Forberedelsestid. Der opereres med 5 undervisningsniveauer: AMU, EUD, FVU, HTX og KVU, og forbere- delsestiden gives med baggrund i niveauet for det konkrete fag. Forberedelsestiden har udgangspunkt i, at der generelt gennemføres en differentieret un- dervisning. Den gennemsnitlige forberedelsestid tager højde for såvel små som store hold, herunder sammenlægning af hold med forskelligt indhold og/eller niveau - under hensyntagen til § 3. Tiden modsvarer 45 minutters undervisning. Lærerens forberedelsestid omfatter alle direkte undervisningsrelaterede opgaver. Det be- tyder, at ressourcen dækker nedenstående opgaver: • Tilrettelæggelse, forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen • Fremskaffelse af undervisningsmateriale, skriftlige materialer mv., herunder fremstil- ler power-point o. lign., samt gøre materialet tilgængelig i elektronisk form • Klargøring af lokaler og værksteder, herunder udfører mindre reparationer og justeringer af maskiner og it-udstyr • Varetagelse af almindeligt tilsyn med udstyr og inventar til undervisningen • Giver elever/studerende løbende tilbagemelding på deres arbejde og faglige niveau • Formulerer projektopgaver og lignende til skriftlig og mundtlig besvarelse eller anden fremlæggelse, herunder bistår elever/studerende med virksomhedskontakter i forbin- delse med løsning af opgaven. • Gennemfører elektronisk/manuel fraværsregistrering
Forberedelsestid. Det påhviler ledelse og lærere i fællesskab at tilrettelægge det daglige arbejde således, at der sikres den nødvendige forberedelsestid til undervisningens gennemførelse. Parterne forpligtiger sig til, til enhver tid, at kunne tage dette punkt op til drøftelse.
Forberedelsestid. Ved forberedelse forstås den i bilag 1, pkt. 2 beskrevne aktivitet.
Forberedelsestid. For hver 60 minutter, der er afsat til undervisning, ydes der læreren 72 minutter til forberedelse mv. Lærerens tid til forberedelse beregnes på grundlag af antallet af un- dervisningstimer i normperioden. Forberedelsen er fastsat som et gennemsnit for den tid, der medgår til de i bilag 1, pkt. 2 nævnte opgaver. Det er forudsat, at den enkelte lærer selv tilrettelægger forberedelse og efterbehandling af undervisning og anvender den fornødne tid hertil. Det er endvidere forudsat, at forberedelsen kan finde sted på skolen eller uden for denne, ligesom flere læ rere kan aftale, at forberedelse eller en del af denne sker i samarbejde. Hvis det er nødvendigt af hensyn til tilrette- læggelsen af den ønskede undervisning, at forberedelse sker fælles - og dette ikke kan opnås ved aftale - kan skolens ledelse fastlægge en mindre del af forberedelsestiden til fælles forberedelse. Forberedelse finder sted uden for den i tjenesteplanen fastlagte tid. Den tid, der konkret anvendes til forberedelse, tælles ikke op, men anses for medgået til de anførte formål. Lærere kan have behov for at løse en del af de opgaver, som er dækket af forberedelsestiden, i tidsmæssig sammenhæng. Hvis ledelsen eller læreren finder det hensigtsmæssigt, tilrettelægges tjenesten derfor således, at op til 25 % af den tid, der er afsat til forberedelse mv. samles i perio der af mindst 2 sammenhængende dage (mandag - fre- dag), hvor der ikke er planlagt anden tjeneste. I forbindelse med søgnehelligdage kan dagene dog gives enkeltvis. Sådanne dage medregnes med 7,4 timer pr. dag i normperioden. 1 dag årligt kan medregnes med et mindre timetal (resttimetallet). Den enkelte lærer har ikke krav på at få afsat mere end 20 sådanne dage i opgørelsesåret. Placeringen fastlægges af skolens ledelse efter drøftelse med læreren. 25 % af forberedelsestiden til 493 undervisningstimer årligt svarer til 20 dage. Varetages et højere undervisningstimetal vælges en tilsvarende lavere procentandel. Tiden efter § 7, stk. 4 kan tidligst medregnes fra begyndelsen af den normperiode, hvori læreren fylder 60. Lærere, der får medregnet yderligere tid efter § 7, stk. 4, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1. Eventuelt overarbejde fra normperioden før det fyldte 60. år afregnes dog efter de almindelige regler, jf. § 15.
Forberedelsestid. Alle har tildelt individuel forberedelsestid. Det er forskelligt, hvor mange timer den enkelte er tildelt. Forberedelse skal foregå på arbejdspladsen, du kan selv lægge forberedelsestiden på det tidspunkt, der passer dig bedst. Dog opfordres du til at lægge forberedelsestiden en fast dag, så du kan planlægge efter dette. Tid MED børn: Denne tid fremgår af din mødeplan. Det er vigtigt at I hjælper hinanden med at prioritere denne tid med børnene. Dette for at understøtte høj kvalitet i det pædagogiske arbejde. Der er som bekendt ingen regler uden undtagelser. Derfor har vi været nødt til at lægge nogle møde i Børnetiden. Det drejer sig om stuemøder, netværksmøder, LMU-møder og Konferencer, samt evt. akut opstående forældresamtaler. Det er vigtigt du registrere disse møde under aktiviteter.
Forberedelsestid. Hermed menes tid anvendt til planlægning, forberedelse og efterbehandling af undervisningen individuelt såvel som fælles. Hvis alle 240 timer/6 timer pr. uge anvendes til dette – planlægning, forberedelse og efterbehandling - giver det XY 20,9 minut til dette pr. undervisningsklokketime (kun fsl. § 5 fag) eller 56,99 sek. pr. elev (22 elever) pr. undervisningsklokketime (kun fsl. § 5 fag). Fakta, der skal holdes op mod folkeskolereformens ønske om kvalitetsforbedringer (på mange fronter) og kravene til lærerne udtrykt i bl.a. folkeskolelovens § 5.1, § 13.2 og § 18.1. – og så indgår inklusionsopgaven slet ikke i regnestykket. Til sammenligning havde lærerne 375 timers individuel tid – alene til individuel planlægning, forberedelse og opfølgning til en væsentlig mindre undervisningsopgave (færre unv.-timer/lektioner) – under A-05 (partenes arbejdstidsaftale 2005-2008). Herudover skulle der afsættes tid til bl.a. teamsamarbejde, efter- videreuddannelse, skole-hjem-samarbejde samt alle øvrige opgaver for den enkelte lærer.