Danmarks Innovationsfond. Der afsættes 390 mio. kr. til forskning i Danmarks Innovationsfond. Midlerne afsættes til forskning inden for områder, hvor forskningen kan bidrage til at lø- se samfundsudfordringer, og/eller hvor offentligt-privat forskningssamarbejde kan bidrage til udvikling og vækst i erhvervslivet. FORSK2025 udgør grundla- get og rettesnoren for Danmarks Innovationsfonds udmøntning, og fordelingen inden for Danmarks Innovationsfond følger også hovedområderne i FORSK2025.
Danmarks Innovationsfond. Der afsættes 137 mio. kr. til forskning i Bedre sundhed og Nye teknologiske muligheder i Danmarks Innovationsfond.
Danmarks Innovationsfond. Der afsættes 629 mio. kr. til udfordringsdrevet grøn forskning under Danmarks Innovationsfond til fremme af den grønne omstilling. Med de midler vil der i alt være afsat 798 mio. kr. til Danmarks Innovationsfonds udmøntning inden for den grønne omstilling i 2020 på finansloven for 2020. Forskning kan blandt andet ske inden for følgende temaer: • Energi, herunder eksempelvis energiproduktion, intelligente, integrerede og fleksible energisystemer, lagring og konvertering af energi (herunder Power-to-X). • Klima, herunder eksempelvis klimaforandringer og klimatilpasning samt fangst, genbrug og lagring af drivhusgasser. Det gælder i Danmark, i Ark- tis og globalt. • Grøn omstilling af landbruget, herunder eksempelvis klima- og miljøvenligt landbrug, økologisk produktion, plantebaseret produktion, alternative pro- teinkilder og ressourceeffektiv forarbejdning og distribution af fødevarer og ingredienser og bæredygtig anvendelse af havets ressourcer. • Klima- og miljøvenlig transport, herunder særligt forskning, som bidrager til den langsigtede løsning om at gøre Danmark uafhængig af fossil energi, eksempelvis udledningsreducerende løsninger for transport til lands, til vands og i luften, hvad angår grønne drivmidler inden for den tunge trans- port, og smart mobilitet. • Bæredygtig natur og miljø, herunder eksempelvis forskning i, hvorledes biodiversiteten styrkes og fokus på omkostningseffektive virkemidler i na- turbeskyttelse og -forvaltning, ren luft, jord og vand samt en mere rig havnatur og bioøkonomiske løsninger. • Bæredygtige byer og samfund, herunder eksempelvis bæredygtigt byggeri og boliger samt genanvendelse af materialer, mineraler og affald. • Adfærd i forhold til grøn omstilling, herunder eksempelvis forskning om brugeradfærd ift. energi, bygninger, forbrug og transport. Partierne lægger vægt på, at udmøntningen ud over naturvidenskabelig og tek- nologisk forskning også omfatter humanistisk og samfundsvidenskabelig forsk- ning, der kan bidrage med værdifuld viden relateret til f.eks. adfærd, incitamen- ter, regulering og markedsforhold. Endvidere er partierne enige om, at udmøntningen af forskningsmidlerne blandt andet inddrager brugen af kunstig intelligens og robot- og droneteknologiske perspektiver, der kan fremme den grønne omstilling. Den grønne omstilling vil kræve en målrettet indsats i mange år frem. Derfor er det afgørende, at indsatsen medvirker til at opbygge kapacitet i de relevante forskningsmiljøer på universiteterne. I udmøntningen...