Sagens baggrund eksempelklausuler

Sagens baggrund. Advokat Xxxxx Xxxxxx har den 16. oktober 2001 på vegne af Bure Equity AB (Bure) anmeldt overdragelse af aktier i selskabet Xxxx Xxx as (Xxxx Xxx) til Bure samt etableringen af fælles kontrol af koncernen Xxxx Xxx mellem Bure og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) i aktionæroverenskomst, jf. konkurrencelovens § 12 b, stk. 1.
Sagens baggrund. Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt SIS International A/S’ opsigelse af to forhandlere inden for CJC Gruppen A/S udgør en overtrædelse af konkurrencelovens §§ 6 og 11. Parterne er enige om, at afgørende for, om der foreligger en overtrædelse af konkurrencelovens forbudsbestemmelse – i første omgang – er at fastslå SIS International A/S’ markedsandel på det relevante marked. Parterne er også enige om, at der foreligger et separat produktmarked for undervisningsmøbler. Parterne er derimod uenige om dette markeds geografiske udstrækning. Det hedder herom i Konkurrencestyrelsens afgørelse af 12. februar 2003: "SIS International a/s, som er et 100 % ejet datterselskab af SIS Holdning ApS, indgår i en koncern, som producerer og sælger undervisningsmøbler, kontormøbler og Edb-møbler fra 5 fabrikker. Selskabet har oplyst, at dets produktion af møbler omfatter to markedssegmenter, nemlig markedet for undervisningsmøbler og markedet for kontor- og Edb-møbler. Set fra efterspørgselssiden er det styrelsens vurdering, hvilket klager heller ikke har bestridt, at kontor- og Edb-møbler og undervisningsmøbler udgør to særskilte markeder. Baggrunden herfor skal bl.a. søges i det forhold, at undervisningsmøbler – som i hovedsagen afsættes til skoler og andre undervisningsinstitutioner – ofte udbydes i licitation eller anden udbudsform, og at de hyppigt sælges direkte fra producenten til slutbrugeren. Desuden er de fleste undervisningsmøbler kendt under et særskilt design, og for at der tages særlige ergonomiske hensyn til produkterne. Begge forhold er vigtige salgsargumenter. Da klagen i denne sag vedrører leveringsstandsning på markedet for undervisningsmøbler, vil styrelsens vurdering vedrørende det geografiske marked herefter alene koncentrere sig om dette marked. SIS International a/s har oplyst, at det geografiske marked for undervisningsmøbler kan afgrænses til det nordiske marked – det vil i denne sammenhæng sige Danmark, Sverige, Norge og Finland. I denne forbindelse har selskabet anført, at den væsentligste del af selskabets eksport af undervisningsmøbler sker til Sverige og Norge samt til det nordtyske marked. Styrelsens undersøgelser har vist, at produktmarkedet for undervisningsmøbler er ret integreret i de nordiske lande: De fleste større producenter af undervisningsmøbler deltager i større eller mindre omfang i tilbudsgivning på det nordiske marked indirekte gennem datterselskaber eller egne agenturer. Dette gælder f.eks. den norske virksomhed Nordic Comfort P...
Sagens baggrund. Københavns VVS A/S beskæftigede fra august 2016 til lidt ind i januar 2017 to medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet, som var ansat i vikarbureauet Maxtemp IVS og indlejet af Københavns VVS A/S som brugervirksomhed. I mæglingsbegæring af 9. februar 2017 fremsat af klager over for indklagede hedder det bl.a.: ”Vores medlemmer modtager deres opsigelse d. 6/1-2017 … Idet at vore medlemmer har været indlejet til Københavns VVS A/S har denne haft ansvaret for at gældende overenskomst imellem Blik- & Rørarbejderforbundet i Danmark/ Tekniq 2014-2017 skulle overholdes. Misforhold i ansættelsesperioden: • Virksomheden foretager ikke restudbetaling af indestående på Fritvalgs-/S/H-konto ved årets sidste lønkørsel. • Virksomheden udbetaler ikke Fritvalgs-/S/H-saldo ved fratræden. • Virksomheden foretager fradrag i løn til indbetaling af pension, men indbetalingerne foretages aldrig. Dog … • På baggrund af den manglende pensionsindbetaling har vore medlemmer ikke været omfattet af Sundhedsordningen og de derigennem knyttede forsikringer. Det er efter vor opfattelse sket brud på Overenskomsten følgende steder: … Samlet tilgodehavende udgør for [AA] kr. 37.662,09 fordelt således: … Samlet tilgodehavende udgør for [YB] kr. 35.524,48 fordelt således: …” Der opnåedes ikke enighed på mæglingsmødet, og klagen blev herefter behandlet på fællesmøde den 20. marts 2017. I referatet herfra hedder det bl.a.: ”Fra arbejdstagerside fastholdt man klagen, …. Man var af den opfattelse, at Københavns VVS A/S hæfter for forbundsmedlemmernes tilgodehavende S/H-saldo, pension m.v. Man havde opgjort kravet for [AA] til i alt 37.662,09 kr. og for [YB] til i alt 35.524, 48 kr. Man stillede tillige krav om bod. Fra arbejdsgiverside anførte man som under mæglingsmødet den 23. februar 2017, at Københavns VVS A/S havde oplyst vikarbureauet om løn og overenskomstforhold på virksomheden, allerede da aftalen om vikarforholdet blev indgået. Man gentog, at der var enighed om, at Københavns VVS A/S hæfter for skyldig løn m.v., men påpegede at forbundet efter det oplyste end ikke har rejst kravet overfor vikarbureauet, og at det først under fællesmødet er blevet bekræftet, at vikarbureauet ikke har betalt det skyldige beløb. Københavns VVS A/S gav tilsagn om at betale det beløb, selskabet hæfter for. …” Ved brev af 11. juli 2017 til vikarbureauets direktør anførte klager bl.a. andet følgende: ”Rør og Blikkenslagernes Fagforening er af ovenstående medlemmer blevet orienteret om, at Maxtemp IVS …, som...
Sagens baggrund. I protokollat med tilkendegivelse af 4. november 2014 (Faglig Voldgift FV2014.0104) mellem parterne er der truffet afgørelse om, hvorvidt Rørprislisten under forligsmandens mæglingsforslag af 21. marts 2014 skal anses for en normallønsoverenskomst, der skal tillægges mæglingsforslagets kronestigning, eller en minimallønsoverenskomst med en årlig lokal løndannelse. Det var i sagen Blik- og Rørarbejderforbundets standpunkt, at Rørprislisten skulle anses for en normallønsoverenskomst, der skal tillægges mæglingsforslagets kronestigning. Det var Tekniqs standpunkt, at Rørprislisten skulle anses for en minimallønsoverenskomst med en årlig lokal løndannelse. Opmanden frifandt Tekniq, idet han fandt, at priskuranterne faldt ind under minimalløns- området, og at parterne derfor ikke kunne anvende den fastsatte stigning, men måtte forhandle sig til en løsning.
Sagens baggrund. 13 Den 22. marts 2011 indledte Parlamentet udbudsproceduren.
Sagens baggrund. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ud fra de modtagne oplysninger fra F&P forstået, at ”coassurance - således som det praktiseres i Dan- mark” foregår på en måde, hvorefter en forsikringstager indledningsvis - sammen med forsikringsmægler og på forsikringstagerens initiativ og instruks - afdækker forsikringstagers forsikringsbehov. Derpå sender mægleren - igen på forsikringstagerens initiativ og nærmere instruks - forsikringstagers forsikringsbehov i udbud eller kontakter et eller flere bestemt(e) forsikringsselskab(er). Hvis der kun modtages tilbud, som dækker en vis del af forsikringstagers forsikringsbehov, kontakter mægleren andre forsikringsselskaber bilate- ralt og opfordrer disse til at afgive bud på den resterende del af forsik- ringsbehovet – evt. på de vilkår og priser, som førstebydende selskab (”lederen”) har tilbudt. Herved forstås, at der ikke finder nogen koordine- ring sted mellem forsikringsselskaberne, men alene drøftelser mellem mægler og forsikringsselskaberne. Det er i øvrigt styrelsens forståelse, således som F&P har redegjort for det, at F&P’s anvendelse af begrebet ”coassurance - således som det praktiseres i Danmark” er identisk med ad-hoc coassurance, som beskre- vet i Europa Kommissionens rapport om co(re)insurance fra 2013.1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har pr. 17. juni 2014 offentliggjort sin vejledning om Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Henvisninger til denne vil i det følgende benævnes ”konsortievejlednin- gen”.
Sagens baggrund 

Related to Sagens baggrund

  • Baggrund Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.

  • Retsgrundlag Følgende bestemmelser indgår i Forsyningstilsynets vurdering: Lov om elforsyning (lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020): Elforsyningslovens § 73 a om metodegodkendelse af betingelser m.m.:

  • Lovgrundlag Kulturregionen får statstilskud ifølge Lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet (udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte til lotteri § 16 samt kulturaftalen for perioden 2021-24.

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af serviceydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Baggrund og formål 1.1 Esbjerg Forsyning er 100 % ejet af Esbjerg Kommune, og Varde Forsyning er 100 % ejet af Varde Kommune. 1.2 Varde Forsyning driver forsyningsvirksomhed via dets 100 % ejede datter- selskaber Varde Affald A/S, Xxxxx Xxxxx og Spildevand A/S, Varde Vand- forsyning A/S og Varde Varmeforsyning A/S (tilsammen "Varde Forsy- ningsselskaber"). Esbjerg Forsyning driver forsyningsvirksomhed via dets 100 % ejede datterselskaber Esbjerg Spildevand A/S, Esbjerg Vand A/S og Esbjerg Varme A/S (tilsammen "Esbjerg Forsyningsselska- ber"). Varde Forsyningsselskaber og Esbjerg Forsyningsselskaber benæv- nes tilsammen "Forsyningsselskaberne". 1.3 For at opnå en mere effektiv drift af Forsyningsselskaberne ønsker Parter- ne at fusionere deres serviceselskaber hhv. Varde Forsyningsservice A/S (CVR-nr.: 31 93 55 12) og DIN Forsyning A/S (CVR-nr.: 32 66 11 49) (tidli- gere Esbjerg Forsyning A/S), hvor DIN Forsyning A/S skal være det fort- sættende selskab, som Parterne skal eje i fællesskab. 1.4 Serviceselskabet har til formål at servicere Forsyningsselskaberne ved at være en operationel enhed og teknisk tjeneste inden for Parternes forsy- ningsområder. Serviceselskabet skal drives ud fra et princip om at kunne tilbyde forbrugerne konkurrencedygtige og stabile takster og skal ikke op- arbejde et over- eller underskud. Medarbejderne, som servicerer Forsy- ningsselskaberne, er til enhver tid ansat i Serviceselskabet. 1.5 Parternes formål med at etablere Serviceselskabet er at opnå faglig bære- dygtighed og en mere effektiv drift af Parternes forsyningsvirksomheder til sker Parterne at sikre Forsyningsselskabernes forbrugere lavere takster. 1.6 Parterne forventer, at samarbejdet vil føre til en mere effektiv, stabil og sikker forsyning i Parternes forsyningsområder.

  • Beregningsgrundlag Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst.

  • Aftalegrundlaget 15.1. Nærværende købsaftale med bilag, og lokalplan, udgør samlet parternes aftalegrundlag. 15.2. Ændringer i aftalegrundlaget skal være skriftlige og underskrevet af begge parter for at være gyldige. 15.3. Køber er gjort opmærksom på, at Sælger, som offentlig myndighed, er underlagt offentlighedslovens regler om aktindsigt, og at tredjemand vil kunne få aktindsigt i aftalen, eller dele heraf, idet omfang 5det følger af disse regler.

  • Nyoptagne virksomheder Stk. 1 Virksomheder, som ved deres optagelse i DIO I har overenskomst med et eller flere forbund inden for CO-området dækkende nær- værende overenskomsts område, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tids- punktet for optagelsen. Dette gælder, uanset om overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale. Stk. 2 Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i DIO I tilpas- ningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed. Stk. 3 Lokalaftalerne vil efter udløbet af perioden for den hidtil gældende overenskomst være omfattet af § 23. Stk. 4 Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen i DIO I ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nærværende overenskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensions- bidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virk- somhedens optagelse i DIO I skal arbejdsgiverbidraget henholds- vis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 pct. af de overens- komstmæssige bidrag. Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomst- mæssigt bidrag. Hvis pensionsbidragene på virksomheden er højere end 20 pct. af det overenskomstmæssige bidrag ved optagelsen, forbliver bidrags- satserne uforandrede, indtil de indhentes af optrapningsordnin- gens satser ovenfor, hvorefter de følger ovennævnte optrapnings- ordning. Nuværende medarbejdere fortsætter med de aftalte pensionsbi- drag, dog mindst samme niveau som optrapningsordningen. Med- arbejdere, som ansættes efter indmeldelsestidspunktet, har krav på de samme pensionsbidrag, som de medarbejdere, der var ansat forud for indmeldelsen, til enhver tid har krav på. Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger. 1. Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ord- ning, eller som har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ord- ning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens Frit- valgs Lønkonto efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 4, stk. 1, litra a og b, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4. 2. Virksomhederne kan i lønnen jf. § 3 fradrage det på indmel- delsestidspunktet gældende bidrag til Fritvalgs Lønkontoen § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint. 3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til Fritvalgs Lønkontoen efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint, samt bidrag efter nedenståen- de optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2. 4. For så vidt angår de 4,0 procentpoint kan nyoptagne medlem- mer af DIO I kræve optrapning som følger: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virksomhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 1,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmel- delsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæ- ring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger. 5. En eventuel fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens Fritvalgs Lønkonto. Stk. 6 Nyoptagne medlemmer af DIO I kan kræve, at bidraget til Indu- striens Uddannelses- og Samarbejdsfond, jf. § 26, stk. 2, fastsættes således: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virk- somhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 25 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. § 2-3 Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 50 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 75 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt over- enskomstmæssigt bidrag. Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmel- delsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæ- ring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger. Stk. 7 Virksomheder eller organisationer, der ved indmeldelse ikke er omfattet af overenskomster eller aftaler med CO-forbund dækken- de (dele af) nærværende overenskomsts område, omfattes fra ind- meldelsesdatoen af nærværende overenskomst. For så vidt angår handels- og kontorområdet er det dog en forudsætning, at betin- gelserne i bilag 1 til overenskomsten (50 pct.-reglen) er opfyldt.

  • Aftalens parter 2.1 Abonnenten er den person, som har indgået abon- nementsaftalen med fibernetselskabet, og fremgår af ordrebekræftelsen. For at kunne indgå denne abonnementsaftale skal abonnenten være myndig. I modsat fald skal aftalen med fibernetselskabet underskrives af abonnentens forælder/værge. 2.2 Abonnenten er ansvarlig i alle henseender for brug af de tjenester, som denne abonnementsaftale vedrører. Abonnenten hæfter også, hvis en anden person er anført som betaler, der er angivet en anden opkrævningsadresse end abonnentens, eller en anden person er bruger af tjenesterne. 2.3 Abonnenten skal i forbindelse med bestilling oplyse fibernetselskabet om navn, CPR-nummer, adresse, postnummer, by, telefonnummer, e-mailadresse og andre nødvendige oplysninger, som fibernetsel- skabet måtte anmode om, herunder eventuel in- stallationsadresse og andre særskilte adresser, hvor betalingsopkrævning og/eller meddelelser om eventuelle ændringer til abonnementsaftalen og tjenester skal sendes til. 2.4 Såfremt der efterfølgende sker ændringer i de afgivne oplysninger, skal abonnenten straks give meddelelse til fibernetselskabet om disse ændrin- ger. 2.5 Såfremt abonnenten har oplyst en e-mailadresse til fibernetselskabet, er fibernetselskabet berettiget til at kommunikere med abonnenten via den opgivne e-mailadresse. Meddelelser fremsendt til den af abonnenten oplyste e-mailadresse, har samme juridiske retsvirkning, som hvis de var modtaget med almindelig post.

  • Tillægsaftalen For aftaler om ovennævnte datapakker gælder føl- gende vilkår i tillæg til Abonnementsvilkår for TDC’s mobiltjenester. Ved modstrid mellem vilkårene går disse særskilte tillægsvilkår forud. I disse tillægsvil- kår benævnes ovennævnte datapakker tilsammen som ”datapakker i udlandet”. Hvis kunden abonnerer på visse adgangsgivende abonnementer på TDC’s mobiltjenester, har kunden adgang til en eller flere af ovenævnte datapakker i udlandet uden yderligere betaling. Oplysning om adgangsgivende abonnementer kan fås ved henvendelse til TDC. Hvis kunden abonnerer på et adgangsgivende abonnement, fremgår det af til- lægsvilkårene for det adgangsgivende abonnement, hvilke datapakker i udlandet aftalen omfatter. Hvis kunden abonnerer på bestemte former for abonnement på TDC’s mobil-tjenester, kan kunden mod betaling tilvælge datapakker i udlandet. Oplysning om, hvilke abonnementsformer, der giver adgang til tilvalg af datapakker i udlandet, og oplys- ning om hvilke eventuelle andre tilvalgsprodukter datapakker i udlandet ikke kan kombineres med, kan fås ved henvendelse til TDC. Det fremgår af ordre- bekræftelsen fra TDC, hvilke datapakker i udlandet, kunden har tilvalgt. Datapakkerne tilbydes i flere størrelser. Det fremgår af ordrebekræftelsen/produktnavnet eller af tillægs- vilkårene for kundens abonnementsform, hvilken størrelse datapakker aftalen omfatter. En aftale om ’TDC Norden Data’ giver kunden ad- gang til – uden betaling af forbrugstakst – at bruge én datapakke af den aftalte størrelse pr. måned (inkluderet datapakke) i Norden, jf. pkt. 2.1. En aftale om ’TDC Europa Data’ eller ’EU Data’ eller ’Europa Data’ eller ’Europa Hjemmezone Data’ (her- efter tilsammen benævnt ”EU Data”) giver kunden adgang til – uden betaling af forbrugstakst – at bruge én datapakke af den aftalte størrelse pr. må- ned (inkluderet datapakke) i EU/Norden, jf. pkt. 2.2. En aftale om ’Verden Partner Data’ eller ’Verden Partner Hjemmezone Data’ (herefter tilsammen be- nævnt ”Verden Partner Data”) giver kunden adgang til – uden betaling af forbrugstakst – at bruge én datapakke af den aftalte størrelse pr. måned (inklu- deret datapakke) i både EU/Norden samt i udvalgte lande uden for EU/Norden via TDC’s partnernet- værk, jf. pkt. 2.3. Kunden har endvidere adgang til at tilkøbe yderligere datapakker af samme størrelse som den inklude- rede, jf. pkt. 3. Oplysning om de til enhver tid gældende priser for datapakker i udlandet, og om mulighederne for at kombinere en aftale om datapakker i udlandet med TDC’s øvrige produkter og rabataftaler, kan fås ved henvendelse til TDC.