Betaling for unormal overflytning eksempelklausuler

Betaling for unormal overflytning. Overflyttes en medarbejder til et andet skift, og det ikke er som følge af en fastlagt turnusplan, skal dette varsles med 5 x 24 timer. Medarbejdere, der på grund af akutte hændelser overflyttes til et andet hold, har ikke krav på ovennævnte varsel. Ved overflytning på grund af akutte hændelser, ydes et engangsbeløb på: Pr. 1. marts 2020 226,00 kr. Pr. 1. marts 2021 229,60 kr. Pr. 1. marts 2022 233,25 kr. Eksisterende ordninger kan ikke forringes ved denne bestemmelse. Parterne har i forbindelse med drøftelsen af definitionen på akut hændelse konstateret, at sådanne hændelser, der fritager for varslingsforpligtelsen skal opfylde både kravet om, at de ikke er normalt forekommende og kravet om, at de ikke kan forudses mindst 5 x 24 forinden.
Betaling for unormal overflytning. Overflyttes en tekniker fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb i henhold til bilag nr. X, ”Holddriftsbe- regning”. Ved tilbageflytning til det oprindelige hold eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling.
Betaling for unormal overflytning. Overflyttes en tekniker fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb i henhold til overenskomstens § 3, stk. 2. Ved tilbageflytning til det oprindelige hold eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling. Kommentar: Betaling for unormal overflytning sker efter følgende retningslinjer: Overgang fra fast dagarbejde til holddriftsarbejde skal varsles efter § 1, stk. 3, el- ler betales efter § 5. I sådanne tilfælde skal § 7, stk. 1, derfor ikke anvendes. Ved overflytning af teknikere inden for holddrift, hvor teknikerne som et led i en turnusplan også arbejder på dagarbejde, fra sådant arbejde til 2. eller 3. skift, be- tales engangsbeløbet i henhold til overenskomstens § 3, stk. 2. Ved flytninger mellem dagarbejde og 1. skift anses disse som ligestillede, hvis ar- bejdstiden er sammenfaldende, eller der kun er en forskel mellem arbejdstidsbe- gyndelsen på 1 time eller derunder, og engangsbeløbet skal ikke betales i sådanne tilfælde. Ved omlægning af selve turnusplanen eller flytning af hele hold i forbindelse med ændring af holddriftsformen betales engangsbeløbet ikke. Ved tilbageførelse til det oprindelige hold betales engangsbeløbet ikke, hvis tilba- geførelsen sker inden for 3 uger. Ved overgang til dagarbejde, hvorved forstås flytning ud af en turnusplan eller bort fra holddriftsarbejde, betales engangsbeløbet ikke.
Betaling for unormal overflytning. Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb på 186,34 kr. (med virkning fra den 1. marts 2018 189,32 kr. og pr. 1. marts 2019 192,35 kr.) i anledning af overflytningen. Ved tilbageflytning til det oprindelige hold eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling. Betaling for unormal overflytning sker efter følgende retningslinjer:
Betaling for unormal overflytning. Overflyttes en medarbejder til et andet skift, og det ikke er som følge af en fastlagt turnusplan, skal dette varsles med 5 x 24 timer. Medarbejdere, der på grund af akutte hændelser overflyttes til et andet hold, har ikke krav på ovennævnte varsel. Ved overflytning på grund af akutte hændelser, ydes et engangsbeløb på: Pr. 1. marts 2014 205,30 kr. Pr. 1. marts 2015 208,55 kr. Pr. 1. marts 2016 212,10 kr. Eksisterende ordninger kan ikke forringes ved denne bestemmelse.

Related to Betaling for unormal overflytning

  • Fakturering og betaling a. Kunden betaler sin regning med automatisk kortbetaling. b. Kunden er forpligtet til at sikre, at betalingskortet til enhver tid er gyldigt. c. Første regning i. Kunden modtager første regning tidligst 14 dage før leveringsdatoen. ii. Regningen indeholder perioden fra leveringsdatoen og resten af den første måned, samt hele den efterfølgende måned. iii. Pengene trækkes på kundens betalingskort 5 dage efter regningen er modtaget. iv. Er det muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og kvittering pr. e-mail. v. Er det ikke muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og en besked om manglende betaling pr. e-mail. d. Efterfølgende regninger i. Regningen sendes d. 1. i hver måned og indeholder perioden for den efterfølgende måned. Eksempelvis modtager Kunden d. 1. marts en regning for perioden 1. april til 30. april. ii. Beløbet trækkes på Kundens betalingskort samme dag, såfremt det er muligt. iii. Er det muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og kvittering pr. e-mail. iv. Er det ikke muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og en besked om manglende betaling pr. e-mail. e. Kundens manglende betaling i. Såfremt Kunden ikke betaler i overensstemmelse med aftalevilkårenes punkt 5.b og 5.c fremsender Hiper en rykker for den manglende betaling til Kunden. ii. Hvis Xxxxxx ikke betaler i overensstemmelse med rykkeren, fremsendes endnu en rykker med et inkassovarsel til Kunden. Ved forsinket betaling har Hiper ret til at lukke Kundens forbindelse, indtil det skyldige beløb er betalt. iii. Hiper kan lade tredjemand varetage inddrivelsen af det skyldige beløb. iv. Ved manglende betaling kan Hiper, eller den bemyndigede tredjemand, kræve betaling af morarenter og andre gebyrer i overensstemmelse med gældende ret. v. Kundens manglende betaling betragtes ikke som en opsigelse af Aftalen, men som en væsentlig misligholdelse af Aftalen. Hvis Xxxxxx misligholder Aftalen, har Hiper ret til at hæve Aftalen. f. Kunden kan til enhver tid se på xxx.xxxxx.xx, hvilke typer af betalingsformer der kan benyttes til betaling af Hiper Bredbånd. g. Hiper kan til enhver tid foretage en kreditvurdering af Kunden bl.a. ved indhentning af oplysninger fra uafhængige kreditoplysningsbureauer eller offentligt tilgængelige registre.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Forhold i skadetilfælde 7.1. Når skaden er sket PenSam Forsikring samarbejder med SOS International A/S som alarmcentral. Både dig (kortholder) og din medrejsende familie er sikret en hurtig og en effektiv hjælp på stedet, uanset hvor du er. Får du brug for hjælp, skal du ringe til SOS International. SOS International a/s – Alarmcentral Nitivej 6 DK 2000 Frederiksberg Telefon +00 00 00 00 00 Dokumenterede telefonudgifter til opkald til alarmcentralen er dækket af forsikringen. 7.2. Enhver skade skal straks anmeldes. Anmeldelse kan ske telefonisk. Du kan også foretage en skriftlig anmeldelse. 7.3. Simpelt tyveri, ran, røveri eller indbrud skal straks anmeldes til det lokale politi. Er sådan skade sket i udlandet, skal skriftlig bekræftelse fra det stedlige udenlandske politi vedlægges skadeanmeldelsen til PenSam Forsikring. 7.4. Ved tyveri i offentligt befordringsmiddel eller offentligt lokale, skole, hotel eller lignende skal tyveriet hurtigst muligt anmeldes til politi og så vidt muligt til den ansvarshavende på stedet. 7.5. Ved anmeldelse af tyveriskade må du sandsynliggøre, at tyveri foreligger, idet glemte, tabte eller forlagte genstande ikke erstattes. 7.6. Du skal efter bedste evne afværge eller begrænse skaden og drage omsorg for, at det forsikrede beskyttes mod videre skade. PenSam Forsikring har ret til at foretage dertil sigtende foranstaltninger. Udbedring af skaden må ikke finde sted, forinden PenSam forsikring har givet sit samtykke. 7.7. Beskadigede genstande må ikke bortskaffes, før skadeopgørelsen er endeligt afsluttet, medmindre beskadigelsen på anden måde dokumenteres, fx ved fotos. 7.8. Du skal snarest muligt levere en fortegnelse til PenSam Forsikring indeholdende så fyldige oplysninger som muligt over det skaderamte samt, hvis PenSam Forsikring forlanger det, en fortegnelse over ikke-skaderamte genstande. 7.9. Hvis du i væsentlig grad misligholder de påbud og pligter, der påhviler denne ifølge forsikringsbetingelser eller andre vilkår, og derved forvolder skade eller forværrer en allerede opstået skade, vil retten til erstatning helt eller delvist kunne bortfalde. 7.10. Hvis du svigagtigt opgiver eller fortier en omstændighed, der er af betydning for bedømmelsen af PenSam Forsikring's ansvar, kan retten til erstatning bortfalde helt eller delvist. Dette gælder også, når den handling, der medfører fortabelse eller nedsættelse af erstatningen, skyldes din samlevende ægtefælle eller andre personer i bofællesskab, der kan ligestilles hermed.

  • Godkendte underdatabehandlere Den dataansvarlige har ved databehandleraftalens ikrafttræden godkendt anvendelsen af følgende underdatabehandlere:

  • Vandforsyning til brandslukning Der kan ifølge vandforsyningslovens § 51, stk. 1, benyttes vand fra et alment vandforsyningsanlæg til brand- slukning og andre nødstilfælde. Kommunalbestyrelsen skal som brandmyndighed sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, jf. be- redskabsloven. Hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til vandforsyningens opretholdelse af tryk eller andre forhold, kan der indsættes et punkt om, at kommunalbestyrelsen skal varsle vandforsyningen om planlagte afprøvninger af brandhane.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler). 2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige. 3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. 4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B. 5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B. 6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen. 7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige. 8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger. 9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.

  • Tildelingskriterier For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det maksimale antal point i hver af de kategorier af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor. I ex aequo-sager vil der blive givet højeste score for "relevans, begrundelse og virkning", og derefter "kvaliteten af projektstyringen", og derefter "kvaliteten af projektets udformning". Relevans, begrundelse og virkning (højst 30 point) ▪ Relevansen af projektets formål for Det Europæiske Solidaritetskorps og de tematiske prioriteter, der er fastsat for dette tiltag ▪ I hvilket omfang forslaget vedrører og integrerer de relevante aktiviteter i projektudformningen ▪ I hvor høj grad forslaget imødekommer veldefinerede og vigtige samfundsmæssige behov ▪ Projektets relevans for de enkelte deltageres og de deltagende organisationers behov og mål ▪ I hvilket omfang projektet vil være til gavn for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres ▪ Projektets potentielle virkninger på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk plan ▪ I hvor høj grad projektet skaber europæisk merværdi ▪ I hvor høj grad projektet involverer unge med færre muligheder som deltagere. Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point) ▪ Sammenhæng mellem projektmålene og de foreslåede aktiviteter ▪ Projektets klarhed, fuldstændighed og kvalitet i alle faser (forberedelse af deltagerne, gennemførelse af aktiviteter, opfølgning og støtte til deltagerne, når de vender hjem) ▪ Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer ▪ Formålstjenligheden af metoder til udvælgelse af deltagere til og/eller inddragelse af deltagere i aktiviteterne ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås for at nå ud til og inddrage unge med færre muligheder ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås til at give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer, der er nyttige med hensyn til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle udvikling ▪ De supplerende aktiviteters merværdi for projektets mål og virkning. Kvaliteten af projektstyringen (højst 30 point) ▪ Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne ▪ Kvaliteten af samarbejdet og kommunikationen mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter ▪ Kvaliteten af foranstaltningerne til evaluering og videreformidling af resultaterne af projektet

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.