Genanvendelse. For at øge genanvendelsen og nedbringe CO2-udledningen er det nødvendigt at dreje på tre håndtag. I Danmark skal vi reducere vores affaldsmængder, og danskerne skal sortere mere affald til genanvendelse, så der køres mindre affald til forbrændingsanlæggene. Med fokus på den cirkulære økonomi er der et konstant behov for at kunne vurdere miljøeffekterne af genanvendelsen. Der er især fokus på genanvendelse af plast og tekstil, men også øvrige fraktioner. Der skal derfor fortsat være fokus på at kunne administrere hele ressourceforbruget, f.eks. gennem recirkulering af materialer i byggesektoren. Recirkulering kan medføre, at potentielt skadelige kemikalier viderebringes i nye produkter. Der er fremadrettet et behov for at kunne spore disse i genanvendelsen for at sikre, at uønsket kemi ikke er en stopklods for genanvendelse. Eksem- pelvis kan nævnes håndtering af shredderaffald og affald indeholdende asbest og andet farligt affald. Ved at opbygge et bedre overblik over materialekredsløbet skabes der indblik i, hvad der lagres og hvilke potentielle kemikalier, der kan forventes at blive frigivet ved senere bortskaffelse. Noget genanvendeligt affald er forurenet og kan derfor have begrænsede anvendelsesmuligheder. Dette ses f.eks. ved genanvendelse af biomasse indeholdende plast, hvor der er en afvejning ift. om plastmængden er så stor, at det bedre kan svare sig at sende det til forbrænding eller andre behandlingsformer frem for at bioforgasse det med efterfølgende risiko for at sprede mikroplast. Som en del af genanvendelsen bør fokus derfor også være på valg af materialer, som rent faktisk kan genanvendes, uanset anvendelse, herunder også kemikalier, der er svære at fjerne. Teknologiudvikling inden for sortering og affaldsbehandling skal følges, så det sikres, at den måde affaldet sorteres på, sker på en omkostningseffektiv måde, som sikrer høj kvalitet i genanvendelsen. Derfor er det overordnet en nødvendig- hed at have et dybdegående kendskab til eksisterende og kommende genanvendelsesteknologier, således at disse kan sammenlignes ift. potentialet for at øge den reelle genanvendelse og evt. øgede miljøeffekter. Dette er især relevant for genanvendelse af plast- og tekstilaffald, hvor der sker en konstant udvikling af nye genanvendelsesmuligheder.
Genanvendelse. I omstillingen til en cirkulær økonomi er der et konstant behov for at kunne vurdere miljøpåvirkningerne ved genanvendelsen, som udgør et vigtigt cirkulært redskab. Alle materialer er dog ikke lige genanvendelige, og der kan være mange udfordringer forbundet med både indsamling og genanvendelse, som er vigtige at have kendskab til for at kunne vurdere miljøpåvirkningerne korrekt. En af disse fraktioner er tekstilaffald. I projektet “Genanvendelse af tekstiler” blev der derfor lagt særlig vægt på at identificerer de potentielle udfordringer relateret til genanvendelse af tekstiler, for dermed at skabe et bedre udgangspunkt for fremtidigt arbejde med miljøvurderinger af tekstilgenanvendelse. Udover løbende vedligeholdelse af datagrundlag og implementering af metodegrundlag i LCA-modellen EASETECH, har forskningsaktiviteterne haft særlig fokus på metodeudvikling i relation til plastaffald. Plast er en udfordrende fraktion, som kræver detaljeret modellering både af processer og materialekarakteristika. Her er blandt andet arbejdet på udvikling af modeller for materialestrømsanalyse såvel som LCA, fx til beskrivelse af plastkredsløb i Europa og vurdering af effekter fra nye genanvendelsesinitiativer. Dette inkluderer modeller, der ikke kun medtager processer i affaldsbehandlings- og genanvendelsessystemet, men processer i hele plastens livscyklus. Modellerne giver dermed mulighed for at vurdere, hvor meget af det årlige plastbehov der kan dækkes af genanvendt plast, når der samtidig tages højde for kvalitet af den genanvendte plast og plastgenanvendelsessystemernes effektivitet over tid. Ligeledes er der arbejdet med at tilegne en livstidsfunktion til plastprodukter i brugsfasen, således at plasten i modellen “frigives” som affald over tid. Arbejdet med disse modeller udgør dermed et væsentligt metodisk grundlag, som kommende projekter kan bygge videre på i de kommende år.
Genanvendelse. Udstyret overgår til brug i anden enhed i regionen.
Genanvendelse. 44.527 37,0 23.110 19,2 24.770 20,6
Genanvendelse. Kommunernes genanvendelsesprocent kan hæves ved at etablere et sorteringsanlæg. Forøgelsen af genanvendelsesprocenten er afhængig af, hvor meget borgerne allerede har udsorteret ved kilden. Jo mere der udsorteres af borgerne ved kilden, jo mindre effekt vil affaldssorteringsanlægget have på genanvendelsesprocenten. Givet den nuværende affaldssammensætning, indsamlingsordninger og effekterne af disse, vil det ind- stillede affaldssorteringsanlæg, der udsorterer plast og metal, bidrage med en forøgelse af genanven- delsesprocenten på cirka 7 %-point på tværs af kommunerne.
Genanvendelse. Vil vi/Kunden være OK med at overtage brugte produkter og hvordan kan udtjente produkter på vores kontrakt bruges af andre efterfølgende. Miljø-kriterier Genanvendte materialer. Vi tænker krav for indhold af genanvendte materialer hvor muligt (krav om post-consumer indhold?). Har I erfaring med genanvendte indhold? Hvilke typer genanvendte materialer er mest sikre? Hvilke problemer kan det give? Minimumskrav om andel der genanvendes (men skal ikke gå ud over holdbarheden). Er der muligheder for at designe til nemmere genanvendelse? Hvordan? Hvordan kan man sikre at det ikke gå ud over holdbarhed? Er det noget for en innovationsklausul? Hvilke muligheder er der for genanvendelse nu? Krav om upcycling til brug af Kunden eller andre kunder. Kunne det være relevant for en innovationsklausul? 2.23Miljøkriterier – [Ydelsesspecifik] I hvilket omfang har I miljømærker? Kan man være mere ambitiøse en minimumskrav for miljømærkning – hvor mange point ifm. tildelingen (samme baseline)? Innovation: Kan vi stille krav ift. opdateret mærkning? [Kriterier] [Kriterier] [Kriterier]