Flertallets forslag eksempelklausuler

Flertallets forslag. 3.11.2.1.2.1. Måder til at holde arv og gave uden for ligedelingen 3.11.2.1.2.2. Tredjemandsbestemmelser om, at arv og gave er særeje 3.11.2.1.3. Mindretallets forslag 3.11.2.2. Ændring af tredjemands særejebestemmelser 3.11.2.3. Forsikringer m.v. 3.11.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Flertallets forslag. Udvalgets flertal er af den opfattelse, at en adgang til at aftale, at en gældspost ikke skal kunne fradrages ved opgørelsen af delingsformuen, jævnligt efterspørges af ægtefæller, der opretter ægtepagt om særeje, dels fordi den gældende retstilstand er uklar, og dels fordi de ønsker at holde bestemte gældsposter, f.eks. studiegæld, uden for delingen. Flertallet er klar over, at aftaler om gæld kan medvirke til at gøre særejeægtepagter mere uoverskuelige. Sådanne aftaler vil endvidere kunne medføre, at en ægtefælle skal aflevere alle sine aktiver til den anden ægtefælle og samtidig alene hæfte for sin gæld. Selvom udvalget foreslår en lovregulering af, hvornår gæld kan fradrages i delingsformuen, vil der efter flertallets opfattelse kunne være situationer, hvor det vil bero på en konkret vurdering, om en gældspost påhviler delingsformuen eller ej. Flertallet mener derfor, at ægtefæller bør have mulighed for på forhånd at indgå en aftale om gælden, der afklarer denne tvivl. Flertallet er klar over, at aftaler om gæld kan bruges til reelt at sætte en tredjemandsbestemmelse om særeje ud af kraft, idet ægtefællerne kan aftale, at en gældspost af tilsvarende størrelse skal holdes uden for delingen. Flertallet finder imidlertid ikke, at dette hensyn kan tillægges afgørende vægt. Det skyldes, at en ægtefælle også vil kunne forbruge særejet og i stedet spare op af sine løbende indtægter, der ikke er særeje. Efter flertallets forslag skal ægtefællerne ved ægtepagt frit kunne indgå aftaler om allerede stiftet gæld og om gæld, der stiftes i tilknytning til aftalens indgåelse. Derimod finder flertallet, at det ikke skal kunne aftales, at fremtidig gæld, der efter den foreslåede ordning ikke ville kunne fradrages i delingsformuen, skal kunne fradrages i delingsformuen. Det skyldes, at konsekvenserne af en sådan aftale ville være vanskelige at overskue for den ægtefælle, der ved en sådan aftale tillader den anden ægtefælle frit at tage lån i sit særeje med den virkning, at gælden skal fradrages i delingsformuen. Sådanne aftaler om fremtidig stiftet gæld foreslås derfor ikke tilladt. Endvidere må det sikres, at aftaler om gæld ikke kan anvendes til at indgå aftaler om, at gæld skal fratrækkes i delingsformuen ved død men ikke ved separation og skilsmisse, da en sådan aftale typisk ligesom aftaler om dødsfaldssæreje (se punkt 3.8.2.3.) har til formål at tilsidesætte hensynet til en ægtefælles særbørn. Det foreslås derfor, at det ikke skal være tilladt at indgå en aftale o...