Det geografiske marked eksempelklausuler

Det geografiske marked. Kunderne på detailbankmarkedet anvender næsten udelukkende indenlandske pen- geinstitutter. Kunderne har adgang til produkterne gennem pengeinstitutternes fili- aler og i stigende omfang over Internettet. Herudover er der adgang til de mest al- mindelige bankforretninger gennem posthusene. For kunderne har det geografiske marked traditionelt været begrænset til den by eller den bydel kunden bor i. Antallet af forskellige filialer ”at vælge imellem” og filialernes placering på attraktive beliggenheder i byerne er derfor af stor betydning for de enkelte pengeinstitutters konkurrenceevne. I Danmark har der traditionelt været mange bankfilialer og selv i de små byer har der været en bank eller sparekasse. Etablering af nye filialer var frem til begyndel- sen af 80’erne et konkurrenceparameter. I 1987 var der næsten dobbelt så mange filialer pr. indbygger i Danmark som i Sve- rige. I forhold til UK var forskellen endnu større. Siden er antallet af filialer redu- ceret med over 1/3 til noget over 2.200 indbyggere pr. filial, men det er stadig højt, jf. figur 3.3.1. Samtidig er den danske pengeinstitutsektor relativ arbejdskraftinten- siv i forhold til andre lande. I Danmark er der ca. 8 ansatte for hver 1000 pengein- stitutkunder. I Norge, Sverige og Finland er der kun 5-6 ansatte.
Sample 1
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Det geografiske marked. Europa-Kommissionen har i flere beslutninger slået fast, at det geografiske en- grosmarked er globalt, selvom nationale aktører dominerer især i forhold til de mellemstore virksomheder.37 Konkurrencestyrelsens undersøgelser viser, at dette også gør sig gældende i denne sammenhæng. Markedet er præget af aktører fra både indland og udland. Virksom- hederne har adgang til produkterne gennem både indenlandske og udenlandske pengeinstitutter, gennem elektroniske banksystemer og i stigende omfang over Internettet. Ofte er virksomhederne internationale og har forbindelser over hele verden, evt. via datterselskaber eller filialer. Af Kommissionens beslutning vedrørende fusionen mellem Unidanmark og Meri- taNordbanken fremgår det, at det relevante geografiske marked for små og melle m- store virksomheder (detailbankmarkedet) er nationalt, mens markedet er internatio- nalt for større og store virksomheder.38 Danske Bank opererer på de samme marke- der som Unidanmark, og det geografiske marked er således internationalt.
Sample 1
Det geografiske marked. Det fremgår, at engrosmarkederne for handel med værdipapirer, likviditet og valuta geografisk er internationale. Mere end en fjerdedel af pensionskassernes aktiver og mere end halvdelen af investeringsforeningernes aktiver er således placeret i uden- landske aktier og obligationer, jf. tabel 3.5.4. Pensionskasser 13,1 15,8 18,2 26,6 Investeringsforeninger 45,3 42,5 45,9 55,2 Kilde: Finanstilsynet, ”Markedsudvikling 1999 for livsforsikringsselskaber og pensionskas- ser samt skadesforsikringsselskaber” og ”Markedsudvikling 1999 for investeringsforenin- ger og specialforeninger”. Udenlandske investorer og dermed udenlandske værdipapirhandlere er mest inte- resseret i danske statsobligationer. Ca. 40 pct. af den cirkulerende mængde statspa- pirer ejes af udenlandske investorer. Kun ca. 6 pct. af de danske realkreditobligati- oner er ejet af udenlandske investorer, men andelen har været voksende. De udenlandske investorers interesse for danske aktier har også været stigende gennem de sidste fem år. Op mod 25 pct. af kapitalen i de danske børsnoterede sel- skaber ejes af udenlandske investorer. Handlen med dansk noterede papirer er dog koncentreret til de allermest omsatte (KFX-papirer). Handel med valuta og likviditet er fuldstændig liberaliseret, efter de sidste valuta- restriktioner blev afviklet i 1988. Større handel over grænserne har også medvirket til en større grænseoverskridende handel med valuta. En større international integration på værdipapir-, penge- og valutamarkedet bevir- ker, at kurser på værdipapirer og valuta samt renter på lån og indlån i højere grad er internationalt bestemt. Bevægelser på de udenlandske markeder slår øjeblikkeligt igennem i Danmark og råderummet for markedsbevægelser, der afviger mærkbart fra udlandet er ikke til stede. Det geografiske marked for handel med værdipapirer,45 penge46 (likviditet) og va - luta 47 er hovedsagelig internationalt. Markederne har dog særlige danske træk. Fx 45 Kommissionens beslutning af 10. april 2000 i sag nr. COMP/M.1910 MeritaNordban- ken/Unibank. er det fortsat overvejende danske investorer, der investerer i og handler med danske realkreditobligationer.
Sample 1
Det geografiske marked. Det geografiske marked afgrænses til Danmark. Hovedparten af de omhandlede programmer (og tilhørende driftsafvikling) er kommunal administration af dansk lovgivning og er følgelig kun relevant for Danmark. KMD anfører i anmeldelsen, at man kunne afgrænse det relevante marked snævrere, da enkelte af kommunerne herhjemme adskiller sig (primært ved deres størrelse). Omvendt er nogle programmer internationalt anvendt, hvorfor markedet geografisk kan afgrænses ud over landets grænser i disse tilfælde.
Sample 1

Related to Det geografiske marked

  • Efteruddannelse Stk. 1. Hver medarbejder har adgang til én uges efteruddannelse hvert år, dog tidligst fra begyndelsen af andet år efter afsluttet journa- listisk uddannelse.

  • Bestyrelsen 10. 1. Til at varetage den daglige ledelse af foreningen og til udførelse af generalforsamlingens beslutninger, vælger generalforsamlingen en bestyrelse.

  • Bestyrelse (26.1) Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse af foreningen og udføre generalforsamlingens beslutninger.

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Ophævelse Hvis der sker væsentlig misligholdelse fra en af Parternes side, er den anden Part berettiget til at ophæve kontrakten. Følgende ikke udtømmende liste betragtes som væsentlig misligholdelse: - Manglende rettidig betaling af afgiften - Overtrædelse af bestemmelser i dyreværnsloven - Overtrædelse af bestemmelserne i arbejdsklausulen, jf. § 7. - Hvis kontraktens udøvelse ikke er i overensstemmelse med de til enhver tid relevante danske lovkrav eller med af Bortforpagter vedtagne retningslinjer, som enten er en del af kontrakten, eller som udleveres i kontraktperioden, herunder fx bestemmelser om Naturstyrelsens arbejdsklausul og miljøkrav til maskiner. - Forpagters konkurs, såfremt konkursboet ikke på baggrund af skriftlig henvendelse fra Bortforpagter inden 10 arbejdsdage tilkendegiver, at boet indtræder i nærværende kontrakt. - Hvis Forpagter i øvrigt misligholder sine forpligtelser væsentligt. Foreligger der væsentlig misligholdelse af nærværende kontrakt fra Forpagters side, eller overtrædes kontrakten gentagne gange, uden at der isoleret set foreligger væsentlig misligholdelse, kan Bortforpagter ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning, når Forpagter har fået et skriftligt påkrav om at bringe misligholdelsen til ophør inden en af Bortforpagter skriftligt fastsat passende kort frist, og denne frist ikke er overholdt.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Ikrafttræden og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret med virkning fra den 1. marts 2010. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens Funktionæroverenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. København, den 29. juni 2010 For Post Danmark A/S For Fagligt Fælles Forbund Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har i henhold til forhandlingsprotokollat af den 29. september 2006 i forbindelse med tilpasning af overenskomst mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund for overenskomstansatte på særlige vilkår til Indu- striens Overenskomst indgået nærværende lokalaftale. I nærværende aftale er der indar- bejdet ændringer som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne 2010. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen erstatter § 21

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer: