Common use of Introduktion Clause in Contracts

Introduktion. Voldgift er i mange tilfælde velegnet som tvistløsningsmekanisme i kommercielle forhold, men undertiden søger en part at undslå sig, at en tvist skal afgøres ved voldgift; det være sig ved at anlægge søgsmål ved domstolene eller ved at forsøge at få en voldgiftskendelse afvist, f.eks. med henvisning til voldgiftsaftalens ugyldighed, eller at voldgiftsretten overskred sin kompetence. I sådanne situationer må den pågældende domstol tage stilling til voldgiftsaftalens gyldighed og eventuelt dens indhold.‌‌‌ Opstår der tvivl om en voldgiftsaftales gyldighed, er det essentielt at fastlægge dets kontraktstatut.1 da en tvist alene kan henvises til voldgift, hvis der foreligger en gyldig voldgiftsaftale. En voldgiftsaftale udgør normalt en bestemmelse i en længere kontrakt, men mens der ofte foretages lovvalg for den kontrakt, som voldgiftsaftalen er inkorporeret i (hovedkontrakten), foretages sjældent et lovvalg for selve voldgiftsaftalen. Da det er almindeligt antaget, at voldgiftsaftalen er adskilt fra hovedkontrakten, jf. separabilitetsprincippet i voldgiftslovens2 § 16, stk. 1, 2. pkt., er parternes eventuelle lovvalg for hovedkontrakten imidlertid ikke automatisk anvendeligt på voldgiftsaftalen.3 Kontraktstatuttet for voldgiftsaftalen må derfor som udgangspunkt afgøres selvstændigt. Det er imidlertid uklart, hvordan kontraktstatuttet for voldgiftsaftalen bestemmes, idet i al fald ni forskellige tilgange til spørgsmålet er set anvendt.4 Hertil kommer, at flere forskellige domstole kan have kompetence til at afgøre voldgiftsaftalens gyldighed.5 Dermed øges risikoen for modstridende afgørelser om en voldgiftsaftales gyldighed, hvilket selvsagt ikke bidrager til den‌‌‌‌‌‌‌‌‌ forudsigelighed, man har forsøgt at skabe med New York- konventionen6 og UNCITRAL's modellov.7 Kontraktstatuttet for internationale kommercielle voldgiftsaftaler synes ikke nærmere diskuteret herhjemme, men udenlandsk retspraksis viser, at der er tale om et problem, som man bør være opmærksom på, hvis Danmark skal være et attraktivt forum for international voldgift.

Introduktion. Voldgift er i mange tilfælde velegnet som tvistløsningsmekanisme i kommercielle forholdDisse udbudsbetingelser vedrører tildelingen af en rammeaftale angående udførelse af service, men undertiden søger en part at undslå sigreparation og vedligeholdelse af gummibåde, at en tvist skal afgøres ved voldgift; det være sig ved at anlægge søgsmål ved domstolene eller ved at forsøge at få en voldgiftskendelse afvistmotorgummibåde, f.eksRigig Hull Inflatable Boats (RHIBs) samt udstyr, reserve- dele og motorer dertil , og de fastsætter de formelle regler for udbuddet. med henvisning til voldgiftsaftalens ugyldighed, eller at voldgiftsretten overskred sin kompetence. I sådanne situationer må den pågældende domstol tage stilling til voldgiftsaftalens gyldighed og eventuelt dens indhold.‌‌‌ Opstår der tvivl om en voldgiftsaftales gyldighed, er det essentielt at fastlægge dets kontraktstatut.1 da en tvist alene kan henvises til voldgift, hvis der foreligger en gyldig voldgiftsaftale. En voldgiftsaftale udgør normalt en bestemmelse i en længere kontrakt, men mens der ofte foretages lovvalg for den kontrakt, som voldgiftsaftalen er inkorporeret i (hovedkontrakten), foretages sjældent et lovvalg for selve voldgiftsaftalen. Da det er almindeligt antaget, at voldgiftsaftalen er adskilt fra hovedkontrakten, jf. separabilitetsprincippet i voldgiftslovens2 § 16, stk. 1, 2. pkt., er parternes eventuelle lovvalg for hovedkontrakten imidlertid ikke automatisk anvendeligt på voldgiftsaftalen.3 Kontraktstatuttet for voldgiftsaftalen må derfor som udgangspunkt afgøres selvstændigt. Det er imidlertid uklart, hvordan kontraktstatuttet for voldgiftsaftalen bestemmes, idet i al fald ni forskellige tilgange til spørgsmålet er set anvendt.4 Hertil kommer, at flere forskellige domstole kan have kompetence til at afgøre voldgiftsaftalens gyldighed.5 Dermed øges risikoen for modstridende afgørelser om en voldgiftsaftales gyldighed, hvilket selvsagt ikke bidrager til den‌‌‌‌‌‌‌‌‌ forudsigelighed, man har forsøgt at skabe med New York- konventionen6 og UNCITRAL's modellov.7 Kontraktstatuttet for internationale kommercielle voldgiftsaftaler synes ikke nærmere diskuteret herhjemme, men udenlandsk retspraksis viserBemærk, at der er tale om to forskellige delaftaler. Der kan bydes separat på hver delaftale eller på begge. Tilbudsgiver skal kunne levere alle ydelserne i hver enkelt delaftale, ellers er han ikke konditionsmæssig og vil ikke komme i betragtning. Disse udbudsbetingelser/instruktioner til tilbudsgiver er fælles for begge delaftaler. Evalueringen (laveste pris) er således også den samme for begge delaftaler, ligesom ESPD og udbudsbekendtgørelse også er fælles for begge delaftaler. Beskrivelsen nedenfor er tiltænkt som en vejledning til tilbudsgiverne i forhold til at læse, forstå og udfylde udbudsmaterialet. Udbuddet gennemføres som et problem, offentligt udbud i henhold til reglerne i den danske lovbekendtgørelse 1564/2015 ”Udbudsloven”. jf. Udbudsbekendtgørelse nr. 2017/S 151-312993. Udbuddet gennemføres på dansk og kun tilbud modtaget på dansk vil blive anset som man bør være opmærksom påværende konditions- mæssige. Udbudsmaterialet, hvis Danmark bestanddele fremgår af afsnit 3, herunder udkast til Rammeaftalen og Bilag, er gjort tilgængeligt da udbudsbekendtgørelsen blev offentligtgjort. Det følgende er en kort beskrivelse af, hvordan tilbudsgiverne skal være et attraktivt forum håndtere de modtagne dokumenter, her- under rammeaftalekontraktudkastet og bilag (herefter tilsammen benævnt Rammeaftale). Hvis der, mod al forventning, er uoverensstemmelser mellem disse betingelser og resten af udbudsmaterialet, herunder klausu- ler i de enkelte bilag til Rammeaftalen, har resten af udbudsmaterialet forrang frem for international voldgiftnærværende betingel- ser. Udbuddet består af følgende faser: 1. Udarbejdelse af tilbuddet – tilbudsgiveren forbereder sit tilbud på grundlag af udbudsmaterialet, og ind- sender dette inden tilbudsfristen jf. pkt. 4. I denne periode kan tilbudsgiver indhente yderligere oplysnin- ger ved at indsende skriftlige spørgsmål, jf pkt. 6.1.1. 2. Tilbudsgivers personlige formåen – efter åbningen af tilbuddene vil FMI som det første vurdere, om tilbudsgiveren har udfyldt standardformularen for det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) kor- rekt og for det andet, om ESPD’en indeholder oplysninger, der kan føre til udelukkelse af tilbudsgiveren fra udbuddet, jf pkt. 7.2. 3. Evaluering af tilbud – FMI evaluerer tilbuddene i overensstemmelse med tildelingskriterierne og evalue- ringsmetoden der er beskrevet i pkt. 7.4. samt i bilag 3 (evalueringsmodel).

Introduktion. Voldgift Det er almindeligt at der i mange tilfælde velegnet som tvistløsningsmekanisme i kommercielle forholdudviklingsaftaler opstår uenighed om aftalens indhold, men undertiden søger hvilket er en part at undslå sigiboende risiko, når to parter indgår aftale om hel eller delvis udvikling af noget, der ikke findes på aftaletidspunktet. I større og komplekse it-projekter er det nærmest uundgåeligt, at der undervejs i forløbet vil opstå tvister.1 Opstår der en tvist skal afgøres tvist, og kan denne ikke løses ved voldgift; det være sig ved forlig, vil den part, der mener at anlægge søgsmål ved domstolene eller ved medkontrahenten har misligholdt aftalen, normalt undersøge hvilke misligholdelsesbeføjelser parten kan gøre brug af. Har parten lidt et tab, vil denne undersøgelse normalt også vedrøre muligheden for at forsøge at få en voldgiftskendelse afvist, f.eks. med henvisning til voldgiftsaftalens ugyldighed, eller at voldgiftsretten overskred sin kompetencekræve erstatning. I sådanne situationer må den pågældende domstol tage stilling til voldgiftsaftalens gyldighed takt med at danske virksomheder er blevet mere og eventuelt dens indhold.‌‌‌ Opstår der tvivl om en voldgiftsaftales gyldighedmere digitaliserede, er det essentielt at fastlægge dets kontraktstatut.1 da de potentielle tab ved en tvist alene leverandørs misligholdelse under udvikling af et it-system også blevet betydeligt større. Potentielt kan henvises til voldgiften leverandør fx blive mødt med meget store erstatningskrav for tabt omsætning, hvis udviklingen forsinkes. Imidlertid indeholder langt de fleste it-udviklingsaftaler bestemmelser, der foreligger søger at begrænse eller helt fraskrive parternes mulige erstatningsansvar (såkaldte ansvarsbegrænsnings- og fraskrivelsesklausuler). For at sikre en gyldig voldgiftsaftale. En voldgiftsaftale udgør normalt en bestemmelse i en længere kontraktvis rimelig risikoafvejning mellem parterne, men mens der ofte foretages lovvalg for den kontrakt, som voldgiftsaftalen er inkorporeret i (hovedkontrakten), foretages sjældent et lovvalg for selve voldgiftsaftalen. Da følger det er almindeligt antagetsædvanligvis eksplicit af aftalen, at voldgiftsaftalen klausulen ikke finder anvendelse hvis tabet er adskilt fra hovedkontraktenforvoldt ved grov uagtsomhed eller forsæt.2 Dette er fx tilfældet for alle standardkontrakterne på it-udviklingsområdet, jf. separabilitetsprincippet i voldgiftslovens2 § 16K01 (pkt. 18), stkK02 (pkt. 121) og K03 (pkt. 29). I praksis er det derfor særdeles vigtigt fastslå om leverandøren har handlet groft uagtsomt, 2da dette almindeligvis giver mulighed for at tilsidesætte klausulen. 1 Jf. pktXxxxxx Xxxxx: It-kontraktret (2020), side 43., er parternes eventuelle lovvalg for hovedkontrakten imidlertid ikke automatisk anvendeligt på voldgiftsaftalen.3 Kontraktstatuttet for voldgiftsaftalen må derfor som udgangspunkt afgøres selvstændigt. 2 Det er imidlertid uklarti øvrigt også omdiskuteret, hvordan kontraktstatuttet hvorvidt det overhovedet er muligt at fraskrive sig ansvaret for voldgiftsaftalen bestemmesgrov uagtsomhed. Se fx Xxxxxx Xxxxx: It-kontraktret (2020), idet i al fald ni forskellige tilgange til spørgsmålet er set anvendt.4 Hertil kommerside 236 f.; Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx: Grundlæggende aftaleret (2021), at flere forskellige domstole kan have kompetence til at afgøre voldgiftsaftalens gyldighed.5 Dermed øges risikoen side 498 f.; Xxxx Xxxxx m.fl.: Kontrakter for modstridende afgørelser om en voldgiftsaftales gyldighedutvikling av programvare (2006), hvilket selvsagt ikke bidrager til den‌‌‌‌‌‌‌‌‌ forudsigelighed, man har forsøgt at skabe med New York- konventionen6 og UNCITRAL's modellov.7 Kontraktstatuttet for internationale kommercielle voldgiftsaftaler synes ikke nærmere diskuteret herhjemme, men udenlandsk retspraksis viser, at der er tale om et problem, som man bør være opmærksom på, hvis Danmark skal være et attraktivt forum for international voldgift.side 491 f.

Introduktion. Voldgift Anlæg af voldgiftssag forudsætter, at der mellem parterne foreligger en aftale om løsning af tvister ved voldgift frem for ved andre tviste- løsningsorganer. Andre organer kan i denne sammenhæng være domstole og klagenævn. Der kan også som led i tvistløsningsaftaler være forudsætninger om tvistløsningsordninger, hvorefter en konflikt skal eller bør søges løst med mindst muligt spænding og uoverensstemmelse. Det ses således ofte i voldgiftsklausuler, at der forud for anlæg af sag skal søges løsning ved forhandling mellem parterne, og hvis dette ikke lykkes så ved mægling eller mediation. Og først hvis disse tiltag ikke virker, kan der skrides til anlæg af voldgiftssag. Voldgiftsinstituttet anbefaler f.eks. følgende xxxxxxx xxxxx: »Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal søges bilagt ved mediation ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er i mange tilfælde velegnet som tvistløsningsmekanisme i kommercielle forhold, men undertiden søger en part at undslå siggældende ved indgivelsen af anmodningen om mediation. Mediationen er ikke til hinder for, at en tvist part anlægger voldgiftssag i overens- stemmelse med det anførte nedenfor, eller indleder andre retslige skridt i anled- ning af den opståede tvist. Hvis mediationen afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftsagens anlæg.« Det fremgår af voldgiftslovens § 6, at tvister i retsforhold, som parter- ne har fri rådighed over, kan afgøres ved voldgift; det være sig , medmindre andet er bestemt, herunder ved at anlægge søgsmål ved domstolene anden lovgivning eller ved at forsøge at få en voldgiftskendelse afvist, f.eksaftale. med henvisning til voldgiftsaftalens ugyldighed, eller at voldgiftsretten overskred sin kompetence. I sådanne situationer må den pågældende domstol tage stilling til voldgiftsaftalens gyldighed og eventuelt dens indhold.‌‌‌ Opstår der tvivl om en voldgiftsaftales gyldighed, er det essentielt at fastlægge dets kontraktstatut.1 da en tvist alene kan henvises til voldgift, hvis der foreligger en gyldig voldgiftsaftale. En voldgiftsaftale udgør normalt en bestemmelse i en længere kontrakt, men mens der ofte foretages lovvalg for den kontrakt, som voldgiftsaftalen er inkorporeret i (hovedkontrakten), foretages sjældent et lovvalg for selve voldgiftsaftalen. Da det er almindeligt antagetAf voldgifts- lovens § 7 fremgår, at voldgiftsaftalen er adskilt fra hovedkontrakten, jf. separabilitetsprincippet parterne kan aftale voldgift for allerede opståe- de tvister eller fremtidige tvister i voldgiftslovens2 § 16, stk. 1, 2. pktanledning af et bestemt retsforhold i eller uden for kontraktforhold., er parternes eventuelle lovvalg for hovedkontrakten imidlertid ikke automatisk anvendeligt på voldgiftsaftalen.3 Kontraktstatuttet for voldgiftsaftalen må derfor som udgangspunkt afgøres selvstændigt. Det er imidlertid uklart, hvordan kontraktstatuttet for voldgiftsaftalen bestemmes, idet i al fald ni forskellige tilgange til spørgsmålet er set anvendt.4 Hertil kommer, at flere forskellige domstole kan have kompetence til at afgøre voldgiftsaftalens gyldighed.5 Dermed øges risikoen for modstridende afgørelser om en voldgiftsaftales gyldighed, hvilket selvsagt ikke bidrager til den‌‌‌‌‌‌‌‌‌ forudsigelighed, man har forsøgt at skabe med New York- konventionen6 og UNCITRAL's modellov.7 Kontraktstatuttet for internationale kommercielle voldgiftsaftaler synes ikke nærmere diskuteret herhjemme, men udenlandsk retspraksis viser, at der er tale om et problem, som man bør være opmærksom på, hvis Danmark skal være et attraktivt forum for international voldgift.

Introduktion. Voldgift Bilag 2 regulerer Distributionsselskabets afbrydelse og genåbning af forsyningen af Forbrugere på Forsyningspligtselskabets anmodning. Henvisningerne i dette Bilag 2 er i mange tilfælde velegnet som tvistløsningsmekanisme i kommercielle forholdtil hovedvilkårene, men undertiden søger en part at undslå sigmedmin- dre det specifikt fremgår, at en tvist henvisningerne er til dette Bilag. Bilag 2 fastsætter regler og processer for afbrydelse og genåbning af forsyningen, herunder om infor- mationsudveksling mellem Forsyningspligtselskab, Forbruger og Distributionsselskab. For så vidt angår kommunikation med Forbrugeren kan Distributionsselskabet og Forsyningspligtselskabet skriftligt indgå aftale om afvigelser fra Bilag 2. Kommunikationen i Bilag 2 skal afgøres ske ved voldgift; EDI Kommunikation, i det være sig ved at anlægge søgsmål ved domstolene eller ved at forsøge at få en voldgiftskendelse afvist, f.eks. med henvisning til voldgiftsaftalens ugyldighed, eller at voldgiftsretten overskred sin kompetence. I sådanne situationer må den pågældende domstol tage stilling til voldgiftsaftalens gyldighed og eventuelt dens indhold.‌‌‌ Opstår der tvivl om en voldgiftsaftales gyldighed, omfang dette er det essentielt at fastlægge dets kontraktstatut.1 da en tvist alene kan henvises til voldgift, hvis der foreligger en gyldig voldgiftsaftale. En voldgiftsaftale udgør normalt en bestemmelse foreskrevet i en længere kontrakt, men mens der ofte foretages lovvalg Forretningsprocesser for den kontrakt, som voldgiftsaftalen er inkorporeret i (hovedkontrakten), foretages sjældent et lovvalg for selve voldgiftsaftalen. Da det er almindeligt antaget, at voldgiftsaftalen er adskilt fra hovedkontraktenEDI Kommunikation på gasmarkedet, jf. separabilitetsprincippet punkt 4.2. Er der ikke foreskrevet EDI Kommunikation, skal Distributionsselskabet og Forsyningspligtselskabet anvende Anden Kom- munikation i voldgiftslovens2 § 16form af e-mail og/eller underrette mundtligt pr. telefon. Forsyningspligtselskabet har i visse situationer ret til at få forsyningen af et Målersted afbrudt og genåbnet, stkjf. 1, punkt 7. Distributionsselskabet skal afbryde og genåbne på Forsyningspligtselskabets anmodning herom i overensstemmelse med punkt 7 og dette Bilag 2. pkt.Forsyningspligtselskabet afholder omkostningerne ved afbrydelse og genåbning i henhold til punkt 5 i dette Bilag 2 og kan viderefakturere omkostningerne til Forbrugeren. Forsyningspligtselskabet le- verer naturgas til Forbrugeren, indtil afbrydelsen er parternes eventuelle lovvalg gennemført. De fleste afbrydelser skal søges gennemført i en Kvartalsmæssig Lukkerunde. De øvrige afbrydelser finder sted mellem de Kvartalsmæssige Lukkerunder. Der er forskellige regler for hovedkontrakten imidlertid Timeaflæste og Ikke-timeaflæste Målersteder. Der er særlige dage, hvor Distributionsselskabet ikke automatisk anvendeligt på voldgiftsaftalen.3 Kontraktstatuttet for voldgiftsaftalen må derfor som udgangspunkt afgøres selvstændigt. Det afbryder, og der er imidlertid uklartsærlige forhold, hvordan kontraktstatuttet for voldgiftsaftalen bestemmes, idet i al fald ni forskellige tilgange til spørgsmålet er set anvendt.4 Hertil kommerder kan begrunde, at flere forskellige domstole kan have kompetence Distributionsselskabet ikke er forpligtet til at afgøre voldgiftsaftalens gyldighed.5 Dermed øges risikoen for modstridende afgørelser om en voldgiftsaftales gyldighedgennemføre afbrydelsen, hvilket selvsagt ikke bidrager selvom den er planlagt i henhold til den‌‌‌‌‌‌‌‌‌ forudsigeligheddette Bilag 2, man har forsøgt at skabe med New York- konventionen6 punkt 2. Der henvises til dette Bilag 2, punkt 4. Ansvar og UNCITRAL's modellov.7 Kontraktstatuttet for internationale kommercielle voldgiftsaftaler synes ikke nærmere diskuteret herhjemme, men udenlandsk retspraksis viser, at der er tale om et problem, som man bør være opmærksom på, hvis Danmark skal være et attraktivt forum for international voldgifterstatning relateret til Leverandørskift og afbrydelse og genåbning fremgår af Gasleveran- døraftalens punkt 9.1 og 9.3.

Introduktion. Voldgift Aftalefriheden og princippet om aftalers bindende virkning er begge centrale principper i mange tilfælde velegnet som tvistløsningsmekanisme i kommercielle forholdaftaleretten. Aftalefriheden er et princip, men undertiden søger en part der sikrer parters frihed til at undslå sigindgå bindende aftaler på frivillig basis, og er ligeledes med til at sikre partsautonomien, hvorved parterne selv kan bestemme hvilket indhold aftalen skal have. Princippet om aftalers bindende virkning – pacta sunt servanda – fastslår, at når parterne har indgået en tvist skal afgøres ved voldgift; det være sig ved at anlægge søgsmål ved domstolene eller ved at forsøge at få en voldgiftskendelse afvist, f.eks. med henvisning til voldgiftsaftalens ugyldighed, eller at voldgiftsretten overskred sin kompetence. I sådanne situationer må den pågældende domstol tage stilling til voldgiftsaftalens gyldighed og eventuelt dens indhold.‌‌‌ Opstår der tvivl om en voldgiftsaftales gyldighedgyldig aftale, er det essentielt de som klart udgangspunkt forpligtede til at fastlægge dets kontraktstatut.1 da en tvist alene kan henvises til voldgift, hvis der foreligger en gyldig voldgiftsaftaleopfylde indholdet i overensstemmelse med aftalens vilkår. En voldgiftsaftale udgør normalt en bestemmelse i en længere kontrakt, men mens der ofte foretages lovvalg for den kontrakt, som voldgiftsaftalen Udgangspunktet er inkorporeret i (hovedkontrakten), foretages sjældent et lovvalg for selve voldgiftsaftalen. Da det er almindeligt antagetaltså, at voldgiftsaftalen er adskilt fra hovedkontrakten, jf. separabilitetsprincippet i voldgiftslovens2 § 16, stk. 1, 2. pkt., er parternes eventuelle lovvalg for hovedkontrakten imidlertid ikke automatisk anvendeligt på voldgiftsaftalen.3 Kontraktstatuttet for voldgiftsaftalen må derfor som udgangspunkt afgøres selvstændigtaftaler skal holdes. Det er imidlertid uklartet vigtigt udgangspunkt, hvordan kontraktstatuttet fordi det faciliterer tillid mellem parterne. Der ville ikke blive indgået handler i samme omfang, hvis det ikke var tilfæl- det.1 Udgangspunktet modificeres dog i nogen grad af aftalelovens § 36, som giver mulighed for voldgiftsaftalen bestemmes, idet at ændre eller tilsidesætte en aftale helt eller delvist ”hvis det vil være urimeligt eller i al fald ni forskellige tilgange til spørgsmålet er set anvendt.4 Hertil kommerstrid med redelig handlemåde at gøre den gældende”. Baggrunden for interessen for bestemmelsens anvendelse i erhvervsforhold udspringer af det forhold, at flere forskellige domstole kan have kompetence til domstolene har udvist tilbageholdenhed med at afgøre voldgiftsaftalens gyldighed.5 Dermed øges risikoen for modstridende afgørelser om en voldgiftsaftales gyldighedanvende bestemmelsen i erhvervsforhold. Dette skyldes først og fremmest, hvilket selvsagt ikke bidrager til den‌‌‌‌‌‌‌‌‌ forudsigelighed, man at forarbejderne har forsøgt at skabe med New York- konventionen6 og UNCITRAL's modellov.7 Kontraktstatuttet for internationale kommercielle voldgiftsaftaler synes ikke nærmere diskuteret herhjemme, men udenlandsk retspraksis visergivet udtryk for, at der skal udvises tilbageholdenhed med anvendelsen i disse forhold. Det understøttes tillige af en praksisskabt formodning om, at par- terne i erhvervsforhold er tale professionelle, og de derfor må anses for at have været i stand til, at vurdere og forudse konsekvenserne af mere risikobetonede og uafbalancerede aftaler. Det er derfor interessant at undersøge, om et problemdet gennem praksis er muligt at fastlægge, hvor meget der kræves, før domstolene griber ind i aftalefriheden og princippet om aftalers bindende virkning. Særligt udspringer interessen i at analysere bestemmelsen i erhvervsforhold af, at det er en lovhjemlet adgang til at efterregulere indgåede aftaler. Set i lyset af de ”seneste” samfundsmæssige udviklinger, som man bør f.eks. prisstigninger på byggematerialer, energi, osv., som følge af hhv. SARS CoV-22 og krigen i Ukraine, findes muligheden for efterregulering af kommercielle aftaler særdeles interessant. Det åbner op for en vigtig diskussion om forudsigelighed og muligheden for at tilpasse aftaler til skiftende omstændigheder. 1 Det følger også af DL 5-1-2, hvoraf det fremgår at ”Alle Contracter, som frivilligen giøris af dennem, der ere Myndige, og komne til deris Lavalder, være opmærksom påsig Kiøb, hvis Danmark skal være et attraktivt forum for international voldgiftSal, Gave, Mageskifte, Pant, Laan, Leje, Forpligter, Forløfter og andet, ved hvad Navn det nævnis kand, som ikke er imod Loven, eller Ærbarhed, skulle holdis i alle deris Ord og Puncter, saa som de indgangne ere.” – Xxx. Skal kontrakter holdes som de er indgået, i det omfang de ikke er i strid med lov og ærbarhed, hvorfor der også allerede med Danske Lov er indsat visse begrænsninger i aftalefriheden. 2 SARS CoV-2 er bedre kendt som ”Covid-19” eller ”Coronavirus”.

Introduktion. Voldgift Erhvervsdrivende handler i stigende grad med forretningspartnere i udlandet. Dette medfører et øget behov for at udarbejde kontrakter, som kan regulere parters retsforhold på tværs af landegrænser. Udfordringen ved internationale kontrakter er imidlertid, at den ene kontraktpart kan risikere at blive bundet af en kontrakt, som er reguleret af modpartens nationale lovgivning. Det er tillige muligt, at kontraktparterne indgår aftale om, at deres kontrakt skal reguleres af en lovgivning som er forskellig fra begge parters nationale lovgivning. Dette kan dog medføre, at det bliver svært for parterne at kende deres rettigheder, da de herved bliver nødt til at undersøge og forstå en lovgivning, som er forskellig fra deres egen. For at undgå en sådan situation blev The United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods1 (fremadrettet benævnt CISG eller konventionen) udarbejdet. Formålet med CISG var at skabe et ensartet regelsæt for handel med løsøre på tværs af landegrænser2, og siden konventionens indtog er antallet af kontraherende lande steget til markant, hvilket betyder, at konventionen i mange tilfælde velegnet dag (potentielt) finder anvendelse på mere end 80 % af verdens handelstransaktioner.3 CISG-konventionen søger herved at fremme den internationale handel og bidrage til, at disse så vidt muligt bliver opretholdt, hvilket gør konventionen særdeles relevant at benytte ved udarbejdelsen af internationale kontrakter. Det er som tvistløsningsmekanisme i kommercielle forholdudgangspunkt kun muligt at ophæve en kontrakt under CISG såfremt en af kontraktparterne udøver en væsentlig misligholdelse af kontrakten, men undertiden søger en part og det er endvidere først muligt at undslå sigophæve kontrakten, når misligholdensen reelt er indtrådt. Imidlertid åbner CISG tillige muligheden for, at en tvist skal afgøres kontraktpart kan ophæve en kontrakt ved voldgiftanticiperet misligholdelse; det altså forinden kontraktens opfyldelsestidspunkt og forinden misligholdelsen egentlig er indtrådt. Reglerne herom findes i konventionens kapitel fem, hvoraf artikel 72 giver mulighed for, at ophæve en kontrakt ved anticiperet misligholdelse. Artikel 72 synes at være sig ved at anlægge søgsmål ved domstolene eller ved at forsøge at få en voldgiftskendelse afvist, f.eks. med henvisning til voldgiftsaftalens ugyldighed, eller at voldgiftsretten overskred sin kompetence. I sådanne situationer må den pågældende domstol tage stilling til voldgiftsaftalens gyldighed og eventuelt dens indhold.‌‌‌ Opstår der tvivl om en voldgiftsaftales gyldighed, er det essentielt at fastlægge dets kontraktstatut.1 da en tvist alene kan henvises til voldgift, hvis der foreligger en gyldig voldgiftsaftale. En voldgiftsaftale udgør normalt en bestemmelse i en længere kontrakt, men mens der ofte foretages lovvalg for den kontraktartikel, som voldgiftsaftalen er inkorporeret i (hovedkontrakten)kræver de strengeste betingelser for at finde anvendelse, foretages sjældent et lovvalg hvorfor denne afhandling t vil fokusere på denne. 1 United Nations Convention on Contracts for selve voldgiftsaftalen. Da det er almindeligt antagetthe International Sale of Goods, at voldgiftsaftalen er adskilt fra hovedkontraktenVienna 1980. 2 United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods, jf. separabilitetsprincippet i voldgiftslovens2 § 16Vienna 1980, stk. 1, 2. pktpreamble., er parternes eventuelle lovvalg for hovedkontrakten imidlertid ikke automatisk anvendeligt på voldgiftsaftalen.3 Kontraktstatuttet for voldgiftsaftalen må derfor som udgangspunkt afgøres selvstændigt. Det er imidlertid uklart, hvordan kontraktstatuttet for voldgiftsaftalen bestemmes, idet i al fald ni forskellige tilgange til spørgsmålet er set anvendt.4 Hertil kommer, at flere forskellige domstole kan have kompetence til at afgøre voldgiftsaftalens gyldighed.5 Dermed øges risikoen for modstridende afgørelser om en voldgiftsaftales gyldighed, hvilket selvsagt ikke bidrager til den‌‌‌‌‌‌‌‌‌ forudsigelighed, man har forsøgt at skabe med New York- konventionen6 og UNCITRAL's modellov.7 Kontraktstatuttet for internationale kommercielle voldgiftsaftaler synes ikke nærmere diskuteret herhjemme, men udenlandsk retspraksis viser, at der er tale om et problem, som man bør være opmærksom på, hvis Danmark skal være et attraktivt forum for international voldgift.