Forhandlingsfællesskabernes koordinerende rolle. Den formelle koordinering mellem fagforeningerne foregår inden for CFU og FF. Disse organisationer har langt mindre sekretariater og mindre analytiske ressourcer end fx FH, og på den baggrund fremstår de mindre magtfulde end hovedorganisationerne FH og Akademikerne. CFU og FF er dog vigtige fora for vidensdeling og koordinering. Hovedorganisationerne spiller derimod en langt mindre rolle i de offentlige overenskomstforhandlinger. Undtagelsen er Akademikerne, der som den eneste organisation både er forhandlingsfællesskab og hovedorganisation på det offentlige område. På det offentlige arbejdsmarked er der dog ikke hovedaftaler af samme karakter som den mellem hovedorganisationerne FH og DA. Derimod har man indgået hovedaftaler mellem henholdsvis staten og de såkaldte centralorganisationer (der reelt også er en slags forhandlingsfælleskaber) og enkelte forbund. Der er således indgået hovedaftale mellem Finansministeriet (nu Skatteministeriet) og OAO (Det Statslige Område), LC/CO10, Akademikerne og en række faglige organisationer, der ikke er tilsluttet en centralorganisation. Tilsvarende har KL og Danske Regioner indgået hovedaftaler med de enkelte forbund, der er medlem af FF og Akademikerne. Heri ligger der et klart signal om, at magten i forhandlingerne blandt lønmodtagerne helt overvejende er bevaret i de forhandlingsberettigede forbund. Det er således ikke inden for CFU og FF, at krav formuleres og mandater skabes, men derimod er det her, at magtbalancerne i forhandlingerne og navnlig kravene til de økonomiske rammer for forhandlingerne handles af og koordineres. Forud for processerne i CFU og FF er der ofte foregået en række dialoger mellem de store forbund, hvor særlige interesser kan blive handlet af. Det skete fx i optakten til OK18 omkring dannelsen af den såkaldte ’musketered’ eller ’solidaritetpagt’ på det offentlige område, der sammenkædede krav om reelle forhandlinger vedrørende lærernes arbejdstid, sikring af den betalte spisepause og skævdeling til lavtløn og ligeløn (Xxxxxx og Mailand 2019). Formelt indledes overenskomstprocessen på det offentlige område i efteråret med, at lønmodtagerne via forhandlingsfællesskaberne CFU og FF indgår såkaldte køreplansaftaler med arbejdsgiverne. På bagkant af det dramatiske forhandlingsforløb i 2018 har man på alle tre områder nu ydermere indgået såkaldte Fælles forhandlingserklæringer, der bl.a. udstikker retningslinjer ift. forberedelserne omkring lønforhandlingerne, forhandlingsmiljøet mellem parterne og...
