Common use of Forholdet til kreditorerne Clause in Contracts

Forholdet til kreditorerne. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt kravet om ægtepagt er nødvendigt af hensyn til ægtefællernes kreditorer, bemærker udvalget, at når der er tale om gave i form af fast ejendom, værdipapirer eller biler, sker der en registrering af ejerforholdet. En ægtefælle, der over for en kreditor gør gældende, at et aktiv er givet som gave til den anden ægtefælle, uden at der er sket en registrering heraf, skal løfte en bevisbyrde, der i praksis næppe kan løftes. I disse tilfælde er der derfor efter udvalgets opfattelse ikke behov for at stille krav om en ægtepagt. Er der tale om likvide midler, som en ægtefælle vil bringe i kreditorly, vil dette typisk ske enten ved fortsat at opbevare midlerne skjult i kontanter eller ved overførsel til konti i "skattely-lande“. I disse tilfælde er det næppe den familieretlige lovgivning, der har indflydelse på, om kreditorerne kan få adgang til midlerne. Efter udvalgets opfattelse er det kreditorer, der havde et krav mod en ægtefælle på tidspunktet for overdragelsen, der har behov for beskyttelse. Der er som udgangspunkt ikke noget forkert i, at en solvent ægtefælle for at sikre den anden og familiens hjem overdrager sin faste ejendom til den anden ægtefælle, inden den pågældende f.eks. begynder en selvstændig virksomhed med risiko for at pådrage sig gæld. I denne situation kan ægtefællens kommende kreditorer ved deres kreditvurdering tage højde for, at den pågældende ikke længere ejer ejendommen, og de kan indrette deres kreditgivning herefter. De gældende regler giver mulighed for, at en kreditor, der først længe efter en gaveoverdragelse har fået et krav på giverægtefællen, kan påberåbe sig ugyldigheden, hvis ægtefællerne ikke har oprettet ægtepagt. Udvalget finder det ikke rimeligt, at en gaveoverdragelse fra en solvent person til sin ægtefælle mange år efter kan anfægtes af overdragerens kreditorer, blot fordi der ikke er oprettet ægtepagt. I forhold til kreditorerne vil oprettelsen af ægtepagt eller ej i denne situation være en tilfældighed, der kommer til at afgøre, om de kan gøre et krav gældende i forhold til skyldnerens ægtefælle. Udvalget finder derfor, at beskyttelsen af kreditorerne ikke bør ske gennem et krav om ægtepagt, der vil ramme mere eller mindre tilfældigt afhængigt af, om ægtefællerne husker dette formkrav, men ved en udvidelse af den gældende bestemmelse i retsvirkningslovens § 33 om kreditorers mulighed for at få omstødt gaver mellem ægtefæller, jf. punkt 3.6.2.4.

Forholdet til kreditorerne. Med hensyn Som anført ovenfor indgår alle en ægtefælles aktiver ved beregningen af, hvor stor en del af gælden, der kan fratrækkes i den formue, der skal deles. En gældspost kan således hører til spørgsmålet omet aktiv, hvorvidt kravet om ægtepagt der er nødvendigt beskyttet mod kreditorforfølgning. Der vil derfor efter udvalgets opfattelse kunne forekomme tilfælde, hvor en ægtefælles gæld, der er knyttet til et kreditorbeskyttet aktiv udgør mere end halvdelen af hensyn delingsformuen, og hvor ægtefællen ikke ejer andre aktiver, der kan holdes uden for delingen. Hvis gælden i en sådan situation skal fordeles som foreslået af udvalget, vil ægtefællen ikke kunne fratrække gælden i delingsformuen med den virkning, at ægtefællen skal aflevere halvdelen af sin formue (bortset fra pensionsordningen) til ægtefællernes sin ægtefælle. Den pågældende ægtefælle vil herefter ikke have tilstrækkelige frie midler til at betale sine kreditorer, bemærker der ikke kan gøre udlæg i pensionsordningen. For at undgå, at kreditorernes rettigheder tilsidesættes, foreslår udvalget, at når der en ægtefælle ikke er tale om gave i form af fast ejendom, værdipapirer eller biler, sker der en registrering af ejerforholdet. En ægtefælle, der over for en kreditor gør gældende, forpligtet til at et aktiv er givet som gave aflevere så meget til den anden ægtefælle, uden at der er sket en registrering heraf, skal løfte en bevisbyrde, der i praksis næppe kan løftesden pågældende ikke beholder tilstrækkelige midler til at dække sine kreditorer. I disse tilfælde er der derfor efter udvalgets opfattelse ikke behov for at stille krav om en ægtepagt. Er der tale om likvide midler, som en ægtefælle vil bringe i kreditorly, vil dette typisk ske enten ved fortsat at opbevare midlerne skjult i kontanter eller ved overførsel til konti i "skattely-lande“. I disse tilfælde er det næppe den familieretlige lovgivning, der Udvalget har indflydelse påovervejet, om kreditorerne kan få der bør indføres adgang til midlerne. Efter udvalgets opfattelse er det kreditorer, der havde et krav mod en ægtefælle på tidspunktet for overdragelsen, der har behov for beskyttelse. Der er som udgangspunkt ikke noget forkert ived ægtepagt at aftale, at en solvent ægtefælle gældspost ikke skal kunne fradrages ved opgørelsen af delingsformuen, med den virkning at gælden må bæres af ægtefællens særeje eller andre aktiver, der ikke indgår i delingen. Har den ægtefælle, hvis gældspost efter aftalen skal holdes udenfor delingen, ikke aktiver, der kan holdes uden for delingen, og som kan dække gælden, vil aftalen indebære, at sikre den anden og familiens hjem overdrager sin faste ejendom formue, der skal deles, deles skævt til fordel for den anden ægtefælle, inden den pågældende f.eks. begynder en selvstændig virksomhed med risiko for således at pådrage sig gæld. I denne situation kan ægtefællens kommende kreditorer ved deres kreditvurdering tage højde forbliver stillet, at den pågældende som om gælden ikke længere ejer ejendommen, og de kan indrette deres kreditgivning herefter. De gældende regler giver mulighed for, at en kreditor, der først længe efter en gaveoverdragelse har fået et krav på giverægtefællen, kan påberåbe sig ugyldigheden, hvis ægtefællerne ikke har oprettet ægtepagt. Udvalget finder det ikke rimeligt, at en gaveoverdragelse fra en solvent person til sin ægtefælle mange år efter kan anfægtes af overdragerens kreditorer, blot fordi der ikke er oprettet ægtepagt. I forhold til kreditorerne vil oprettelsen af ægtepagt eller ej i denne situation være en tilfældighed, der kommer til at afgøre, om de kan gøre et krav gældende i forhold til skyldnerens ægtefælle. Udvalget finder derfor, at beskyttelsen af kreditorerne ikke bør ske gennem et krav om ægtepagt, der vil ramme mere eller mindre tilfældigt afhængigt af, om ægtefællerne husker dette formkrav, men ved en udvidelse af den gældende bestemmelse i retsvirkningslovens § 33 om kreditorers mulighed for at få omstødt gaver mellem ægtefæller, jf. punkt 3.6.2.4fandtes.