OVERENSKOMST 2014 – 2017

1. De til raffinaderiets drift antagne medarbejdere (raffinaderiteknikere) skal, uanset deres tidligere uddannelse, være pligtige til såvel i oplæringsperioden som efter denne at lade sig uddanne til at påtage sig et hvilket som helst ar- bejde, raffinaderiets drift kræver inden for raffinaderiets område.

2. Dette vil bl.a. omfatte operatørarbejde, laboratoriearbejde og andet driftsar- bejde, reparation og vedligeholdelse, arbejde i tankfarme, pasning og tilsyn med fyrings- og dampanlæg, modtagelse af skibe, oprydning og rengøring, brand- og sikkerhedstjeneste m.m., altså alt forefaldende arbejde, som af virksomhedens ledelse måtte blive forlangt af dem.

3. Raffinaderiteknikerne forpligter sig til at overholde såvel det udleverede sik- kerhedsreglement som de givne sikkerheds- og driftsinstruktioner.

§ 2 ARBEJDSTIDEN

1. Den normale effektive arbejdstid er 37 timer pr. uge.

For arbejde i kontinuerlig drift fastlægges arbejdstiden i overensstemmelse med holddriftsaftalen., jf. § 3, stk. 2.

§ 3 LØNFORHOLD

1. Mindstebetalingssatsen for timelønsarbejde pr. time udgør: Pr. 1. marts 2014 kr. 110,20

Pr. 1. marts 2015 kr. 111,85

Pr. 1. marts 2016 kr. 113,65

1.1. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksom- heden og medarbejderen uden indblanding fra organisationernes side.

Forhandlinger om lønændringer kan højst finde sted en gang i hvert overens- komstår, dvs. perioden fra 1. marts til 1. marts.

Tillidsrepræsentanterne indgår lønaftalerne med ledelsen for tekni- kerne.

1.2. Hvor misforhold vedrørende lønnen som helhed taget skønnes at være til ste- de, har organisationerne påtaleret over for hinanden i henhold til regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter.

1.3. Virksomheden skal principielt lægge en systematisk vurdering til grund ved fastsættelsen af lønspredningen, således at der for den enkelte medarbejder

tages behørigt hensyn f.eks. til dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i produktionen, ligesom der skal tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbejdets udfø- relse. Den systematiske vurdering kan evt. ske i et kvalifikationslønsystem.

1.4. Supplerende lønsystemer

Der kan individuelt eller kollektivt aftales lønsystemer, som supplerer lønnen fastsat efter stk. 1-4.

Et supplerende lønsystem kan f.eks. være resultatløn, bonus, produktionstil- læg, præstationsløn, funktionsløn, jobtillæg, genetillæg eller et system baseret på teamets kvalifikationer.

1.5. Betalingen i supplerende lønsystemer kan højst ændres en gang pr. overens- komstår.

1.6. Aftaler om supplerende lønsystemer bør være skriftlige.

1.7. Kollektive aftaler om supplerende lønsystemer kan opsiges iht. § 12, medmin- dre andet aftales.

Individuelle aftaler kan opsiges med den enkeltes individuelle opsigelsesvarsel, medmindre andet aftales.

1.8. Ved bortfald af supplerende lønsystem aflønnes medarbejderen med lønnen fastsat efter stk. 1-4, samt evt. andre fortsættende, supplerende tillæg.

2. Holddrift

Den mellem parterne indgåede holddriftsaftale er gældende, BILAG 1.

Til de i den kontinuerlige drift deltagende raffinaderiteknikere i 7-holdsdrift be- tales et holddriftstillæg, der udgør:

Pr. 1. marts 2014 kr. 5.239,05

Pr. 1. marts 2015 kr. 5.322,88

Pr. 1. marts 2016 kr. 5.413,37

Tillægget dækker alle tillæg for arbejde i kontinuerlig drift i overensstemmelse med ovennævnte holddriftsaftale.

Såfremt der foretages ændringer i holddriftsarbejdet, skal spørgsmålet om holddrifts-tillæggets størrelse optages til forhandling.

Ved en midlertidig deltagelse i den kontinuerlige drift – under én måned – be- tales pr. 8 timers vagt 1/20,6 af det månedlige holddriftstillæg.

3. Eventuelt manglende tid ved holdskifte kompenseres fuldt ud af selskabet.

4. For arbejde på søgnehelligdage gives tilsvarende erstatningsfrihed; lader det sig ikke gøre, aflønnes det som overarbejde.

5. I hvert kalenderår bør mindst 32 fridage falde på søn- og helligdage ved 7- holdsdrift. Opnår en raffinaderitekniker ikke denne helligdagsfrihed, ydes der for hver manglende dag et beløb svarende til 8 overarbejdstimer.

Ved ansættelse i årets løb beregnes i forhold til beskæftigelsens varighed. Af- regningen finder sted umiddelbart før jul.

6. Som betaling for den nødvendige overlevering mellem skiftene indregnes 34 timer pr. mand pr. år i skifteholdsberegningen.

7. Teknikere, der er på vagt juleaftensdag kl. 15.00-23.00 og nytårsaftensdag kl. 15.00-07.00 betales for disse vagter samme tillæg som for søgnehelligdage.

8 En måned regnes til 160,33 timer pr. måned for dagarbejde.

§ 4 OVERTIDSSATSER

1. Overarbejde på hverdage aflønnes med 0,99% af den pågældendes månedsløn pr. overarbejdstime. Overarbejde på søn- og helligdage aflønnes med 1,31% af den pågældendes månedsløn pr. overarbejdstime. Overarbejde på fredage efter kl. 19.00 til mandag morgen kl. 07.00 afregnes med 1,31%.

For overarbejde udført af raffinaderiteknikere, der ikke deltager i den kontinu- erlige drift betales det samme i kroner og øre, som er gældende for skifte- holdsteknikere med samme grad og anciennitet. Tillægget beregnes af de i § 3, stk. 1, anførte lønninger.

I stedet for ovenstående betaling kan overarbejde, når virksomhedens drift til- lader det – og efter aftale – afspadseres efter følgende regler:

Overarbejde på hverdage: Der ydes ingen betaling, men hver

overarbejdstime giver ret til 1 3/4 times frihed

Overarbejde på søn- og helligdage: Der ydes ingen betaling, men hver over

arbejdstime giver ret til 2 timers frihed.

2. Regnskabsmåneden for overarbejde og midlertidigt holddriftsarbejde følger ka- lendermåneden. Hvor betaling for overarbejde sker, overføres det skyldige be- løb til banken senest den 25. i den følgende måned.

§ 5 RETSFORHOLD

1. Parterne er enige om, at lovbekendtgørelse nr. 68 af 21. januar 2005 med

senere ændringer om retsforholdet mellem arbejdsgiver og funktionærer er gældende mellem raffinaderiteknikere og raffinaderiet.

§ 6 PENSIONSFORHOLD

1. Pension ydes i henhold til den til enhver tid gældende pensionsordning for funktionærer i Statoil Refining Denmark A/S.

2. Den pensionsgivende løn er de i § 3, stk. 1, nævnte lønninger.

3. Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst. Arbejdsgiveren betaler 8% og medarbejderne 4%.

4. Der skal betales pensionsbidrag for medarbejdere, der er fyldt 20 år, og som har 2 måneders anciennitet. I de to måneders anciennitet indgår anciennitet fra tidligere ansættelser inden for de sidste 2 år, hvor medarbejderen har ar- bejdet under en overenskomst, som giver ret og pligt til medlemskab af Indu- striens Pension.

Såfremt medarbejderen på ansættelsestidspunktet er omfattet af anden ar- bejdsmarkedspension fra en tidligere ansættelse – herunder tjenestemands- pension eller tilsvarende lignende ordning – skal der betales pensionsbidrag fra ansættelsens start.

§ 7 UDLEVEREDE EFFEKTER

1. Efter behov og efter selskabets bestemmelser udleveres der den ansatte ar- bejdstøj, regntøj, fodtøj, gummistøvler, brandjakke, termotøj samt hjelm.

Det udleverede arbejdstøj renholdes af selskabet.

2. Ved fratrædelse skal alle udleverede effekter tilbageleveres før endelig afreg- ning af tilgodehavende løn. Eventuelle bortkomne effekter erstattes i henhold til selskabets regler herfor.

§ 8 SOCIALE FORHOLD

1. Ferieloven og sygedagpengeloven er gældende.

2. Feriefridage

Medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måne- der, er berettigede til 5 feriefridage.

Feriefridagene betales som ved sygdom.

Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens be- stemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen.

Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom for hver ferie- fridag, der ikke er blevet afholdt. Kompensation udbetales sammen med den næstfølgende lønudbetaling.

Der kan uanset jobskifte ikke afholdes mere end 5 feriefridage i hvert ferieår.

3. Barsel

Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstids- punkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (gravidi- tetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov).

Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagel- se.

Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under ”fædreor- lov”.

Gældende indtil 1. juli 2014:

Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 11 uger. Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalin- gen.

Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden for- ælder.

Betalingen i disse 11 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppe- båret i perioden, dog maks. 140 kr. pr. time.

De 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.

Medmindre andet aftales skal forældreorloven fra lønmodtagerside varsles med 3 uger forud for orlovens påbegyndelse.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refu- sion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte væ- re mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.

Pr. 1. juli 2014 ændres ovenstående til:

Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalin- gen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder.

Betalingen i disse 13 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppe- båret i perioden, dog max. 145,- kr. pr. time/23.248,- kr. pr. måned.

De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales

Bestemmelsen træder i kraft for børn for hvilke der påbegyndes forældreorlov

d. 1. juli 2014 eller senere.

Anmærkning: Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag, jf. nedenfor.

Barsel/pension

Under 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbej- dere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt:

Gældende indtil 1. juli 2014

Pensionsbidraget udgør:

Arbejdsgiverbidrag kr. pr. time/pr. mdr.		Arbejdstagerbidrag kr. pr. time/pr. mdr.		Samlet bidrag kr. pr. time/pr. mdr.
7,00	1.120,00	3,50	560,00	10,50	1.680,00

Pr. 1. juli 2014 ændres ovenstående satser til:

Arbejdsgiverbidrag kr. pr. time/pr. mdr.		Arbejdstagerbidrag kr. pr. time/pr. mdr.		Samlet bidrag kr. pr. time/pr. mdr.
8,50	1.360,00	4,25	680,00	12,75	2.040,00

Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald.

Vedlagte protokollater indgår også som en del af overenskomstfornyelsen og indføjes i overenskomsten:

4. Børns hospitalsindlæggelse

Til medarbejdere indrømmes der frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsind- læggelsen.

Eventuel refusion fra kommunen tilfalder virksomheden.

5. Xxxxxx til opsagte medarbejdere

Medarbejdere, der har været ubrudt ansat i virksomheden i mindst tre år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomheds- lukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at del- tage i et relevant kursus. Kursets varighed kan højst andrage 2 uger, og udgif- terne ved kursusdeltagelse og eventuelt løntab i kursusperioden dækkes af ar- bejdsgiveren i det omfang, udgifterne ikke dækkes af det offentlige eller fra anden side. Såfremt kursusdeltagelsen ikke kan finde sted i opsigelsesperio- den, er den pågældende på tilsvarende vilkår berettiget til kursusdeltagelse in- den for 56 dage efter fratrædelse, hvis den pågældende fortsat er arbejdssø- gende. Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der ved tidligere fratræden fra samme virksomhed har været omfattet af denne be- stemmelse, er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige.

6. Seniorordning

De lokale parter kan ved skriftlig lokalaftale åbne for, at virksomheden og den enkelte medarbejder kan aftale en seniorordning efter følgende ret- ningslinjer:

a) Medarbejderen og virksomheden kan aftale reduceret arbejdstid. Parter- ne fastlægger selv med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og virksom- hedens driftsmæssige behov den konkrete udformning af arbejdstidsre- duktionen i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.

b) Seniorordninger kan etableres for medarbejderen fra 5 år før den til en- hver tid gældende folkepensionsalder.

a) Medarbejderen kan i forbindelse med en sådan arbejdstidsreduktion væl- ge at konvertere løbende pensionsopsparing, jf. § 6, til et tillæg til løn-

nen. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidra- get, at forsikringsordningen og administrationsomkostningerne fortsat dækkes. De frigjorte midler skal - eventuelt sammen med øvrige indbeta- linger til den særlige opsparingsordning - anvendes til finansiering af løn- nedgang som følge af arbejdstidsreduktionen. Konverteringen ændrer ik- ke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er såle- des omkostningsneutral for virksomheden.

Parterne er endvidere enige om, at medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-afholdte feriefridage, jf. § 8 stk. 2, og ak- kumulere denne. Værdien heraf kan – eventuelt sammen med øvrige indbetalinger til den særlige opsparingsordning - komme til udbetaling i forbindelse med en seniorordning. Denne ordning kan indsættes i oven- stående overenskomsttekst, forudsat de opsparede midler kan sikres i til- fælde af konkurs. Såfremt der er sikkerhed for, at LG dækker de akku- mulerede midler, vil BOA kunne dække tilgodehavendet via feriepengega- rantien.

§ 9 TILLIDSMANDSREGLER

1. Den mellem parterne indgåede aftale, BILAG 2.

2. Fællestillidsmanden fungerer som sådan i den halve normale arbejdstid. Tillids- repræsentantbeskyttelsen dækker yderligere for en periode på 1 år, efter at hvervet som tillidsmand er ophørt

§ 10 FAGRETLIGE REGLER

1. Den mellem parterne indgåede aftale, BILAG 4.

§ 11 HOVEDAFTALEN

1. Den mellem hovedorganisationerne indgåede Hovedaftale af 1973 med æn- dringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993 er gældende.

2. Ved iværksættelse af en kollektiv arbejdsstandsning – strejke eller lockout – er der enighed om, at produktionsanlægget skal køres tomt efter varslets udløb, eller hvis forhandlingerne strækker sig udover dette tidspunkt, efter forhand- lingernes endelige afbrydelse.

Xxxxxx gives en frist på højst 8 dage.

§ 12 OPSIGELSE AF LOKALAFTALER

1. Lokalaftaler, kutymer eller reglementer samt aftaler om tillæg til løn kan opsi- ges til genforhandling af begge parter med 3 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre aftale om længere varsel er truffet.

Såfremt en sådan udfylder overenskomsten, sker opsigelsen til overenskom- stens udløb.

2. I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 1 er det den opsigende parts pligt at foranledige lokale forhandlinger afholdt, og for så vidt enighed ikke opnås, da at lade sagen behandle ved et mæglingsmøde. Såfremt enighed ikke kan op- nås, kan spørgsmålet videreføres til fagretlig behandling iht. overenskomstens bestemmelser herom.

3. Uanset udløbsdatoen måtte være passeret, er parterne ikke løst fra en opsagt lokalaftale, før proceduren i stk. 2 er iagttaget.

§ 13 FORSØGSORDNING

1. Under forudsætning af lokal enighed er overenskomstparterne enige om, at der kan gennemføres forsøg, som fraviger overenskomstens bestem- melser. Forsøgsordningerne forudsætter overenskomstparternes godkendelse.

§ 14 SÆRLIG OPSPARING

1. Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer 1,3 % af den ferieberetti- gende løn som særlig opsparing. Pr. 1. marts 2015 forhøjes indbetalingen til 1,7 pct. og pr. 1. marts 2016 forhøjes indbetalingen til 2,0 pct. af den feriebe- rettigende løn.

I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopspa- ring.

Saldoen opgøres ved udgangen af november måned samt ved fratræden, hvor beløbet udbetales.

2. Under forudsætning af lokal enighed kan der træffes aftale om, at op til 40% af skifteholdstillægget kan indsættes på medarbejderens særlige opsparing og anvendes som løn i forbindelse med ekstra fridage.

§ 15 KOMPETENCEUDVIKLING

1. Kompetenceudvikling udgør en vigtig del af virksomhedens personalepolitik. Kompetenceudvikling er vigtig både for at sikre virksomhedens behov for

kompetente medarbejdere, der kan løse opgaverne nu og i fremtiden, og for at sikre den enkelte medarbejders værdi på arbejdsmarkedet.

Kompetenceudvikling skal ses i en bredere betydning end at deltage i formel grund-, efter- og videreuddannelse og indbefatter et øget fokus på de interne lærings- og udviklingsmuligheder på arbejdspladsen.

Parterne er samtidig opmærksomme på, at der må påregnes lovgivningsmæs- sige ændringer på voksen- og efteruddannelsesområdet samt initiativer om- kring vurdering af realkompetencer mv.

2. Til DA/LO’s uddannelsesfond ydes fra virksomhedens side 40 øre pr. præsteret arbejdstime fra virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2015 forhøjes beløbet til 42 øre pr. præsteret arbejdstime beløbets opkrævning sker i henhold til hovedorganisationernes bestemmelse.

§ 16 KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND

1. Formål

Kompetenceudviklingsfonden har til formål at sikre udviklingen af medar- bejdernes kompetencer med henblik på at bevare og styrke virksomheder- nes konkurrencekraft i en globaliseret økonomi. Det er ligeledes fondens formål at understøtte udvikling af medarbejdernes kompetencer for at be- vare og styrke disses beskæftigelsesmuligheder. Med henblik på en yderli- gere styrkelse af indsatsen på dette felt etableres en Kompetenceudvik- lingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i selvvalgt kompetenceudvikling.

Parterne ønsker med denne aftale at skabe et dynamisk grundlag for an- vendelse og administration af midler, som parterne aftaler at afsætte efter overenskomsten. Det er målet, at midlerne anvendes til gavn for medarbej- dernes beskæftigelsesmuligheder, såvel på kortere som på længere sigt.

Samtidig skal branchens konkurrenceevne bedst muligt tilgodeses.

2. Frihed til uddannelse

a) Overenskomsten udbygges, så der gives ret til frihed til selvvalgt uddan- nelse, som er relevant for beskæftigelse inden for overenskomstens dæk- ningsområde. Det er en betingelse for at have ret til frihed til uddannelse, som ikke af virksomheden vurderes som relevant for virksomheden, at medarbejderen kan opnå tilskud til denne uddannelse efter nedenstående regler om kompetenceudviklingsstøtte. Medarbejdere med minimum 9 må- neders anciennitet gives årligt ret til op til 2 ugers frihed til selvvalgt ud- dannelse, der er relevant i forhold til beskæftigelse inden for overenskom- stens dækningsområde. Pr. 1. maj 2014 nedsættes anciennitetskravet til 6 måneder.

b) Friheden kan eksempelvis bruges til uddannelse på såvel grundlæggende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter- og videreuddannel- se samt til deltagelse i realkompetencevurdering i offentlig regi og relevante private tilbud.

c) Herudover har medarbejdere, som afskediges på grund af omstrukture- ringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden be- roende forhold, og som har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden, ret til yderligere en uges frihed i opsigelsesperioden med tilskud efter reg- lerne i protokollat om kompetenceudviklingsfond. Medarbejderen har endvi- dere ret til efter samme bestemmelse at benytte ikke-forbrugt frihed med støtte fra Kompetenceudviklingsfonden i op til to uger. Bestemmelsen træ- der i kraft 1. maj 2014

d) Medarbejdere på skiftehold efter Overenskomstens bilag 1 modtager desuden et tillæg på 85 pct. af tillægget efter § 3, stk. 9, pkt. 2 pr. fra- værstime med skifteholdstillæg, efter nærmere retningslinjer, som fastlæg- ges af bestyrelsen. Ved fremsendelse af dokumentation for deltagelse i ud- dannelse vedlægger medarbejderen en blanket, som attesteres af virksom- heden, der angiver, hvor mange løntimer med skifteholdstillæg, medarbej- derens arbejdstid er reduceret med på grund af kursusdeltagelse.

e) Der er endvidere enighed om, at parterne i overenskomstperioden kan hæve bidraget til Kompetenceudviklingsfonde, hvis det er nødvendigt.

3. Økonomisk tilskud

a) Virksomheden betaler årligt 520 kr. pr. medarbejder omfattet af over- enskomsten.

b) Bidraget beregnes på baggrund af det antal medarbejdere, der er omfat- tet af overenskomsten.

c) Medarbejdere under overenskomsten kan ansøge om tilskud efter neden- stående regler.

4. Kompetenceudviklingsfonden

a) Overenskomstens parter etablerer et selvstændigt fællesskab, som ad- ministrerer de efter pkt. 3 opgjorte bidrag. De nærmere retningslinier herfor fastlægges i vedtægter, som parterne udarbejder i fællesskab. Parterne re- præsenteres ligeligt i fondens bestyrelse.

b) Fondens bestyrelse træffer nærmere beslutning om:

• administration og opkrævning af bidrag, som kan henlægges til ATP eller en anden administrator,

• retningslinier for uddeling, jf. pkt. d),

• regnskab mv., idet fondens regnskaber skal underkastes revision,

c) Fondens midler kan søges af medarbejdere med 9 måneders anciennitet, som er ansat på en virksomhed under overenskomsten. Pr. 1. maj 2014 nedsættes anciennitetskravet til 6 måneder.

Ansøgninger fremsendes gennem virksomheden, som attesterer, at medar- bejderen opfylder betingelserne, at ansættelsen er omfattet af overenskom- sten og samtidig oplyser, hvad medarbejderens løn udgør.

d) Kompetenceudviklingsfonden kan inden for fondens økonomiske mulig- heder yde tilskud til medarbejderes uddannelsesaktiviteter, som er om- handlet i overenskomstens § 15. Det er en betingelse for at være tilskuds- berettiget, at virksomheden ikke helt eller delvist betaler løn under uddan- nelsen. Midlerne kan anvendes til

• tilskud til eksterne udgifter ved uddannelse (kursusgebyr, kursusmate- rialer, evt. transportudgifter m.v.),

• tilskud til delvis dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelsen, med et beløb, som med tillæg af evt. offentlig løntabsgodtgørelse udgør 85 pct. af lønnen.

• Tilskud til screening til FVU- og ordblindeundervisning. (Pr. 1. maj 2014)

5. Grundbetingelser for ordningen

Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddan- nelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbej- derne, bortfalder nærværende aftale.

§ 17 OVERENSKOMSTENS VARIGHED

Overenskomsten træder i kraft den 1. marts 2014 og kan opsiges med 3 må- neders varsel, dog tidligst til den 1. marts 2017.

København den 19. februar 2014.

For Teknisk Landsforbund For BOA

Xxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx

For Dansk Metal Xxxxxx Xxxxxx

For Fagligt Fælles Forbund Xxxxxx Xxxxxxxxx

For Dansk El-Forbund Xxxx X. Xxxxxxxx

PROTOKOLBEMÆRKNING:

Parterne er enige om at implementere direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, som ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000.

København, den 16. april 2007

For Teknisk Landsforbund For BOA

Xxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx

Sign. Sign.

For Dansk Metal

Xxxxxx Xxxxxx Sign.

For Fagligt Fælles Forbund Xxx Xxxxxxxx

Sign.

For Dansk El-Forbund

Xxxx X. Xxxxxxxx Sign.

Fællesordning for

ARBEJDE I HOLDDRIFT

§ 1 Almindelige arbejdstidsbestemmelser

Teknikernes arbejdstid

Stk. 1. Ved arbejde på 1. skift er den normale ugentlige arbejdstid for den enkelte tekniker 37 timer pr. uge.

Ved arbejde på 2. og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer.

Der kan etableres overarbejde på alle 3 skift forudsat, at der lokalt er enighed der- om.

Arbejdstidens tilrettelægning

Stk. 2. Arbejdstiden kan, hvis holddriftsarbejdet strækker sig over mindst 6 uger, tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte teknikers normale arbejdstid ved arbejde i 3 skift i gennemsnit udgør 105 timer i løbende 3 ugers perioder. Den ugentlige arbejdstid kan således være længere eller kortere end anført i stk. 1, og overskydende timer opsamles til hele fridage, som fastlæg- ges i turnusperiodens arbejdsplan. Den enkelte tekniker skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.

Kommentar:

Alt holddriftsarbejde skal tilrettelægges i overensstemmelse med Arbejdsmiljølo- vens kap. 9 om hviletid og fridøgn samt de hertil knyttede bekendtgørelser. Alt holddriftsarbejde kan således fortsættes i alle ugens døgn, når de særlige regler om hviletid og fridøgn iagttages, jf. bilag 2. Da dette kan medføre, at holdene inden for den enkelte uge får arbejdstider, der afviger fra den i § 1, stk. 1, fastsatte norm, er det en forudsætning, at holddriftsarbejdet i sådanne tilfælde strækker sig over mindst 6 uger. I så fald tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode en turnus- plan, som fastlægger den enkelte arbejders arbejdstid. Vedrørende afbrydelse af holddriftsarbejde efter en turnusplan se § 2, stk. 1, og § 6, stk. 2 og 3.

I turnusplanen skal der indgå opsamlingsfridage for den enkelte tekniker, således at han opnår en normal arbejdstid ved arbejde i 3 skift på 35 timer, alt i gennemsnit for hele turnusperioden.

Arbejdstiden i den enkelte uge kan således afvige fra de i stk. 1 anførte. Arbejdsti- mer i den enkelte uge eller periode ud over det antal, der er anført i § 1, stk. 1, men som i turnusplanen udlignes med frihed, skal ikke betales med overarbejdstil- læg. Ved egentligt overarbejde i forbindelse med holddrift betales dog overarbejds- tillæg.

Supplerende mandskab, afløsere mv. skal have mindst 6 vagter inden for en 6- ugers periode for at kunne betragtes som holddriftsarbejdere.

Overgang til holddriftsarbejde

Stk. 3. Ved overgang til holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers var- sel, idet dog teknikere, der er antaget til holddriftsarbejde eller er med i en turnus- periodes vagtplan (§ 1, stk. 2), ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejde fordres udført inden varslets udløb, betales de teknikere, der har krav på varsel, ef- ter reglerne i § 5 med de sædvanlige overarbejdstillæg.

Kommentar:

Ved udtrykket ”overgang til holddriftsarbejde” forstås såvel etablering af nye hold som enkelte teknikeres overflytning fra dagarbejde til holddriftsarbejde, medmindre teknikeren er antaget til holddriftsarbejde eller er med i en turnusplan.

Varslet er 5 x 24 timer forud for holddriftsarbejdets begyndelse (inklusive søn-, hel- lig-, fri- og feriedage).

Udløber varslet i en arbejdsperiode, betales overarbejdstillæg i stedet for holddrifts- tillæg for tiden indtil varslets udløb, jf. i øvrigt § 5, men denne særlige betalingsre- gel ændrer ikke arbejdets karakter af normalt holddriftsarbejde.

Arbejdsdøgnet

Stk.5. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 7 til kl. 7. Kræves det, at teknikere skal møde før kl. 7, betales overarbejdstillæg indtil dette tids- punkt.

Kommentar:

Bestemmelsen om, at holddriftsdøgnet regnes fra kl. 7 medfører, at hold, der påbe- gyndes på dette tidspunkt, skal betragtes som arbejdende på 1. skift.

Hvis virksomheden kræver, at arbejdere på 1. skift begynder tidligere end kl. 7, skal der betales det overenskomstmæssige overarbejdstillæg indtil kl. 7.

Overlapning og slip

Stk. 6. Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Tekni- kerne har påtaleret efter de gældende arbejdsretlige regler for manglende hensyn- tagen ved holddriftsarbejdets tilrettelæggelse, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.

Kommentar:

Der er ikke faste grænser for overlapningstid eller mellemrum mellem holdene, og hvor virksomhedens drift kræver det, kan der f.eks. etableres et 1. skift og et 3. skift, uden at der nødvendigvis behøver at være et 2. skift. Arbejdet mister ikke herved karakteren af holddriftsarbejde. Teknikerne har påtaleret efter de gældende arbejdsretlige regler for manglende hensyntagen ved holddriftsarbejdets tilrette- læggelse, herunder også ved etablering af overarbejde forud for eller i fortsættelse af et skift.

Virksomhedens driftstid

Stk. 7. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte teknikers overens- komstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gæl- dende bestemmelser.

Kommentar:

Bestemmelsen understreger virksomhedens ret til en ugentlig driftstid, der er uaf- hængig af den enkelte teknikers normale ugentlige overenskomstmæssige arbejds- tid. Da teknikernes overenskomstmæssige normale arbejdstid ved holddriftsarbejde sammenlagt for 1., 2. og 3. skift er 105 timer pr. uge, må den resterende driftstid derfor udfyldes ved turnuslægning i henhold til § 1, stk. 2, dvs. indsættelse af aflø- sere eller fordeling af arbejdstiden på flere hold.

§ 2 Særlige arbejdstidsbestemmelser

Afbrydelse af holddrift

Stk. 1. Hvor der arbejdes efter en fast turnusplan, kan denne suspenderes i tilfæl- de, hvor det nødvendiggøres af forhold, som virksomheden er uden indflydelse på, samt i tilfælde hvor der træffes aftale mellem parterne herom.

Kommentar:

En turnusplan kan afbrydes midlertidigt på grund af uforudsete hændelser eller ef- ter aftale. Forudsætningen er, at turnusplanen genoptages, når de forhold, der var årsag til afbrydelsen, ikke mere er til stede. En midlertidig afbrydelse får ikke beta- lingsmæssige konsekvenser efter § 5, § 6, stk.1, og § 7, stk. 2, der omhandler holddriftsarbejdets ophør.

Hvor holddriftsarbejdet indstilles på grund af force majeure eller efter aftale, skal teknikerne have lejlighed til at oparbejde manglende tid, jf. § 6, stk. 2.

Søgnehelligdage

Stk. 2. Når der arbejdes i holddrift på søgnehelligdage, har teknikeren ret til en fri- dag for hver søgnehelligdag, han har været på arbejde. Xxxxxx en vagtlistefridag på en søgnehelligdag, har teknikeren ret til en anden fridag.

Kommentar:

Erstatningsfrihed for arbejde på søgnehelligdage (hvorved forstås folkekirkens hel- ligdage samt Grundlovsdag fra kl. 12 til arbejdsdøgnets afslutning i det omfang, disse dage ikke falder på en søndag) og erstatningsfridage for vagtlistefridage, der falder på sådanne søgnehelligdage, medfører en indskrænkning i den i § 1, stk. 1 og 2, angivne arbejdstid. Den gennemsnitlige arbejdstid i uger eller turnusperioder, hvor sådanne søgnehelligdage forekommer, skal derfor afkortes med det antal ti- mer, der er arbejdet eller kunne have været arbejdet på en søgnehelligdag. Kan er- statningsfridage for søgnehelligdage ikke gives, betales efter reglerne i § 8, stk. 1. Arbejdes der på enkelte søgnehelligdage, udføres sådant arbejde som overarbejde og berettiger heller ikke til erstatningsfridage.

Teknikere skal have holddriftstillægget udbetalt ubeskåret i de måneder, hvor er- statningsfridage gives.

Weekendfrihed

Stk. 3. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives teknikeren weekendfrihed.

§ 3 Betaling for holddriftsarbejde

Holddriftstillæg

Stk. 1. For betaling for holddriftsarbejde henvises til bilag nr. X, om ”Holddriftsbe- regning”.

§ 5 Manglende varsel

Betaling for manglende varsel

Såfremt der ikke er givet det i § 1, stk. 3, anførte varsel på 5 x 24 timer, betales i stedet for holddriftstillæg indtil varslets udløb en tillægsbetaling svarende til over- arbejdstillæg for den tid, der falder uden for den normale dagarbejdstid, medmin- dre andet aftales lokalt.

Kommentar:

Bestemmelsen er alene en betalingsregel.

§ 6 Manglende varighed og afbrydelse af holddriftsarbejde

Afbrydelse af holddriftsarbejde i turnusperioden

Stk. 1. Afbrydes holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode i henhold til § 1, stk. 2, skal der i den lønningsperiode, hvori afbrydelsen finder sted, betales overenskomstmæssig overarbejdsbetaling for timer ud over den overenskomst- mæssige normale arbejdstid i lønningsperioden. Manglende tid op til den overens- komstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden betales med sædvanlig må- nedsløn. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal.

Kommentar:

Ved afbrydelse af holddriftsarbejde i turnusperioden forstås, at holddriftsarbejdet for et eller alle hold ophører og ikke genoptages eller ophører efter hidtil gældende turnusplan for at fortsætte efter en anden turnusplan.

Ved manglende tid kan der ikke foretages reduktion af den normale månedsløn.

Betalingernes bortfald

Stk. 2. Ovennævnte betalinger kan ikke kræves, såfremt arbejdet er indstillet på grund af force majeure eller efter aftale. I sådanne tilfælde skal arbejderne have mulighed for at oparbejde manglende tid.

§ 7 Overflytning

Betaling for unormal overflytning

Stk. 1. Overflyttes en tekniker fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb i henhold til bilag nr. X, ”Holddriftsbe- regning”. Ved tilbageflytning til det oprindelige hold eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling.

Kommentar:

Betaling for unormal overflytning sker efter følgende retningslinjer:

Overgang fra fast dagarbejde til holddriftsarbejde skal varsles efter § 1, stk. 3, eller betales efter § 5. I sådanne tilfælde skal § 7, stk. 1, derfor ikke anvendes.

Ved overflytning af teknikere inden for holddrift, hvor teknikerne som et led i en turnusplan også arbejder på dagarbejde, fra sådant arbejde til 2. eller 3. skift, betales engangsbeløbet i henhold til bilag nr. X ”Holddriftsberegning”.

Ved flytninger mellem dagarbejde og 1. skift anses disse som ligestillede, hvis arbejdstiden er sammenfaldende, eller der kun er en forskel mellem arbejdstidsbe- gyndelsen på 1 time eller derunder, og engangsbeløbet skal ikke betales i sådanne tilfælde.

Ved omlægning af selve turnusplanen eller flytning af hele hold i forbindelse med ændring af holddriftsformen betales engangsbeløbet ikke.

Ved tilbageførelse til det oprindelige hold betales engangsbeløbet ikke, hvis tilba- geførelsen sker inden for 3 uger.

Ved overgang til dagarbejde, hvorved forstås flytning ud af en turnusplan eller bort fra holddriftsarbejde, betales engangsbeløbet ikke.

Betaling for manglende eller overskydende tid

Stk. 2. Overflyttes en tekniker fra et skift til et andet eller til og fra dagarbejde, uden at dette sker som følge af en fast turnusplan tilrettelagt i henhold til § 1, stk. 2, og han ikke inden for en lønningsperiode opnår den overenskomstmæssige nor- male arbejdstid i lønningsperioden, betales den manglende tid med sædvanlig beta- ling. Eventuelle overskydende timer i lønningsperioden ud over den overenskomst- mæssige normale arbejdstid i lønningsperioden betales med overenskomstmæssig overarbejdsbetaling. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperio- den kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal, medmindre andet aftales lokalt.

Kommentar:

Overflytninger bør, hvor dette kan lade sig gøre, tilrettelægges således, at der bli- ver mindst mulig overarbejde eller manglende tid i lønningsperioden.

§ 8 Arbejde på eller forskydning af fridage

Xxxxxxxx for arbejde på erstatningsfridage

Stk. 1. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage (§ 2, stk. 2) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen betales et ekstra tillæg svarende til 8 timers overtidsbetaling. Samme betaling ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag (§ 2, stk. 2), medmindre andet aftales lokalt.

Xxxxxxxx ved inddragelse af vagtlistefridage

Stk. 2. Inddrages en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af turnus- planen, betales et tillæg svarende til en erstatningsfridag samt 8 normaltimer.

Kommentar:

Inddragelse af vagtlistefridage bør varsles i så god tid som muligt.

§ 9 Lokalaftaler

Adgang til lokalaftaler

Der er adgang til at træffe lokale aftaler under hensyn til virksomhedernes særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af be- talingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt.

§ 10 Aftalens parter, fortolkning mv.

Aftalens parter

Stk. 1. Denne aftale, der er indgået mellem nedenstående parter, er en bestanddel af overenskomsten, og skal i øvrigt gælde i overenskomstforhold, mellem disse or- ganisationer.

Fortolkning

Stk. 2. Ved uoverensstemmelser om fortolkning af denne aftale henvises til gæl- dende overenskomst samt tidligere retspraksis om Fællesordning for arbejde i Holddrift.

§ 11 Holddriftsaftalens genforhandling

Stk. 1. Opsigelse af aftalen foretages af organisationerne i overensstemmelse med de i overenskomsten gældende regler.

Som det fremgår af bestemmelsen, er det organisationerne, der kan opsige aftalen, og det er overenskomstparterne, der forhandler om ændringer i forbindelse med fornyelse af aftalen.

Stk. 2. Ved iværksættelse af en kollektiv arbejdsstandsning – strejke eller lockout – er der enighed om, at produktionsanlægget skal køres tomt efter varslets udløb, el- ler, hvis forhandlingerne strækker sig udover dette tidspunkt, efter forhandlinger- nes endelige afbrydelse.

Xxxxxx gives en frist på højst 8 dage.

København, den 16. april 2007

For Teknisk Landsforbund For BOA

Xxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx

Sign. Sign.

For Dansk Metal

Xxxxxx Xxxxxx Sign.

For Fagligt Fælles Forbund Xxx Xxxxxxxx

Sign.

For Dansk El-Forbund Xxxx X. Xxxxxxxx

Sign

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Dan- mark om implementering af Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden Aftalen finder ikke anvendelse inden for følgende sektorer: vej-, luft-, sø- og jern- banetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri og andre aktiviteter på havet, eksempelvis off-shore arbejde.

Ligeledes finder aftalen ikke anvendelse i det omfang, der som følge af andre fæl- lesskabsbestemmelser findes mere specifikke forskrifter, eksempelvis Rådets for- ordning af 20. december 1985 om køre- og hviletidsbestemmelser (3820/85).

1. Som natarbejder anses en ansat, der regelmæssigt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid mellem kl. 22.00 og kl. 05.00, eller som arbejder mindst 300 timer i dette tidsrum inden for en periode på 12 måneder.

Der tilbydes gratis helbredskontrol, inden en arbejdstager begynder beskæfti- gelse som natarbejder, og derefter med regelmæssige mellemrum. Parterne er enige om, at den gratis helbredskontrol bør dækkes af den offentlige sygesik- ring.

2. En arbejdstager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausen lægges efter de normale regler for lægning af arbejdstiden.

3. Den normale ugentlige arbejdstid fremgår af Holddriftsaftalens § 1. Reglerne om varslet overarbejde fremgår af de respektive overenskomster. Den gen- nemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode må dog ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde målt over en referenceperiode på 12 måneder.

4. Den normale arbejdstid for natarbejde må i gennemsnit målt over en referen- ceperiode på 12 måneder ikke overstige 8 timer pr. periode på 24 timer.

En natarbejder, der udfører arbejde, der er særligt risikofyldt, eller indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, jf. arbejdsmiljølovens § 57, må ik- ke arbejde mere end 8 timer inden for en 24 timers periode.

5. En natarbejder, som har helbredsproblemer, der påviseligt skyldes natarbejde, overføres, når det er muligt, til passende dagarbejde.

Aftalen følger for så vidt angår opsigelse og fortolkning DA/LO-holddriftsaftalen.

København, den 6.9.1995 Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening

XXXX XXXXXXXX XXXX XXXXXXXX

Vejledning vedrørende Arbejdsmiljølovens kapitel 9 og bekendtgørelse nr. 1282 af 20. december 1996 om hvileperiode og fridøgn

Daglig hvileperiode

Der skal inden for hver periode på 24 timer gives den ansatte 11 timers sammen- hængende hvile (Arbejdsmiljølovens § 50, stk. 1).

Dette indebærer eksempelvis, at en ansat, der har holdt fri i weekenden og påbe- gyndt arbejdet mandag kl. 06.00, højst kan fortsætte arbejdet indtil mandag aften kl. 19.00, idet der i 24 timers perioden fra søndag kl. 19.00 til mandag kl. 19.00 præcis er 11 timers sammenhængende hvile.

Den ansattes daglige hvileperiode kan nedsættes til 8 timer ved holdskifte i virk- somheder, der arbejder i flerholdsdrift (Arbejdsmiljølovens § 50, stk. 2, nr. 1).

Ved holdskifte forstås såvel ordinært som ekstraordinært holdskifte i overensstem- melse med Fællesordning for arbejde i holddrift.

Ugentligt fridøgn

Inden for hver periode på syv døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilknytning til en daglig hvileperiode (Arbejdsmiljølovens § 51, stk. 1).

Bestemmelsen forstås således, at der ikke må være mere end seks døgn mellem to fridøgn.

Da fridøgnet skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode, vil de an- satte normalt få en sammenhængende hvileperiode på mindst 35 timer (ved hold- skifte kan den nedsættes til 32 timer) hvert 7. døgn.

Undtagelser i øvrigt

I øvrigt gælder de almindelige regler i Arbejdsmiljøloven om fravigelser fra den daglige hvileperiode og det ugentlige fridøgn, jf . Arbejdsmiljølovens §§ 50-55. I så fald skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn.

Aftaler om omlægning af fridøgnet

a. Aftaler om syv døgn mellem to fridøgn

I følge bekendtgørelsens § 22 kan der lokalt træffes aftaler om, at det ugentli- ge fridøgn omlægges. Der må dog ikke være mere end syv døgn mellem to fridøgn.

Lokalaftalen indgås mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten(erne) eller, hvor sådanne ikke findes, med et flertal af de ansatte inden for overenskomst- området. Aftalen skal være skriftlig og skal efterfølgende noteres i tilsynsbo- gen. Om beregning af den daglige hvileperiode i tilslutning til fridøgnet samt om fridøgnets placering henvises til bemærkningerne i forrige afsnit.

b. Aftaler om fra syv til tolv døgn mellem to fridøgn

Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark kan godkende arbejdstidsplaner, hvor der er op til tolv døgn mellem to fridøgn. Fremgangs- måden ved udarbejdelsen af sådanne arbejdstidsplaner er følgende:

Der aftales mellem lokale parter en arbejdstidsplan, hvoraf det klart fremgår, hvorledes arbejdstiden for den enkelte medarbejder er placeret. Arbejdstids- planen oprettes skriftligt mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten(erne) eller, hvor sådanne ikke findes, med et flertal af de ansatte inden for overens- komstområdet. Om arbejdstidsplanens varighed og opsigelse samt om bereg- ningen af den daglige hvileperiode i tilslutning til fridøgnet og placeringen af det ugentlige fridøgn henvises til bemærkningerne i forrige afsnit. Den opret- tede arbejdstidsplan indsendes derefter af de lokale parter til godkendelse hos de respektive hovedorganisationer, henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Arbejdstidsplanen indsendes til hovedorgani- sationerne senest 8 uger, inden arbejdstidsplanen agtes iværksat. Hovedorga- nisationernes skriftlige svar på den fremsendte arbejdstidsplan skal foreligge senest 5 uger, inden arbejdstidsplanen agtes iværksat. Såfremt der fremsæt- tes skriftlige indvendinger imod den fremsendte arbejdstidsplan, skal sådanne snarest forelægges hovedorganisationerne. Senest 2 uger inden arbejdstids- planen agtes iværksat, skal resultatet af hovedorganisationernes drøftelser fo- religge. Den godkendte organisationsaftale skal endelig noteres i tilsynsbogen.

c. Aftaler om mere end tolv døgn mellem to fridøgn

Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark kan godkende arbejdstidsplaner, hvor der er mere end tolv døgn mellem to fridøgn. Denne aftalemulighed er meget vidtgående, hvorfor aftalerne udover, at de skal ind- gås mellem overenskomstparterne Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorga- nisationen i Danmark, også skal godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet for at være gyldige.

Om fremgangsmåden i øvrigt for oprettelse af disse arbejdstidsplaner henvises til bemærkningerne i afsnit b.

Aftale om den praktiske fremgangsmåde ved behandling af ansøgning om omlægning af fridøgnet

Fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger om omlægning af fridøgnet følger de regler, der fremgår af bilag 2 i Fællesordning for arbejde i holddrift. Landsorga- nisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening er enige om følgende uddyb- ning af fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger fra virksomheder og disses medarbejdere om godkendelse af arbejdstidsplaner med mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn.

Sagsbehandling

For at fremme sagsbehandlingen orienterer hovedorganisationerne hinanden om modtagne ansøgninger. Er en ansøgning kun modtaget i en af hovedorganisationer- ne, fremsender denne kopi af sagens akter til den anden hovedorganisation inden 3 dage efter ansøgningens modtagelse.

Senest 2 uger efter ansøgningens modtagelse i hovedorganisationerne afholdes et møde mellem en repræsentant fra hver af disse, hvor ansøgningen behandles. Så- danne møder aftales med mindst 3 dages varsel. Finder begge eller en af hovedor- ganisationerne, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, må der forinden mødet ind- hentes yderligere oplysninger hos ansøgerne.

Er der mellem repræsentanterne for hovedorganisationerne enighed om at godken- de en ansøgning om omlægning af fridøgnet efter bekendtgørelsens § 19, meddeles dette virksomheden og medarbejderne, ligesom de berørte medlemsorganisationer orienteres.

Afslås ansøgningen, skal dette senest 3 uger efter sagens modtagelse i hovedorga- nisationerne meddeles virksomheden og dens ansatte, og samtidig aftales møde i holddriftsudvalget, hvis en af hovedorganisationerne ønsker det. Ansøgningen ved- lagt samtlige bilag og en skriftlig begrundelse for afslaget forelægges hovedorgani- sationernes holddriftsudvalg.

Holddriftsudvalget skal behandle den forelagte ansøgning senest 2 uger efter sa- gens modtagelse i udvalget, og udvalgets afgørelse skal foreligge senest 2 uger, in- den arbejdstidsplanen agtes iværksat.

Ansøgninger, der vedrører bekendtgørelsens § 20, behandles som ovenfor, hvoref- ter ansøgningen i tilfælde af enighed videresendes til direktøren for Arbejdstilsynet med hovedorganisationernes underskrevne indstilling.

Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening meddeler virksom- heden og dennes medarbejdere samt de berørte medlemsorganisationer Arbejdstil- synets svar. Afslår direktøren for Arbejdstilsynet en ansøgning efter bekendtgørel- sens § 20, kan ansøgningen efter begæring af en af hovedorganisationerne fore- lægges hovedorganisationernes holddriftsudvalg med henblik på en eventuel forny- et henvendelse til direktøren for Arbejdstilsynet.

Tillidsrepræsentantregler

§ 1 Valg af tillidsrepræsentant

Stk. 1. I enhver virksomhed eller – for større virksomheders vedkommende – en- hver afdeling af denne, udvælger de der beskæftigede medarbejdere af deres mid- te en medarbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes re- præsentant. Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget i virksomheden eller afdelingen på valgtidspunk- tet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget, der i øvrigt kun er gyldigt, når fle- re end en tredjedel af de der beskæftigede medarbejdere har stemt for ved- kommende

Stk. 2. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejde- re, der har arbejdet mindst 9 måneder på det pågældende arbejdssted; hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst. I virksomheder eller afdelinger med 5 medarbejdere eller der- under vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.

Stk. 3. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet, og at dette er med- delt Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening dog indtræder tillidsrepræsen- tant beskyttelsen, når valget har fundet sted under forudsætning af, at virksomhe- den senest dagen efter valget modtager skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt; hvis den skriftlige meddelelse modtages senere, indtræder beskyttelsen først ved modtagelsen af den skriftlige meddelelse.

Stk. 4. Hvis Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening måtte anse tillidsrepræ- sentantens valg for at være foretaget i strid med overenskomsten, har Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening ret til at påtale valget over for forbundet.

Såfremt Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening inden for 3 uger efter at have modtaget meddelelse fra forbundet om valget over for dette benytter sin nævnte ret til påtale, betragtes sagen først som afgjort, når spørgsmålet har været afsluttende fagretligt behandlet.

Fagretlig behandling af sådanne spørgsmål skal i alle tilfælde ske inden for de i Regler for behandling af faglig strid (”Normen”) fastsatte tidsfrister.

Stk. 5. Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, delta- gelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgiveren udpeges en stedfortræder i stedet for tillidsrepræsentant. En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvor vedkommende fungerer, den samme beskyttelse, som den valg- te tillidsrepræsentant, såfremt betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant iht. stk. 2 er opfyldt.

Stk. 6. På virksomheder med holddriftsarbejde kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor vedkommende ikke arbejder, og som omfatter mindst 5 arbejdere, udpege en talsmand til på sine vegne at søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet, eller såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen vi- dere til tillidsrepræsentanten.

§ 2 Tillidsrepræsentantens pligter og rettigheder

Stk. 1. Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som overfor ledelsen at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på ar- bejdsstedet.

Stk. 2. Når en eller flere af tillidsrepræsentantens kollegaer ønsker det, kan han fo- rebringe deres forslag, klager eller henstillinger for ledelsen, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Føler han sig heller ikke tilfredsstillet ved ledelsens afgørelse, står det ham frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen; men det er hans og hans ar- bejdskollegaers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af forbundet.

Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal bedst muligt holdes orienteret om forestående an- tagelser og afskedigelser og har i øvrigt påtaleret iht. de fagretlige regler ved evt. forekommende urimeligheder.

Stk. 4. Hvis medarbejderne på en virksomhed, henholdsvis en afdeling heraf, slutter sig sammen i en faglig klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være formand.

Stk. 5. Tillidsrepræsentantens udførelse af de ham påhvilende hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for hans produktive arbejde.

Når tillidsrepræsentanten for at udføre sit hverv må forlade arbejdspladsen, skal det ske med forudgående underretning til ledelsen eller dennes repræsentant.

Hvis der på ledelsens foranledning inden for tillidsrepræsentantens normale ar- bejdstid lægges beslag på tillidsrepræsentanten i spørgsmål, der angår virksomhe- den og medarbejderne, må det ikke medføre indtægtstab for tillidsrepræsentanten.

Ved sådanne møder uden for tillidsrepræsentantens normale arbejdstid betales der løn iht. overenskomstens § 4, stk. 1.

Stk. 6. Tillidsrepræsentanten vil modtage et årligt vederlag, som udbetales med en

¼ pr. kvartal. Vederlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræsentantens varetagelse af sit hverv. Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberet- tiget.

Tillidsrepræsentantens valggrundlag opgøres 01.03.2009, herefter opgøres valg- grundlaget ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende en gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.

Tillidsrepræsentant med et valggrundlag op til og med 49 personer vil årligt modta- ge et vederlag på DKK 8.000,00.

Tillidsrepræsentant med et valggrundlag mellem 50 og 99 personer vil årligt mod- tage et vederlag på DKK 15.000,00.

Tillidsrepræsentant med et valggrundlag på 100 personer eller derover vil årligt modtage et vederlag på DKK 30.000,00.

Stk. 7. Lokale aftaler herom kan opsiges i henhold til overenskomstens § 12, stk. 1.

§ 3 Afskedigelse af tillidsrepræsentant

Stk. 1. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel iht. funktionærloven, dog mindst på 4 måneder. Såfremt tillidsrepræsentanten har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har han krav på 6 måneders varsel.

Stk. 2. I det første år efter tillidsrepræsentanten er fratrådt som tillidsrepræsen- tant er vedkommende fortsat omfattet af førnævnte opsigelsesvarsler. Denne regel gælder kun fratrådte tillidsrepræsentanter.

Stk. 3. Når en tillidsrepræsentant er valgt, kan hans forhold i varselsperioden nor- malt ikke afbrydes, før hans organisation har haft lejlighed til at prøve afskedi- gelsens berettigelse ved fagretlig behandling.

Stk. 4. Organisationerne er enige om, at fagretlig behandling af afskedigelse af til- lidsrepræsentanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes mest muligt, således at den fagretlige behandling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens udløb.

Stk. 5. Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager til at opsige en tillidsrepræsentant, skal han rette henvendelse til Benzin- og Oliebranchens Ar- bejdsgiverforening, der derefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for be- handling af faglig strid. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øv- rigt fremmes mest muligt.

Stk. 6. Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende år- sager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarslet som af- givet ved mæglingsbegæringens fremkomst.

Stk. 7. Fastholder en ledelse sin afskedigelse af, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretslige behandling, er den udover løn for varselsperioden pligtig til at betale en godtgørelse på indtil 12 måneders løn. Denne godtgørelse er endelig, således at der ikke kan kræves godtgørelse efter regler om urimelig afske- digelse.

§ 4 Fællestillidsrepræsentant

Stk. 1. På virksomheder, hvor der er valgt flere tillidsrepræsentanter inden for overenskomsten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillids- repræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærds- forhold og lignende kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledel- sen.

Stk. 2. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant. Fællestil- lidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, så- fremt ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det.

Stk. 3. På virksomheder med flere afdelinger i samme by, og hvor der på disse er valgt en tillidsrepræsentant, kan der, såfremt de lokale parter er enige herom, væl- ges en fællestillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.

København, den 16. april 2007

For Teknisk Landsforbund For BOA

Xxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx

Sign. Sign.

For Dansk Metal

Xxxxxx Xxxxxx Sign.

For Fagligt Fælles Forbund Xxx Xxxxxxxx

Sign.

For Dansk El-Forbund

Xxxx X. Xxxxxxxx Sign.

Forslag til etablering af et ligelønsnævn indenfor DA og LO’s fælles område

Parterne er enige om at lade sig omfatte af kompetencen af et andet nævn oprettet af et DA-medlem og et LO-forbund. Dette aftales nærmere mellem parterne i over- enskomstperioden.

Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter

Stk. 1 Lokale forhandlinger

a. Uoverensstemmelser af faglig karakter søges løst ved forhandling mellem par- terne på virksomheden. Sådanne forhandlinger skal påbegyndes og afsluttes så hurtigt som muligt.

b. Såfremt tillidsrepræsentanten har behov herfor, eller der ikke er valgt tillidsre- præsentant på virksomheden, kan en repræsentant fra den eller de lokale af- delinger efter aftale med virksomhedens ledelse tilkaldes til den lokale for- handling.

c. Repræsentanterne for de lokale parter skal være bemyndiget til at indgå bin- dende aftaler.

d. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bin- dende virkning af parterne.

e. Med henblik på gennem yderligere forhandling at nå til enighed og at få afslut- tet lokale forhandlinger kan enhver af parterne skriftligt fordre af den anden part, at der inden 6 arbejdsdage efter fremsendelse af en sådan fordring udar- bejdes et afsluttende og af begge parter underskrevet lokalreferat, jf. stk. 2 d. Af referatet skal fremgå, hvad parterne måtte være enige henholdsvis uenige om.

Foreligger et sådant referat ikke inden for fristen på 6 arbejdsdage, er sagen bortfaldet.

f. I forbindelse med lokale lønforhandlinger kan alene medarbejderparten videre- føre sagen.

Dette kan ske inden for 15 arbejdsdage fra referatets udarbejdelse ved at rejse sa- gen over for BOA. Sker dette ikke, er sagen bortfaldet.

g. Såfremt der opstår en faglig uoverensstemmelse af individuel karakter på virk- somheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan den medarbejder, uoverensstemmelsen vedrører, anmode en repræsentant fra den lokale afde- ling om at bistå sig under den lokale forhandling.

Stk. 2 Mæglingsmøde

a. Kan der ikke opnås enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive or- ganisationer begære mægling i sagen.

b. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen. Referatet fra den lokale forhandling skal vedlægges.

Organisationerne er enige om, at denne regel kun under særlige omstændig- heder vil kunne fraviges.

c. For så vidt mæglingsmøde er begæret vedrørende opsigelse af lokale aftaler, kutymer eller reglementer, skal begæringen om mæglingsmødets afholdelse være den modstående organisation i hænde inden for de i senest en sidste hverdag i måneden.

d. Mæglingsmøde skal så vidt muligt holdes på den virksomhed, hvor uoverens- stemmelsen er opstået.

e. Mæglingsbegæring i sager, der rejses i medfør af stk. 1 e, skal være den mod- stående organisation i hænde senest 30 arbejdsdage efter udarbejdelsen af det afsluttende referat af de lokale forhandlinger. Sker dette ikke, er sagen bortfaldet.

f. Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejds- dage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmindre andet aftales.

Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmø- det, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved faglig voldgift.

Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 arbejdsdage ef- ter mæglingsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.

I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhand- lingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden omberammelse af den fag- lige voldgift.

g. Ved mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand af organisatio- nernes mæglingsrepræsentanter, der herefter ved direkte indbyrdes forhand- linger søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

h. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bin- dende virkning af parterne.

Stk. 3 Organisationsmøde

a. Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organisati- oner begære sagen videreført ved et organisationsmøde.

b. Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation senest 10 arbejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse.

c. Organisationsmøderne afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter begæringens modtagelse i den modstående organisation. Tidsfristen kan fravi- ges efter aftale mellem organisationerne.

d. På organisationsmødet deltager mindst to repræsentanter fra hver af parterne, hvoraf den ene leder forhandlingerne for sin organisation. Mæglingsrepræsen- tanterne i den pågældende sag kan normalt ikke lede forhandlingerne. De i sa- gen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisationsmødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger. Plenarmøde skal afhol- des, såfremt en af parterne anmoder herom. Der udarbejdes referat af for- handlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.

Stk. 4 Faglig voldgift

a. Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet en løsning af uover- ensstemmelsen, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan en af organisationerne begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.

b. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 arbejdsdage ef- ter organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig vold- gift. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

c. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 formand/opmand og 2 repræsentan- ter fra hver af parterne.

d. Organisationerne anmoder i fællesskab en opmand uden for deres kreds om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten. Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en formand/opmand, skal de snarest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I henvendelsen skal det oplyses, hvilke personer der ved forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag.

e. Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet og mødet fastsættes ved for- handling mellem retsformanden og organisationerne.

f. Klager fremsender til modparten og retsformanden et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Klageskriftet anses for at være rettidigt modta- get, såfremt det er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 25 arbejdsdage før retsmødet.

g. Svarskrift fremsendes af den modstående organisation til den klagende organi- sation og retsformanden, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Svar- skriftet anses for rettidigt modtaget, såfremt det er den klagende organisation i hænde senest kl. 16.00, 15 arbejdsdage før retsmødet.

Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsformanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 10 arbejdsdage før retsmødet.

Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00, 7 ar- bejdsdage før retsmødet.

Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skal det fremgå af processkrifterne, hvem der ønskes afhørt.

Er klageskrift ikke modtaget rettidigt, betragtes sagen som afsluttet og kan ik- ke rejses igen.

Dog kan sagen genoptages, såfremt klagerne senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsender klageskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i overenskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000.

Fristen for aflevering af svarskrift er herefter senest kl. 16.00, 11 arbejdsdage før retsmødet. Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsfor- manden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstå- ende organisation i hænde senest kl. 16.00, 7 arbejdsdage før retsmødet.

Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00, 3 ar- bejdsdage før retsmødet.

Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplys- ninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behand- ling.

Dog kan sagen genoptages, såfremt indklagede senest kl. 16.00, 3 arbejdsda- ge efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsender svarskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i overenskomsten fastsat- te bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000.

Fristen for aflevering af replik er herefter senest kl. 16.00, 7 arbejdsdage før retsmødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, så- fremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage før retsmødet.

h. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.

i. Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og forret- ningsorden, som ikke fremgår af nærværende regler. I afstemning herom del- tager formanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal.

j. Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal retsformanden som opmand alene afgøre sagen i en motiveret kendelse, i hvilken om nød- vendigt også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres. Opmanden er i sin kendelse begrænset til at træffe en afgørelse, der ligger inden for de nedlagte påstande og inden for de øvrige retsmedlemmers votering.

Stk. 5 Forhandlingsmøde

Såfremt en uoverensstemmelse rettidigt er begæret videreført til faglig voldgift eller til Afskedigelsesnævnet i henhold til Hovedaftalens § 4, kan der, når det begæres af den ene part, afholdes et forhandlingsmøde mellem overenskomstparterne.

Den part, der begærer forhandlingsmøde, skal samtidig angive, om de lokale parter deltager.

Ved uoverensstemmelser, der har udløst beslutning om udstedelse af strejke- eller lockoutvarsel, skal et begæret forhandlingsmøde afholdes. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.

Stk. 6 Organisationsudvalgsmøde

a. Uoverensstemmelser af principiel karakter mellem organisationerne vedrøren- de forståelse af overenskomsten og dermed ligestillede aftaler kan direkte for- handles af et af organisationerne bemyndiget udvalg. Organisationsudvalgs- møde kan begæres af en af overenskomstparterne.

b. Såfremt en af overenskomstparterne skønner, at en afgørelse i en lokal uover- ensstemmelse vil kunne få principiel betydning for hele overenskomstområdet, kan uoverensstemmelsen begæres behandlet ved et organisationsudvalgsmø- de. Hvis begæringen ikke kan tiltrædes, betragtes henvendelsen som en mæg- lingsbegæring.

c. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bin- dende virkning af parterne.

Stk. 7 Arbejdsuro

Såfremt en virksomhed eller medarbejderne vurderer, at der er risiko for arbejds- uro, skal der på begæring omgående optages drøftelser (konfliktløsningsmøder) mellem overenskomstparterne og de lokale parter. Drøftelserne har til formål at vurdere baggrunden for uoverensstemmelsen.

Hvis organisationerne anser det for formålstjenligt, skal organisationerne på begæ- ring træde sammen og afholde opfølgningsmøde, så vidt muligt på virksomheden.

Nærværende bestemmelse ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende be- handling af overenskomstmæssige konflikter, jf. Hovedaftalens bestemmelser her- om.

Natarbejde og helbredskontrol

Parterne henviser til protokollatet af 22. februar 2010 mellem DI og CO-industri.

Og konstaterer i denne forbindelse, at den eksisterende helbredskontrol på raffina- deriet fuldt ud skal leve op til indholdet af nævnte protokollat.

Implementering af ligelønsloven mv.

Overenskomstparterne er enige om at implementere ligelønsloven i overenskom- sterne.

Parterne er på den baggrund blevet enige om følgende protokollattekst:

§ 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbe- handling og indirekte forskelsbehandling.

stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der til- lægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbe- handling med hensyn til køn.

stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af re- levante kvalifikationer og andre relevante faktorer.

§ 1 a. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling.

stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriteri- um eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågælden- de bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier.

§ 2. En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen.

stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig for- skelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgø- relsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sa- gens omstændigheder i øvrigt.

§ 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold.

Oplysningerne kan videregives til enhver.

§ 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgi- verens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller løn- modtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige løn- vilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 4, stk. 1.

stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver an- ledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1.

stk. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med prin- cipperne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

§ 4. En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsop- delt lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de an- satte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dette gælder dog ikke virksomheder i brancherne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legi- time interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregi- ves.

stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejdergrup- per med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Ar- bejdsgiveren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.

stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Sta- tistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Danmarks Statistik.

stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virk- somheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både inde- holde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhe- dens medarbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne Sam- arbejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik be- stod.

§ 5. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling.

stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstæn- digheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebe- handlingsprincippet ikke er blevet krænket.”

§ 6. Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i henhold til ovenstående regler, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne, inden sagen behandles fagretligt.

stk. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet, eller forud for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagen

Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansættel- sesforhold omfattet af overenskomsterne imellem dem, og at tvister vedrørende li- geløn skal løses i det fagretlige system.

Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i ligelønslo- ven, som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser.

Elektroniske dokumenter

Der indføres mulighed for, at virksomheden med frigørende virkning kan aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under el- ler efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-boks, eller via e-mail.

Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne vars- les herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan med- arbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få ud- leveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

Uddannelses- og Samarbejdsfond

Parterne er enige om, at etablere et udvalgsarbejde omkring etablering og anvendelse af en uddannelses- og samarbejdsfond hvor arbejdsgi- veren pr. 1. marts 2014 indbetaler 5 øre pr. time. Pr. 1. marts 2015 indbetaler arbejdsgiver 10 øre pr. time. Pr. 1. marts 2016 indbetaler arbejdsgiver 15 øre pr. time.

Bilag til overenskomsten mellem Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverfor- ening, Teknisk Landsforbund, Dansk Metal, Fagligt Fælles Forbund og Dansk El-forbund for de af Statoil Refining Denmark A/S i Kalundborg beskæftigede Raffinaderiteknikere.

Lærlingebestemmelser

§ 1 Område og definition Stk. 1

De i nærværende aftale fastsatte regler gælder for lærlinge og voksenlærlinge, som ansættes i henhold til Lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2

Ved ”øvrige medarbejdere” forstås i denne aftale medarbejdere, som er omfattet af overenskomsten, og som ikke har en uddannelsesaftale med virksomheden i henhold til Lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 3

For alle forhold, som ikke er nævnt i nærværende lærlingebestemmelser, gælder overenskomsten mellem Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgivergiverforening og Tek- nisk Landsforbund, Dansk Metal, Fagligt Fælles Forbund og Dansk El-forbund om løn- og arbejdsforhold for de hos Statoil Refining Denmark A/S beskæftigede raffinaderi- teknikere.

Kap. I. Samarbejdet

§ 2 Lokalt samarbejde Stk. 1

Spørgsmål vedrørende uddannelse af lærlinge kan i henhold til hovedorganisationer- nes samarbejdsaftale behandles i samarbejdsudvalget. Kan en afgørelse af eventuelle uoverensstemmelser mellem parterne ikke herved tilvejebringes, skal sagen behand- les i henhold til bestemmelserne i Lov om Erhvervsuddannelser.

Stk. 2

Ved beskæftigelse af mindst 4 lærlinge skal der gives disse adgang til at vælge en talsmand. Denne vælges blandt de lærlinge, der har været under uddannelse i mindst 9 måneder i virksomheden, idet skoleophold modregnes.

Stk. 3

Talsmanden kan som repræsentant for de kolleger, vedkommende er valgt iblandt, over for virksomheden forelægge forslag, henstillinger og klager angående uddannel- se, og hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant tillige angående løn- og arbejdsfor- hold.

Talsmanden er forpligtet til sammen med virksomhedsledelsen at arbejde for en løs- ning af opståede problemer. Virksomheden eller talsmanden kan efter ønske inddrage de øvrige medarbejderes tillidsrepræsentant.

Stk. 4

I tilfælde, hvor der i et af samarbejdsudvalget nedsat underudvalg behandles spørgs- mål vedrørende den interne uddannelse af lærlinge, skal underudvalget suppleres med en talsmand for disse.

Kap. II. Arbejdstiden

§ 3 Den normale arbejdstid

Lærlingens normale arbejdstid skal være sammenfaldende med den for virksomhe- dens øvrige medarbejdere fastsatte.

§ 4 Overarbejde

Stk. 1

Arbejdstiden for lærlinge under 18 år må normalt ikke overstige den sædvanlige ar- bejdstid for øvrige medarbejdere.

Lærlinge under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.

Stk. 2

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige ar- bejdstid, betales som til øvrige medarbejdere, jf. overenskomstens § 4.

§ 5 Skifteholdsarbejde

Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan arbejde i skiftende hold sammen med voksne medar- bejdere efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som disse.

For skifteholdsarbejde ydes samme tillæg som til øvrige medarbejdere.

§ 6 Ude- og rejsearbejde

Betaling for ude- og rejsearbejde sker i henhold til de for øvrige medarbejdere gæl- dende regler.

Hvor en lærling udfører ude- og rejsearbejde, skal de udgifter, dette måtte medføre for lærlingen, afholdes af virksomheden. Nødvendigt forskud til afholdelse af disse ud- gifter skal udbetales forud for ude- eller rejsearbejdes påbegyndelse, og lærlingen skal foretage afregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden.

Kap. IV. Lønforhold

§7 Mindstebetaling

Stk. 1

Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør kr. pr. time:

	1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016

1) 0-1 år	64,20	65,45	66,65
2) 1-2 år	72,80	74,20	75,60
3) 2-3 år	78,20	79,70	81,20
4) 3-4 år	90,50	92,20	94,00
5) over 4 år	110,20	111,85	113,65

Stk. 2

Da lønsatserne i stk. 1 er mindstebetalingssatser, er organisationerne enige om, at virksomheden bør lægge en systematisk vurdering til grund for fastsættelsen af løn- spredningen, så der for den enkelte lærling tages hensyn til dennes dygtighed og ind- sats i produktionen, ligesom der bør tages hensyn til arbejdets art, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse.

Såfremt forbundet mener, at ovenstående ikke er overholdt, er BOA indforstået med at tage en drøftelse med forbundet herom.

Stk. 3 Skoleophold

Lønnen under skoleophold beregnes på grundlag af virksomhedens normale ugentlige arbejdstid i skoleperioden.

Stk. 4 Satsændringer og merit

Lærlinge overgår fra sats 1 til sats 2:

a.

efter udløbet af uddannelsesaftalens 1. år, hvis uddannelsen ikke indeholder et indle- dende grundforløb på skole (f.eks. mesterlære), eller

b.

efter opnået bevis for bestået grundforløb og ½ års virksomhedspraktik inden for den pågældende uddannelse.

Hvor en lærling med baggrund i tidligere beskæftigelse og/eller uddannelse får merit, afkortes i de laveste satser.

Stk. 5 Forlængelse af uddannelsen

Forlænges uddannelsestiden af lærlingen utilregnelige årsager, herunder forsinkelse af skoleundervisningen og tilskadekomst på virksomheden, betales i den forlængede ud- dannelsestid den for fagets voksne medarbejdere fastsatte mindstebetaling.

Forlænges uddannelsestiden med det faglige udvalgs godkendelse i forbindelse med overgang til nyt uddannelsessted eller på grund af sygdom, betales den sats, der er gældende for den pågældende uddannelses sidste trin.

Stk. 6. Genetillæg

De for øvrige medarbejdere lokalt aftalte genetillæg gælder også for lærlinge, når dis- se udfører arbejde under de samme forhold som de øvrige medarbejdere.

Stk. 8. ATP

Lærlinge er fra det fyldte 16. år omfattet af bestemmelserne vedrørende medlemskab af ATP.

Stk. 9 Løn til voksenlærlinge a.

Ved voksenlærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år.

b.

Voksenlærlinge, som gennemgår en faglig oplæring i henhold til erhvervsuddannelses- loven, anbefales lønnet efter bestemmelserne i overenskomstens § 3.

c.

Voksenlærlinge, der i mindst 12 måneder forud for uddannelsesaftalens oprettelse har været ansat i den pågældende virksomhed, aflønnes dog i henhold til Overenskom- stens § 3.

Stk. 10 ErhvervsGrundUddannelse

EGU-elever aflønnes i praktikperioden på virksomheden med mindstebetalingssats trin 1 og 2.

§ 9 Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer

Der er mellem organisationerne enighed om, at lærlinge kan arbejde i akkord og an- dre produktivitetsfremmende lønsystemer.

Normalt bør lærlinge dog ikke i det første uddannelsesår arbejde selvstændigt i ak- kord, medens det af uddannelsesmæssige grunde må anses for nyttigt, at lærlinge i den resterende del af læretiden får adgang hertil.

Ved akkordarbejde bør der gives lærlingen mulighed for ved rimelig arbejdsydelse at indtjene et i forhold til den fastsatte mindstebetaling passende akkordoverskud.

Hvor lærlingen deltager øvrige medarbejderes akkorder, træffes der lokalt aftale mel- lem arbejdsgiveren og de øvrige medarbejdere om, med hvilket beløb lærlingen(e) indgår i disse akkorder. Lærlingen(e) skal høres ved indgåelse af aftalen.

Eventuelt akkordoverskud udbetales ved arbejdets afslutning efter samme regler, som er gældende for øvrige akkordmedarbejdere.

Kap. V. Øvrige bestemmelser

§ 10 Løn under sygdom

Lærlinge er omfattet af Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, herunder reglerne vedrørende anmeldelse og dokumentation.

Ved sygdom og tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende lærling efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales lærlingen en løn svarende til det indtægtstab, lærlingen lider.

Såfremt lærlingen aflønnes efter bestemmelserne om voksenløn, jf. § 9, stk. 8, litra c, betales lærlingen ved sygdom og tilskadekomst som for øvrige medarbejdere. For så vidt angår optjening af sygeferiepenge, sker dette for disse lærlinge efter reglerne i Ferieloven.

Anm. 1

Beskæftigelsesministeriets lov nr. 563 af 9. juni 2006 (sygedagpengeloven) fastsæt- ter, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at betale dagpenge for en sygeperiode, der ind- træder inden for de første 8 ugers ansættelse. Denne bestemmelse gælder ikke for lærlinge.

Anm. 2

Såfremt lærlingen i gentagelsestilfælde uden rimelig grund undlader at skaffe doku- mentation for forsømmelser på grund af sygdom, har virksomheden i henhold til Lov om Erhvervsuddannelser, § 61, stk. 1, ret til at ophæve lærekontrakten.

§ 11 Session

Virksomheden giver lærlingen den fornødne frihed til at deltage i session. Lærlingen har pligt til straks ved indkaldelse til session at meddele, hvornår sessionen finder sted.

Xxxxxxxx for den hertil medgåede tid, som skal begrænses til et minimum, er den i § 8, stk. 1, anførte.

§ 11 Kursus

Lærlinge kan opnå frihed uden løn, af max. 1 uges varighed, til deltagelse i et af for- bundenes ungdomskurser vedrørende overenskomst for lærlinge.

Lærlinge har efter 6 måneders beskæftigelse i samme virksomhed (inkl. eventuelle skoleophold) ret til at søge om støtte fra Kompetenceudviklingsfonden. Støtten ydes til deltagelse i fritidsuddannelse i samme omfang og på samme vilkår som øvrige medarbejdere under Overenskomsten. Lærlingen betragtes ikke som opsagt, selv om uddannelsesaftalen er tidsbegrænset. Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014.

§ 12 Pension og forsikringsydelser Stk. 1

Lærlinge er efter de 3 måneders prøvetid omfattet af pensionsordningen i Overens- komstens § 6

Stk. 2

Lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelse på virksomheden inden for pensi- onsordningens område efter at være blevet omfattet af pensionsordningen, fortsætter med at være omfattet af ordningen under uddannelsesperioden.

Stk. 3

Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsik- ringsordning, det være sig i henhold til stk. 3 eller på andet grundlag, har krav på føl- gende forsikringsydelser:

a. Invalidepension

b. Invalidesum

c. Forsikring ved kritisk sygdom

d. Dødsfaldssum

Adgang til ydelserne, forsikringssummens størrelse og vilkårene for dækning følger de til enhver tid gældende retningslinjer aftalt mellem CO-industri og DI. Såfremt lærlin- gen i henhold til disse retningslinjer har mulighed for at foretage alternative sammen- sætninger af ydelserne, kan denne dog alene udnyttes såfremt en eventuel omkostningsforøgelse afholdes af lærlingen. Omkostningerne ved ordningen afholdes af arbejdsgiveren. Såfremt lærlingen overgår til at være omfattet en arbejdsgiverbe- talt pensionsordning, ophører arbejdsgiverens forpligtelse efter denne bestemmelse.

Kap. VI. Ferie og søgnehelligdage

§ 13 Ferie

Stk. 1

Lærlinge er omfattet af Ferieloven.

Stk. 2 Supplerende feriebetaling

Har lærlinge ikke optjent ret til feriegodtgørelse for alle feriedagene i de i Ferielovens

§ 9, stk. 1 og 2 angivne tilfælde, betaler virksomheden den i Lærlingebestemmelser- nes § 8, stk. 1 fastsatte løn i det resterende antal dage. Undtaget er voksenlærlinge, der aflønnes efter bestemmelserne i Overenskomstens § 3.

§ 14 Løn for søgnehelligdage Stk. 1

Betalingen for søgnehelligdage er den i § 8, stk. 1 anførte.

Stk. 2

Der ydes ikke betaling for søgnehelligdage, som falder på dage, hvor der normalt ikke arbejdes på virksomheden, og som derfor ikke giver anledning til afkortning af den normale løn i den pågældende uge.

Stk. 3

Retten til den i stk. 1 fastsatte betaling for søgnehelligdage bortfalder, såfremt lærlin- gen uden lovlig grund undlader at møde sidste arbejdsdag før og/eller første arbejds-

dag efter helligdagen(e) og eventuelt tilstødende ferie- og/eller lukkedage. Dokumen- teret sygdom og fravær, som skyldes en lærlingen utilregnelig grund, samt et af virk- somheden godkendt forfald betragtes ikke som arbejdsforsømmelse, såfremt lærlin- gen den første arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til virksomheden og op- når en sådan godkendelse.

Stk. 4

Dersom virksomheden ikke kan godkende den aflærlingen angivne grund til forsøm- melsen, giver den straks lærlingen meddelelse herom. Såfremt lærlingen ikke finder afgørelsen rimelig, har vedkommende adgang til at søge sagkyndig bistand til nærme- re prøvelse af afslagets holdbarhed.

Kap. VII. Uddannelsen

§ 15 Mødepligt under skoleophold

Stk. 1

Lærlinge er i den tid, de deltager i skoleophold, principielt afgivet til skolen i skolepe- rioden.

De har derfor ikke pligt til at arbejde på virksomheden før eller efter skoletidens af- slutning og heller ikke på eventuelle enkelte fridage, som skal indhentes gennem eks- traundervisning i den øvrige del af skoleperioden. Under skoleferier, for eksempel i forbindelse med jul, påske og pinse, har lærlinge, såfremt der arbejdes på virksomhe- den, pligt til at møde der på hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dage til- lægges undervisningstiden.

Stk. 2

Hvor en lærling beordres til skoleophold i henhold til Lov om Erhvervsuddannelser omkring frit skolevalg, skal de udgifter, dette måtte medføre for lærlingen, afholdes af virksomheden.

Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter skal udbetales forud for skoleophol- dets påbegyndelse, og lærlingen skal foretage afregning umiddelbart efter hjemkom- sten til virksomheden, jf. protokollat vedrørende befordringsgodtgørelse.

Virksomheden afholder udgifterne til voksenlærlinges undervisning på skole, eventuelt supplerende uddannelse uden for virksomheden og til svendeprøve.

Kap. VIII. Uoverensstemmelser/forhandlingsregler

§ 16 Organisationernes påtaleret Stk. 1

Fremkommer der til organisationerne klage over mangelfuld uddannelse af lærlinge, forelægges klagen for det pågældende faglige udvalg. Udvalget behandler herefter sa- gen i henhold til bestemmelserne i Erhvervsuddannelsesloven og i øvrigt efter de mel- lem organisationerne aftalte regler.

Stk. 2

Uoverensstemmelser mellem elever og virksomheder søges forligt ved forhandling un- der medvirken af organisationerne. Såfremt enighed ikke opnås, indbringes sagen for det faglige udvalg førend videreførelse ved Tvistighedsnævnet.

Stk. 3

Såfremt en sag videreføres til Tvistighedsnævnet og afvises af dette, fordi der er tale om en fortolkning af lærlingeaftalen, genoptages sagen til fornyet behandling mellem organisationerne. Såfremt enighed ikke opnås, kan sager af denne karakter viderefø- res til endelig afgørelse ved faglig voldgift.

Kap. IX. Ikrafttræden og ophør

§ 17 Aftalens varighed

Nærværende aftale, der også omfatter løbende uddannelsesforhold, træder i kraft den

1. marts 2012.

Aftalen løber sammen med overenskomsten og kan opsiges og forhandles sammen med denne.

Protokollat om befordringsgodtgørelse for lærlinge Stk. 1

Virksomheden godtgør lærlingens udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/ind- kvarteringssted eller lærested til skole og tilbage til enten bopæl/ indkvarteringssted eller lærested.

Stk. 2

Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at lærlingen ikke kunne deltage i under- visningen på en skole, der ligger nærmere ved lærlingens bopæl eller lærested end den skole, hvor den pågældende går.

Stk. 3

I erhvervsuddannelsesloven omtales frit skolevalg. I de tilfælde, virksomheden foran- lediger lærlingen placeret på en erhvervsskole, hvortil det offentlige ikke yder trans- portgodtgørelse, betaler virksomheden de til transporten forbundne omkostninger.

Stk. 4

Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler. Hvis benyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende lærling, kan eget befordringsmiddel anvendes, dog først efter virksomhedens godken- delse i det enkelte tilfælde.

Stk. 5

Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktisk afholdte udgifter. Befordringen skal efter forudgående godkendelse af virksomheden foretages på den efter de stedli-

ge forhold billigste og mest hensigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort og lign.

Stk. 6

Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse pr.

1.3.2014 på kr. 0,99

1.3.2015 på kr. 1,01

1.3.2016 på kr. 1,03

pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.

Stk. 7

Til indkvarterede lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, påske og juleferie, såfremt afstandsbetingelsen i stk. 1 er opfyldt. Be- stemmelserne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter dette stykke.

Stk. 8

Er befordring mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betingelserne til afstand i stk. 1.

§ 2. Fagretlig behandling

Uoverensstemmelser vedrørende nærværende protokollat kan behandles i henhold til Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter.

§ 3. Forudsætning for refusion

Protokollatet er indgået under forudsætning af, at der i henhold til lov om Arbejdsgi- vernes Elevrefusion kan ydes refusion til hel eller delvis dækning af de af virksomhe- derne afholdte udgifter.

Protokollat om skolehjem,

Parterne er enige om, at Aftalen om lærlinge og elever ændres, så virksomheden yderligere forpligtes til at betale den udgift til skolehjem, som følger af, at eleven er optaget

på skolehjem, når dette er nødvendigt for elevens gennemførelse af uddannelsen.

Skolehjemmet ses som nødvendigt, når det følger af, at virksomheden benytter mu- lighederne for frit skolevalg, eller uddannelsen alene kan gennemføres på en skole, hvor eleven er berettiget til optagelse på skolehjem efter § 3, stk. 1 i bekendtgørelse 290/2009 (mere end fem kvarters transporttid). Elevens egen flytning udløser såle- des ikke adgang til betaling for skolehjem fra virksomheden.

Betalingen fastlægges i de årlige finanslove, jf. Bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009.

Følgende indsættes som nyt stykke i Aftale om lærlinge og elever.

Virksomheden skal betale udgiften til ophold på skolehjem, som fastlægges i de årlige finanslove:

a. Hvor eleven beordres til skoleophold i henhold til gældende regler om frit skolevalg.

b. Hvor elevens deltagelse i uddannelse alene kan finde sted på en skole, som berettiger til optagelse på skolehjem med betaling efter den takst (2014-niveau: 490 kr./uge), som er fastsat i de årlige finanslove.

Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter udbetales til lærlingen forud for skoleopholdets påbegyndelse, og lærlingen foretager afregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden.

Der henvises i øvrigt til protokollat om befordringsgodtgørelse for lærlinge.

Virksomheden afholder udgifterne til voksenlærlinges undervisning på skole, eventuelt supplerende uddannelse uden for virksomheden og til svendeprøve.

Virksomheden betaler de ved transporten til skoleophold forbundne omkostninger i de tilfælde, hvor virksomheden skal betale for skolehjem.

BILAG

Aftale om finansiering af udgifter til kostafdeling (skolehjem)

Bestemmelserne i denne overenskomst om arbejdsgivernes betaling af skolehjem vil udgå og blive afløst af lovregler herom, såfremt Folketinget vedtager det forslag, som DA og LO enedes om i Forligsmandens mæglingsforslag af den 21. marts 2014.

Gennemførelse af forslaget vil bevirke, at virksomhederne skal afholde erhvervsud- dannelseselevers udgifter til skolehjem, når opholdet er nødvendigt for elevens gen- nemførelse af uddannelsen.

Virksomhedernes udgifter til elevers ophold på skolehjem refunderes via Arbejdsgi- vernes uddannelsesbidrag (AUB), som i dag allerede refunderer transportudgifter.

Hvis Folketinget vedtager de nye regler, vil disse afløse overenskomstens nuværende regler om betaling af skolehjem fra den dato, hvor de nye regler træder i kraft. Der vil i den forbindelse blive orienteret særskilt og mere udførligt om de nye regler.

I det omfang de nye regler i erhvervsuddannelsesloven på et senre tidspunkt måtte blive ændret, så forudsætningerne i mæglingsforslaget forandres afgørende, forhand- ler overenskomstens parter om ændringernes konsekvenser. I tilfælde af uenighed kan spørgsmålet forhandles mellem LO og DA.

Document Metadata

Table of Contents

OVERENSKOMST 2014 – 2017

Document Metadata