Arealanvendelse, landskab og natur. Udvikling og vedligehold af national kortlægning af arealanvendelse og arealdække baseret på kategori- ske geografiske data, herunder, landbrugsregistre, data fra den nationale naturovervågning, matrikeldata samt topografiske data • Med baggrund i den årlige kortlægning og estimering af ændringer i arealanvendelse og arealdække med henblik på opgørelse af ændringer i kulstofindhold, vil det søges at belyse tendenser i arealændringer, så- som spredning af byområder, skovrejsning og ændringer i naturarealer • Udvikling af metoder til anvendelse af luftbårne data (laser scanninger, satellit- og flyfotos) til forbedring af arealkortlægning, med særlig fokus på skov og anden vedvegetation. • Rumlige modeller til belysning af landbrugets arealanvendelse med henblik på at sikre biologisk mangfol- dighed i landbrugslandskabet. Herunder sikring af spredningsmuligheder i forhold til effekter fra klimaæn- dringer (havspejlsstigning, stigende grundvandsstand) samt sikring af større sammenhængende naturare- aler. • Analyser af landbrugets arealanvendelse på markniveau og effekter på natur og miljø. Herunder analyser af eksisterende og fremtidige politikker og disses effekt i forhold til bl.a. habitat- og vandrammedirektivet • Videnopbygning indenfor regulering og planlægning af arealanvendelse, implementering og institutionelle løsninger.
Arealanvendelse, landskab og natur. Udvikling og vedligehold af national kortlægning af arealanvendelse og arealdække baseret på kategori- ske geografiske data, herunder, landbrugsregistre, data fra den nationale naturovervågning, matrikeldata samt topografiske data • Med baggrund i den årlige kortlægning og estimering af ændringer i arealanvendelse og arealdække med henblik på opgørelse af ændringer i kulstofindhold, vil det søges at belyse tendenser i arealændringer, så- som spredning af byområder, skovrejsning og ændringer i naturarealer • Udvikling af metoder til anvendelse af luftbårne data (laser scanninger, satellit- og flyfotos) til forbedring af arealkortlægning, med særlig fokus på skov og anden vedvegetation. • Rumlige modeller til belysning af landbrugets arealanvendelse med henblik på at sikre biologisk mangfol- dighed i landbrugslandskabet. Herunder sikring af spredningsmuligheder i forhold til effekter fra klimaæn- dringer (havspejlsstigning, stigende grundvandsstand) samt sikring af større sammenhængende naturare- aler. • Analyser af landbrugets arealanvendelse på markniveau og effekter på natur og miljø. Herunder analyser af eksisterende og fremtidige politikker og disses effekt i forhold til bl.a. habitat- og vandrammedirektivet • Videnopbygning inden for regulering og planlægning af arealanvendelse, implementering og institutionelle løsninger. Organisering og bemanding af samarbejdsfora Samarbejdet mellem MFVM og AU er organiseret i to fora. En ledelsesgruppe har ansvaret for genforhandling af og opfølgning på rammeaftalen med tilhørende ydelsesaftaler og arbejdsprogrammer. Under ledelsesgruppen er en chefgruppe for ydelsesaftalen, som har ansvaret for genforhandling og opfølgning på ydelsesaftalen med tilhø- rende arbejdsprogram, jf. kommissorium for chefgrupper. Chefgruppens sammensætning er: Miljøstyrelsen Enhedschef, Arter og Naturbe- skyttelse Enhedschef, Østjylland Enhedschef, Xxx Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Landbrugsstyrelsen Enhedschef, Miljø- og Biodiver- sitet Xxxxxx Xxxxxxx Naturstyrelsen Kontorchef, Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber Xxxx Xxxxxx Miljø- og Fødevareministeriets Departement Kontorchef, Vand og hav Xxxxx Xxxxxxxxx Have AU Institutleder, Institut for Biosci- ence Institutleder, Institut for Miljøvi- denskab Institutleder, Institut for Agro- økologi Viceinstitutleder, Institut for Ingeniørvidenskab Centerdirektør, DCA Centerdirektør, DCE Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxx Xxxxx...
Arealanvendelse, landskab og natur. Udvikling og vedligehold af national kortlægning af arealanvendelse og arealdække baseret på kategoriske geografiske data, herunder, landbrugsregistre, data fra den nationale naturovervågning, matrikeldata samt to- pografiske data • Med baggrund i den årlige kortlægning og estimering af ændringer i arealanvendelse og arealdække med hen- blik på opgørelse af ændringer i kulstofindhold, vil det søges at belyse tendenser i arealændringer, såsom spredning af byområder, skovrejsning og ændringer i naturarealer • Udvikling af metoder til anvendelse af luftbårne data (laser scanninger, satellit- og flyfotos) til forbedring af are- alkortlægning, med særlig fokus på skov og anden vedvegetation. • Rumlige modeller til belysning af landbrugets arealanvendelse med henblik på at sikre biologisk mangfoldighed i landbrugslandskabet. Herunder sikring af spredningsmuligheder i forhold til effekter fra klimaændringer (havs- pejlsstigning, stigende grundvandsstand) samt sikring af større sammenhængende naturarealer. • Analyser af landbrugets arealanvendelse på markniveau og effekter på natur og miljø. Herunder analyser af eksisterende og fremtidige politikker og disses effekt i forhold til bl.a. habitat- og vandrammedirektivet • Videnopbygning inden for regulering og planlægning af arealanvendelse, implementering og institutionelle løs- ninger. Forskning og udvikling, der styrker viden om den naturfaglige del af helhedsorienterede løsninger til brug for grøn- omstilling, klimatilpasning og naturgenopretning har høj prioritet. Mål for udviklingsindsatsen i 2023-2026: • Styrke vidensgrundlaget for helhedsorienterede tiltag, der kan understøtte den grønne omstilling, klimatilpas- ning og efterlevelse af den kommende forordning for naturgenopretning, herunder bl.a. afværgeforanstaltninger samt synergier i anvendelsen af det åbne land.