Klimatilpasning og arealanvendelse eksempelklausuler

Klimatilpasning og arealanvendelse. Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd Råvarer og fødevarekvalitet Forbrugeradfærd og -præferencer for fødevarer Mad- og måltidsvaners betydning for sundhed og bæredygtighed Luft, emissioner og risikovurdering Luftkvalitet, deposition og modellering Klima og emissionsopgørelser Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi Arktis Arktisk natur og miljø Arktisk klima
Sample 1Sample 2Sample 3See All (4)
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Klimatilpasning og arealanvendelse. MIM/FVM tilkøb I alt 28,4 22,2 20,4 17,9 Tværgående indsatsområder 1,9 0,9 1,6 2,2 Arter og tør natur 5,8 3,5 2,0 4,7 Søer og vandløb 14,1 10,5 10,1 7,0 Hav og fjorde 6,4 6,9 5,5 4,0 Klimatilpasning og arealanvendelse 0,1 0,4 1,2 0 MIM/FVM Bevilling i alt I alt 71,3 70,5 69,8 68,8 = MIM/FVM Rammebevilling + MIM/FVM Særbevilling Tværgående indsatsområder 14,8 15,9 16,5 17,2 Arter og tør natur 19,8 19,3 19,3 18,6 Søer og vandløb 17,4 16,7 16,1 16,0 Hav og fjorde 18,5 17,9 17,2 16,4 Klimatilpasning og arealanvendelse 0,8 0,7 0,7 0,6 MIM/FVM Konkurrence I alt 7,6 11,8 8,9 11,4 Tværgående indsatsområder 1,4 1,6 3,1 2,4 Arter og tør natur 1,8 0,8 0,7 1,1 Søer og vandløb 2,1 2,5 0,8 1,0 Hav og fjorde 2,3 6,9 4,3 7,0 Klimatilpasning og arealanvendelse 0,0 0,0 0,0 0 Andre indtægter (ekskl. universitetets midler) I alt 46,7 62,0 57,8 72,9 Tværgående indsatsområder 0,2 2,3 2,1 6,1 Arter og tør natur 19,6 24,1 23,3 24,1 Søer og vandløb 7,5 11,7 13,0 20,9 Hav og fjorde 18,4 22,1 18,5 21,0 Klimatilpasning og arealanvendelse 1,1 1,8 0,9 0,3 = MIM/FVM Bevilling i alt + MIM/FVM Konkurrence Tværgående indsatsområder 18,4 20,8 23,3 27,9 + Xxxxx indtægter Arter og tør natur 46,9 47,7 45,3 49,0 Søer og vandløb 41,1 41,4 40,0 44,8 Hav og fjorde 45,6 53,8 45,5 48,3 Klimatilpasning og arealanvendelse 2,0 2,9 2,7 0,9 Gearingsfaktor I alt 77 105 96 123 = (Andre indtægter + MIM/FVM konkurrence) Tværgående indsatsområder 11 25 31 49 / MIM/FVM Rammebevilling Arter og tør natur 000 000 000 141 Søer og vandløb 55 85 86 137 Hav og fjorde 119 162 133 171 Klimatilpasning og arealanvendelse 138 253 126 50 Ud over rammebevillingen fra MIM er der indtægter i form af tilkøb og konkurrenceudsatte midler fra MIM. Der var i 2021 et fald i tilkøb og en stigning i indtægt fra konkurrenceudsatte midler sammenlignet med 2020. Det er særligt for indsatsområdet ’Hav og fjorde’, at dette mønster ses. Til gengæld ses en stigning i andre indtægter for alle indsatsområderne. Indtægtsniveauet for 2021 er det højeste for de fire år, som rapporteres. De øgede indtægter afspejles i en større gearing af rammebevillingen. Direkte omk. I alt I alt 104,3 112,1 108,7 114,8 Tværgående indsatsområder 12,1 15,4 17,1 19,5 Arter og tør natur 34,5 33,7 30,8 31,0 Søer og vandløb 27,3 26,7 27,0 33,8 Hav og fjorde 29,4 34,0 31,9 30,2 Klimatilpasning og arealanvendelse 1,0 2,3 1,9 0,3 Heraf MIM/FVM bevilling I alt 42,8 42,3 41,7 41,3 Tværgående indsatsområder 8,9 9,5 9,9 10,3 Xxxxx og tør natur 11,9 11,6 11,4 11,1 Søer og va...
Sample 1Sample 2
Klimatilpasning og arealanvendelse. DCE udgiver tillige årsberetningen ”Grønt indblik”, som indeholder en uddybning af elementer fra årsrapporteringen. Grønt indblik fortæller med ord og billeder om den brede vifte af forskningsbaseret rådgivning, overvågning og forskning inden for miljø og natur fra Aarhus Universitet. Teksterne giver samtidig et indblik i, hvordan disse aktiviteter bidrager til at styrke grundlaget for, at der kan træffes vigtige beslutninger til gavn for miljø og samfund.
Sample 1
Klimatilpasning og arealanvendelse. Uden for Rammeaftalen udføres en række projekter. Fra en voksende projektportefølje kan nævnes: DCE leder H2020-projektet REGREEN omkring naturbaserede løsninger i byer (Aarhus, Velika Gorica, Paris). I projektet, som løber frem til 2024, bliver der bl.a. udviklet metoder til kvantificering og værdisætning af økosystemtjenester i forbindelse med etablering af naturbaserede løsninger. Desuden er der udarbejdet både satellitbaserede kortlægninger af arealændringer for perioden 1985 til 2018 samt en meget detaljeret (20 cm) kortlægning af arealdække, herunder vegetationsstruktur, baseret på flyfotos og en digital højdemodel. Projektet har med succes udviklet meget store ’floormaps’ – geografiske kort i størrelsen 5x8 meter - over de pågældende byer. Disse floormaps har bl.a. vist sig meget velegnede til at facilitere diskussioner mellem planlæggere, stakeholders m.v. Projektet analyserer desuden ’Governance barriers and enablers’ for naturbaserede løsninger (NBS). DCE er partner i EU-Interreg-projektet ACCESS – Advancing Communities towards Low-Carbon Energy Smart Systems, som slutter i 2023, og bl.a. har arbejdet med pilotprojekter i Mechelen (BE), Malmö (SE), West Suffolk (UK) og Amersfoort (NL). DCE er desuden partner (2021-2025) i H2020 projektet MULTISOURCE (ModULar Tools for Integrating enhanced natural treatment SOlutions in URban water CyclEs). Og i det 4-årige H2020-projekt URBANOME – Urban health, wellbeing, liveability. Og endelig i H2020-projektet Invest4Nature (2022-2026). DCE har i 2022 udarbejdet fjerde version af Basemap, som er et samlet kort over arealdække og arealanvendelse for Danmark. Kortet er gjort offentligt tilgængelig via xxxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxx-xxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxx-xx- gis/basemap/ og bliver anvendt inden for både forskning og rådgivning. Basemap er finansieret af Danmarks Statistik som del af det grønne nationalregnskab. Fra 2020 til 2022 har DCE bidraget til at udvikle en national arealmodel til kortlægning og værdisætning af økosystemtjenester. I denne sammenhæng indgår Basemap med ekstra information til modellering af næringsstofudvaskning (nitrat og fosfor), skovproduktion og rekreation. DCE er partner i LIFE-projektet Coast-2-coast climate challenge (C2C CC), som afsluttes i 2023. Projektet er et 6-årigt klimatilpasningsprojekt, der involverer kommuner, forsyningsselskaber og universiteter i Region Midt og med regionen som den koordinerende partner. Projektet støttes med 52 mio. fra EU's LI...
Sample 1
Klimatilpasning og arealanvendelse. Økonomisk rapportering‌ Den økonomiske rapportering ved årsrapport 2020 følger principper for registrering og opgørelse, der indebærer opgø- relse af de fulde omkostninger til løn, drift (dvs. direkte omkostninger) og indirekte omkostninger. Sidstnævnte beregnes ved anvendelse af dækningsbidrag på 40%, som er fremkommet ved en grundig analyse af omkostningerne på de invol- verede universitetsinstitutter: Institut for Miljøvidenskab, Institut for Bioscience og DCE. MFVM finansierer dels direkte omkostninger til løn, drift og indirekte udgifter på en lang række konkrete overvågnings- og rådgivningsopgaver og dels omkostninger – især indirekte omkostninger - til medfinansiering af eksternt finansierede forskningsprojekter inden for fagområdet. Der rapporteres ved denne årsstatus regnskab for 2020. Regnskabet er fremkommet på baggrund af regnskabstal for 2020 for AU. Samtlige faglige aktiviteter af relevans for ydelsesaftalen er sagsmærket med indsatsområde, således at regnskabet viser indtægter og omkostninger for hvert indsatsområde og samlet for hele ydelsesaftalen. Indtægter er op- delt efter finansieringskilde, og omkostninger vises opdelt på direkte og indirekte omkostninger, sidstnævnte med anven- delse af ovennævnte dækningsbidrag på 40 %. Tabel 1-5 opsummerer nedenstående en række økonomiske indikatorer for indsatsområderne i ydelsesaftalen Natur og vand. Der vedlægges desuden ”Indtægter og omkostninger i AU’s regnskabsaflæggelse til ministerierne” som bag- grundsnotat for det samlede AU-Tech. Liste over taggede forskningsprojekter under denne aftale er under udarbejdelse, men desværre forsinket.
Sample 1
Klimatilpasning og arealanvendelse. Indsatsområdet ”klimatilpasning og arealanvendelse” fremstår i overensstemmelse med rammeaftalen som et ganske lille område. Der er en del aktiviteter, som grænser op til andre ydelsesaftaler og indsatsområder, hvorfor der er betydelige synergieffekter mellem disse fx på klimaområdet. Forskningsandelen blev ligesom i de tidligere år høj for dette område (ca. 90 % i 2021). Det samlede beløb i 2021 var 0,15 mio. kr. og der blev brugt få midler til rådgivning. Anvendelsen af én decimal på beløbene i tabellerne betyder, at afrunding er årsagen til, at der ikke er en 100% forskningsandel, selvom det ser ud til, at alle midler er brugt til forskning.
Sample 1
Klimatilpasning og arealanvendelse. Forskning i alt I alt 22,0 12,7 17,2 24,7 Tværgående 2,2 1,9 2,1 2,9 Arter og tør natur 8,2 3,6 5,9 9,5 Søer og vandløb 4,5 3,0 5,0 7,2 Hav og fjorde 6,4 3,8 4,0 4,8 Klimatilpasning og arealanvendelse 0,7 0,4 0,2 0,3 = Rådgivning i alt + Forskning i alt Tværgående 18,8 18,2 19,6 19,1 Arter og tør natur 20,2 18,3 14,5 18,5 Søer og vandløb 15,8 15,4 21,3 19,3 Hav og fjorde 14,9 17,2 13,2 14,0 Klimatilpasning og arealanvendelse 0,8 0,4 0,2 0,3 = Forskning / Anvendelse i alt Tværgående 12 % 10 % 11 % 15 % Arter og tør natur 41 % 20 % 40 % 51 % Søer og vandløb 28 % 20 % 24 % 37 % Hav og fjorde 42 % 22 % 30 % 35 % Klimatilpasning og arealanvendelse 83 % 94 % 91 % 100 % Anvendelsen af rammeaftalens midler til rådgivning faldt fra 2021 til 2022 og er nu på niveau med anvendelsen i 2019. Det er bl.a. indsatsområdet Søer og vandløb, som har haft et mere moderat forbrug til rådgivning sammenlignet med 2021. Det betød, at beløbet til forskning i 2022 var højere end 2021 og ligeledes 2020. Forskningsandelen er med 35% fortsat under de budgetterede 41% og lavere end almindelig praksis for forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Sample 1
Klimatilpasning og arealanvendelse. Emnet klimatilpasning og arealanvendelse fremstår i overensstemmelse med rammeaftalen som et ganske lille område. Der er en del aktiviteter, som grænser op til andre ydelsesaftaler og indsatsområder, hvorfor der er betydelige synergieffekter mellem disse fx på klimaområdet. Forskningsandelen blev ligesom for de tidligere år høj for dette område (ca. 100 % i 2022).
Sample 1

Related to Klimatilpasning og arealanvendelse

  • Anvendelsesområde Bestemmelsen finder anvendelse på enkelte dage, hvor arbejdet undtagelsesvist pålægges udført et andet sted end det ved ansættelsen aftalte, og hvor overnatning er påkrævet.

  • Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler). 2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige. 3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. 4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B. 5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B. 6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen. 7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige. 8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger. 9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.

  • Anvendelse Almindelige betingelser er udarbejdet med henblik på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, hvor bygherren ikke er forbruger. Betingelserne finder anvendelse, når de er vedtaget af aftalens parter.

  • Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.