Arbejdstidsaftaler. 6.4.3.1. Perioden 14. november 2022 – 31. januar 2023
Arbejdstidsaftaler. Til organisationsaftalen af 11. juni 2011 er der knyttet følgende – ved overenskomstforhandlin- gerne i 2011 fornyede – protokollater om arbejdstid: Det hedder i dette protokollats § 9, stk. 1.:
Arbejdstidsaftaler. Ansættelsesbeviser Anden dokumentation kan også komme på tale, idet det drejer sig om at klarlægge, om du overholder vilkårene i arbejdsklausulerne.
Arbejdstidsaftaler. Der kan indgås aftaler om arbejdstidstilrettelæggelse, herunder aftaler om pauser, særlige (hellig)dage, rådighedstjeneste, afløsere og frivilligt merarbejde, som er tilpasset de enkelte arbejdspladsers og personalegruppers ønsker og behov, og som fraviger gældende centrale aftaler om arbejdstid. De decentralt indgåede arbejdstidsregler skal sikre, at arbejdsmiljøforhold indgår i arbejdstilrettelæggelsen, og at der skabes bedst mulig sammenhæng mellem produktionen og de ansattes arbejds- og privatliv. Der aftales betalingssatser og afspadseringsregler mv. i tilknytning til sådanne aftaler.
Arbejdstidsaftaler. På døgnområdet forefindes to regelsæt for arbejdstid, nemlig arbejdstidsreglerne for sundhedspersonale og arbejdstidsreglerne for SOSU-personalet. De to regelsæt har i vidt omfang samme indhold, men afviger bl.a. i relation til grundlaget for ydelse af ulempetillæg (såvel i relation til det tidsrum, hvor ulempetillæg ydes, som beløbsstørrelse). En harmonisering og sammenskrivning af aftalerne må derfor antages at indebære lettelse af administrationen af aftalerne og at mindske risikoen for fejl. Der er dog en risiko for merudgifter på kort sigt, idet det må forventes at organisationerne vil gå efter ”højeste fællesnævner”. På baggrund af ovenstående bør det nærmere undersøges: om det er hensigtsmæssigt at arbejde for en sammenskrivning af arbejdstidsreglerne for sundhedspersonale og arbejdstidsreglerne for SOSU- personalet, herunder bør eventuelle økonomiske konsekvenser undersøges. Forudsætningen for at fravige ovenstående er således, at der lokalt indgås aftale mellem arbejdsgiver og den forhandlingsberettigede organisation. Dette er typisk en langvarig og ikke altid særlig smidig proces, særligt hvis der ikke er valgt en lokal tillidsrepræsentant, der har mandat til på vegne af organisationen at indgå sådanne aftaler, idet det ofte vil forudsætte tilrettelæggelse af mødetidspunkter, udfærdigelse af referater samt endelig udfærdigelse af selve lokalaftaleteksten. Da det for en stor del af institutionerne i SUF ikke umiddelbart er muligt at etablere en fornuftig afspadsering af de optjente tillæg, uden at det fører til merudgifter i form af enten ansættelse af yderligere medarbejdere, eller anvendelse af vikarer (i mange tilfælde fra private vikarbureauer), med henblik på at dække de vagter som medarbejderne afspadserer, har mange institutioner valgt at indgå lokale aftaler om udbetaling. En ændring af arbejdstidsregelsættene, således at fravigelser kan aftales direkte mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiver, vurderes derfor at ville medføre administrative lettelser i forhold til de ressourcer, der pt. anvendes på at indgå lokalaftaler og vurderes samtidig at kunne smidiggøre den lokale chefs muligheder for planlægning. På baggrund af ovenstående bør det nærmere undersøges: om fordelene ved at søge arbejdstidsregelsættene ændret, således at fravigelser af overenskomstens regler om udbetaling kan aftales direkte mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiver, er større end ulemperne ved at fastholde den nuværende ordning. Eventuelle økonomiske konse...