Klimatilpasning og arealanvendelse. Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd Råvarer og fødevarekvalitet Forbrugeradfærd og -præferencer for fødevarer Mad- og måltidsvaners betydning for sundhed og bæredygtighed Luft, emissioner og risikovurdering Luftkvalitet, deposition og modellering Klima og emissionsopgørelser Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi Arktis Arktisk natur og miljø Arktisk klima
Klimatilpasning og arealanvendelse. MIM/FVM tilkøb I alt 28,4 22,2 20,4 17,9 Tværgående indsatsområder 1,9 0,9 1,6 2,2 Arter og tør natur 5,8 3,5 2,0 4,7 Søer og vandløb 14,1 10,5 10,1 7,0 Hav og fjorde 6,4 6,9 5,5 4,0 Klimatilpasning og arealanvendelse 0,1 0,4 1,2 0 MIM/FVM Bevilling i alt I alt 71,3 70,5 69,8 68,8 = MIM/FVM Rammebevilling + MIM/FVM Særbevilling Tværgående indsatsområder 14,8 15,9 16,5 17,2 Arter og tør natur 19,8 19,3 19,3 18,6 Søer og vandløb 17,4 16,7 16,1 16,0 Hav og fjorde 18,5 17,9 17,2 16,4 Klimatilpasning og arealanvendelse 0,8 0,7 0,7 0,6 MIM/FVM Konkurrence I alt 7,6 11,8 8,9 11,4 Tværgående indsatsområder 1,4 1,6 3,1 2,4 Arter og tør natur 1,8 0,8 0,7 1,1 Søer og vandløb 2,1 2,5 0,8 1,0 Hav og fjorde 2,3 6,9 4,3 7,0 Klimatilpasning og arealanvendelse 0,0 0,0 0,0 0 Andre indtægter (ekskl. universitetets midler) I alt 46,7 62,0 57,8 72,9 Tværgående indsatsområder 0,2 2,3 2,1 6,1 Arter og tør natur 19,6 24,1 23,3 24,1 Søer og vandløb 7,5 11,7 13,0 20,9 Hav og fjorde 18,4 22,1 18,5 21,0 Klimatilpasning og arealanvendelse 1,1 1,8 0,9 0,3 = MIM/FVM Bevilling i alt + MIM/FVM Konkurrence Tværgående indsatsområder 18,4 20,8 23,3 27,9 + Xxxxx indtægter Arter og tør natur 46,9 47,7 45,3 49,0 Søer og vandløb 41,1 41,4 40,0 44,8 Hav og fjorde 45,6 53,8 45,5 48,3 Klimatilpasning og arealanvendelse 2,0 2,9 2,7 0,9 Gearingsfaktor I alt 77 105 96 123 = (Andre indtægter + MIM/FVM konkurrence) Tværgående indsatsområder 11 25 31 49 / MIM/FVM Rammebevilling Arter og tør natur 000 000 000 141 Søer og vandløb 55 85 86 137 Hav og fjorde 119 162 133 171 Klimatilpasning og arealanvendelse 138 253 126 50 Ud over rammebevillingen fra MIM er der indtægter i form af tilkøb og konkurrenceudsatte midler fra MIM. Der var i 2021 et fald i tilkøb og en stigning i indtægt fra konkurrenceudsatte midler sammenlignet med 2020. Det er særligt for indsatsområdet ’Hav og fjorde’, at dette mønster ses. Til gengæld ses en stigning i andre indtægter for alle indsatsområderne. Indtægtsniveauet for 2021 er det højeste for de fire år, som rapporteres. De øgede indtægter afspejles i en større gearing af rammebevillingen. Direkte omk. I alt I alt 104,3 112,1 108,7 114,8 Tværgående indsatsområder 12,1 15,4 17,1 19,5 Arter og tør natur 34,5 33,7 30,8 31,0 Søer og vandløb 27,3 26,7 27,0 33,8 Hav og fjorde 29,4 34,0 31,9 30,2 Klimatilpasning og arealanvendelse 1,0 2,3 1,9 0,3 Heraf MIM/FVM bevilling I alt 42,8 42,3 41,7 41,3 Tværgående indsatsområder 8,9 9,5 9,9 10,3 Xxxxx og tør natur 11,9 11,6 11,4 11,1 Søer og va...
Klimatilpasning og arealanvendelse. DCE udgiver tillige årsberetningen ”Grønt indblik”, som indeholder en uddybning af elementer fra årsrapporteringen. Grønt indblik fortæller med ord og billeder om den brede vifte af forskningsbaseret rådgivning, overvågning og forskning inden for miljø og natur fra Aarhus Universitet. Teksterne giver samtidig et indblik i, hvordan disse aktiviteter bidrager til at styrke grundlaget for, at der kan træffes vigtige beslutninger til gavn for miljø og samfund.
Klimatilpasning og arealanvendelse. Uden for Rammeaftalen udføres en række projekter. Fra en voksende projektportefølje kan nævnes: DCE leder H2020-projektet REGREEN omkring naturbaserede løsninger i byer (Aarhus, Velika Gorica, Paris). I projektet, som løber frem til 2024, bliver der bl.a. udviklet metoder til kvantificering og værdisætning af økosystemtjenester i forbindelse med etablering af naturbaserede løsninger. Desuden er der udarbejdet både satellitbaserede kortlægninger af arealændringer for perioden 1985 til 2018 samt en meget detaljeret (20 cm) kortlægning af arealdække, herunder vegetationsstruktur, baseret på flyfotos og en digital højdemodel. Projektet har med succes udviklet meget store ’floormaps’ – geografiske kort i størrelsen 5x8 meter - over de pågældende byer. Disse floormaps har bl.a. vist sig meget velegnede til at facilitere diskussioner mellem planlæggere, stakeholders m.v. Projektet analyserer desuden ’Governance barriers and enablers’ for naturbaserede løsninger (NBS). DCE er partner i EU-Interreg-projektet ACCESS – Advancing Communities towards Low-Carbon Energy Smart Systems, som slutter i 2023, og bl.a. har arbejdet med pilotprojekter i Mechelen (BE), Malmö (SE), West Suffolk (UK) og Amersfoort (NL). DCE er desuden partner (2021-2025) i H2020 projektet MULTISOURCE (ModULar Tools for Integrating enhanced natural treatment SOlutions in URban water CyclEs). Og i det 4-årige H2020-projekt URBANOME – Urban health, wellbeing, liveability. Og endelig i H2020-projektet Invest4Nature (2022-2026). DCE har i 2022 udarbejdet fjerde version af Basemap, som er et samlet kort over arealdække og arealanvendelse for Danmark. Kortet er gjort offentligt tilgængelig via xxxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxx-xxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxx-xx- gis/basemap/ og bliver anvendt inden for både forskning og rådgivning. Basemap er finansieret af Danmarks Statistik som del af det grønne nationalregnskab. Fra 2020 til 2022 har DCE bidraget til at udvikle en national arealmodel til kortlægning og værdisætning af økosystemtjenester. I denne sammenhæng indgår Basemap med ekstra information til modellering af næringsstofudvaskning (nitrat og fosfor), skovproduktion og rekreation. DCE er partner i LIFE-projektet Coast-2-coast climate challenge (C2C CC), som afsluttes i 2023. Projektet er et 6-årigt klimatilpasningsprojekt, der involverer kommuner, forsyningsselskaber og universiteter i Region Midt og med regionen som den koordinerende partner. Projektet støttes med 52 mio. fra EU's LI...
Klimatilpasning og arealanvendelse. Økonomisk rapportering Den økonomiske rapportering ved årsrapport 2020 følger principper for registrering og opgørelse, der indebærer opgø- relse af de fulde omkostninger til løn, drift (dvs. direkte omkostninger) og indirekte omkostninger. Sidstnævnte beregnes ved anvendelse af dækningsbidrag på 40%, som er fremkommet ved en grundig analyse af omkostningerne på de invol- verede universitetsinstitutter: Institut for Miljøvidenskab, Institut for Bioscience og DCE. MFVM finansierer dels direkte omkostninger til løn, drift og indirekte udgifter på en lang række konkrete overvågnings- og rådgivningsopgaver og dels omkostninger – især indirekte omkostninger - til medfinansiering af eksternt finansierede forskningsprojekter inden for fagområdet. Der rapporteres ved denne årsstatus regnskab for 2020. Regnskabet er fremkommet på baggrund af regnskabstal for 2020 for AU. Samtlige faglige aktiviteter af relevans for ydelsesaftalen er sagsmærket med indsatsområde, således at regnskabet viser indtægter og omkostninger for hvert indsatsområde og samlet for hele ydelsesaftalen. Indtægter er op- delt efter finansieringskilde, og omkostninger vises opdelt på direkte og indirekte omkostninger, sidstnævnte med anven- delse af ovennævnte dækningsbidrag på 40 %. Tabel 1-5 opsummerer nedenstående en række økonomiske indikatorer for indsatsområderne i ydelsesaftalen Natur og vand. Der vedlægges desuden ”Indtægter og omkostninger i AU’s regnskabsaflæggelse til ministerierne” som bag- grundsnotat for det samlede AU-Tech. Liste over taggede forskningsprojekter under denne aftale er under udarbejdelse, men desværre forsinket.
Klimatilpasning og arealanvendelse. Emnet klimatilpasning og arealanvendelse fremstår i overensstemmelse med rammeaftalen som et ganske lille område. Der er en del aktiviteter, som grænser op til andre ydelsesaftaler og indsatsområder, hvorfor der er betydelige synergieffekter mellem disse fx på klimaområdet. Forskningsandelen blev ligesom for de tidligere år høj for dette område (ca. 100 % i 2022).
Klimatilpasning og arealanvendelse. Forskning i alt I alt 22,0 12,7 17,2 24,7 Tværgående 2,2 1,9 2,1 2,9 Arter og tør natur 8,2 3,6 5,9 9,5 Søer og vandløb 4,5 3,0 5,0 7,2 Hav og fjorde 6,4 3,8 4,0 4,8 Klimatilpasning og arealanvendelse 0,7 0,4 0,2 0,3 = Rådgivning i alt + Forskning i alt Tværgående 18,8 18,2 19,6 19,1 Arter og tør natur 20,2 18,3 14,5 18,5 Søer og vandløb 15,8 15,4 21,3 19,3 Hav og fjorde 14,9 17,2 13,2 14,0 Klimatilpasning og arealanvendelse 0,8 0,4 0,2 0,3 = Forskning / Anvendelse i alt Tværgående 12 % 10 % 11 % 15 % Arter og tør natur 41 % 20 % 40 % 51 % Søer og vandløb 28 % 20 % 24 % 37 % Hav og fjorde 42 % 22 % 30 % 35 % Klimatilpasning og arealanvendelse 83 % 94 % 91 % 100 % Anvendelsen af rammeaftalens midler til rådgivning faldt fra 2021 til 2022 og er nu på niveau med anvendelsen i 2019. Det er bl.a. indsatsområdet Søer og vandløb, som har haft et mere moderat forbrug til rådgivning sammenlignet med 2021. Det betød, at beløbet til forskning i 2022 var højere end 2021 og ligeledes 2020. Forskningsandelen er med 35% fortsat under de budgetterede 41% og lavere end almindelig praksis for forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Klimatilpasning og arealanvendelse. Indsatsområdet ”klimatilpasning og arealanvendelse” fremstår i overensstemmelse med rammeaftalen som et ganske lille område. Der er en del aktiviteter, som grænser op til andre ydelsesaftaler og indsatsområder, hvorfor der er betydelige synergieffekter mellem disse fx på klimaområdet. Forskningsandelen blev ligesom i de tidligere år høj for dette område (ca. 90 % i 2021). Det samlede beløb i 2021 var 0,15 mio. kr. og der blev brugt få midler til rådgivning. Anvendelsen af én decimal på beløbene i tabellerne betyder, at afrunding er årsagen til, at der ikke er en 100% forskningsandel, selvom det ser ud til, at alle midler er brugt til forskning.
Klimatilpasning og arealanvendelse. Forskningsbaseret rådgivning