Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte gennemførelse af kystbeskyttelsen vil direkte påvirke kystprofilet ved strandfodring og kystnær fodring Sandet vil efterfølgende gradvist blive omfordelt af vind, bølger og strøm og indgå i de naturlige processer på kysten. Ved løbende kystbeskyttelse med kystnær fodring og strandfodring, er det sammen med den ek- sisterende hårde kystbeskyttelse, muligt at opfylde målsætningen om at holde på kystlinjens po- sition. At fastholde kystlinjens, og dermed kystprofilets, position medfører dermed som udgangs- punkt en påvirkning af den naturlige udvikling af kysten og kystprofilet. Ved Skagen fodres med sand fra indvindingsområde 558-DA Skagen Rev, hvor den oplyste mid- delkornstørrelse på sandet er lidt finere (ca. 0,19 mm35) end det sand der findes i forvejen (0,2 – 0,22 mm). Da der de seneste år er fodret med sand fra indvindingsområdet ved Skagen Rev, tol- kes det, at middelkornstørrelsen i profilet er 0,2 – 0,22 mm, som et udtryk for, at de finere frak- tioner er transporteret bort fra området, og at 0,2 – 0,22 mm er den kornstørrelse, som efterla- des, når kystprofilet er tilpasset de givne bølgeforhold, og sedimentet er sorteret. Det vurderes, at en situation uden kystnær fodring vil resultere i den samme sortering, og at der derfor ikke vil være en påvirkning på kystprofilets hældning eller sedimentets sammensætning som følge af den kystnære fodring. Konsekvensen af den kystnære fodring i forhold til ændringer i sammensætnin- gen af bund- og strandsedimentet vurderes derfor som ubetydelig. De anvendte metoder til sandfodring og sandfodringsmængder ved kystbeskyttelsen vurderes at påvirke kystprofilet lokalt på de steder, hvor der sandfodres. Den samlede konsekvens for kyst- profilet vurderes som væsentlig ved både kystnær fodring og strandfodring, da sandfodringsakti- viteterne er med til at stoppe den naturlige udvikling af kysten afhængigt af, hvor fodringen fore- går. Da det er i overensstemmelse med formålet med kystbeskyttelsen, vurderes indvirkningen som positiv og væsentlig. 35 Geoscandic (2012) Geoteknisk rapport – Skagen Rev, Rapport nr. 12 Kystnær fodring kan lokalt give anledning til ændrede bølge- og strømforhold langs strækningen, da kystens profil ændres. Den kystnære fodring vil ændre udformning af kystprofilet umiddelbart efter fodringen, så en del af bølgerne (de større bølger) vil bryde over den nye revle. Kystbeskyt- telsen medfører at bølgerne bryder tidligere og længere ude i kystprofilet, mens bølgernes oprin- delige s...
Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medføre, at kysterosionen nedbringes, og at de attraktive kyst- forhold for turister og andre brugere af strandene bevares eller forbedres. Bevaring af kystforhol- dene vil sikre, at der stadigvæk er mulighed for at besøge og anvende kysten og stranden samti- dig med, at kystens attraktioner og rekreative muligheder opretholdes. Den planlagte kystbeskyttelse vil medføre midlertidige påvirkninger af turisme og rekreation langs kysten, mens der udføres sandfodring, sandflugtsdæmpning og andet arbejde. Forstyrrel- serne herfra kan forstyrre oplevelsen af kystlandskabet, ligesom turister og besøgene kan blive forstyrret af især støj, men også luftforurening fra skibe og maskiner. Det kan specielt være til- fældet for f.eks. turister, der opholder sig længere tid ved kyststrækningen, hvor arbejdet finder sted. Det vurderes samlet set, at den midlertidige negative konsekvens af den planlagte kystbe- skyttelse for kystens attraktionsværdi for turister og brugere er moderat. Kystens visuelle udtryk kan ændre midlertidigt karakter efter strandfodring. Kystbeskyttelsesind- satsens midlertidighed forventes derfor ikke at kunne påvirke kysten visuelt i et omfang, som vil have negativ indflydelse på turismen. Derimod kan velholdte strande og klitter giver de besø- gende et indtryk af trygge rammer, der bidrager til at fastholde stranden som et besøgsmål, som turister vil vende tilbage til. Den hårde kystbeskyttelse er en del af det kendte strandbillede, hvorfor det også har betydning, at anlæggene fremstår velbevarede og tilgængelige. Hertil kan selve kystbeskyttelsesindsatsen tiltrække turister, som er nysgerrige på, hvordan indsatsen finder sted. Ved gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse bibeholdes stranden og kystnaturen som attraktive besøgsmål. Det vurderes derfor, at konsekvensen af kystbeskyttelsen vil være moderat og positiv. Kystbeskyttelsesarbejdet kan påvirke muligheden for rekreativ anvendelse af stranden, hvor især strandfodring kan fylde meget på stranden, når der udlægges rørledninger langs med kystlinjen med en samlet længde på op til én kilometer. Under strandfodringen er det fortsat muligt at gå langs stranden, men det er ikke muligt at passere rørene på grund af deres størrelse. Det kan derfor være besværligt at bevæge sig ned til havet de steder, hvor der udføres strandfodring. Kystbeskyttelsen kan samtidig begrænse lysten til at udøve rekreative aktiviteter, så længe ar- bejdet står på, da strandgæster har...
Miljøvurdering af fællesaftalen. Den teoretiske sammenhæng mellem stigende havvandstand og kysterosion kan beskrives med Bruuns regel. Modellen forudsiger, at en stigende vandstand vil medføre en tilbagerykning af ky- sten, når den indstiller sig i en ny ligevægt med den højere vandstand. Hvis tilbagerykningen skal undgås, vil det kræve, at der tilføres en mængde sand til kystprofilet ved sandfodring, som udlig- ner den eroderede mængde af sediment på kysten. Sandfodringsmængderne skal dermed både kompensere for den erosion, der opstår som følge af den bølgegenerede strøm, og den erosion som opstår som følge af en havspejlstigning. En samlet stigning i havvandstanden på omkring 1,6 cm i perioden 2020-24 vil sandsynligvis ikke have en mærkbar effekt på kysterosionen i perioden. 64 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxx=00000 65 XxxxXxxxxx.xx, Se din kommunes CO2-udledning, xxxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxx-xx-xx0-xxxxxxx- bet 66 Energistyrelsen, Dansk Klimapolitik, xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxxxxxx/xxxxx-xx-xxxxx-xxxxxx-xxx- mapolitik/dansk-klimapolitik (19.01.2019) Som beskrevet tidligere, vil der sandsynligvis ske en stigning i stormstyrken specielt over Nord- søen, men der vil ikke nødvendigvis forekomme flere storme. Kraftigere storme kan medføre flere tilfælde med akut erosion, som kræver umiddelbar udbedring og derfor en hyppigere sandfodring på de ramte kyster. Den akutte erosion vil, som hidtil, være lokal og afhængig af den enkelte storms retning og styrke. En forekomst af kraftigere storme vil også medføre en marginalt større risiko for, at der kan ske gennembrud af klitter og diger med oversvømmelser til følge ved Blåvand. Den kystbeskyttelse, som foregår langs kysten, kompenserer for klimaforandringerne. Det er dog vanskeligt at estimere, hvor stor en andel af kysterosionen, der forårsages af klimaforandringer, og dermed hvor stor en andel af kystbeskyttelsesindsatsen, der kompenserer herfor. Det vurde- res, at der som følge af klimaforandringerne løbende vil blive behov for at fodre med større sand- mængder for at opretholde kystlinjens placering. Den samlede konsekvens vurderes at være ube- tydelig, og klimaforandringerne vil dermed ikke medføre en væsentlig indvirkning på den plan- lagte kystbeskyttelse i perioden. Forbrug af fossile brændstoffer til skibe og maskiner m.m. i forbindelse med gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse vil bidrage til den nationale udledning af...
Miljøvurdering af fællesaftalen. I forbindelse med udarbejdelse af ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Skagen, 2020” blev der gennemført OML-beregninger for at vurdere på den planlagte kystbeskyttelses påvirkning på luftkvaliteten og deposition af kvælstof til omgivelserne. Men på baggrund af beregningerne af immissionskoncentrationerne vurderes det, at NO2 kun overskrider EU’s luftgrænseværdier nogle få dage om året, mens Arbejdstilsynets grænseværdier og grænseværdierne for CO og partikler overholdes. Konsekvensen for luftkvaliteten vurderes derfor samlet set at være begrænset, og der er dermed ikke nogen væsentlige indvirkninger på luftkvaliteten. Den begrænsede påvirkning af luftkvalitet vurderes i forhold til befolkningens sund- hed i kapitel 20 Befolkning og menneskers sundhed. Luftforureningen fra skibe og entreprenørmaskiner kan medføre, at der fra luften sker deposition af bl.a. kvælstof (N) i omgivelserne langs de strækninger, hvor der gennemføres kystbeskyttelse. Emissionen af såvel NO som NO2 fra skibe og maskiner bidrager til N-depositionen, der især kan have betydning for naturområderne. Dette vil blive behandlet under kapitel 15 Natur på land.
Miljøvurdering af fællesaftalen. Gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse ved Blåvand i perioden 2020-24 er med til at op- retholde sikkerhedsniveauet af klitterne samt diget og bidrager til, at den eksisterende sikkerhed for erosion og oversvømmelse af Blåvand by opretholdes. Der vil fortsat ske oversvømmelse af Skallingen, men en eventuelt øget udbredelse som følge af et klitgennembrud forhindres, hvormed det forventes, at et lavere antal private ejendomme på- virkes af oversvømmelse end ved 0-alternativet, hvor op til 105 bygninger er oversvømmelses- truede. Kystbeskyttelsen forhindrer derudover tilbagetrækning af kysten, hvormed seks ejen- domme erosionsbeskyttes mod at ende i havet, så længe der kystbeskyttes. Strandfodringen har derfor stor betydning for den lokale befolkning og deres ejendomme i og omkring Blåvand. Kon- sekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes derfor som positiv og moderat for private ejendomme. Den manglende kystbeskyttelse vil sandsynligvis også påvirke ejendomsværdierne ved kysten ne- gativt i takt med, at risikoen for oversvømmelse øges138, ligesom investeringslysten og lysten til at bosætte sig i området vil aftage til skade for lokalsamfundet, da det vil øge usikkerheden om, hvorvidt det prioriteres at bevare forholdene langs Vestkysten på lang sigt. Ifølge Varde Kommune har den øgede sikkerhed også stor betydning for investeringslysten i om- rådet, og dermed for erhvervslivet. Det afspejles bl.a. i en positiv effekt på lysten til f.eks. at bygge et nyt sommerhus eller købe bolig og bosætte sig langs kysten. Ligeledes viser en under- søgelse, at der er en positiv effekt på ejendomsværdierne nær områder, hvor der udføres sand- fodring.139 Den stigende ejendomsværdi afspejler bl.a. lysten til at købe og bosætte sig, hvilket vil bevare og styrke det lokale samfund. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klitterne i højere grad bevarer deres plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses og en del af klitrækken sandflugtsdæmpes. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klitterne. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygnin- gen ikke forventes at være anderledes end i dag.
Miljøvurdering af fællesaftalen. De ikke-fredede fortidsminder, der er fundet på strækningen, består især af enkeltfund og mønt- fund, som efterfølgende er fjernet fra findestedet, og som derfor heller ikke påvirkes af færdsel. Der findes dog et område med befæstelsesanlæg fra 2. Verdenskrig forskellige steder i klitterne. Befæstningsanlæggene i klitterne vurderes ikke at blive påvirket af færdsel eller strandfodringen, da entreprenørmaskinerne anvender de eksisterende veje og stier, ligesom de kan styre udenom anlæggene.Registrerede jordfaste fortidsminder, som f.eks. kulturlag, der ikke er synlige i land- skabet, kan eventuelt blive påvirket af tryk fra det tunge maskinel. Men de vil ofte befinde sig un- der beskyttende sand- og jordlag, så sandsynligheden for at ødelægge dem er lille. Hvis der opdages fortidsminder under strandfodringen, skal arbejdet standses, og museet tilkal- des (jf. museumslovens §27 stk. 2). Museet vil sikre, at fortidsmindet håndteres korrekt. Ikke- fredede fortidsminder i form af enkeltfund kan registreres og fjernes fra stedet, så de bevares for eftertiden.161 En eventuel lokal påvirkning af et fortidsminde vil være vedvarende, da fortidsmindet ikke kan genskabes. Konsekvensen ved kystbeskyttelsens aktiviteter for fortidsminder på land vurderes samlet set at være moderat.
Miljøvurdering af fællesaftalen. Sammenfattende vurderes det, at kystbeskyttelse i form af kystnær fodring og strandfodring ikke vil føre til væsentlige påvirkninger af vandkvalitet, vandområder omfattet af vandplanlægning el- ler af Danmarks Havstrategi langs strækningen ved Skagen.
Miljøvurdering af fællesaftalen. Skibe nær stranden og entreprenørmaskiner på stranden vil være kilder til støj, som potentielt kan påvirke sundheden hos besøgende og beboere langs kysten. Støjen vil dog forekomme lokalt
Miljøvurdering af fællesaftalen. Sammenfattende vurderes, at kystbeskyttelse i form af sandfodring ikke vil føre til væsentlige på- virkninger af havpattedyr (marsvin og sæler) eller havfugle langs strækningen ved Skagen. Ved kystnær fodring og ved strandfodring vil der ske en fysisk forstyrrelse af havbunden, hvor kystnær fodring påvirker en større del af den vanddækkede del af havbunden i forhold til strand- fodring. Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at påvirke marsvin eller sæler, da arterne er meget mobile og vil svømme væk fra området i den korte periode, hvor klapning eller rainbowing foregår. Da de indirekte effekter via fødegrund- laget vurderes som begrænsede, vil dyrene derfor ikke blive forstyrret eller få indskrænket deres fødegrundlag i betydelig grad. Konsekvensen af fysisk forstyrrelse af havbunden vurderes derfor samlet set at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på marsvin og sæler. I forbindelse med sandfodringen vil der i en midlertidig periode være forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment. Udbredelsen af sedimentfanerne kan strække sig op til 10 km langs strækningen. Den direkte effekt af øget forekomst af suspenderet sediment i vandsøjlen ved sandfodring vurderes ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af marsvin og sæler. Det skyldes, at marsvin jager ved brug af ekkolokalisering og sæler kan jage og navigere uden brug af synet. Samtidig er marsvin og sæler meget mobile med stor rækkevidde i sin fødesøgning, og de indi- rekte effekter via fødegrundlaget er vurderet som begrænsede, da populationsniveauet for fisk 126 Miljøstyrelsen 2019. Kortlægning af Natura 2000-områder. Marin habitatkortlægning i Skagerrak og Nordsøen 2017- 2018. 127 Miljøstyrelsen 2020. Natura 2000-basisanalyse 2022-2027. Skagens Gren og Skagerrak Natura 2000-område nr.1. Habitatområde nr.1. 128 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter xxxxx://xxx-xxx.xx- xxxx.xx/XxxXxxXxxx/XxxXxxXxxx.xx?xxx=XXXXX:00000X0000:XX:XXXX ikke påvirkes. Konsekvensen fra suspenderet sediment på marsvin og sæler vurderes dermed samlet set at være ubetydelig. Marsvin og sæler vurderes ikke at være følsomme overfor sedimentation af suspenderet stof på havbunden, hvoraf konsekvensen for marsvin og sæler ved sedimentation på havbunden i forbin- delse med sandfodring vurderes at være ubetydelig. Langs strækningen ved Skagen er der dog ikke kendte yngleområder for marsvin, og strækninge...
Miljøvurdering af fællesaftalen. Ved kystnær fodring og ved strandfodring vil der ske en påvirkning af bundfauna i form af habi- tattab på de arealer, som tildækkes med sand, da det antages, at bundfaunaen vil dø ved tildæk- ningen. Habitattabet er dog midlertidigt, da bundfaunaen på strækningen vurderes at kunne gen- etablere sig i det overdækkede område inden for ca. to til fem år103. Bundfaunaen ved den erosi- onspåvirkedevestkyst ved Lønstrup er generelt arts- og individfattig og biomassen er lav104 og 105. Det skyldes især den kraftige, naturlige bølgepåvirkning, der kontinuerligt omlejrer sedimentet langs kysten, hvor revler mobiliseres og flyttes flere hundrede meter hav- eller landværts inden for en normal revlecyklus. De ekstreme miljøforhold medfører, at det generelt er få og hårdføre arter med potentiale for hurtig rekolonisering, som trives her106. Det vurderes, at tabet i forbin- delse med kystbeskyttelsen ikke er væsentligt for bundfaunaen på strækningen ved Lønstrup. Konsekvensen af habitattabet i forbindelse med sandfodring vurderes på den baggrund samlet set som begrænset. Kystnær fodring og strandfodring med sand, der er indvundet på andre lokaliteter, kan potentielt påvirke bundfaunaens livsvilkår på grund af ændret kornstørrelsesfordeling af bundsubstratet, hvor nogle arter har præferencer for bestemte kornstørrelsesintervaller. Det er vist, at finere