillæg, jf. reglerne i § 9 og § 10, betales timeløn plus 50 pct. for de første tre timer efter normal arbejdstids ophør, og for overarbejde efter dette tidspunkt betales 100 pct. For overarbejde på arbejdsfrie hverdage betales timeløn plus 50 pct. for de første 3 timer, for 4. og følgende timer betales timeløn plus 100 pct. For arbejde på søn- og helligdage betales timeløn plus 100 pct. Stk. 4 Timelønnen beregnes som den pågældende medarbejders samlede månedsløn divideret med maksimalt 160,33. Stk. 5 Overarbejdsbetaling ydes kun, når der er tale om beordret overar- bejde. Overarbejde skal så vidt muligt varsles senest dagen før. Stk. 6 Der kan ved lønfastsættelsen indgås aftale om funktionsløn under behørig iagttagelse af principperne i § 3, stk. 2. Ved sådan aftale kan det bestemmes, at lønnen også omfatter betaling for overarbej- de med den virkning, at der ikke ydes overarbejdsbetaling. Aftalen skal stå i forhold til løn, stillingsindhold og overarbejdets omfang og kan behandles fagretligt i overensstemmelse med § 3, stk. 5, jf. § 24. Stk. 7 Elever under 25 år er ikke omfattet af § 11, stk. 6. Der kan dog ved lønfastsættelsen træffes aftale om, at lønnen også omfatter beta- ling for almindeligt forefaldende overarbejde. I så fald ydes der ikke overarbejdsbetaling. En sådan aftale udelukker ikke særskilt overarbejdsbetaling i hen- hold til stk. 3 for arbejde ud over almindeligt forefaldende overar- bejde. Aftalen skal stå i forhold til løn, stillingsindhold og overarbejdets omfang. Stk. 8 Såfremt aftale om afspadsering træffes, afspadseres hver over- arbejdstime med én time, og tillægget for overarbejdet kan enten udbetales eller afspadseres. Såfremt det aftales, at tillægget afspadseres, skal et 50 pct. tillæg afspadseres med 0,5 time og et 100 pct. tillæg afspadseres med 1 time. Stk. 9 Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, forudsat med- arbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted. Er der plan- lagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom de efterfølgende afspadseringsdage.

  • Merarbejde De ansatte er omfattet af bestemmelserne i § 5 i aftale om chefløn, idet ansatte i stillinger, der er anført i aftalens bilag 1, dog er omfattet af bestemmelserne om godtgørelse for merarbejde i aftale om arbejdstidsregler for statens tjene- stemænd.

  • Arbejdsmiljørepræsentanter For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valg-, aflønnings- og opsigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. Stk. 1 Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og ledelsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentanten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen, alternativt et særligt samarbejdsfora. Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systematiske arbejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurderingen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV-arbejdet. Arbejdsmiljørepræsentanten skal herunder drøfte arbejdsmiljøet på baggrund af eksisterende, relevant statistisk materiale. Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring. Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbejdernes inddragelse i den gennemgribende omstilling i at nå målet på nye ambitiøse klimamål. Stk. 2 Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at varetage sine pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde. Dette betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og uddannelse. Stk. 3 Parterne er enige om, at der efter aftale med arbejdsgiveren kan gives arbejdsmiljørepræsentanten den nødvendige frihed til deltagelse i forbundenes relevante arbejdsmiljøkurser. Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøuddannelse. Parterne er ligeledes enige om, at deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøkurser ikke udløser betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1. Dansk Metal giver tilsagn om, at medarbejdere, der vælges til arbejdsmiljørepræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for arbejdsmiljørepræsentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgår en sådan uddannelse. Fra DTLs arbejdsgiverforening eller TA’s side giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte arbejdsmiljørepræsentant får den fornødne frihed til deltagelse i kurset. Stk. 4 Arbejdsmiljørepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have samme adgang til it-faciliteter som tillidsrepræsentanterne i henhold til § 22, stk. 8, D. Stk. 5 For arbejdsmiljørepræsentanterne gælder samme valg-, aflønnings- og opsigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. Bestemmelserne træder i kraft 1. juni 2020. Stk. 1 Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet eller generel belysning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel afdækning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden. Stk. 2 I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virksomheden, har tillidsrepræsentanten ret til at få udleveret de oplysninger, der er fornødne for at vurdere, om der forekommer løndumping, jf. dog stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have forsøgt at tilvejebringe lønoplysningerne. Forbundet kan under samme betingelser som tillidsrepræsentanten kræve lønoplysningerne udleveret. Stk. 3 Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplysninger den ansattes samtykke. Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejdergruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres. Stk. 4 Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af oplysningerne, eller har Dansk Metal rejst krav om udlevering af oplysninger overfor DTLs arbejdsgiverforening eller TA, skal der på Dansk Metals begæring afholdes møde mellem organisationerne med henblik på at drøfte sagen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes. Mødet skal afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmelser er overholdt, er sagen slut. Konstateres det at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal organisationerne søge at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. I den forbindelse påhviler det arbejdsgiver at godtgøre, at den konstaterede overtrædelse alene angår de medarbejdere, der er fremlagt oplysninger om, og ikke øvrige tilsvarende medarbejdere i den konkret afgrænsede gruppe. Kan der ikke tilvejebringes en løsning, kan Dansk Metal videreføre sagen. Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomsten er overholdt, kan forbundet videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde. Stk. 5 De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løndumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller Arbejdsretten. Parterne anerkender, at der kan være et behov for at synliggøre, at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Parterne er tillige enige om, at det er et legitimt formål og at det ikke må forhindres med henvisning til fortrolighedsbestemmelsen. Der er derfor mellem parterne enighed om at forstå fortrolighedsbestemmelsen således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i generelle vendinger om verserende eller afsluttede sager, når oplysningerne har karakter af statistik o.l. og ikke angår konkrete lønoplysninger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geografisk afgrænset område, eller at en række sager har resulteret i efterbetaling af x kr. som følge af, at der er konstateret løndumping, vil heller ikke være i strid med fortrolighedsbestemmelsen.

  • Dækningsomfang Selskabet samtykker til at betale forsikrede person de ydelser, der er nævnt i forsikringsbeviset (nærmere angivet i forsikringsvilk˚arene), i tilfælde af at den forsikrede person: 1. dør inden for tolv (12) m˚aneder efter og som resultat af en ulykke. Hvis der er en dødsfaldsdækning fremg˚ar beløbet i policen. 2. invalideres efter og som resultat af en ulykke Hvis ulykken er direkte ˚arsag til den forsikredes død inden for et ˚ar efter ulykkesdagen betales dødsfalds- dækningen med fradrag af eventuelt udbetalt invaliditetserstatning. Invaliditetserstatningen betales ud fra den aftalte invaliditetssum, og udbetales altid i form af en engangsydelse. Forsikringssummen og m´engraden danner grundlag for beregningen af invaliditetserstatningen. Dækningen starter fra den m´engrad som er fastlagt i forsikringsbeviset.

  • Barselsorlov Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barselsorlov). Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

  • Natarbejde Natarbejdere er medarbejdere, der inden for natperioden kl. 23.00 til kl. 06.00:

  • Grundejerforening Grundejerne har i henhold til § 11 i lokalplan 403 pligt til medlemskab af grundejerforeningen. Ejendomme i lokalplanområdet skal bidrage med en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejens, herunder adgangsvejens fremtidige vedligeholdelse og istandsættelse – dette vil være et forhold, der kan varetages af grundejerforeningen. Der gøres opmærksom på følgende afsnit i lokalplanen om grundejerforeningen: §11.1 Der skal oprettes én grundejerforening, hvor der er medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanområdet. Hver husstand har én stemme på grundejerforeningens gene- ralforsamling. §11.2 Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af de private fællesveje og –stier. Grundejerforeningen skal forestå renholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse samt vedligeholdelse af belysning. §11.3 Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af de § 8.4 nævnte fællesarealer. Grundejerforeningen er pligtig til at tage skøde på de overnævnte fælles arealer. §11.4 Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Ikast-Brande Kom- mune.