Det relevante marked eksempelklausuler

Det relevante marked. Det relevante marked er markedet for realkreditlån til landbrugsejendomme. Det geografiske marked er Danmark. DLR har monopol på at yde realkreditlån til landbrugsejendomme i intervallet 45 til 70 pct. af ejendomsværdien, jf. lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond. De øvrige realkreditinstitutter kan som følge heraf udelukkende yde realkreditlån i intervallet 0 - 45 pct., medmindre der er tale om jordbrugslån ydet som indekslån. Indekslån kan ydes af alle institutterne i indbyrdes konkurrence. Disse lån ydes i dag i meget begrænset omfang. Markedet er oligopolistisk. Inden for 45 pct. af ejendomsværdien yder Nykredit, BRFkredit, Unikredit, RD og Danske Kredit realkreditlån til landbrugsejendomme mv. DLR kan i konkurrence med de nævnte realkreditinstitutter ligeledes yde lån fra 0 til 45 pct. Nykredit og BRFkredit har ikke indgået aftaler med DLR om brug af DLR’s vurderingskorps. Nedenstående tabel viser realkreditinstitutternes procentvise markedsandele for lån til landbrugsejendomme m.v. for perioden 1994-1997.
Det relevante marked. Det relevante marked er markedet for lovpligtig skorstensfejerarbejde og brandpræventivt eftersyn i Danmark. Standardaftalen har virkning på dette geografiske marked, idet kontrakten anvendes i hovedparten af KL's medlemskommuner. Bagatelreglen i konkurrencelovens § 7 finder ikke anvendelse, idet KL's "brancheomsætning" udgøres ifølge § 6 af omsætningen for samtlige medlemskommuner, med tillæg af foreningens egen omsætning, jf. Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1030 af 17. december 1997 om beregning af omsætning i konkurrencelovens § 7, stk. 1. Endvidere repræsentere skorstensfejerlaugets medlemsvirksomheder hovedparten af det samlede antal skorstensfejere i Danmark, hvorfor markedsandelen for de i standardkontrakten omfattede virksomheder langt overstiger den i bagatelreglen fastsatte markedsandel. Det fremgår af konkurrencelovens § 2, stk. 2, at en konkurrencebegrænsning er undtaget lovens forbudsbestemmelser, såfremt konkurrencebegrænsningen er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. Af byggelovens § 15 fremgår, at "By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om rensning af skorstene og røgkanaler samt eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem der kan forestå arbejdet og de pågældende ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse, samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler ved en ejendom". Det fremgår endvidere af byggelovens § 28, stk. 3, at "By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer for de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 4A, § 6, stk. 3, og I medfør af disse bestemmelser har by- og boligministeren i § 1 i bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993 fastsat, at Det fremgår ikke af de omhandlede bestemmelser, at kommunerne skal tilrettelægge skorstensfejningen på en sådan måde, at der etableres konkurrencebegrænsninger i form af geografiske enerettigheder eller i form af ensartede vejledende gebyrer for alle kommunerne under ét. Da disse konkurrencebegrænsninger, som fastsættes af kommunalbestyrelserne, efter Konkurrencestyrelsens vurdering, ikke er nødvendige for, at kommunalbestyrelserne kan opfylde de opgaver de er pålagt i henhold til lovgivning, gælder reglerne i konkurrencelovens kapital 2 og 3 i fuldt omfang, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2, 2. punktum. Konkurrencestyrelsen har i medfør af konkurrencelovens § 2, stk. 4 ved brev af 3. november 1999 anmodet By- og boligministeriet tage stilling til, om de omh...
Det relevante marked. Ifølge den foreliggende distributionsaftale skal Merlin varetage salget af Mobilix' teletjenester (abonnementer, SIM-kort m.v.) og teleprodukter. Grundet karakteren af de i aftalen opregnede tjenester og produkter må det vurderes, at det kundesegment som Mobilix særligt ønsker at nå ved distribution gennem Merlin er privatkunders mobiltelefoni. Skrabekort og forudbetalte SIM-kort må således anses for udelukkende at være målrettet mod privatkunder, herunder nok især yngere mobilkunder samt privatkunder med et begrænset behov. Xxxxxx anses derfor for særligt at skulle varetage salg til privatkunder af teletjenester og teleprodukter til brug for disses mobiltelefoni. For at være en udbyder af teletjenester til privatkunders mobiltelefoni er det en betingelse, at have adgang til et landsdækkende mobilnet, idet brugerne primært efterspørger teletjenester, der giver adgang til landsdækkende telefoni. En sådan adgang kan enten opnås gennem ejerskab, lejeaftaler, samtrafikaftaler og/eller tjenesteudbyderaftaler. Andre teleoperatører kan derfor relativt nemt opnå adgang til dette marked, såfremt de ikke selv ønsker at eje en landsdækkende teleinfrastruktur, hvilket også er sket efter at telekommunikationsmarkedet blev liberaliseret. Ejerskab er derimod forbundet med meget store omkostninger og skal sammenholdes med, at frekvenslicenser og mastepositioner er begrænsede ressourcer, hvorfor adgang til markedet via ejerskab vil være forbundet med en række barrierer. Der er ikke for så vidt angår privatkunders mobiltelefoni grundlag for at skelne mellem NMT og GSM-nettene. Der skelnes ikke mellem pre paid (forudbetalte taletidskort) og post paid (f.eks. almindeligt abonnement) teletjenester, idet substitutionsgraden mellem disse tjenester når der fokuseres på privatkunder som en samlet gruppe er høj. Det relevante produktmarked anses derfor som værende salg til privatkunder af landsdækkende teletjenester samt teleprodukter til brug for mobiltelefoni. Det relevante geografiske marked er som udgangspunkt Danmark. Det kan imidlertid ikke afvises, at det geografiske marked i konkrete tilfælde skal fastlægges som et mindre område som følge af særlige forhold. En præcis fastlæggelse af det relevante geografiske marked er imidlertid ikke afgørende for den konkurrenceretlige vurdering af den foreliggende anmeldelse, idet bagatelreglen i konkurrencelovens § 7 allerede som følge af parternes samlede omsætning ikke vil finde anvendelse i nærværende sag, jf. nærmere afsnit 3.4.
Det relevante marked. Ifølge den anmeldte roamingaftale opnår Mobilix adgang til SONOFONs samlede mobilkommunikationsnet og får derigennem mulighed for at udbyde landsdækkende mobiltelefoni (taletelefoni, telefax, data, short messages m.v.) til alle sine kunder.
Det relevante marked. Det relevante produktmarked er brændstof til jetdrevne fly, Jet A1. Denne form for brændstof skal overholde de internationale specifikationer og er entydigt bestemt uden alternative produktmuligheder. Brændstoffet kan alene anvendes til fly med jetprincipper. Der er ingen produktomkostninger ved skift mellem potentielle produkter, som opfylder de nævnte specifikationer. Det relevante geografiske marked er Københavns Lufthavn, Kastrup, Danmark. Den samlede årlige omsætning af Jet fuel A1 i Københavns Lufthavne udgør ca. 800000 m3 . På landsplan er den samlede årlige omsætning af Jet fuel A1 ca. 900000 m3 . Produktandelen (Jet A1) af BKLs leverancer i Københavns Lufthavn er 100 pct. Interessenterne, eller de koncerner, som de indgår i, har ingen ejerinteresser i andre virksomheder, som kunne være aktive på markedet for Jet A1 i Københavns Lufthavn. De 6 interessenter er indbyrdes kommercielle konkurrenter på det relevante marked. Parternes fem største konkurrenter er andre internationale olieselskaber, såsom Mobil, Exxon/Esso, Hy-tex/Hydro Texaco samt Chevron. Afgørende for at få adgang til det relevante produktmarked er alene, at leverandøren skal være leveringsdygtig af brændstoffet Jet-fuel A1, der skal leve op til internationale specifikationer og klassificeringer i henhold til "The Aviation Fuel Requirements ASTM D1655 95a", British Standard, samt flyselskabernes produktkrav. Leverandørerne skal endvidere godkendes af internationale Aviation – inspektioner. Det angives, at der ikke er umiddelbart faktorer, som ud fra et geografisk synspunkt har betydning for adgangen til det relevante produktmarked (Københavns Lufthavn). Den seneste strukturændring i interessentskabskredsen er Chevrons udtrædelse i 1994 og Air Totals indtræden samme år.
Det relevante marked 

Related to Det relevante marked

  • Afskedigelse Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges.

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende: Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbejderen kan højst afholde 2,66 børneomsorgsdag i perioden, uanset hvor mange børn medar- bejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medarbej- deren kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdelses- periode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen ved- rører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Efteruddannelse Stk. 1. Hver medarbejder har adgang til én uges efteruddannelse hvert år, dog tidligst fra begyndelsen af andet år efter afsluttet journa- listisk uddannelse.