Klima. Der iværksættes følgende initiativer:
Klima. Dragør Kommunes lokale klimastrategi omhandler forebyggelse af klimaændringer gennem udledning af mindre CO2 og tilpasning af kommunen til de konsekvenser, som forventes at ske lokalt over de næste 50-100 år. Lokalt forventes følgende klimaændringer jf. regeringens og FN- klimapanel: • Havvandsspejlet stiger med ca. 0,5 – 1,0 meter frem til år 2100. • Hyppigere ekstrem højvande med øget risiko for oversvømmelser. • Flere og kraftigere storme og regnhændelser. • Tørre somre og vådere vintre. • Temperaturstigning på 2-3 grader. I perioden vil kommunen have fokus på at begrænse CO2 udledning og på at tilpasse kommunen til klimaændringerne. Tilpasning handler om bl.a.: • Plan for supplerende diger. • Beredskab ved stormflod. • Renovering af regnvandskloak, stik og brønde. • Renovering af regnvandsudløb med tilbageløbsstop • Renovering af kloakker.
Klima. Forligsparterne er enige om, at Nordfyn med en ny klima- og miljøpolitik fortsætter den grønne omstilling. På baggrund af politiske drøftelser, borgerinvolvering og drøftelser med Nordfyns Erhverv og Turisme samt Landdi- striktsrådet fastlægges klimavisionsmålet og dermed retningen for Nordfyn frem mod 2030. Nordfyns Kommune skal som virksomhed være CO2 neutral senest i 2030, og som geografisk område reducere CO2-udledningen med minimum 70%+, med en ambition om at nå mest muligt over 70%, i 2030. Forligsparterne er enige om, at klimaindsatsen og hele den grønne omstilling hænger tæt sammen med den kommunale naturpleje, hvilket bl.a. ses i arbejdet med Naturpark Nordfyn. Forligsparterne er bevidste om, at Nordfyns Kommune som kystkommune - og med naturen som omdrejnings- punkt - har en særlig rolle på klima- og miljøområdet. Derfor vil indsatsen på klima- og miljøområdet være i fokus, og der vil være en øget opmærksomhed på de fremtidige klimaudfordringer. Med kommunens ambitiøse udbygningsplan for nye udstykninger, og de fastlagte politiske principper for frem- tidige udstykninger på Nordfyn, er der sat en markant retning for en grønnere og mere bæredygtig profil for boligområder, hvor klimasikring, større grønne områder og grundvandssikring går hånd i hånd. Det er en ret- ning, som også gælder private udstykninger og byfornyelsesprojekter. Der arbejdes allerede med en række konkrete tiltag – herunder bl.a. fornyelse og udskiftning af den kommu- nale vognpark. For yderligere at markere de konkrete indsatser er forligsparterne enige om, at skabe bedre forudsætninger for at skifte til elbil. Derfor arbejdes der for at opsætte elladestandere – gerne i partnerskaber - rundt i kommunens større byer, men også i områder, hvor der færdes mange turister ved eksempelvis Hasmark strand, Gyldensteen strand eller Bogense havn og marina. Forligsparterne er enige om, at afsætte en samlet ramme på 1,0 mio. kr. over en 4-årig periode med 0,250 mio. kr. årligt. Herudover er forligsparterne enige om, at der afsættes 0,550 mio. kr. til en klimakoordinator, der skal medvirke til at sikre opfyldelse og koordinering af de politiske fastlagte mål, samt iværksætte og følge op på handlinger og effekt af den samlede klimaindsats. Yderligere er forligsparterne enige om, at afsætte 0,5 xxx.xx. i 2022 og 0,5 xxx.xx. i 2023 til klimaplan for de nordfynske vandløb. Ambitionerne er høje, hvilket også ses samlet på Fyn, hvor Xxxxxxx også er en del af Fyn 2030, der viser et sam- let Fyn, de...
Klima. København skal fortsat være blandt de førende kommuner på klimaområdet, og der skal med den førte klimapolitik sættes et højt ambitionsniveau frem mod 2035. Udviklingen af den kommende Klimaplan 2035 byder derfor på et paradigmeskifte i København Kommunes klimaarbejde, hvor kommunen går forrest og sætter ambitiøse mål for kommunens og københavnernes forbrugsbaserede udledninger, samtidig med at København også skal være klimapositiv i 2035. Selvom København er i en overgangsfase mellem den nuværende Klimplan KBH2025 og den kommende Klimaplan 2035, er parterne enige om, at handling ikke kan vente. Særligt ønsker parterne, at der fokuseres på langsigtede og strukturelle løsninger. Københavns ambitioner på klimaområdet kræver store investeringer i nødvendig teknologisk udvikling, der kan bidrage med markante reduktioner i Københavns Kommunes klimaaftryk og er en forudsætning for at nå målet om klimapositivitet i 2035.
Klima. Er det muligt at udtænke og implementere en model for postbefordringspligten, som medfører en reduktion i energiforbruget og CO2-udledningen?
Klima. Kapitlet beskriver fællesaftalens påvirkning af klimaet og behovet for at tilpasse kystbeskyttelsen til de kommende klimaændringer for strækningen ved Skagen.
Klima. Teaterhuset Filuren bakker op om Aarhus Kommunes mål om at nå CO2-neutralitet i 2030. V i arbejder aktivt og i det daglige med bæredygtighed både i produktion og på arbejdspladsen generelt ifm. nyanskaffelser. Vi har igennem mange år arbejdet bæredygtigt ved at genan- vende scenografi-dele, kostumer og materialer mv. i teatrets produktioner, kulturskolevisnin- ger og talentforestillinger. Vi arbejder i de kommende år på at blive endnu mere klimabevidste og kortlægge vores indsats internt og i samarbejder, så vi kan ændre praksis, hvor det er mu- ligt. - Vi vil prioritere husets bæredygtighedsambassadørs tid til videndeling af best practise og erfaringer internt og eksternt. - Vi vil nudge vores publikum og brugere til at agere mere bæredygtigt. - Vi vil skabe bedre infrastruktur og en fælles strategi om f.eks. affaldssortering og mate- rialegenbrug blandt alle institutioner i Musikhuset Aarhus.
Klima. Med Budget 2021 traf byrådet en ambitiøs målsætning om, at Esbjerg Kommune skal være netto CO2 neutral i 2030. Indsatsen mod klimaforandringerne er en opgave, der skal løses i fællesskab. Forligspartierne finder det vigtigt, at vi i de kommende år får endnu mere fokus på at engagere alle borgere i Esbjerg Kommune, så vi er 116.000 mennesker, der arbejder mod det samme mål; CO2 neutralitet i 2030. Arbejdet med at sikre et bredt folkeligt engagement i klimaarbejdet forankres i Esbjerg Kommunes første klimaplan, der er under udarbejdelse. I 2021 er der etableret forskellige erhvervsmæssige partnerskaber, og grunden er lagt til endnu flere strategiske samarbejder med virksomhederne, bl.a. omkring en bedre udnyttelse af hinandens ressourcer. De store virksomheder er langt i arbejdet med klimaet. De kan se en nødvendighed i arbejdet, og de har både de faglige og økonomiske ressourcer til udviklingsarbejdet. Rigtig mange små og mellemstore virksomheder har også et ønske om en klimarigtig adfærd, men er ikke alle så langt i deres fokusering på klimaet. Det er forståeligt, og derfor sætter forligspartierne fokus på også at kunne understøtte de små og mellemstore virksomheder, så de får forbedret deres muligheder for at agere klimarigtigt. I den forbindelse lægger forligspartierne vægt på inddragelse af både virksomheder og borgere. Xxxxxxxxx arbejdes der med en definition af, hvad der menes med bæredygtighed i kommunale byggeprojekter, så vi fremadrettet sikrer at disse understøtter målet om CO2 neutralitet i 2030. Esbjerg har særdeles gode rammer for etablering af virksomheder, der kan udnytte den grønne strøm fra havvindmølleparkerne til produktion af bæredygtige brændsler mv. og levere overskudsenergi til Danmarks mest klimaambitiøse fjernvarmesystem. I 2021 har to virksomheder valgt Esbjerg som stedet, hvor de hver især vil opføre Europas største Power-to-X (PtX) anlæg til produktion af hhv. brint og grøn ammoniak. Med disse tiltag er Esbjergs position som Danmarks bæredygtige EnergiMetropol slået fast. Forligspartierne ønsker dog at skabe endnu større vækst indenfor produktion af fremtidens bæredygtige energiformer.
Klima. Vi mærker klimaforandringerne på nærmeste hold. Det er vigtigt, at vores samfund er rustet til at imødegå de udfordringer, som et klima i forandring stiller os overfor. Samtidig er det også nærliggende at se på de nye muligheder, som et ændret klima medfører, og bruge dem aktivt i den fortsatte økonomiske og samfundsmæssige udvikling.
Klima. At opgradere afdelingens materielcontainere til Indbygge konvektorer/varmluft og "auto" luk i de af d.d. 31-12-2024 JEA Løbende i "grønne containere" afdelingens materialecontainere der er opvarmede-udføres strategiperioden jævnt i perioden. At opgradere afdelingens skure til "grønne skure" Udskifte radiatorer i afdelingens skure til varmepumper - d.d. 31-12-2024 JEA Løbende i udføres jævnt i perioden. strategiperioden At nedsætte tomgangskørsel og uddanne gravemestre Få maskinførere til at nedsætte tomgangstiden og køre d.d. 31-12-2024 JEA Der udfærdigedes central oplæg til adfærdsændring - Løbende i til at køre "grønt" for større maskiner mere grønt - udføres jævnt i perioden udgangspunkt er at det er en central handlingsplan strategiperioden (kursus, clevertrack o.lign.)