Sagens baggrund eksempelklausuler

Sagens baggrund. 8. Advokat Xxxxx Xxxxxx har den 16. oktober 2001 på vegne af Bure Equity AB (Bure) anmeldt overdragelse af aktier i selskabet Xxxx Xxx as (Xxxx Xxx) til Bure samt etableringen af fælles kontrol af koncernen Xxxx Xxx mellem Bure og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) i aktionæroverenskomst, jf. konkurrencelovens § 12 b, stk. 1.
Sagens baggrund. Indledningsvis oplyses, at Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx på vegne af Odense Kommune i efteråret 2014 varslede en anmodning om Statsforvaltningens stillingtagen til lovligheden af visse elementer i en fremtidig aftale, som det var ventet, at Odense Kommune og Tinderbox Entertainment ApS ville indgå. Der var således mellem parterne udarbejdet en hensigtserklæring om dette fremtidige samarbejde, som bl.a. indebar en aftale om kommunens tilskud til afholdelse af en musikfestival. Den omhandlede hensigtserklæring blev i den forbindelse fremsendt til Statsforvaltningen. Ved brev af 25. januar 2015 anmodede Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx på vegne af Odense Kommune Statsforvaltningen om en vejledende udtalelse om Odense Kommunes tilskud til musikfestivalen, idet aftalen mellem parterne nu var blevet endelig. Statsforvaltningen har sammen med henvendelserne fra Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx modtaget bl.a. de endelige aftaler (samt bilag hertil), som Odense Kommune den 18. december 2014 indgik med Tinderbox Entertainment ApS. Aftalekomplekset omfatter følgende: • kommunens tilskud til musikfestivalen – tilskudsaftalen (se sagsfremstilling i pkt. 1.1. nedenfor), • leje af kommunale arealer i forbindelse med Selskabets etablering og afholdelse af festivalen i perioden 2015-2024 – lejeaftalen (se sagsfremstilling i pkt. 1.2. nedenfor), samt • kommunens hovedsponsorat af festivalen – sponsoraftalen (se sagsfremstilling i pkt. 1.3. nedenfor). Statsforvaltningen har ved brev af 4. juni 2015 stillet Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx en række spørgsmål vedrørende de tre aftaler. Ved brev af 24. august 2015 besvarede Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Statsforvaltningens spørgsmål. Advokatfirmaet har ved samme lejlighed kort redegjort for (medie)omtale mv. af den første Tinderbox festival, som blev afholdt i slutningen af juni 2015. Det er herom bl.a. oplyst, at omtalen af festivalen, herunder placeringen i Tusindårsskoven og kommunens engagement, oversteg forventningerne. Der er henvist til et vedlagt uddrag af presseomtalen, idet det oplyses, at det fremgår heraf, at kommunens formål med at give en støtte, der kan brande kommunen og skabe omtale af ”Ny Odense” har haft en solid og mærkbar gennemslagskraft. Det oplyses, at kommunen efterfølgende har fået udarbejdet en undersøgelse (vedlagt til Statsforvaltningen) af effekten af at afholde Tinderbox 2015. Enkelte af undersøgelsens konklusioner er kort refereret. Konkluderende oplyses, at kommunens forventninger til udkommet af de samlede aftaler med Tinderbox på baggrund af...
Sagens baggrund. 13 Den 22. marts 2011 indledte Parlamentet udbudsproceduren.
Sagens baggrund. Det fremgår af de oplysninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget i sagen, at AB-udvalget påtænker, at AB 18 skal erstatte AB 92. AB 18 blev offentliggjort den 21. juni 2018 og anbefales af AB-udvalget anvendt fra den 1. januar 2019. AB 18 vedlægges som bilag 1 til den vejledende udtalelse. AB 18 hører til en undergruppe af standardkontrakter, der betegnes ”agreed documents”, hvilket vil sige standardbetingelser, der er blevet til gennem forhandling mellem repræsentanter for modstående interessegrupper1 bestående af bl.a. bygherrer, entreprenører og rådgivere.2 AB 18 udsendes formelt set af ressortministeriet, men udfærdiges i praksis af bygge- og anlægsbranchens parter.3 AB-18 indeholder standardbetingelser om forhold i en entrepriseaftale og regulerer aftaleforholdet mellem bygherren og entreprenøren eller mellem entreprenøren og dennes underentreprenører.4‌‌‌ AB-udvalget har oplyst, at AB 18 indeholder nødvendige rammebetingelser for indgåelse af entrepriseaftaler, og at det er vanskeligt for parterne i hvert enkelt tilfælde at udarbejde disse omfattende vilkår. AB-udvalget har desuden oplyst, at AB 18’s rammebetingelser er omhyggeligt gennemarbejdede bestemmelser, der sikrer et solidt grundlag for udbud og tilbud, der gør det muligt at sammenligne konkurrerende tilbud, og som medvirker til at sikre et effektivt fungerende marked. Det er udvalgets opfattelse, at AB 18 samlet set medvirker til at nedbringe transaktionsomkostningerne forbundet med at sende opgaverne i udbud, da hver enkelt udbyder undgår at skulle formulere egne kontrakter fra bunden, og de bydende kan forholde sig til et relativt ensartet udbudsgrundlag.5 Styrelsen foretog i år 2000 af egen drift en analyse af bl.a. AB 92.6 Det fremgår af denne analyse, at AB-betingelserne er atypiske derved, at de er resultatet af et udvalgsarbejde og nærmest pr. automatik finder anvendelse i forbindelse med indgåelse af alle danske entrepriseaftaler. Styrelsen konkluderede, at AB 92 udgjorde en aftale i konkurrencelovens forstand og dermed var omfattet af det brede anvendelsesområde i lovens § 6. Styrelsen fandt efter en samlet vurdering, at ingen af betingelserne i AB 92 indeholdt konkurrencebegrænsninger i strid med konkurrencelovens § 6. Styrelsen tillagde det i sin vurdering betydelig vægt, at betingelserne i AB 92 udgjorde nødvendige rammebetingelser for et effektivt fungerende marked, samt at betingelserne var med til at skabe et mere sikkert aftalegrundlag og gjorde det muligt a...
Sagens baggrund. I protokollat med tilkendegivelse af 4. november 2014 (Faglig Voldgift FV2014.0104) mellem parterne er der truffet afgørelse om, hvorvidt Rørprislisten under forligsmandens mæglingsforslag af 21. marts 2014 skal anses for en normallønsoverenskomst, der skal tillægges mæglingsforslagets kronestigning, eller en minimallønsoverenskomst med en årlig lokal løndannelse. Det var i sagen Blik- og Rørarbejderforbundets standpunkt, at Rørprislisten skulle anses for en normallønsoverenskomst, der skal tillægges mæglingsforslagets kronestigning. Det var Tekniqs standpunkt, at Rørprislisten skulle anses for en minimallønsoverenskomst med en årlig lokal løndannelse. Opmanden frifandt Tekniq, idet han fandt, at priskuranterne faldt ind under minimalløns- området, og at parterne derfor ikke kunne anvende den fastsatte stigning, men måtte forhandle sig til en løsning.

Related to Sagens baggrund

  • Baggrund Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger, 1. kreds, indgår følgende aftale om tilvejebringelse af boliger til flygtninge i peri- oden 2016 – 2018. Aftalen bygger på Topartsaftalen mellem Regeringen og KL om rammer for kommunernes arbejde med integration af flygtnin- ge samt Overførselssagen 2015 – 2016. I 2016 skal Københavns Kommune modtage 151 flygtninge. For 2017 har kommunen fået en udmelding på 449 flygtninge, mens udmeldingen for 2018 ikke kendes endnu. Ikke alle skal bo i en almen bolig, men mange skal. Københavns Kommune forventer i de kommende år at yde grundkapital- støtte til opførelse af historisk mange almene boliger, jf. Bilag 1. I de nye boliger bliver der også plads til de borgere, der kommer til København som flygtninge. På kort sigt er det imidlertid nødvendigt at finde boliger til de nye københavnere indenfor det eksisterende byggeri. De almene boligorganisationer er en særlig samarbejdspartner og har gennem mange år medvirket konstruktivt til, at også byens svageste kan få opfyldt deres boligbehov. Parterne ønsker med denne aftale at sikre, at de flygtninge, der kommer til København, bliver godt modtaget og vel integreret i boligområderne samtidig med, at alle dele af byen løfter et socialt ansvar. Aftalen bygger videre på det eksisterende samarbejde i regi af Hovedaftalen og Udlejningsaftalen, som skal sikre en sammen- hængende by med trygge og socialt velfungerende boligområder. Aftalen baserer sig på en forudsætning om, at ventelisten til en almen bolig på sigt ikke påvirkes. Herudover må de valgte løsninger ikke berøre andre målgruppers muligheder for at opnå boligtilbud via kommunens boligsociale anvisning. Parterne ønsker derfor, at der - udover det plan- lagte nybyggeri af almene boliger - opføres almene boliger som kompen- sation for de boliger, som gruppen af flygtninge får stillet til rådighed. Parterne forventer med denne aftale at have skabt grundlag for at kunne tilvejebringe boliger til omkring 1.100 flygtninge. Størstedelen af de nye københavnere vil blive anvist en bolig, som kommunen i forvejen får stillet til rådighed, idet denne aftale i høj grad handler om at udnytte den boligsociale anvisning bedre.

  • Lovgrundlag Kulturregionen får statstilskud ifølge Lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet (udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte til lotteri § 16 samt kulturaftalen for perioden 2021-24.

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Baggrund og formål Baggrunden for Aftalen er, at [et konsortium bestående af […]/virksomheden […]] i et ud- bud har givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud og har foranlediget stiftelse af OPP- selskabet, der er stiftet med følgende ejere: […] […] Formålet med Aftalen er at etablere et Offentlig-Privat Partnerskab, hvorved OPP-selskabet mod betaling af et fastsat vederlag påtager sig et totaløkonomisk ansvar for projektering, renovering, vedligehold, drift samt i nærmere bestemt omfang finansiering af renoveringen af Aktivet. Efter færdiggørelse af renoveringen, tilbageleveres Aktivet til Bestiller (Ibrug- tagningstidspunktet) med henblik på Bestillers brug af Aktivet, sideløbende med at OPP- selskabet har ansvaret for Driften i […] år. Det tilsigtes herved at optimere projektets total- økonomi gennem at fremme samtænkning mellem renovering, vedligeholdelse og drift af en aktiv over en længere periode. Herudover er formålet med Aftalen at sikre Bestiller budget- sikkerhed i kontraktens løbetid. Ejerskabet til Aktivet forbliver hos Bestiller i hele aftalepe- rioden. Partnerskabets formål er videre at sikre mulighederne for effektive og innovative opgave- løsninger i et langsigtet samarbejde. Da der er tale om en lang kontraktperiode, kan Bestil- lers behov ændre sig over tid. Derfor er det efter Aftalen muligt løbende, herunder i Drifts- fasen, at ændre, udvide og justere ydelsernes omfang og karakter under hensyntagen til Be- stillers behov og økonomiske prioriteringer, jf. punkt 3. Aftalen vedrører en samlet ydelse, hvorfor Driften ikke skal genudbydes før Aftalens ordinære ophør. Dette modificeres dog af reglerne om genudbud af visse serviceydelser, jf. punkt 6.2. Det er Parternes fælles målsætning, at hverken Bestiller eller andre offentlige enheder skal bruge ressourcer på Arbejdet og Driften, ud over hvad der fremgår af Aftalen. Aftalen omfatter såvel OPP-selskabets renovering af Aktivet samt Driften heraf. OPP- selskabet bærer ethvert ansvar forbundet med Aftalens opfyldelse, medmindre der indtræder forhold, for hvilke Bestiller bærer risikoen, jf. punkt 10.1. Dette betyder, at OPP-selskabet ligeledes bærer risikoen for de dele af Aktivet, som OPP-selskabet ikke har udført arbejde på som en del af renoveringen af Aktivet.

  • Aftalegrundlaget 13.1. Nærværende købsaftale med bilag udgør samlet parternes aftalegrundlag.

  • Aftalens parter Parterne i denne aftale om levering og drift af tjenesten er kunden (abonnenten) og TDC. Kunden er i alle henseender ansvarlig for overholdelsen af vilkårene. Tjenesten må ikke stilles til rådighed eller anvendes til formidling af trafik for andre end kunden eller den- nes husstand/virksomhed eller en eventuel bruger. Kunden hæfter for betalingen for de ydelser, der leveres i henhold til aftalen, også i de tilfælde, hvor der er registreret en særskilt betaler/opkrævnings- adresse eller en særskilt bruger/installationsadres- se, jf. pkt. 2.A, som er forskellig fra kunden/kundens adresse. Kunden hæfter også i de tilfælde, hvor brugen af abonnementet overlades til andre.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Ikrafttræden og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret med virkning fra den 1. marts 2010. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens Funktionæroverenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. København, den 29. juni 2010 For Post Danmark A/S For Fagligt Fælles Forbund Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har i henhold til forhandlingsprotokollat af den 29. september 2006 i forbindelse med tilpasning af overenskomst mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund for overenskomstansatte på særlige vilkår til Indu- striens Overenskomst indgået nærværende lokalaftale. I nærværende aftale er der indar- bejdet ændringer som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne 2010. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen erstatter § 21

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.