Inklusion. Alle skoler skal arbejde for at skabe ”Skolen for alle”, hvor inklusion fremmes og antallet af elever, der visiteres til specialtilbud reduceres.
Inklusion. Parterne er enige om, at inklusion er en af de største udfordringer for folkeskolen jf. dialogrunden på skolerne vinteren 2018/19. Emnet inklusion er ikke udtømt med denne aftale. Parterne forpligter hinanden på at arbejde videre, indhente mere viden og tænke i løsninger. Alle børn og unge skal opleve at høre til i et fællesskab. I fællesskaberne skal eleverne have mulighed for at udvikle sig til både at blive til noget og blive til nogen. Det gælder også de børn og unge, som har det svært, og hvor forudsætningerne for at lykkes er udfordret af den ene eller anden grund. Det fremgår af Favrskov Kommunes ”Børne- og Ungepolitik 2019-22. Xxxx og unge der tør”. En elev indgår i inkluderende læringsmiljøer, når eleven i videst mulig omfang: • Er i et læringsfælleskab – altså er fysisk til stede i skolen. • Deltager i og oplever sig som en del af fællesskabet – det vil sige har såvel samarbejdsmæssige som venskabelige relationer. • Udvikler positive selvbilleder - selvtillid og selvværd. • Er i en læringsprogression både fagligt og personligt. For at styrke elevernes trivsel og inklusion er teamsamarbejdet omkring den enkelte klasse væsentligt. En klasse kan have en eller flere klasselærere/kontaktlærere. Klasselæreren/kontaktlæreren er særlig opmærksom på den enkelte elev. Teamet omkring den enkelte klasse er i fællesskab ansvarlig for klassens trivsel og udvikling – herunder har initiativpligt til at iværksætte nødvendige tiltag. Ingen lærer/børnehaveklasseleder bør stå alene med en udfordring omkring en elev eller klasse. Favrskov Kommune har beskrevet arbejdsgange (se xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxx.xx/x-00-0-0.xxx), der skal være med til at skabe rammer om elevernes trivsel. Oplever en lærer/børnehaveklasseleder en problemstilling eller en bekymring for en elev, begynder en lokal proces på skolen. Den lokale proces følger ikke en kronologisk rækkefølge, men den følgende model beskriver de forskellige dele og greb, der er vigtige at tage stilling til: Hver enkelt skole udarbejder i LMU-regi en guide for den proces, som skal gennemføres før en problemstilling indstilles til et tværfagligt sparringsmøde og/eller netværksmøde. I den forbindelse vil det være naturligt at ressourcepersoner/ PLC (skolens pædagogiske læringscenter) involveres. Som en del af arbejdet med de inkluderende læringsmiljøer er det muligt at få sparring i form af vejledningsforløb med co-teaching. Formålet er at skabe inkluderende læringsmiljøer og udvikle praksis. Forløbene med co-...
Inklusion. Borgerne inkluderes videst muligt i det omkringliggende samfund.
Inklusion. ▪ Segregeringsgraden er steget gennem de sidste tre år. ▪ Inklusionsgraden ligger på 96 % i 18/19.
Inklusion. Nærværende afsnit præsenterer Silkeborg Kommunes resultater vedrørende inklusion og segregering. Et væsentligt element i at sikre det kommunale mål om at etablere læringsmiljøer, der sikrer alle elevers ret til at indgå i fællesskaber, er at skabe pædagogiske rammer, der gør det muligt for så stor en del af eleverne som muligt at inkluderes i den almene folkeskole. Dette betyder, at Silkeborg Kommune har en målsætning om, at inklusionsgraden skal stige og segregeringsgraden tilsvarende skal falde.
Inklusion. Forligspartierne er enige om, at det er vigtigt at være en del af fællesskaber, og at inklusion i folkeskolen spiller en vigtig rolle i den forbindelse. For at sikre at inklusion altid sker med afsæt i det enkelte barns behov, skal Horsens Kommunes inklusionsindsats revideres med afsæt i erfaringer med de såkaldte Nest-klasser, der er pædagogisk og ressourcemæssigt tilpasset de enkelte klasser og børn.
Inklusion. Det kommunale arbejdsmarked har også i fremtiden brug for at kunne rekrut- tere og fastholde medarbejdere – også medarbejdere med særlige sårbarheder og udfordringer, som kommer med værdifulde kompetencer. De kommunale arbejdspladser tager allerede et stort socialt ansvar og har opmærksomhed på at inkludere mennesker med særlige behov. Trods en række forskellige støtte- ordninger støder arbejdspladserne og medarbejdere med særlige behov stadig på barrierer og udfordringer. Arbejdspladserne skal derfor være godt klædt på til at tage imod medarbejdere med særlige behov og til at understøtte dem, så de kan bidrage effektivt til at løse kerneopgaven og samtidig føle sig som en integreret del af arbejdsfælles- skabet. Her har både ledelse, kollegaer og organisation (HR/jobcenter) en op- gave. Formålet med projektet er at understøtte kommunale arbejdspladser i at tiltrække, inkludere og fastholde medarbejdere med særlige sårbarheder og ud- fordringer. Projektet vil bl.a. indhente casehistorier fra kommunale arbejdspladser, der har gode erfaringer med at inkludere medarbejdere med særlige behov, og udar- bejde inspirationsmateriale til arbejdspladserne (og til HR). Inspirationsmateri- alet vil kunne bringes ind i kommunens personalepolitiske drøftelser, fx i MED-organisationen om at være en inkluderende og attraktiv arbejdsplads. Projektet vil søge inspiration og samarbejde med relevante aktører på området. Under forudsætning af, at parterne kan opnå den fornødne bevilling, afsættes 1,2 mio. kr. Projektet finansieres af AUA-midler.
Inklusion. Aftaleparterne er enige om, at inklusionsindsatsen på skolerne fortsat skal understøttes og derfor omlægges en del af den eksisterende centrale pulje, så midlerne bruges på de enkelte skoler. Initiativer skal ses i forlængelse af behovet for at styrke inklusionsarbej- det fremadrettet. De eksisterende midler på 1.042.800 kr. årligt fra 2018 og frem bibe- holdes og bruges på nye måder.