Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte kystbeskyttelse vurderes på sigt at medføre en styrket beskyttelse af de private ejendomme og de tilknyttede interesser på strækningen ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningen, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering i områ- det, som kommer lokalsamfundet til gode. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse er der- for samlet set moderat og positiv for de private ejendomme langs strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klinten i højere grad bevarer dens plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den ikke befinder sig i risikozonen inden for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes samlet set som begrænset og positiv.
Miljøvurdering af fællesaftalen. Sammenfattende vurderes, at kystbeskyttelse i form af strandfodring ikke vil føre til væsentlige påvirkninger af havpattedyr eller havfugle langs strækningen ved Blåvand. Ved strandfodring vil der ske en opbygning og udvidelse af stranden, så kystlinjen rykkes sø- værts, og hermed vil en del af den vanddækkede havbund på lavt vand overdækkes med sand. Havpattedyrene (marsvin og sæler) søger typisk søger føde på dybere vand og i et stort fødesøg- ningsområde, og de kan derfor søge føde i nærliggende områder, mens der strandfodres. Da de indirekte effekter via fødegrundlaget vurderes som begrænsede, vil dyrene derfor ikke blive for- styrret eller få indskrænket deres fødegrundlag i betydelig grad. Konsekvensen af fysisk forstyr- relse af havbunden vurderes derfor samlet set at være ubetydelig, og der vil ikke være en væ- sentlig indvirkning på marsvin og sæler. De forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment er begrænsede, og udbredelsen af sedi- mentfanerne holder sig i et smalt bælte langs kysten. Den direkte effekt af øget forekomst af su- spenderet sediment i vandsøjlen ved strandfodring vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af marsvin og sæler. Det skyldes at sedimentfanens udstrækning er begrænset til en relativt smal zone langs kysten, og at marsvin jager ved brug af ekkolokalisering og sæler kan jage og navigere uden brug af synet. Samtidig er marsvin og sæler meget mobile med stor ræk- kevidde i sin fødesøgning. Den direkte effekt af suspenderet sediment vurderes dermed alene at kunne få en midlertidig indflydelse på marsvin og sælers jagtmuligheder i et lokalt område om- kring strandfodringen. Konsekvensen fra suspenderet sediment på marsvin og sæler vurderes dermed samlet set at være ubetydelig. Marsvin og sæler vurderes ikke at være følsomme overfor sedimentation af suspenderet stof på havbunden, hvoraf hovedparten af det suspenderede sediment fra strandfodringen vurderes at sedimentere på lavt vand inden for sedimentfanens udbredelse. Konsekvensen for marsvin og sæler ved sedimentation på havbunden i forbindelse med strandfodring vurderes dermed samlet set at være ubetydelig. Langs strækningen ved Blåvand er der dog ikke kendte yngleområder for marsvin, og stræknin- gen indgår ikke i de såkaldte hotspots for marsvin i Danmark117. De nærmeste hvilepladser for spættet sæl og gråsæl på den sydlige del af Skallingen ca. 11 km syd for strækningen, og dermed ikke langs med selve kysten på strækningen. Forstyrrelse fra skibe og ma...
Miljøvurdering af fællesaftalen. Den teoretiske sammenhæng mellem stigende havvandstand og kysterosion kan beskrives med Bruuns regel. Modellen forudsiger, at en stigende vandstand vil medføre en tilbagerykning af ky- sten, når den indstiller sig i en ny ligevægt med den højere vandstand. Hvis tilbagerykningen skal undgås, vil det kræve, at der tilføres en mængde sand til kystprofilet ved sandfodring, som udlig- ner den eroderede mængde af sediment på kysten. Sandfodringsmængderne skal dermed både kompensere for den erosion, der opstår som følge af den bølgegenerede strøm, og den erosion som opstår som følge af en havspejlstigning. En samlet stigning i havvandstanden på omkring 1,6 cm i perioden 2020-24 vil sandsynligvis ikke have en mærkbar effekt på kysterosionen i perioden. 64 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxx=00000 65 XxxxXxxxxx.xx, Se din kommunes CO2-udledning, xxxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxx-xx-xx0-xxxxxxx- bet 66 Energistyrelsen, Dansk Klimapolitik, xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxxxxxx/xxxxx-xx-xxxxx-xxxxxx-xxx- mapolitik/dansk-klimapolitik (19.01.2019) Som beskrevet tidligere, vil der sandsynligvis ske en stigning i stormstyrken specielt over Nord- søen, men der vil ikke nødvendigvis forekomme flere storme. Kraftigere storme kan medføre flere tilfælde med akut erosion, som kræver umiddelbar udbedring og derfor en hyppigere sandfodring på de ramte kyster. Den akutte erosion vil, som hidtil, være lokal og afhængig af den enkelte storms retning og styrke. En forekomst af kraftigere storme vil også medføre en marginalt større risiko for, at der kan ske gennembrud af klitter og diger med oversvømmelser til følge ved Blåvand. Den kystbeskyttelse, som foregår langs kysten, kompenserer for klimaforandringerne. Det er dog vanskeligt at estimere, hvor stor en andel af kysterosionen, der forårsages af klimaforandringer, og dermed hvor stor en andel af kystbeskyttelsesindsatsen, der kompenserer herfor. Det vurde- res, at der som følge af klimaforandringerne løbende vil blive behov for at fodre med større sand- mængder for at opretholde kystlinjens placering. Den samlede konsekvens vurderes at være ube- tydelig, og klimaforandringerne vil dermed ikke medføre en væsentlig indvirkning på den plan- lagte kystbeskyttelse i perioden. Forbrug af fossile brændstoffer til skibe og maskiner m.m. i forbindelse med gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse vil bidrage til den nationale udledning af...
Miljøvurdering af fællesaftalen. I forbindelse med udarbejdelse af ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Skagen, 2020” blev der gennemført OML-beregninger for at vurdere på den planlagte kystbeskyttelses påvirkning på luftkvaliteten og deposition af kvælstof til omgivelserne. Men på baggrund af beregningerne af immissionskoncentrationerne vurderes det, at NO2 kun overskrider EU’s luftgrænseværdier nogle få dage om året, mens Arbejdstilsynets grænseværdier og grænseværdierne for CO og partikler overholdes. Konsekvensen for luftkvaliteten vurderes derfor samlet set at være begrænset, og der er dermed ikke nogen væsentlige indvirkninger på luftkvaliteten. Den begrænsede påvirkning af luftkvalitet vurderes i forhold til befolkningens sund- hed i kapitel 20 Befolkning og menneskers sundhed. Luftforureningen fra skibe og entreprenørmaskiner kan medføre, at der fra luften sker deposition af bl.a. kvælstof (N) i omgivelserne langs de strækninger, hvor der gennemføres kystbeskyttelse. Emissionen af såvel NO som NO2 fra skibe og maskiner bidrager til N-depositionen, der især kan have betydning for naturområderne. Dette vil blive behandlet under kapitel 15 Natur på land.
Miljøvurdering af fællesaftalen. Sammenfattende vurderes det, at kystbeskyttelse i form af kystnær fodring og strandfodring ikke vil føre til væsentlige påvirkninger af vandkvalitet, vandområder omfattet af vandplanlægning el- ler af Danmarks Havstrategi langs strækningen ved Lønstrup.
Miljøvurdering af fællesaftalen. De ikke-fredede fortidsminder, der er fundet på strækningen, består især af enkeltfund og mønt- fund, som efterfølgende er fjernet fra findestedet, og som derfor heller ikke påvirkes af færdsel. Der findes dog et område med befæstelsesanlæg fra 2. Verdenskrig forskellige steder i klitterne. Befæstningsanlæggene i klitterne vurderes ikke at blive påvirket af færdsel eller strandfodringen, da entreprenørmaskinerne anvender de eksisterende veje og stier, ligesom de kan styre udenom anlæggene.Registrerede jordfaste fortidsminder, som f.eks. kulturlag, der ikke er synlige i land- skabet, kan eventuelt blive påvirket af tryk fra det tunge maskinel. Men de vil ofte befinde sig un- der beskyttende sand- og jordlag, så sandsynligheden for at ødelægge dem er lille. Hvis der opdages fortidsminder under strandfodringen, skal arbejdet standses, og museet tilkal- des (jf. museumslovens §27 stk. 2). Museet vil sikre, at fortidsmindet håndteres korrekt. Ikke- fredede fortidsminder i form af enkeltfund kan registreres og fjernes fra stedet, så de bevares for eftertiden.161 En eventuel lokal påvirkning af et fortidsminde vil være vedvarende, da fortidsmindet ikke kan genskabes. Konsekvensen ved kystbeskyttelsens aktiviteter for fortidsminder på land vurderes samlet set at være moderat.
Miljøvurdering af fællesaftalen. Skibe nær stranden og entreprenørmaskiner på stranden vil være kilder til støj, som potentielt kan påvirke sundheden hos besøgende og beboere langs kysten. Støjen vil dog forekomme lokalt og midlertidigt. Op til 819 støjfølsomme ejendomme kan potentielt blive påvirket af støj mellem
Miljøvurdering af fællesaftalen. I forbindelse med gennemførelsen af den planlagte kystbeskyttelse kan der være risiko for spild af diesel- og hydraulikolie i forbindelse oplag af olieprodukter og ved uheld med maskiner på land og spild fra skibe. Uheld sker typisk i forbindelse med arbejdet, hvorfor spildet vil blive erkendt med det samme, og der er derfor mulighed for straks at iværksætte de nødvendige tiltag for at begrænse forurenin- gen, hvorfor sandsynligheden for en vedvarende forurening er lille. Forurenet jord skal afgraves med det samme og bortskaffes til en godkendt jordmodtager i henhold til den pågældende kom- munes anvisninger88, hvorfor påvirkningsgraden ved spild af olieprodukter vurderes at være lille, og varigheden er kortvarig. En eventuel forurening vil være lokal, da den kun vedrører det sted,
Miljøvurdering af fællesaftalen. Ved kystnær fodring og ved strandfodring vil der ske en påvirkning af bundfauna i form af habi- tattab på de arealer, som tildækkes med sand, da det antages, at bundfaunaen vil dø ved tildæk- ningen. Habitattabet er dog midlertidigt, da bundfaunaen på strækningen vurderes at kunne gen- etablere sig i det overdækkede område inden for ca. to til fem år103. Bundfaunaen ved den erosi- onspåvirkedevestkyst ved Lønstrup er generelt arts- og individfattig og biomassen er lav104 og 105. Det skyldes især den kraftige, naturlige bølgepåvirkning, der kontinuerligt omlejrer sedimentet langs kysten, hvor revler mobiliseres og flyttes flere hundrede meter hav- eller landværts inden for en normal revlecyklus. De ekstreme miljøforhold medfører, at det generelt er få og hårdføre arter med potentiale for hurtig rekolonisering, som trives her106. Det vurderes, at tabet i forbin- delse med kystbeskyttelsen ikke er væsentligt for bundfaunaen på strækningen ved Lønstrup. Konsekvensen af habitattabet i forbindelse med sandfodring vurderes på den baggrund samlet set som begrænset. Kystnær fodring og strandfodring med sand, der er indvundet på andre lokaliteter, kan potentielt påvirke bundfaunaens livsvilkår på grund af ændret kornstørrelsesfordeling af bundsubstratet, hvor nogle arter har præferencer for bestemte kornstørrelsesintervaller. Det er vist, at finere
Miljøvurdering af fællesaftalen. Aktiviteterne i forbindelse med strandfodring vil lokalt påvirke kystlandskabet visuelt og fysisk, mens arbejdet står på. Kystlandskabet får midlertidigt et uroligt udtryk på grund af de skibe og maskiner, der anvendes i forbindelse med kystbeskyttelsen. Samtidig kan selve strandbredden midlertidigt fremtræde rodet og kunstigt opbygget i mens arbejdet står på. Samlet set vurderes den visuelle konsekvens som følge af arbejdet ved strandfodring at være moderat. I forbindelse med kystbeskyttelsen anvendes midlertidige arbejdspladser, der etableres på eksi- sterende parkeringspladser på læsiden af klitterne. Konsekvensen vurderes at være begrænset, da arbejdspladserne anvendes midlertidigt på den enkelte lokalitet, indtil arbejdet flyttes til en ny position langs kysten.