Klimapåvirkning fra emissioner eksempelklausuler

Klimapåvirkning fra emissioner. Drivhusgasser forekommer naturligt i atmosfæren og kan absorbere den infrarøde stråling, der udsendes fra jordens overflade og derved opvarme atmosfæren. Drivhusgasserne er altså grund- laget for, at opstår en drivhuseffekt og årsagen til, at jorden ikke er kold og ubeboelig for menne- sker og levende organismer. Hvert år udleder menneskene store mængder drivhusgasser verden over. De vigtigste er kuldio- xid (CO2), methan (CH4), lattergas (N2O) og de industrielt fremstillede F-gasser som for eksempel freon og CFC. Ved tilførsel af menneskeskabte drivhusgasser rykkes balancen mellem indgående og udgående stråling mod højere temperaturer. Nogle drivhusgasser absorberer stråling bedre end andre, fordi det sker ved et bredere spekter af bølgelængder. For at tage højde for forskelle i absorptionsevne, er ”Global Warming Potential” (GWP) introduceret, der sammenligner alle drivhusgasserne med CO2, som har et globalt opvarm- ningspotentiale på 1. Det er vigtigt, at det globale opvarmningspotentiale sættes i relation til en tidsperiode, fordi driv- husgassernes levetid i atmosfæren varierer meget. Der findes derfor forskellige GWP-værdier for forskellige tidshorisonter, og i takt med at der kommer ny viden, bliver drivhusgassernes GWP justeret. Ved at multiplicere udledningen af de enkelte drivhusgasser med deres GWP bliver udledningerne omregnet til CO2-ækvivalenter, som er en fælles enhed for drivhusgasser. Den samlede danske udledning var i 2017 på 88.949.000 ton CO2-ækvivalenter66, hvori også indgår de nuværende sandfodringsaktiviteter. Den samlede CO2-udledning for Frederikshavn Kommune er 533.141 ton CO2.67 Klimaet påvirkes i vid udstrækning af menneskets aktiviteter, som medfører en stigende udled- ning af drivhusgasser, herunder især kuldioxid (CO2) og metan (CH4). Danmark har i kraft af sit EU-medlemskab påtaget sig at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % i år 2020, i for- hold det udledte niveau i 200568.
Klimapåvirkning fra emissioner. Drivhusgasser forekommer naturligt i atmosfæren og kan absorbere den infrarøde stråling, der udsendes fra jordens overflade og derved opvarme atmosfæren. Drivhusgasserne er altså grund- laget for, at opstår en drivhuseffekt og årsagen til, at jorden ikke er kold og ubeboelig for menne- sker og levende organismer.

Related to Klimapåvirkning fra emissioner

  • Mangler og reklamation Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks, og senest 48 timer fra modtagelsestidspunktet, give inu:it a/s skriftlig meddelelse herom samt anføre, hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. inu:it a/s kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering. Forandringer eller indgreb i det købte uden inu:it a/s’ skriftlige samtykke fritager inu:it a/s for enhver forpligtelse. Såfremt inu:it a/s anmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for købers regning og risiko returnere den angiveligt mangelfulde vare til inu:it a/s i original emballage. inu:it a/s forbeholder sig retten til enhver tid kun at modtage den angiveligt defekte del. Såfremt inu:it a/s har påtaget sig at yde service ved en særskilt aftale herom, omfatter service-forpligtelsen alene de solgte produkter. Inu:it a/s forbeholder sig retten til at teste varer, som påstås at være defekte. Hvis inu:it a/s finder varen OK efter test, må det påregnes, at varen sendes retur med en regning for udført arbejde. Først efter test vil inu:it a/s foretage en evt. ombytning / kreditering. Ombytning: Varen ombyttes med tilsvarende vare og antal, som er modtaget retur.

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Opbevaringsperiode/sletterutine Personoplysningerne opbevares hos databehandleren, indtil den dataansvarlige anmoder om at få oplysningerne slette eller tilbageleveret.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

  • Vandforsyning til brandslukning Der kan ifølge vandforsyningslovens § 51, stk. 1, benyttes vand fra et alment vandforsyningsanlæg til brand- slukning og andre nødstilfælde. Kommunalbestyrelsen skal som brandmyndighed sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, jf. be- redskabsloven. Hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til vandforsyningens opretholdelse af tryk eller andre forhold, kan der indsættes et punkt om, at kommunalbestyrelsen skal varsle vandforsyningen om planlagte afprøvninger af brandhane.

  • Opretholdelse af tryk og forsyning Efter vandforsyningslovens § 51, stk. 1, kan der ikke forlanges erstatning for svigtende levering som følge af utilfredsstillende trykforhold i forsyningsledningerne, mangler ved anlægget og arbejder på anlægget. Vandforsyningslovens § 52 bestemmer, at kan træffes bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Opbevaring af oplysninger Personlige oplysninger, herunder evt. indhentede soliditetsoplysninger, samt oplysninger om indkøb opbevares hos pengeinstituttet og er fysisk tilstede hos pengeinstituttets datacentral. Oplysningerne opbevares så længe kortholder/firmaet har Mastercard kort udstedt af pengeinstituttet. Oplysninger om indkøb kan blive slettet efter fem år. Ved opsigelse af kundeforholdet opbevares oplysning- erne, så længe, dette er nødvendigt til brug for evt. videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder. Ved tilmelding til Mastercard ID Check, bliver dit mobilnummer opbevaret hos Nets til brug for udsendelse af engangskoder.

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.