Handel med værdipapirer eksempelklausuler

Handel med værdipapirer. Selskabet formidler på kundens vegne køb og salg af værdipapirer hos de samarbejdspartnere selskabet har samarbejde med, medmindre andet bliver aftalt med kunden. I overensstemmelse med den gældende lovgivning på værdipapirhandelsområdet skal selskabet for at kunne udøve porteføljepleje have oplysninger om kundens kendskab til og erfaring på det investerings- område, som er relevant for den specifikke type produkt eller tjenesteydelse. Selskabet træffer ved udførelsen af modtagne ordrer alle rimelige foranstaltninger for at opnå det efter omstændighederne bedst mulige resultat for kunden, idet der tages hensyn til pris, omkostninger, hur- tighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre forhold, der er relevant for udførelsen af ordren. Selskabets retningslinjer for handel med værdipapirer fremgår af selskabets hjemmeside: xxx.xxx.xx
Handel med værdipapirer. Du eller en anden bruger kan handle med værdipapirer i MitNykredit Erhverv via et depot i Nykredit Bank.
Handel med værdipapirer. Realkreditobligationer (køb og/eller salg)
Handel med værdipapirer. For værdipapirhandel med Danske Bank gælder “Betingelser for handel med værdipapirer”. I Danske Netbank Erhverv kan ordrer om køb og salg af værdipapirer udføres som en strakshandel, som en gennemsnitskursordre eller som en markedsordre med eller uden limit. Ved strakshandel og gennemsnitskursordre indgås handlerne med Danske Bank som sælger eller køber. Ved markedsordre med eller uden limit handler vi i vores eget navn, men for aftalehavers regning (kommission). Vi kan dog indtræde som part i en handel. Ifølge kommissionsloven er der i så fald tale om selvindtræde. Brugeren kan afgive ordrer mellem kl. 6.00 og 24.00. Vi anser en strakshandel for indgået, når brugeren har accepteret kursen og sendt ordren om værdipapirhandel til os via netbanken. I netbanken kan brugeren normalt strakshandel udvalgte aktier og obligationer mandag til fredag i følgende tidsrum: Danmark 09.00 – 22.00 USA 15.30 – 22.00 Sverige 09.30 – 17.30
Handel med værdipapirer. Fundamental Fondsmæglerselskab A/S formidler på kundens vegne køb og salg af værdipapirer gen- nem Fundamental Fondsmæglerselskab A/S’ samarbejdspartnere blandt pengeinstitutter og børsmæg- lerselskaber. Enhver værdipapirhandel skal udføres i overensstemmelse med reglerne om god værdipapirhandels- skik, således at Fundamental Fondsmæglerselskab A/S skal benytte den handelsform, der er mest fordelagtig for kunden (”best execution”). Herved forstås, at Fundamental Fondsmæglerselskab A/S ved udførelsen af den enkelte ordre/handel træffer alle rimelige foranstaltninger for at opnå det efter omstændighederne bedst mulige resultat for kunden, idet der tages hensyn til pris, omkostninger, hur- tighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre forhold, der er relevant for udførelsen af ordren. Ved flere enslydende kundeordrer/handler kan en aggregering finde sted, hvis Fundamental Fonds- mæglerselskab A/S vurderer, at det ikke er til ulempe for nogen kunde, hvis ordre/handel indgår heri. Hvis der foreligger en specifik instruks fra en kunde omkring udførelse af en ordre, skal selskabet udføre ordren efter instruksen, hvilket kan betyde, at handlen ikke bliver gennemført, som hvad selskabet anser for ”best execution”. Selskabet skal dog i denne forbindelse orientere kunden, såfremt selskabet vur- derer, at kunden med sin instruks ønsker at foretage en for kunden uhensigtmæssig handel. I forbindelse med værdipapirhandler får kunden tilsendt en handelsnota enten fysisk eller elektronisk fra det depot- og kontoførende pengeinstitut. Såfremt notaen giver anledning til spørgsmål eller be- mærkninger, skal kunden straks rette henvendelse til Fundamental Fondsmæglerselskab A/S.
Handel med værdipapirer. 2 i lov om værdipapirhandel slår fast hvilke ”instrumenter” der betragtes som værdipapirer. Det er bl.a. aktier, obligationer og papirer, der kan sidestilles med disse, pantebreve, pengemarkedsinstrumenter, finansielle futures og optioner, fremtidige renteaftaler o.s.v. Handel med værdipapirer kræver en specifik ekspertise, men er også underlagt særlige regler. Der gælder fx andre krav til at handle værdipapirer end til at for- midle indlån i pengeinstitutter og igen andre til at formidle handel med ejendom- me. Ud fra investors synsvinkel kan handel med aktier være et substitut til handel med obligationer eller andre værdipapirer, men det er langtfra et perfekt substitut. For- skelle i risikoprofiler, løbetider og den skattemæssige behandling af værdipapirer spiller en rolle. Handlen med værdipapirer omfatter først og fremmest handel med aktier og obli- gationer, jf. tabel 3.5.1. Danske aktier 140.098 177.539 148.395 209.898 Udenlandske aktier 506 644 5.224 4.510 Investeringsforeninger 14.849 29.164 17.048 15.839 Danske obligationer 1.371.283 1.544.320 1.205.272 1.195.892 Udenlandske obligationer 2.023 1.180 1.039 984 Skatkammerbeviser 49.241 49.770 50.551 86.931 Xxxxx FUTOP kontrakter 324.709 265.272 231.525 268.093 Kilde: Københavns Fondsbørs. Handlen med FUTOP39 og skatkammerbeviser sker fortrinsvis mellem aktørerne på engrosmarkedet. FUTOP er komplekse værdipapirer, og skatkammerbeviser an- vendes som instrument på pengemarkedet, jf. beskrivelsen af pengemarkedet. Handlen med investeringsforeningsbeviser udgør i de første tre kvartaler af 2000 over 11 pct. af handlen med aktier. Det er investorer på både detail- og engrosmar- kedet, der investerer i investeringsforeningsbeviser. Fx svarer ATP’s beholdning af investeringsforeningsbeviser til ca. 10 pct. af deres beholdning i aktier. De centrale regler for handel med værdipapirer findes i ”Lov om værdipapirhandel m.v.”. § 4 i loven slår fast, at pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, realkreditin- stitutter, Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen har eneret til at rette henven- delse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger eller formidler af værdi- papirer. Loven afgrænser i en vis udstrækning, hvem der er at finde på engrosmar- kedet for værdipapirhandel. Andre institutioner end pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, mv. kan dog for egen regning optræder som køber eller sælger af værdipapirer. Det gælder fx insti- tutionelle investorer. Priserne på værdipapirerne dannes ud fra udbud og ...
Handel med værdipapirer. Denne aftale giver desuden adgang til handel med værdipapirer. Som udgangspunkt kan du handle • obligationer • aktier • investeringsforeningsbeviser. Inden du handler, opfordrer vi dig til at få fastlagt en investeringsprofil – eventuelt på et møde med din rådgiver. Når du fastlægger en investeringsprofil, skal du blandt andet tage stilling til • formålet med handlerne • hvor stort et beløb du vil investere • hvor lang din tidshorisont er • hvilke type værdipapir du vil investere i • hvor risikovillig du er. Investeringsprofilen er sammen med din handelserfaring udgangspunkt for bankens råd- givning om investering. Hvis du har flere depoter, anbefaler vi, at du vælger en investe- ringsprofil for hvert enkelt depot. I brochuren ”Gode råd om værdipapirhandel”, som vi vedlægger, kan du læse mere om de forhold, du skal være opmærksom på, når du vælger investeringer og investeringsprofiler. Brochuren indeholder desuden en beskrivelse af de nævnte værdipapirers karakteristika. ”Gode råd om værdipapirhandel” er en del af denne aftale.
Handel med værdipapirer. Du eller en anden bruger kan handle med værdipapirer i MitNykredit Erhverv via et depot i Nykredit Bank. Hvis du ønsker at oprette et depot, skal du ringe til Nykredit på 70 10 90 10. Med din underskrift accepterer du, at du eller en anden bruger handler uden løbende rådgivning fra Nykredit Bank, når I handler værdipapirer gennem MitNykredit Erhverv. Hvis du er i tvivl el- ler ønsker du rådgivning, kan du kontakte dit Nykredit-center. For handel med værdipapirer gælder "Guide til handel med værdipapirer", som du kan finde på xxxxxxxx.xx.

Related to Handel med værdipapirer

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker i tilfælde af, at sikredes påbegyndte skiferie på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Anvendelsesområde Bestemmelsen finder anvendelse på enkelte dage, hvor arbejdet undtagelsesvist pålægges udført et andet sted end det ved ansættelsen aftalte, og hvor overnatning er påkrævet.

  • Forsikringens varighed og opsigelse K. Generel information

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde rejsen eller gennemføre formålet med rejsen på grund af:

  • Med venlig hilsen Xxxxxx Xxxxxxx

  • Anvendelse § 1. Almindelige betingelser er udarbejdet med henblik på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, hvor bygherren ikke er forbruger. Betingelserne finder anvendelse, når de er vedtaget af aftalens parter.

  • Sagsfremstilling A blev i 2008 gravid. Hun var sygemeldt på grund af graviditetsgener i en periode frem til barselsorlo- vens begyndelse og var herefter på barselsorlov indtil den 1. februar 2010. Dette fravær var baggrunden for den i maj 2010 indgåede aftale om forlængelse af uddannelsesperioden til den 31. december 2010. Efter sin tilbagevenden fra barselsorlov havde A en del sygedage i februar 2010 og var sygemeldt fra den 1. marts 2010, hvor hun skulle have påbegyndt sin tredje skoleperiode, til den 31. december 2010. Under sin sygdom kontaktede A flere gange den elevansvarlige i B kommune, V2. Af hans notater fra en telefonsamtale den 11. marts 2010 fremgår blandt andet, at A gik til forskellige undersøgelser, men at der endnu ikke forelå et resultat herpå. A᾽s læge sendte den 27. april 2010 et brev til B Kommune, hvoraf det fremgår, at A endnu ikke var færdigudredt, men at man formodede, at sygdommen ville vare yderligere 2-3 måneder, hvorefter opstart på deltid måske kunne være relevant. Af V2᾽s notater fra en telefonsamtale den 6. maj 2010 fremgår det blandt andet, at A ikke var klar til at starte på arbejde og afventede yderligere udredning og undersøgelser. I telefonsamtale af 11. maj 2010 drøftede man muligheden for en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med genoptagelse ved raskmelding. Det fremgår af V2᾽s notater fra samtalen, at A ikke ønskede at gå videre med denne mulighed. Af V2᾽s notat fra en telefonsamtale med A den 5. november 2010 fremgår blandt andet: ”A fortæller uopfordret om sit sygdomsforløb. A er afsluttet på epilepsiklinikken – epilepsi er udeluk- ket. Skal afklares om det er sclerose. Er også startet på andre former for behandling/undersøgelser. Det går den rigtige vej – men det er urealistisk at kunne vende tilbage på fuld tid. Vil sandsynligvis kunne starte fra 1. januar på deltid, nogle timer om dagen et par dage om ugen. Bliver stadig meget træt, så kan kun arbejde på nedsat tid hver anden dag (f.eks. 5-6 timer). Aftalt at V2 undersøger om der er mulighed for at vende tilbage på disse vilkår. ” V2 meddelte i telefonsamtale med A den 15. november 2010, at uddannelsesaftalen ikke ville blive forlænget yderligere. HK skrev i en mail af 6. december 2010 til HR-Chef i B Kommune, N1, blandt andet: ”A kan fra januar starte delvist op mandag, onsdag og fredag á 5 timer pr. dag (og med langsom optrapning i tid). HK Xxxx mener derfor ikke B ensidigt kan ophæve elevkontrakten, da A᾽s fravær er lovligt forfald. HK Midts forslag er derfor, at kontrakten forlænges indtil videre til 31/12 2011. Såfremt B ikke kan imødekomme ovenstående, vil HK Midt bede om forhandling m.h.p. videreførsel af sagen med bl.a. inddragelse af OmKOF. ” N1 svarede i mail af 14. december 2010, at kommunen fastholdt udgangspunktet om, at man ikke ville forlænge A᾽s uddannelsesaftale yderligere, og i mail af 20. december 2010, at et møde ikke var nødvendigt, da kommunen ikke agtede at forlænge uddannelsesaftalen. HK anmodede ved mail af 10. januar 2011 til N2, der er fuldmægtig i Uddannelsesnævnet, som er sekretariat for det faglige udvalg, OmKOF, om, at sagen vedrørende A ”søges forligt i OMKOF”. N2 skrev den 13. januar 2011 på vegne af Uddannelsesnævnet et brev til B Kommune, hvoraf fremgår blandt andet: ”Områdeudvalget for Kontoruddannelser til den Offentlige Forvaltning (OmKOF) har fået fremsendt sagsdokumenter af HK Midtvest. HK Midtvest anmoder OmKOF om at beramme et forligsmøde i anledning af, at B Kommune har meddelt eleven, at man ikke på det foreliggende grundlag finder, at der er grundlag for yderligere forlængelse af uddannelsesaftalen efter den 31. december 2010. Ved sagens fremsendelse er der ikke vedlagt dokumentation for, at nogen af parterne har taget initiativ til at ophæve eller forlænge uddannelsesaftalen. … OmKOF skal gøre B Kommune opmærksom på, at sygdom er lovlig forfald, hvorfor parterne ifølge Erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1 kan forlænge uddannelsesaftalen med henblik på, at eleven færdiggør sin uddannelse i virksomheden efterfølgende sygdomsperioden. Når B Kommune vurderer, at eleven ikke har nået slutmålene for uddannelsen, herunder ikke har gennemført den teoretiske del af uddannelsen og den afsluttende fagprøve forud for den 31. december 2010, er Kommunen forpligtet til at fortsætte uddannelsesaftalen frem til, at uddannelsesbeviset kan udstedes. Hvis B Kommune mener, at uddannelsesaftalen skal ophøre på grund af bristede forudsætninger eller misligholdelse, så skal praktikstedet ifølge erhvervsuddannelseslovens § 61 i øvrigt påtale det forhold inden for en måned efter, at det kan konstateres, og kommunen skal tage initiativ til at løse konflikten lokalt, før tvisten indbringes for OmKOF. Udvalget imødeser inden for 8 dage en tilkendegivelse fra B Kommune om, hvorvidt man hurtigst mulige vil søge uddannelsesforholdet genetableret ved et rest læreforhold. I og med kommunen ikke har søgt aftalen forlænget inden uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010, vil det blive betragtet som misligholdelse fra kommunens side. Har OmKOF ikke modtaget deres svar inden fristen, vil OmKOF igangsætte organisationsforhandlingerne omkring tvisten. ” I brev af 1. februar 2011 skrev N2 til KL og anmodede om, at KL og HK i fællesskab søgte sagen forligt parterne imellem, uden at den skulle afgøres på et forligsmøde for OmKOF. Den 30. maj 2011 blev der afholdt forligsmøde i sagen med deltagelse af blandt andre A og en repræsentant fra B Kommune. Af protokollatet herfra fremgår, at mødet blev afholdt ”i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 38, stk. 6, jf. § 63, stk. 1”, og at der ikke kunne opnås forlig. Forud for dette møde var der på foranledning af Jobcenter X den 4. april 2011 udarbejdet en speciallæ- geerklæring af læge, forskningsassistent N3 og overlæge, ph.d. speciallæge i psykiatri N4, hvoraf fremgår bl.a.: ”HENVISNINGSÅRSAG: Klienten har gennem de senere år haft flere tilfælde af ukarakteristiske neurologiske symptomer i form af ansigtslammelse og nedsat kraft til højre arm samt ben. Der er ved grundig neurologisk undersøgelse inkluderende MR-skanning af hjernen og undersøgelse af rygmarvsvæske ikke fundet tegn til neurologisk lidelse, ej heller epilepsi eller sclerose. Der findes således behov for nærmere vurdering hos psykiater vedrørende evt. funktionel lidelse/somatiscringstilstand og muligheder for terapeutisk behandling. … KONKLUSION: På basis af symptomer og objektive psykiske fund vurderes der primært at være tale om en nervøs og stress relateret tilstand med psykisk betinget legemlige symptomer samt træk fra forstyrrelse af personlig- hedsstruktur. Sammenhæng mellem aktuelle tilstand samt opvækst og belastninger findes klart. … … PROGNOSE: På baggrund af det mangeårige forløb samt det kroniske aspekt af diagnosen vurderes prognosen umid- delbart ringe, om end bedring på længere sigt bestemt kan forventes. Da der dog grundlæggende er tale om en skade samt forstyrrelse, som er uoprettelig, er det usandsynligt at symptomerne ganske forsvinder. … DIAGNOSER: F 45.8 Xxxxx xxxxxxxxxxx tilstande. Herunder klassificeres andre sanse-, funktions- eller adfærdsforstyrrelse, som ikke skyldes fysiske lidel- ser, som ikke medieres gennem det autonome nervesystem, men som er begrænset til specifikke legeme- systemer eller dele, og som er tidsmæssigt tæt forbundet med belastende begivenheder eller problemer.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 2, og stk. 4, for at gøre brug af en anden databehandler (en underdatabehandler).

  • Hvornår og hvordan betaler jeg? Du skal betale hele din forsikringspræmie, for at dækningen gælder. Al dækning ophører, hvis betalingen ikke er fuldstændig eller hvis den afvises, eller hvis forsikringen annulleres. Præmien kan betales ved hjælp en af de betalingsmåder, som sælgeren af forsikringen har givet dig besked om.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.