Organisation Politisk forankres nærværende samarbejdsaftale i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, der har ansvaret for idrætsområdet. Den overordnede planlægning i forhold til talentudvikling og elite- idræt i Svendborg Kommune tilrettelægges i samarbejde mellem Udvalget for Børn og Unge samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget. Svendborg Kommune har nedsat et eliteråd, som varetager arbejdet med at sikre de bedst mulige rammer for talentudvikling og eliteidræt. Den nærmere organisering af Svendborg Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1. Svendborg Kommune udpeger en elitekoordinator, som er Team Danmarks kontaktperson i det dag- lige samarbejde. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regel- mæssige møder på regionalt og nationalt niveau. Til idrætsskoler og sportsklasser afsætter Svendborg Kommune i alt kr. 9.800.000 i 2015, kr. 10.300.000 i 2016, kr. 10.300.000 i 2017, og kr. 10.300.000 i 2018. De afsatte midler til idrætsskoler og sportsklasser er betingede af budgettets godkendelse. Eliterådets økonomiske ramme til direkte disponering til talentudviklingsaktiviteter i kommunen er i aftaleperioden kr. 431.704 i 2015, kr. 431.704 i 2016, kr. 431.704 i 2017, og kr. 431.704 i 2018. Herudover bidrager midler fra idrætsklyngen Sport Study Svendborg til at understøtte aktiviteterne i servicemodel for talentudvikling beskrevet i bilag 4a. Team Danmark yder i aftaleperioden et årligt tilskud på kr. 50.000 til aflønning af elitekoordinatoren. Team Danmark kan herudover bidrage til medfinansiering af konkrete indsatser, der kan understøtte og udvikle samarbejdet mellem forbund og elitekommuner om talentudvikling i de prioriterede sportsgrene.
Personafgrænsning Kapitlet omfatter ansatte, som er ansat til højst én måneds beskæftigelse.
Samarbejdsorganisation Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af kontrakten, etableres der en samarbejdsorganisation som beskrevet i bilag 11. Ingen af parterne kan frem til driftsprøvens godkendelse uden den anden parts samtykke udskifte sin projektleder, medmindre udskiftningen skyldes projektlederens personlige forhold, herunder ophør af ansættelsesforhold, eller lignende omstændigheder. Den nye projektleder skal mindst have samme kvalifikationer samlet set.
Organisationsmøde a. Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organisationer begære sagen videreført ved et organisationsmøde.
b. Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse.
c. Organisationsmøderne afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter be- gæringens modtagelse i den modstående organisation. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
d. På organisationsmødet deltager mindst to repræsentanter fra hver af parterne, hvor- af den ene leder forhandlingerne for sin organisation. Mæglingsrepræsentanterne i den pågældende sag kan normalt ikke lede forhandlin- gerne. De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisationsmødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger. Plenarmøde skal afholdes, såfremt en af parterne anmoder herom. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af par- terne.
Afslutning Forliget er indgået under forudsætning af en samlet ramme for organisationsforhandlingerne under et på 0,5 %. Parterne er enige om, at samtlige krav hermed er afhandlet. I forbindelse med redigeringen af overenskomsten, kan der foretages forenklinger og redaktionelle ændringer i det omfang, der kan opnås enighed herom. Parterne er enige om, at dette ikke i væsentlig grad må forsinke udsendelsen af overenskomster og aftaler, da parterne lægger meget vægt på en hurtig udsendelse. Aftaler og overenskomster med bilag, kutymer og sædvaner, der ikke positivt er omtalt i ovenstående, og som er opsagt af parterne, er aftalt videreført efter 31. marts 2018, dog med de justeringer der er en konsekvens af de aftalte ændringer. Parterne er enige om, at samtlige udvekslede arbejdspapirer i forbindelse med udarbejdelse af nærværende forlig med tilhørende bilag er bortfaldet. Parterne er enige om at indstille til de kompetente forsamlinger, at fornyelsen af ovennævnte overenskomster og aftaler sker på de vilkår, der er anført ovenfor. Arbejdsgiverne har tilkendegivet, at såfremt nærværende aftale ikke bliver godkendt, starter forhandlingerne herefter med udgangspunkt i de nugældende overenskomster og aftaler. For For FOA- KL Fag og Arbejde Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxx KL og FOA er enige om, at medarbejdere med de rette kompetencer er grundstammen i kommunernes opgavevaretagelse. Derfor er uddannelse, videreuddannelse og kompetenceudvikling en vedvarende opgave for kommunerne. Med respekt for ressourcer, hverdagens krav og den lokale tilrettelæggelse af velfærdsopgaverne ønsker KL og FOA at inspirere og understøtte arbejdspladser og medarbejdere til at opsøge faglig udvikling, uddannelse og kompetenceudvikling. KL og FOA har i kølvandet på VEU-trepartsaftalen 2017 iværksat en særlig opsøgende uddannelsesindsats. Erfaringerne herfra er entydigt positive. Kommuner og medarbejdere vil gerne uddannelse og kompetenceudvikling, men har ofte behov for information og støtte til, hvordan man kommer i gang på arbejdspladsen, og hvordan man kan anvende de mange forskellige ordninger, der understøtter uddannelse af forskellige målgrupper. Det statslige tilskud til den nuværende opsøgende indsats udløber med udgangen af 2021.
Forurening Sælger er ikke bekendt med, om der på grunden skulle findes kemikalier eller andre forurenende stoffer, der kan medføre krav fra miljømyndigheder om foretagelse af afhjælpende foranstaltnin- ger. Grunden er ikke registreret som affaldsdepot og heller ikke kortlagt efter lov om forurenet jord. Overdragelsen sker uden ansvar for sælger, og køber kan således ikke rejse erstatningskrav eller kræve forholdsmæssigt afslag i købesummen, såfremt det viser sig, at grunden er forurenet. Køber har dog ret til at træde tilbage fra handelen senest 3 uger efter overtagelsesdagen, såfremt det viser sig, at det er et myndighedskrav, at der skal ske hel eller delvis oprensning af arealet, før det kan anvendes til boligformål. Ingen af parterne kan i den anledning rejse krav mod den anden part.
Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og priorite- re på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafde- linger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2. Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styre- gruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Den boligsociale helhedsplan for Husum Nord indgår i den styringsstruktur som er aftalt mellem boligorganisationerne og Københavns Kommune for de boligsociale helhedsplaner (Organisationsdiagram i Bilag). Der etableres en fælles Boligsocial bestyrelse, der har fokus på den strategiske priorite- ring på tværs af de boligsociale helhedsplaner i København og sikrer det fornødne samspil med de kommunale indsatser på området. Deltagere er alle boligorganisationer i Køben- havn (involveret i en boligsocial helhedsplan) samt alle kommunale forvaltninger. Alle deltagere på direktørniveau. Der etableres ydermere 5 decentrale Bydelsbestyrelser (heraf en for Tingbjerg/Husum), der har fokus på udvikling, fremdrift og lokal koordinering af det boligsociale område på byområdeniveau, herunder ansvar for fremdriften af de strategiske aftaler og delaftaler. Deltagere for Husum Nord er repræsentanter fra fsb, AAB og relevante kommunale, de- centrale chefer fra BIF, BUF, KFF og SOF samt central chef for TMF. Mødefrekvens er min. to gange årligt. Endelig etableres et tværgående boligsocialt sekretariat, der betjener både den boligsoci- ale bestyrelse og de fem bydelsbestyrelser. Der etableres en tematisk lokal følgegruppe under temaet Tryghed og Trivsel i Husum Nord. Gruppen forankres i Aktivitetshuset, og skal bl.a. bidrage til at sikre lokal koordine- ring og videndeling mellem den boligsociale helhedsplan, beboere og de lokale afdelings- bestyrelser. Følgegruppen skal ligeledes medvirke til at kvalificere og udvikle lokale ar- rangementer i regi af helhedsplanen. Deltagere er beboere, afdelingsbestyrelsesrepræ- sentanter og leder af den boligsociale helhedsplan.
Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.
Regulering For at denne ansættelsesform kan anvendes, skal der forudgående være lavet en lokal virksomhedsaftale, der regulerer aflønningen for denne kørsel.
Nyværdierstatning Genstande, der er indkøbt som nye inden for de sidste 2 år, og som i øvrigt var ubeskadigede før den anmeldte skade, erstattes med genanskaffelsesprisen for tilsvarende nye ting. Ved tilsvarende nye genstande forstås genstande, som i værdi, kvalitet, ydelse, anvendelse og udseende i al væsentlighed svarer til det, som skal erstattes. Der behøver ikke at være tale om genstande af samme fabrikat eller mærke.
