Common use of Formål og indhold Clause in Contracts

Formål og indhold. Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for 2022. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssig, økono- misk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af forordning (EU) 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. På den baggrund indeholder forslaget følgende elementer: For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlerfartøjer, der fastsætter maksimale fiskeriindsatser for trawlfartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (for ek- sempel jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule). Denne ordning fastlægges i henhold til den fler- årige plan (forordning 2019/1022). Den flerårige plan har til hensigt gradvist at reducere overfiskeri af demersale bestande i det vestlige Middelhav. I 2020, som var første gennemførelsesår, blev den maksi- male tilladte fiskeriindsats reduceret med 10 pct. i forhold til referenceværdien. For årene 2-5 er der fastsat en maksimal reduktion på 30 pct. For 2021 blev der ved Rådets forordning (EU) 2021/90 fastsat en reduktion på 7,5 pct. I det oprindelige forslag var reduktionen ikke inkluderet for 2022. For det andet indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) på årsmødet i 2018 og i 2019, som finder anvendelse i Middelhavet. Disse omfatter fangst- og indsatsbegrænsninger og en forbudsperiode for europæisk ål i hele Middelhavet og fiskeriindsatsbegrænsninger og den maksimale flådekapacitet for demersale bestande i Adriaterhavet. Fiskeriforbudsperioden for europæisk ål skal være en årlig, sammenhængende forbudsperiode på tre måneder, som skal fastlægges af hver medlemsstat i overensstemmelse med bevaringsmålene i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007, nationale forvaltningsplaner for ål og de tidsmæssige vandringsmønstre for ål i medlemsstaten. For det tredje indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, og som finder anvendelse i Sortehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling på i alt 11.475 tons, og en samlet tilladt fangstmængde for pighvar (TAC) på 857 tons, heraf en EU-kvote på 150 tons. Niveauerne for TAC’er og kvoter svarer til 2021-niveauerne. Kommissionen har efterfølgende den 24. november 2021 fremlagt et non-paper, som indeholder et forslag om reduktion af den maksimale tilladte fiskeriindsats for trawlfartøjer og langliner på 7,5 pct. i 2022. Reduktionen er i forhold til referenceværdien og på niveau med 2021-reduktionen. Dernæst indeholder non-paperet et nyt forslag om fastsættelse af TAC’er og kvoter for tre rejebestande i det vestlige Middelhav.

Formål og indhold. Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande fiskebe- stande i Middelhavet og Sortehavet for 20222021. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssig, økono- miskøkonomisk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af forordning (EU) 1380/2013 om forordningen for den fælles fiskeripolitikfiskeripolitik (1380/2013). På den baggrund indeholder Mere specifikt bygger forslaget følgende på tre overordnede elementer: For det første indeholder fastsætter forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlerfartøjer, der fastsætter i henhold til den flerårige plan af forordning 2019/1022 maksimale fiskeriindsatser for trawlfartøjer, der som fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (for ek- sempel eksempel jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule). Denne ordning fastlægges i henhold til den fler- årige plan (forordning 2019/1022). Den flerårige plan har til hensigt gradvist at reducere overfiskeri af demersale bestande i det vestlige Middelhavmiddelhav, hvilket der i en længere årrække har være massive problemer med. I 2020, som var første gennemførelsesår, 2020 blev den maksi- male maksimale tilladte fiskeriindsats reduceret med 10 pct% i for- hold til referenceværdien. I selve forslaget fremgår der ikke et forslag til reduktion, men Kommissio- nen har i forlængelse af forslaget fremlagt et non-paper, som foreslår en 15 % reduktion af fiskeriind- satsen i forhold til referenceværdien. For årene 2-5 er der fastsat en maksimal reduktion på 30 pct. For 2021 blev der ved Rådets forordning (EU) 2021/90 fastsat en reduktion på 7,5 pct. I det oprindelige forslag var reduktionen ikke inkluderet for 20222020. For det andet indeholder bygger forslaget på foranstaltninger, der er vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) på årsmødet i 2018 og i 2019, som finder anvendelse i Middelhavet. Disse omfatter fangst- og indsatsbegrænsninger og blandt andet en forbudsperiode for europæisk ål i hele Middelhavet og fiskeriindsatsbegrænsninger fangst- og den maksimale flådekapacitet indsatsbegrænsnin- ger for henholdsvis små pelagiske bestande og for demersale bestande i Adriaterhavet. Fiskeriforbudsperioden for europæisk Med hensyn til ål skal være omfatter foranstaltningerne en årlig, årlig sammenhængende forbudsperiode på tre måneder, som skal fastlægges af hver medlemsstat i overensstemmelse med bevaringsmålene i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007, nationale forvaltningsplaner for ål og de tidsmæssige vandringsmønstre for ål i medlemsstatenmedlems- staten. For det tredje indeholder bygger forslaget på foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, GFCM og som finder anvendelse i Sortehavet. Disse foranstaltninger omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling på i alt 11.475 tons, og en samlet tilladt fangstmængde for pighvar (TAC) på 857 tons, heraf en EU-kvote på 150 tons. Niveauerne for TAC’er og kvoter svarer til 20212020-niveauerne. Kommissionen Formandskabet har efterfølgende den 24. november 2021 fremlagt et non-paperkompromisforslag, som indeholder et fastholder Kommissionens forslag om en 15 % reduktion af den maksimale tilladte fiskeriindsats fiskeriindsatsen for trawlfartøjer og langliner på 7,5 pct. i 2022. Reduktionen er i forhold til referenceværdien og på niveau med 2021-reduktionen. Dernæst indeholder non-paperet et nyt forslag om fastsættelse af TAC’er og kvoter for tre rejebestande demersale bestande i det vestlige MiddelhavMiddelhav for 2021.

Formål og indhold. Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet for 20222024. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssig, økono- miskøkonomisk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. På Det endelige formål med forslaget er at opnå og opretholde et niveau for bestandene, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Den flerårige plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav (2019/1022) har til formål at sikre, at der opnås en fiskeridødelighed ved MSY på et gradvist stigende grundlag senest den baggrund 1. januar 2025. Forslaget mangler i øjeblikket en række konkrete tal for fiskeriindsatsen og fangstmængder, da STECF's rådgivning endnu ikke foreligger. Forslaget indeholder forslaget imidlertid følgende elementer: For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlerfartøjertrawlfartøjer og langlinefartøjer, samt fangstbegrænsninger for dybhavsrejer. Gennem ordningen fastsættes der fastsætter maksimale fiskeriindsatser for trawlfartøjerberørte fartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (for ek- sempel eksempel jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule)) med udgangspunkt i den flerårige plan. Denne ordning fastlægges De kombinerede indsatsforanstaltninger for trawlere, langlinefartøjer og fangstbegrænsninger for dybhavsrejser blev gennemført ved forordningen om fiskerimuligheder for 2022 og 2023, og Kommissionen foreslår at fortsætte gennemførelsen af disse tiltag i henhold til den fler- årige plan (forordning 2019/1022)2024. Den flerårige plan har til hensigt gradvist at reducere overfiskeri Forslaget indeholder samtidig en videreførelse af demersale bestande i det vestlige Middelhaven kompensationsordning. I 20202022 blev der vedtaget et supplement til fiskeriindsatsordningen for trawlfartøjer, som var første gennemførelsesårgiver en medlemsstat mulighed for tildeling af ekstra fiskedage til et flådesegment, blev den maksi- male tilladte fiskeriindsats reduceret med 10 pctnår fartøjerne anvender visse selektive redskaber eller medlemsstaten har vedtaget midlertidige områdelukninger. Kommissionen foreslår at videreføre denne mekanisme i forhold til referenceværdien. For årene 2-5 er der fastsat en maksimal reduktion på 30 pct. For 2021 blev der ved Rådets forordning (EU) 2021/90 fastsat en reduktion på 7,5 pct. I det oprindelige forslag var reduktionen ikke inkluderet for 20222024. For det andet indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) på årsmødet i 2018 og i 2019, som finder anvendelse i Middelhavet. Disse omfatter fangst- blandt andet fangstbegrænsninger for dybvandsrosenrejer og indsatsbegrænsninger og en forbudsperiode maksimal flådekapacitet for europæisk ål kulmule i Sicilienstrædet samt fangstbegrænsninger for ædelkoral i hele Middelhavet Middelhavet. Forslaget omfatter også maksimal flådekapacitet og fiskeriindsatsbegrænsninger fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet, Det Joniske Hav og Det Levantiske Hav, samt den maksimale fangstmængde og det maksimale antal langliner og håndliner, der må fiske efter spidstandet blankesten i Alboránhavet. Det fremgår af forslaget, at GFCM på sit 46. årsmøde i november 2023 bør vedtage en ny henstilling om reduktion af fiskeriindsatsen for 2024 for skovltrawlere og for bomtrawlere. Den maksimale flådekapacitet som fastsat i forordningen om fiskerimuligheder for demersale bestande i Adriaterhavet2023 bør fortsat gælde for 2024. Fiskeriforbudsperioden for europæisk ål skal være en årlig, sammenhængende forbudsperiode Flere konkrete tal afventer beslutninger på tre måneder, som skal fastlægges af hver medlemsstat i overensstemmelse med bevaringsmålene i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007, nationale forvaltningsplaner for ål og de tidsmæssige vandringsmønstre for ål i medlemsstatenGFCM’s årsmøde. For det tredje indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, og som finder anvendelse i Sortehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling på i alt 11.475 tons, og en samlet tilladt fangstmængde for pighvar (TAC) på 857 tonsfor pighvar, heraf en EU-kvote på 150 tons. Niveauerne for TAC’er og kvoter svarer til 2021-niveauerne. Kommissionen har efterfølgende den 24. november 2021 fremlagt et non-paper, som indeholder et forslag om reduktion hvor tallene endnu ikke indgår af den maksimale tilladte fiskeriindsats for trawlfartøjer og langliner på 7,5 pct. i 2022. Reduktionen er i forhold til referenceværdien og på niveau med 2021-reduktionen. Dernæst indeholder non-paperet et nyt forslag om fastsættelse af TAC’er og kvoter for tre rejebestande i det vestlige Middelhavforslaget.

Formål og indhold. Forslagets formål Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2024 og for visse bestande også for 2025 og 2026 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne på niveauer, der er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede målsætninger. For et stort antal bestande er der i forslaget endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse bestande indgår i forhandlinger med tredjelande, eller afventer videnskabelig rådgivning. Omfanget af bestande uden forslag til konkrete TAC’er er blevet meget stort som følge af, at UK fra 1. januar 2021 er blevet en selvstændig kyststat. Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, 1 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder. som fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for 20222024 (Kommissionens politikerklæring - KOM (2023) 172). Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssig, økono- misk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det Det fremgår af forordning Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene i overensstemmelse med principperne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik ((EU) 1380/2013 1380/2013) skal være forvaltet efter målsætningerne om den fælles fiskeripolitikmaksimalt bæredygtigt udbytte. På den baggrund indeholder forslaget følgende elementer: For Hovedmålsætningen for Kommissionens forslag til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2024 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæredygtigt udbytte (FMSY2). Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien (maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det første indeholder forslaget MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en fiskeriindsatsordning flerårig plan for trawlerfartøjer, der fastsætter maksimale fiskeriindsatser for trawlfartøjer, der fisker efter de demersale bestande i det vestlige Middelhav Nordsøen (for ek- sempel jomfruhummer, rød kæmpereje Europa-Parlamentets og kulmule). Denne ordning fastlægges i henhold til den fler- årige plan (forordning 2019/1022). Den flerårige plan har til hensigt gradvist at reducere overfiskeri af demersale bestande i det vestlige Middelhav. I 2020, som var første gennemførelsesår, blev den maksi- male tilladte fiskeriindsats reduceret med 10 pct. i forhold til referenceværdien. For årene 2-5 er der fastsat en maksimal reduktion på 30 pct. For 2021 blev der ved Rådets forordning (EU) 2021/90 fastsat en reduktion på 7,5 pct. I det oprindelige forslag var reduktionen ikke inkluderet 2018/973) og for 2022. For det andet indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) på årsmødet i 2018 og i 2019, som finder anvendelse i Middelhavet. Disse omfatter fangst- og indsatsbegrænsninger og en forbudsperiode for europæisk ål i hele Middelhavet og fiskeriindsatsbegrænsninger og den maksimale flådekapacitet for de demersale bestande i Adriaterhavet. Fiskeriforbudsperioden for europæisk ål skal være en årlig, sammenhængende forbudsperiode på tre måneder, som skal fastlægges af hver medlemsstat i overensstemmelse med bevaringsmålene i Vestlige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EFEU) nr2019/472). 1100/2007For bestande, nationale forvaltningsplaner hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimuligheder blive foreslået på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet for ål bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde. Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og de tidsmæssige vandringsmønstre sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes under hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for ål at afspejle landingerne, jf. grundforordningen (EU) 1380/2013. Der er indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i medlemsstatenforvaltningen af bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse. Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landingsforpligtelsen gennem de minimis-undtagelser3 og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse sidstnævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande. For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning følges, vil det tredje indeholder forslaget foranstaltningerunder landingsforpligtelsen indebære, der er vedtaget af GFCMat det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiskerier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne situationer vil Kommissionen, for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske hensyn, og som finder anvendelse hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå specifikke TAC’er til bifangster. ICES’ rådgivning for torsk i SortehavetKattegat er ligesom for 2020-2023 ingen fangster. Disse omfatter blandt andet TAC for torsk i Kattegat har i en autonom EU-kvote længere årrække været fastsat alene til bifangster. Det foreslår Kommissionen også for brisling på i alt 11.475 tons, og en samlet tilladt fangstmængde for pighvar (TAC) på 857 tons, heraf en EU-kvote på 150 tons. Niveauerne for TAC’er og kvoter svarer til 2021-niveauerne2024. Kommissionen har efterfølgende den 24. november 2021 fremlagt et non-paperfor 2024 også foreslået at videreføre de supplerende foranstaltninger for beskyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020, i form af selektive redskaber eller projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering. Forslaget indeholder endnu ikke en konkret TAC-størrelse for torsk i Kattegat. Kommissionen har videreført en bestemmelse fra 2023 om, at der kan afsættes en ekstra mængde torsk til fartøjer, der deltager i et forslag om reduktion projekt med elektronisk monitorering i Kattegat. Forslaget inkluderer også en videreførelse af den maksimale tilladte fiskeriindsats supplerende tiltag for trawlfartøjer torsk i Nordsøen og langliner på 7,5 pct. i 2022. Reduktionen er i forhold til referenceværdien og på niveau med 2021-reduktionen. Dernæst indeholder non-paperet et nyt forslag om fastsættelse af TAC’er og kvoter for tre rejebestande i det vestlige MiddelhavSkagerrak.