Det geografiske marked eksempelklausuler

Det geografiske marked. Det geografiske marked afgrænses til Danmark. Hovedparten af de omhandlede programmer (og tilhørende driftsafvikling) er kommunal administration af dansk lovgivning og er følgelig kun relevant for Danmark. KMD anfører i anmeldelsen, at man kunne afgrænse det relevante marked snævrere, da enkelte af kommunerne herhjemme adskiller sig (primært ved deres størrelse). Omvendt er nogle programmer internationalt anvendt, hvorfor markedet geografisk kan afgrænses ud over landets grænser i disse tilfælde.
Sample 1
Det geografiske marked. Europa-Kommissionen har i flere beslutninger slået fast, at det geografiske en- grosmarked er globalt, selvom nationale aktører dominerer især i forhold til de mellemstore virksomheder.37 Konkurrencestyrelsens undersøgelser viser, at dette også gør sig gældende i denne sammenhæng. Markedet er præget af aktører fra både indland og udland. Virksom- hederne har adgang til produkterne gennem både indenlandske og udenlandske pengeinstitutter, gennem elektroniske banksystemer og i stigende omfang over Internettet. Ofte er virksomhederne internationale og har forbindelser over hele verden, evt. via datterselskaber eller filialer. Af Kommissionens beslutning vedrørende fusionen mellem Unidanmark og Meri- taNordbanken fremgår det, at det relevante geografiske marked for små og melle m- store virksomheder (detailbankmarkedet) er nationalt, mens markedet er internatio- nalt for større og store virksomheder.38 Danske Bank opererer på de samme marke- der som Unidanmark, og det geografiske marked er således internationalt.
Sample 1
Det geografiske marked. Det fremgår, at engrosmarkederne for handel med værdipapirer, likviditet og valuta geografisk er internationale. Mere end en fjerdedel af pensionskassernes aktiver og mere end halvdelen af investeringsforeningernes aktiver er således placeret i uden- landske aktier og obligationer, jf. tabel 3.5.4. Pensionskasser 13,1 15,8 18,2 26,6 Investeringsforeninger 45,3 42,5 45,9 55,2 Kilde: Finanstilsynet, ”Markedsudvikling 1999 for livsforsikringsselskaber og pensionskas- ser samt skadesforsikringsselskaber” og ”Markedsudvikling 1999 for investeringsforenin- ger og specialforeninger”. Udenlandske investorer og dermed udenlandske værdipapirhandlere er mest inte- resseret i danske statsobligationer. Ca. 40 pct. af den cirkulerende mængde statspa- pirer ejes af udenlandske investorer. Kun ca. 6 pct. af de danske realkreditobligati- oner er ejet af udenlandske investorer, men andelen har været voksende. De udenlandske investorers interesse for danske aktier har også været stigende gennem de sidste fem år. Op mod 25 pct. af kapitalen i de danske børsnoterede sel- skaber ejes af udenlandske investorer. Handlen med dansk noterede papirer er dog koncentreret til de allermest omsatte (KFX-papirer). Handel med valuta og likviditet er fuldstændig liberaliseret, efter de sidste valuta- restriktioner blev afviklet i 1988. Større handel over grænserne har også medvirket til en større grænseoverskridende handel med valuta. En større international integration på værdipapir-, penge- og valutamarkedet bevir- ker, at kurser på værdipapirer og valuta samt renter på lån og indlån i højere grad er internationalt bestemt. Bevægelser på de udenlandske markeder slår øjeblikkeligt igennem i Danmark og råderummet for markedsbevægelser, der afviger mærkbart fra udlandet er ikke til stede. Det geografiske marked for handel med værdipapirer,45 penge46 (likviditet) og va - luta 47 er hovedsagelig internationalt. Markederne har dog særlige danske træk. Fx 45 Kommissionens beslutning af 10. april 2000 i sag nr. COMP/M.1910 MeritaNordban- ken/Unibank. er det fortsat overvejende danske investorer, der investerer i og handler med danske realkreditobligationer.
Sample 1
Det geografiske marked. Kunderne på detailbankmarkedet anvender næsten udelukkende indenlandske pen- geinstitutter. Kunderne har adgang til produkterne gennem pengeinstitutternes fili- aler og i stigende omfang over Internettet. Herudover er der adgang til de mest al- mindelige bankforretninger gennem posthusene. For kunderne har det geografiske marked traditionelt været begrænset til den by eller den bydel kunden bor i. Antallet af forskellige filialer ”at vælge imellem” og filialernes placering på attraktive beliggenheder i byerne er derfor af stor betydning for de enkelte pengeinstitutters konkurrenceevne. I Danmark har der traditionelt været mange bankfilialer og selv i de små byer har der været en bank eller sparekasse. Etablering af nye filialer var frem til begyndel- sen af 80’erne et konkurrenceparameter. I 1987 var der næsten dobbelt så mange filialer pr. indbygger i Danmark som i Sve- rige. I forhold til UK var forskellen endnu større. Siden er antallet af filialer redu- ceret med over 1/3 til noget over 2.200 indbyggere pr. filial, men det er stadig højt, jf. figur 3.3.1. Samtidig er den danske pengeinstitutsektor relativ arbejdskraftinten- siv i forhold til andre lande. I Danmark er der ca. 8 ansatte for hver 1000 pengein- stitutkunder. I Norge, Sverige og Finland er der kun 5-6 ansatte.
Sample 1

Related to Det geografiske marked

  • Geografisk område 5. Organisationsaftalen omfatter ikke:

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 11. marts 2019.

  • Efteruddannelse Stk. 1. Hver medarbejder har ret til en uges faglig relevant, firmabetalt efteruddannelse med fuld løn pr. ansættelsesår i virksomheden. Stk. 2. Hvis en medarbejder ikke har været på efteruddannelse et år, overføres retten til det efterføl- gende år. Der kan højst opspares 2 ugers efteruddannelse og således højst afvikles 3 ugers efterud- dannelse indenfor et år. Der er enighed om at inddrage tillidsrepræsentanten, hvis der ikke kan op- nås en fornuftig udnyttelse af opsparede efteruddannelsesuger. Stk. 3. Efteruddannelsesuger kan afholdes på forskud efter aftale mellem ledelse og medarbejderen. Stk. 4. Medarbejderens efteruddannelse aftales mellem medarbejderen og virksomheden. Alminde- lig oplæring, der er nødvendig for at den enkelte kan udføre sit normale arbejde, anses som del af det generelle ansættelses- og arbejdstidsforhold, og må ikke medføre bortfald af opsparet efterud- dannelse. Stk. 5. Efteruddannelsen tager sigte på at vedligeholde, forbedre og udvide den enkeltes kvalifikati- oner og kompetencer til varetagelsen af nuværende og kommende job. Stk. 6. Virksomheden kan efter aftale med tillidsrepræsentanten vælge at afholde intern efteruddan- nelse, hvis den efterlever hensigten i stk. 5.

  • Bestyrelsen 4.1 Selskabet ledes af en bestyrelse, der er udpeget af Ejerkommunerne, for en periode, der svarer til den kommunale valgperiode. Hver Ejerkommune udpeger et bestyrelses- medlem og en suppleant herfor, som begge skal være medlem af kommunalbestyrel- sen hos Ejerkommunen, jf. dog bestemmelsen om overgangsperioden i pkt. 4.8. 4.2 Bestyrelsen konstituerer sig efter nyvalg med en formand og en næstformand, der fun- gerer i tilfælde af formandens forfald, jf. dog bestemmelsen om overgangsperioden i pkt. 4.8. 4.3 Formanden og næstformanden modtager et af bestyrelsen fastsat og af Statsforvaltnin- gen godkendt vederlag. Selskabet udreder vederlag/mødediæter til bestyrelsesmed- lemmerne og eventuelle observatører. 4.4 Bestyrelsen holder møde så ofte, den finder det nødvendigt, og kan indkaldes efter begæring af et bestyrelsesmedlem, Selskabets direktør eller af Selskabets revisor. Der skal mindst afholdes fire møder om året. Møderne holdes på Selskabets adresse, så- fremt ikke andet bestemmes. 4.5 Beslutninger træffes af bestyrelsen med kvalificeret flertal, som kræver, at mindst 5/6 af bestyrelsens medlemmer tiltræder beslutningen enten på møde eller efterfølgende. 4.6 De af bestyrelsen trufne beslutninger indføres i protokol, som underskrives af de tilste- deværende medlemmer. Ethvert bestyrelsesmedlem, der er uenig i en beslutning, har ret til at få sin afvigende mening tilført protokollen. 4.7 Bestyrelsen kan træffe nærmere bestemmelse om sin virksomhed ved en forretnings- orden. 4.8 Frem til udgangen af 2017 ledes Selskabet af en bestyrelse med 6 medlemmer, som udpeges af Ejerkommunerne blandt medlemmer af bestyrelsen i henholdsvis ESØ og Østdeponi, og således at hver kommune udpeger et medlem til bestyrelsen. Endvidere deltager 4 observatører i bestyrelsens møder. Observatørerne udpeges af Ejerkommu- nerne blandt bestyrelsens medlemmer i ESØ. Observatører, som deltager på bestyrel- sens møder, har ingen stemmeret. Formanden fra Østdeponi vælges som formand i Selskabet. Formanden fra ESØ, næst- formanden for Østdeponi og næstformanden for ESØ vælges alle tre som næstfor- mænd i Selskabet i den nævnte, prioriterede orden.

  • Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.

  • Bestyrelse 28.1. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse af foreningen og udføre generalforsamlingens beslutninger. § 29 BESTYRELSESMEDLEMMER 29.1. Bestyrelsen består af en formand og yderligere 4 bestyrelsesmedlemmer. 29.2. Formanden vælges af generalforsamlingen for et år ad gangen. 29.3. De øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for to år ad gangen - med valg af 2 bestyrelsesmedlemmer årligt. 29.4. Generalforsamlingen vælger desuden en eller to bestyrelsessuppleanter for 1 år ad gangen med angivelse af deres rækkefølge. 29.5. Såfremt to eller flere kandidater ved en afstemning om valg til bestyrelse eller som suppleant opnår lige mange stemmer, afgøres valget ved lodtrækning mellem de pågældende. 29.6. Som bestyrelsesmedlemmer eller -suppleanter kan vælges andelshavere, disses ægtefæller samt myndige nærstående, såfremt de bebor en bolig sammen med en andelshaver. Som bestyrelsesmedlem eller suppleanter kan kun vælges én person fra hver husstand og kun en person, der bebor andelsboligen. Genvalg kan finde sted. 29.7. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en næstformand, kasserer og en sekretær. 29.8. Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder suppleanten i bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Ved formandens fratræden fungerer næstformanden i hans sted indtil næste ordinære generalforsamling. Såfremt antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden bliver mindre end tre, indkaldes generalforsamlingen til nyvalg af bestyrelse for tiden indtil næste ordinære generalforsamling.

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Hvis sikrede bliver akut syg eller kommer til skade på ferierejsen.

  • Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.

  • Anciennitetstillæg Efter 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden betales yderligere kr. 8,15 pr. time. Som afbrydelse af ancienniteten regnes ikke fravær på grund af sygdom eller til- skadekomst, såfremt dette er meddelt virksomheden uden ugrundet ophold, samt indkaldelse til militærtjeneste, såfremt arbejderen umiddelbart efter hjemsendel- sen bliver genansat på virksomheden. Hvis en arbejder fratræder efter egen opsigelse, fortabes den opnåede anciennitet. I tilfælde hvor en arbejder afskediges men genansættes efter en periode der ikke overstiger 12 måneder, bevarer han dog den på afskedigelsestidspunktet opnåede anciennitet. Ved afskedigelse, der har en uafbrudt varighed på over 12 måneder, bortfalder den tidligere opnåede anciennitet.