Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser. 3.12.2.1. Sammenblanding af delingsformue og særeje
1) Når et aktiv erhverves dels for delingsformue, dels for særeje, finder udvalget, at den bedste løsning er, at aktivet bliver brøkdelssæreje, således at brøken svarer til forholdet mellem de anvendte midler. Er f.eks. en fast ejendom erhvervet ved en betaling af 500.000 kr. i særejemidler og 500.000 kr. i delingsformuemidler, bliver ejendommen brøkdelssæreje, således at særejebrøken er 1/2. Dette indebærer i modsætning til anpartssærejekonstruktionen, at særeje og delingsformue ikke igen kan adskilles, når aktivet sælges. Dette ville efter udvalgets opfattelse stride mod princippet om surrogation. Hvis en ægtefælle ved salg af et aktiv købt for sammenblandede midler, frit kunne vælge, at en del af salgssummen skal indgå i delingen og resten være særeje, kunne ægtefællen efterfølgende hævde, at den del af salgssummen, der blev forbrugt, var delingsformuen, og at særejet var i behold. Efter udvalgets forslag vil salgssummen vedrørende en ejendom, der var brøkdelssæreje med halvt særeje og halv delingsformue, og de aktiver, der måtte blive købt for salgssummen, tilsvarende være brøkdelssæreje. Udvalget har overvejet, om der burde stilles et mindstekrav til, hvor stor særejeindskuddet skal være i forhold til aktivets værdi, før der opstår brøkdelssæreje. Udvalget finder imidlertid, at det vil være for kompliceret navnlig i relation til at definere den præcise sondring mellem midler anvendt ved den oprindelige erhvervelse af f.eks. en ejendom og ved en efterfølgende forbedring, og i relation til midler, der er tilvejebragt ved optagelse af lån. Udvalget foreslår, at der ikke fastsættes en sådan mindstegrænse. Der vil således kunne opstå situationer, hvor et aktiv er brøkdelssæreje, selvom f.eks. særejet kun udgjorde 1 pct. af købesummen.
2) Udvalget finder det ikke hensigtsmæssigt, at der opstår brøkdelssæreje, hvis et særejeaktiv forbedres ved hjælp af delingsformue. En sådan model ville for at kunne foretage en korrekt beregning af brøken forudsætte en opgørelse af aktivets værdi ved forbedringen. Tilsvarende gælder, hvis gæld, der hører til særejet, afdrages med midler, der indgår i delingen. Hvis f.eks. gælden i en særejeejendom afdrages med midler, der indgår i delingen, ville en regel om brøkdelssæreje forudsætte en værdifastsættelse og omberegning af særejebrøken for hvert enkelt afdrag. I disse situationer er reglerne om reguleringskrav (se punkt 3.17.), der giver mulighed for en skønsmæssig fastsætt...
Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser. 3.5.2.1. Ægtefællers råderet, aftaleret og gældshæftelse
3.5.2.2. Fælles hæftelse (retsvirkningslovens §§ 11 og 12)
3.5.2.3. En ægtefælles ret til at handle på den anden ægtefælles vegne (retsvirkningslovens § 13)
3.5.2.4. Aftaler med tredjemand om erhvervsløsøre (retsvirkningslovens § 14) 3.5.2.5. Forsørgelsespligt
Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser. 3.14.2.1. Fordeling af gæld mellem delingsformue og særeje
3.14.2.1.1. Konsekvenserne for delingen når gæld er betalt med midler af en anden status
Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser. 3.4.2.1. Ændrede familiemønstre, befolkningsundersøgelse og formueordningen i andre lande
3.4.2.2. Udvalgets overordnede betragtninger
3.4.2.2.1. Trinvis ligedeling
3.4.2.2.2. Indbragte værdier
Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser. 3.6.2.1. Kravet om ægtepagt ved gaver
3.6.2.1.1. Forholdet mellem ægtefællerne og forholdet til deres arvinger
3.6.2.1.2. Forholdet til kreditorerne
3.6.2.2. Gave i form af deling af overskud
3.6.2.3. Gave i form af fremtidige erhverver
3.6.2.4. Kreditorers krav på tilbagebetaling m.v. af værdien af gyldige gaver
Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser. 3.7.2.1. Fast ejendom
3.7.2.2. Løsøre
3.7.2.3. Genstande til børnenes brug
Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser. 3.8.2.1. Skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje, brøkdelssæreje og kombinationssæreje
3.8.2.2. Sumsæreje og sumdeling
Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser. 3.9.2.1. Deling af erstatning for personskade m.v.
3.9.2.2. Personlige og uoverdragelige rettigheder
3.9.2.3. Forhåndsaftaler om kompensation, reguleringskrav m.v.
Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser. 3.11.2.1. Arv og gave 3.11.2.1.1. Befolkningsundersøgelser m.v.
Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser. 3.13.2.1. Overførsel af ægtefælleskiftelovens materielle bestemmelser m.v. om formuedeling til lov om ægtefællers økonomiske forhold