Dom. 1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 3, stk. 2, litra d), i Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted (EFT L 372, s. 31).
Dom. For den mandlige lejers vedkommende påpegede Ve-
Dom. For den mandlige lejers vedkommende påpegede Ve- stre Landsret, at boligorga- nisationen ikke havde taget nogen forbehold i lejekon- trakten. Lejeren havde ikke nogen selvstændig pligt til at undersøge spørgsmålet nær- mere. Han havde derfor haft ret til at gå ud fra, at spørgs- målet om reduktion af arealet ikke længere var aktuel, da han underskrev kontrakten. Lejerne blev tilkendt erstat- ning for dokumentrede flyt- teudgifter og dobbelt husleje, men ikke for værdi af møbler og eget arbejde. Boligselskabet blev dømt til at betale henholdsvis 31.000 kr. og 29.000 kr. samt sagens omkostninger.
Dom. I sin dom af 9. november 2022 i sag T-246/19, Kongeriget Cambodja og Cambodja Rice Federation mod Kommissionen (»dommen«), annullerede Den Europæiske Unions Ret (»Retten«) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/67 af 16. januar 2019 om indførelse af beskyttelsesforanstaltninger over for importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma (»den omtvistede forordning«) (1), hvorved Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) genindførte toldsatserne i den fælles toldtarif på importen af denne ris i en periode på tre år og indførte en gradvis nedsættelse af den gældende toldsats, for så vidt som den vedrørte importen af ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma. Retten fastslog, at Kommissionen begik en retlig fejl og anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved vilkårligt at begrænse omfanget af sin undersøgelse vedrørende den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, til kun at omfatte møllere af sleben eller delvis sleben indica-ris forarbejdet på grundlag af uafskallet ris, der er dyrket eller høstet i Unionen. Den fejlagtige definition af EU-producenter undergravede således også analysen af, om der forelå alvorlige vanskeligheder, eftersom Kommissionen udelukkede nogle af producenterne fra skadesvurderingen. Retten fastslog også, at Kommissionen ikke havde fremlagt beviser, der levede op til det fornødne krav med hensyn til de justeringer, der blev foretaget i underbudsanalysen. Endelig fastslog Retten også, at Kommissionen tilsidesatte ansøgernes ret til forsvar og forpligtelsen til at fremlægge de væsentligste faktiske omstændigheder og betragtninger og de oplysninger, der ligger til grund for dem. Navnlig undlod Kommissionen at fremlægge de data, der lå til grund for forbrugs- og skadesindikatorerne, og underbudsanalysen og de justeringer, der blev foretaget som følge af de interesserede parters bemærkninger til dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger.
Dom. Sagens baggrund
Dom. 1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko, godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets forordning (EF) nr. 764/2006 af 22. maj 2006 (EUT L 141, s. 1, herefter »fiskeriaftalen«).
Dom. 1. Ved kendelse af 7. februar 1997, indgået til Domstolen den 12. februar 1997, har retten i Ålborg i medfør af EF-traktatens artikel 177 forelagt to præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af EF-traktatens artikel 30, 36, 85 og 86 og af Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlånsret- tigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EFT L 346, s. 61, herefter »direktivet«).