Miljøvurdering af fællesaftalen. På grundlag af miljøvurderingen vurderes det, at fællesaftalen for kystbeskyttelse på strækningen ved Blåvand vil medføre en række påvirkninger af miljøet, hvor der kan forekomme både væsent- lige og moderate påvirkninger, som påkalder sig særlig opmærksomhed. Det er vurderet, at der kan ske en væsentlig negativ påvirkning af fortidsminder på havbunden ved anvendelse af flyderørledning med bundankre. Bundankre kan beskadige fortidsminder, hvis de bliver ramt af ankrene. Der findes inden for strækningen ét over 100 år gammelt vrag, som kan påvirkes. Det er vurderet, at hvis et fortidsminde, som er ældre end 100 år rammes, kan det blive væsentligt påvirket. Påvirkningen kan afværges ved at holde en afstand på 500 meter til vraget, hvormed der ikke er risiko for beskadigelse. Der er dermed ingen konsekvens for fortids- minder på havbunden efter afværgetiltaget. Hertil er det vurderet, at der kan være en væsentlig negativ indvirkning på menneskers sundhed som følge af støj fra arbejdet ved kystbeskyttelsen. For at beboerne kan forberede sig på, at der kommer til at ske strandfodringsarbejder, vil Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg anmelde arbejderne til Varde Kommune og varsle de omkringliggende husstande inden arbejdet startes. Med afværgetiltaget kan beboere og sommerhusejere bedre tilrettelægge deres hverdag og ophold, så en eventuel påvirkning fra støj kan nedbringes eller helt undgås. Konsekvensen vurderes efter afværgetiltaget at være moderat. Fællesaftalen vurderes ikke at have nogen væsentlige negative påvirkninger efter anvendelse af afværgetiltag. Fællesaftalen vurderes at medføre en væsentlig positiv konsekvens for kystprofilet og klitfredede arealer. I miljørapporten er det vurderet, at for 11 miljøemner er påvirkningerne af miljøet moderate: • Landskabet ved arbejde på land, efter strandfodring og sandflugtsdæmpning • Beskyttede naturtyper ved strandfodring og sandflugtsdæmpning • Biodiversitet • Fortidsminder på land ved færdsel med maskiner og arbejdspladser • Private ejendomme (positiv) • Kystens attraktionsværdi (positiv) • Rekreative muligheder (positiv) • Turismeudvikling (positiv) • Sundhed i forbindelse med støj (efter afværgetiltag) • Tryghed (positiv) • Beskæftigelse (positiv) For de øvrige vurderede miljøpåvirkninger, vurderes det, at påvirkningerne af miljøet er uvæsent- lige eller ikke til stede.
Miljøvurdering af fællesaftalen. Strandfodringen ved Blåvand kan potentielt medføre en række ændringer i miljøet, som kan på- virke marin bundfauna og -flora, i form af fysisk forstyrrelse af havbunden, der kan lede til mid- lertidige habitattab ved overdækning med sand og ændring af substratforhold på bunden. Hertil kommer spredning af sediment i vandsøjlen og sedimentation på havbunden. Feltkortlægningen viser imidlertid, at der ikke forekommer bundflora af betydning indenfor nul til seks meters dybde pga. manglende sten til fasthæftning og kraftig bølgepåvirkning på kyststræk- ningen ved Blåvand. Bundfloraen på større dybde på seks til ti meter er ikke kortlagt ved feltun- dersøgelsen, men er formodentligt også begrænset pga. manglende sten til fasthæftning og kraf- tig bølgepåvirkning. Det er derfor meget usandsynligt, at bundflora vil blive påvirket ved strand- fodringen, der primært berører de mest kystnære dele af kystprofilet, hvor der ikke findes vege- tation. Påvirkning af bundfloraen behandles derfor ikke nærmere. Ved strandfodring sker der en opbygning og udvidelse af stranden, så kystlinjen rykkes søværts, og en del af havbunden bliver overdækket med sand. Bundfaunaen udsættes derfor for midlerti- dig habitattab, når havbunden omdannes til strand. I et worst-case scenarie vil strandfodringen medføre en overdækning af et areal på ca. 100 meter x strækningens længde (seks kilometer), svarende til 0,6 km2. Det vurderes dog, at fremryknin- gen af kystlinjen ligger indenfor den naturlige variation af kystlinjen som følge af påvirkninger fra storme og aflejringer af sand. Desuden berører strandfodringen kun en del af havbunden, som er tørlagt ved lavvande, hvor der findes få arter. Det antages, at bundfaunaen vil dø ved tildækningen. Habitattabet er dog midlertidigt, da bund- faunaen på strækningen vurderes at kunne genetablere sig i det overdækkede område inden for ca. to til fem år89. Bundfaunaen ved den erosionspåvirkede jyske vestkyst er generelt arts- og in- dividfattig og biomassen er lav90 og 91. Det skyldes især den kraftige, naturlige bølgepåvirkning, der kontinuerligt omlejrer sedimentet langs kysten, hvor revler mobiliseres og flyttes flere hund- rede meter hav- eller landværts inden for en normal revlecyklus. De ekstreme miljøforhold med- fører, at det generelt er få og hårdføre arter med potentiale for hurtig rekolonisering, som trives her92. Det vurderes, at tabet i forbindelse med kystbeskyttelsen ikke er væsentligt for bundfau- naen på strækningen ved Blåvand. Konse...
Miljøvurdering af fællesaftalen. Natura 2000-område N7 ’Rubjerg Knude og Lønstrup Klint’ der kan blive påvirket direkte af den planlagte kystbeskyttelse ved indbygning af sand, fysisk og visuel forstyrrelse fra færdsel med maskiner. Samtidig kan ændret kystmorfologi og dynamik på kystskrænten som følge af sandfod- ring generelt medføre en påvirkning. Der er derfor udarbejdet en væsentlighedsvurdering. Natura 2000-området N6 ’Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å’, ligger i en afstand af minimum fem kilometer målt i luftlinje fra strækningen ved Lønstrup. På grund af afstanden vurderes der ikke at ske påvirkninger af udpegede naturtyper eller arter. Sedimentfaner fra sandfodringsaktiviteter vil kunne forekomme i havet ud for Natura 2000-området, men det vurderes, at der ikke vil være påvirkninger ind i selve Natura 2000-område af udpegede naturtyper, som vil kunne føre til væ- sentlige ændringer af deres naturtilstand. 147 DOFbasen, 2018. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) database over observationer af fugle. xxxxx://xxxxxxxx.xx/. 148 Xxxxxx, X., Xxxxxx-Xxxxxx, P., Xxxx, T.E., Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxxxx, B., Xxxxxxx, B., Xxxxxxxx, L.W., Xxxxxxx, X., Xxxxxxxxx, X., Xxxxxx, M.D.D., Xxxxxxxxxxx, M., Xxxxxx, A.S., Xxxxxxxxx, X., Xxxxxxxx-Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxxxx, X., Xxxxx, P.H., Xxxxxxxx, V., Xxxxxx, B. & Xxxxx, X. 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Dan- marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815. For de terrestriske naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N7 vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning ved den planlagte kystbeskyttelse på naturtypernes tilstand eller bevaringsmålsætninger. Strømretningen og sandbevægelsen ved Lønstrup er overvejende nordgående, og det vurderes, at sandfodring langs strækningen ikke vil medføre en sandaflejring i Natura 2000-område N7, som ligger umiddelbart syd for. Den planlagte kystbeskyttelse vurderes på den baggrund ikke at medføre hverken en direkte eller indirekte påvirkning ved ændret kystdynamik med betydning for naturtyperne kystklint/klippe eller kalkoverdrev, som ligger i den nordlige del af Natura 2000-om- rådet. Generelt betyder en stabilisering af kysten ved strandfodring, at erosion af strand og skrænt mindskes, og at brud i beplantningen forekommer i mindre omfang end under naturlige forhold. Resultatet er, at den naturlige strand- og klitdynamik langs kysten påvirkes negativt. Overdrevene på toppen af skrænten vurderes ikke at blive p...
Miljøvurdering af fællesaftalen. I forbindelse med udarbejdelse af ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Skagen, 2020” blev der gennemført OML-beregninger for at vurdere på den planlagte kystbeskyttelses påvirkning på luftkvaliteten og deposition af kvælstof til omgivelserne. Men på baggrund af beregningerne af immissionskoncentrationerne vurderes det, at NO2 kun overskrider EU’s luftgrænseværdier nogle få dage om året, mens Arbejdstilsynets grænseværdier og grænseværdierne for CO og partikler overholdes. Konsekvensen for luftkvaliteten vurderes derfor samlet set at være begrænset, og der er dermed ikke nogen væsentlige indvirkninger på luftkvaliteten. Den begrænsede påvirkning af luftkvalitet vurderes i forhold til befolkningens sund- hed i kapitel 20 Befolkning og menneskers sundhed. Luftforureningen fra skibe og entreprenørmaskiner kan medføre, at der fra luften sker deposition af bl.a. kvælstof (N) i omgivelserne langs de strækninger, hvor der gennemføres kystbeskyttelse. Emissionen af såvel NO som NO2 fra skibe og maskiner bidrager til N-depositionen, der især kan have betydning for naturområderne. Dette vil blive behandlet under kapitel 15 Natur på land.
Miljøvurdering af fællesaftalen. Sammenfattende vurderes det, at kystbeskyttelse i form af kystnær fodring og strandfodring ikke vil føre til væsentlige påvirkninger af vandkvalitet, vandområder omfattet af vandplanlægning el- ler af Danmarks Havstrategi langs strækningen ved Skagen.
Miljøvurdering af fællesaftalen. De ikke-fredede fortidsminder, der er fundet på strækningen, består især af enkeltfund og mønt- fund, som efterfølgende er fjernet fra findestedet, og som derfor heller ikke påvirkes af færdsel. Der findes dog et område med befæstelsesanlæg fra 2. Verdenskrig forskellige steder i klitterne. Befæstningsanlæggene i klitterne vurderes ikke at blive påvirket af færdsel eller strandfodringen, da entreprenørmaskinerne anvender de eksisterende veje og stier, ligesom de kan styre udenom anlæggene.Registrerede jordfaste fortidsminder, som f.eks. kulturlag, der ikke er synlige i land- skabet, kan eventuelt blive påvirket af tryk fra det tunge maskinel. Men de vil ofte befinde sig un- der beskyttende sand- og jordlag, så sandsynligheden for at ødelægge dem er lille. Hvis der opdages fortidsminder under strandfodringen, skal arbejdet standses, og museet tilkal- des (jf. museumslovens §27 stk. 2). Museet vil sikre, at fortidsmindet håndteres korrekt. Ikke- fredede fortidsminder i form af enkeltfund kan registreres og fjernes fra stedet, så de bevares for eftertiden.161 En eventuel lokal påvirkning af et fortidsminde vil være vedvarende, da fortidsmindet ikke kan genskabes. Konsekvensen ved kystbeskyttelsens aktiviteter for fortidsminder på land vurderes samlet set at være moderat.
Miljøvurdering af fællesaftalen. Skibe nær stranden og entreprenørmaskiner på stranden vil være kilder til støj, som potentielt kan påvirke sundheden hos besøgende og beboere langs kysten. Støjen vil dog forekomme lokalt
Miljøvurdering af fællesaftalen. Den teoretiske sammenhæng mellem stigende havvandstand og kysterosion kan beskrives med Bruuns regel. Modellen forudsiger, at en stigende vandstand vil medføre en tilbagerykning af ky- sten, når den indstiller sig i en ny ligevægt med den højere vandstand. Hvis tilbagerykningen skal undgås, vil det kræve, at der tilføres en mængde sand til kystprofilet ved sandfodring, som udlig- ner den eroderede mængde af sediment på kysten. Sandfodringsmængderne skal dermed både 66 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxx=00000
Miljøvurdering af fællesaftalen. I forbindelse med gennemførelsen af den planlagte kystbeskyttelse kan der især være risiko for spild af diesel- og hydraulikolie i forbindelse med oplag af olieprodukter og ved uheld med maski- ner på land og spild fra skibe. Uheld sker typisk i forbindelse med arbejdet, hvorfor spildet vil blive erkendt med det samme, og der er derfor mulighed for straks at iværksætte de nødvendige tiltag for at begrænse forurenin- gen, hvorfor sandsynligheden for en vedvarende forurening er lille. Forurenet jord skal afgraves
Miljøvurdering af fællesaftalen. Ved kystnær fodring og ved strandfodring vil der ske en påvirkning af bundfauna i form af midler- tidig habitattab på de arealer, som tildækkes med sand, da det antages, at bundfaunaen vil dø ved tildækningen. Det vurderes i ”miljøkonsekvensrapporten for kystbeskyttelse Skagen, 2020”, at bundfaunaen på strækningen ved Skagen generelt er 1-3 år om at genetablere fuld biomasse og aldersstruktur, men op til fem år, for længere levende arter som hvælvet trugmusling Spisula subtruncata og sømus (Echinocardium cordatum). På strækningen ved Skagen er både hvælvet trugmusling og sømus fundet i forbindelse med feltundersøgelsen, hvorfor genetableringstiden er vurderet til ca. 2-5 år. For de mere opportunistiske arter forventes retableringen at ligge på om- kring ét år. Konsekvensen af habitattabet i forbindelse med sandfodring ved Skagen vurderes på den baggrund samlet set som ubetydelig. Kystnær fodring med sand, der er indvundet på andre lokaliteter, kan potentielt påvirke bundfau- naens livsvilkår på grund af ændret kornstørrelsesfordeling af bundsubstratet, hvor nogle arter har præferencer for bestemte kornstørrelsesintervaller. Det er vist, at finere middelkornstørrelser 91 Xxxxxx-Xxxxxx, X. & Xxxxxxxxx, M.B. 2009: Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder. Danmarks Miljø- undersøgelser, Aarhus Universitet. 38 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 755. 92 The seagrasses of Scandinavia and the Baltic Sea. Xxxxxxx, X.; Baden, S. P.; Xxxxxx-Xxxxxx, X.; Xxxxx, E. P.; Short,