Gensidig anerkendelse. 1. Intet i dette afsnit er til hinder for, at en part kan kræve, at fysiske personer skal have de nødvendige kvalifikationer og/eller den nødvendige erhvervserfaring, som er fastsat for den pågældende sektor på det territorium, hvor tjenesteydelsen leveres.
2. Parterne tilskynder de relevante erhvervsorganisationer på deres respektive territorier til i fællesskab at udarbejde og forelægge henstillinger vedrørende gensidig anerkendelse for Handelsudvalget med henblik på, at investorer og tjenesteydere helt eller delvist opfylder parternes kriterier for godkendelse, udstedelse af licenser til, driftsform for og certificering af investorer og tjenesteydere, særlig hvad angår de liberale erhverv.
3. Når Handelsudvalget modtager en henstilling som omhandlet i stk. 2, gennemgår det henstillingen inden for en rimelig frist med henblik på at fastslå, om den er i overensstemmelse med denne aftale.
4. Når Handelsudvalget i henhold til proceduren i stk. 3 har fastslået, at en henstilling er i overensstemmelse med denne aftale, og der er tilstrækkelig overensstemmelse mellem parternes relevante forskrifter, forhandler parterne gennem deres kompetente myndigheder en aftale om gensidig anerkendelse af krav, kvalifikationer, licenser og andre forskrifter med henblik på at gennemføre henstillingen.
5. En aftale, der indgås i henhold til stk. 4, skal være i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i WTO-overenskomsten og særlig artikel VII i GATS.
Gensidig anerkendelse. Princippet om gensidig anerkendelse kan udledes af Traktatens regler om fri bevægelighed, ligesom EU-Domstolen flere gange har udtalt, at der er en formodning for, at varer, der er lovligt markedsført i en medlemsstat, opfyl- der kravene i importlandet, se fx sag C-120/78, Rewe-Zentral AG mod Bun- desmonopolverwaltung für Branntwein. Se også sag C-340/89, Xxxxx Xxxxxxxxxxxx mod Ministerium für Justiz, Bundes- und Europaangelegenhei- ten Baden-Württemberg, og sag C-76/90, Xxxxxxx Xxxxx mod Xxxxxxxxxx & Co. Ltd. Princippet om gensidig anerkendelse indebærer, at et produkt, som på lov- ligvis er fremstillet i en medlemsstat, som udgangspunkt ikke kan forbydes solgt i en anden medlemsstat, heller ikke selv om det er fremstillet i overens- stemmelse med andre tekniske eller kvalitative krav end dem, der gælder for landets egne produkter. Samme princip gælder for tjenesteydelser. Undtagel- serne, dvs. almene hensyn såsom sundhed, forbrugerbeskyttelse eller miljø- beskyttelse, er underlagt strenge betingelser. Se kommentaren til § 17, stk. 3, om yderligere om almene hensyn (almenhedens interesse). Princippet om gensidig anerkendelse sikrer således den fri bevægelighed af varer og tjenesteydelser, uden at man behøver at harmonisere medlems- staternes nationale lovgivninger. I EU-Domstolens sag C-6/05, Medicap (Medipac-Kazantzidis AE mod Venizeleio-Pananeio) tog EU-Domstolen stilling til en sag om gensidig aner- kendelse i en sag om en kontrakt om medicinsk udstyr. EU-Domstolen udtal- te, at »… direktiv 93/42 harmoniserer de væsentlige krav, som det medicinske udstyr, der er omfattet af direktivet, skal leve op til. Det skal, når udstyret er i overensstemmelse med de harmoniserede regler og er mærket i henhold til procedurerne i dette direktiv, antages, at udstyret opfylder de nævnte væ- sentlige krav, og det skal derfor anses for egnet til den anvendelse, som det er bestemt til« (min fremhævning). Princippet kommer til udtryk flere steder i udbudsdirektivet, eksempelvis i art. 42, vedrørende tekniske specifikationer.
Gensidig anerkendelse. 10. Afgørelser vedrørende sanktioner m.v. truffet af DFHO’s medlemscentre, fitnesscentre og andre virksomhe- der/organisationer, der har en samarbejdsaftale med ADD, Danmarks Idrætsforbunds Dopingnævn, Danmarks Idrætsforbunds Appelinstans, Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbunds fælles Motions- dopingnævn samt af andre antidopingorganisationer i overensstemmelse med World Anti Doping Code, har gyldighed for centret.
Gensidig anerkendelse. Afgørelser vedrørende sanktioner m.v. truffet af DIF's Dopingnævn, DIF, DGI og Firmaidrættens fælles Motionsdopingnævn, samt af andre antidopingorganisationer i overensstemmelse med World Anti Doping Code har automatisk gyldighed for DFHO og DFHO's medlemscentre. ADD leverer relevant forebyggelses- og oplysningsmateriale til DFHO's medlemscentre efter nærmere aftale med DFHO. Det enkelte medlemscenter kan til enhver tid kontakte ADD og bede om rådgivning og/eller besøg af en fitnesskonsulent. Det enkelte medlemscenter og dets personale forventes at indgå i samarbejde med ADD i forhold til løbende orientering om centrets behov for indsats, ligesom centret forventes at indgå i og bidrage til forebyggelsesarbejdet, f.eks. gennem brug og formidling af ADD’s forebyggelsesmateriale i centret.
Gensidig anerkendelse. Gennem denne aftale forpligter parterne sig til at anerkende, at den som opfylder helbredskravene for udførelse af en specifik sikkerhedsklassificeret funktion i den ene aftaleparts land også opfylder helbredskravene for udførelsen af den samme funk- tion i den anden aftaleparts land.