Kommuner. Ved kommunerne sker opsporingen via den løbende kontakt med borgeren og igennem den almindelig sagsbehandling. Her samarbejder kommunerne bl.a. med borgers egen læge for at belyse den givne sag med alle relevante lægelige oplysninger, som beskriver de udfordringer og hensyn, der skal tilrettelægges efter i fx en beskæftigelsesrettet indsats. Der er stor variation i kommunernes opsporingsindsatser. Der er kommuner der arbejder med aktiviteter, der har til formål at klæde medarbejdere på til at arbejdere med målgruppen af flygtninge med PTSD. Aktiviteter der både kan styrke medarbejdernes kompetencer til at opspore symptomer på PTSD men også medvirke til at støtte borgerne til at mestre et liv med deres sygdom. Der er fx en kommune, som iværksætter oplæg om sygdomsmestring og sygdomsopfattelse på sprogskolen og kommunens private aktører inden for beskæftigelsestilbud. Der er også en kommune, der afholder faste samarbejdsmøder med foreningen LINK, som er en del af Dansk flygtningehjælp. Jobrådgivere er ligeledes opmærksomme på tegn på traume hos målgruppen. En kommune har ansat en sygeplejerske til at nedbringe fravær. Hun tager trivselssamtaler med borgere med højt fravær. Ved mistanke om PTSD går hun med borgerens samtykke i dialog med borgerens egen læge. Andre kommuner har særligt fokus på at holde tværfaglige møder med de aktører, der er involveret i borgerens forløb som fx sprogcenter, praktiksted, læger og behandlingssteder som RCT – RehabiliteringsCenter for Traumatiserede, Afdeling for Traume- og torturoverlevere og misbrugscentre. Der er en række kommuner, der ikke har målrettede opsporingsindsatser. Screening og opsporing sker typisk via de første samtaler med sagsbehandler på Jobcentret, som en del af visitationsperioden. Kommunerne samarbejder med praktiserende læger, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere og RCT – RehabiliteringsCenter for Traumatiserede. Der sker opsporing af PTSD af patienter hos Indvandrermedicinsk Klinik (IMK) på Odense Universitetshospital, der bl.a. afdækker tegn på PTSD og uafklarede helbredsproblemer. En overvejende del af patienterne der ses i IMK, viser sig at have ikke tidligere diagnosticeret PTSD. For patienter der ses i lokalpsykiatrien, vil der være opsporing af PTSD i lokalpsykiatrien.
Kommuner. De fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver placeres i kom- munerne, enten i tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye, sammenhængende opgaver. Der er således enighed om, at kom- munernes opgaver omfatter: • Hovedparten af den konkrete myndighedsudøvelse og håndhævelse inden for miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven. • Vedligehold af vandløb og myndighedsopgaver i forhold til vandløb. Opgaverne samles i kommunerne, der i forvejen løser de myndig- hedsopgaver, som knytter sig til de private og kommunale vandløb efter vandløbsloven. • Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer, bortset fra strandbeskyttelseslinjen, samt regler om offentlighedens adgang, herunder tilsyn og håndhæ- velser.
Kommuner. 🠶 257 Praktiserende læger (ydrenumre) 🠶 4 Hospitaler på 7 matrikler (Holbæk, NRS, NyF og SUH)
Kommuner. I et tæt samarbejde mellem oplæringsvejledere og læringsvejledere planlægges og afholdes: - Tema-eftermiddag 1 gang årligt med fokus på gensidig orientering, hands on vejledning og networking - Møder efter behov i forbindelse med oplæringsvejledernes personalemøder med fokus på vidensdeling og faglig sparring. - Gensidig virksomhedspraktik, hvor oplærings- og læringsvejledere kan få konkret kendskab til hinandens hverdag og opgaver. 1.version af samarbejdsaftalen er godkendt d. 5.dec. 2022 af Koordineringsgruppen. 1.evaluering er foregået marts 2023 i arbejdsgruppen. Denne arbejdsgruppe bestod af SPS-tovholder Xxxxxxxx Xxxx, Vejen Kommune, teamleder Xxxxxx Xxxxxx, Esbjerg Kommune, uddannelseskoordinator Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, Billund Kommune, oplæringsvejleder Xxxxxx Xxxxxx, Varde Kommune, oplæringsvejleder Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, Esbjerg Kommune, udviklingskonsulent Xxxxxx Xxxxx, SOSU Esbjerg.
Kommuner. I forhold til opsporing arbejder kommunerne rent kommunikativt med følgende fire indsatser: 1) oplæg fra veterankoordinatoren, 2) samarbejde om kontakt til målgruppen gennem veterankoordinatoren, Veterancentret og Veteranhjemmet, 3) dedikerede mailadresser og telefonnumre til veteraner, som ønsker kontakt til kommunen, og 4) administration af facebooksider dedikeret til kommunikation om kommunens- og andre aktørers tilbud til veteraner. Kommunen arbejder i øvrigt med det opsøgende arbejde under §99 og i samarbejde med rusmiddelcentre via
Kommuner. Kommunen arbejder ikke selv med udredning. Her henvises, gennem almen praksis, til samarbejdspartnere såsom Psykiatrisk Afdeling Odense og Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. Kommunen kan også opfordre borgeren til at kontakte Veterancentret og derigennem blive henvist til deres netværkspsykologer. Kommunen igangsætter eksempelvis dette arbejde i jobcentersammenhæng i forbindelse med eventuelle ansættelser af veteraner i private eller offentlige virksomheder. Hvis kommunen, i forbindelse med kontakt via socialafdelingen, veterankoordinatoren eller jobcenteret, møder en borger, hvor der er mistanke om psykisk sygdom, undersøges det, om personen har været udsendt og en eventuel udredning iværksættes andetsteds herefter. På Stofmisbrugscenteret anvender de blandt andet redskaber som ASI score, VEKTO og Map plan til at afdække borgeren ift. serviceloven og andre tilbud i kommunen. Denne udredning er dog ikke sidestillet med en psykolog-/lægefaglig udredning foretaget hos eksempelvis Afdeling for Traume- og Torturoverlevere eller Forsvarets netværkspsykologer. Som benævnt ovenfor henviser kommunen til en række samarbejdspartnere, når der skal foretages en udredning. Den primære samarbejdspartnere for kommunen i forbindelse med udredningen er Afdeling for Traume- og Torturoverlevere i Vejle og Odense.
Kommuner. Hvis kommunen har en veterankoordinator, er det ofte denne som assisterer veteranerne i kontakten med kommunen. Endvidere kan veterankoordinatoren også have en funktion i forhold til veteranens familie. Veterankoordinatoren kan spille en stor rolle i forhold til kommunens engagement i aktiviteter og behandlingstilbud til målgruppen. De kommunale tilbud kan eksempelvis indbefatte foredrag for veteraner og deres pårørende, som bliver afviklet i samarbejde med Familienetværket, lokalpsykiatrien og lokale foreninger eller videnspersoner. Ud over foredrag er kommunen ofte også aktiv ift. at arrangere sociale aktiviteter såsom udflugter. Kommunen står også for stofbehandlingstilbuddet, som kan være relevant for en gruppe af veteranerne. Slutteligt tilbydes coachingkurser, mentorordning, mestringsforløb, stress-/angst- og depressions håndteringsforløb med mere i samarbejde med netværkspsykologer (eksempelvis når veteranen ikke allerede er forløb i Afdeling for Traume- og Torturoverlevere) og veterancenter. Psykiatrisk Afdeling Odense tilbyder veteranerne behandling i samarbejde med Afdeling for Traume- Torturoverlevere. Dette indbefatter samtaler med speciallæge i psykiatri, pårørende samtaler, familieinddragelse og vurdering af behandlingseffekt med medicin og terapi (psykoedukation). Der udarbejdes, på baggrund af behandlingen, lægeerklæringer til kommuner, forsikringsselskaber, Helbredsnævnet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Via Afdeling for Traume- og Torturoverlevere foretages psykologbehandling og fysioterapeutisk behandling med støtte fra socialrådgiver og eventuel peer- medarbejder.
Kommuner. Ved kommunerne sker opsporingen via den løbende kontakt med borgeren og igennem den almindelig sagsbehandling. Derudover sker opsporingen i kommunerne ved borgeres selvhenvendelse eller via visitationssamtaler, hvor blandt andet mulige tegn på PTSD afdækkes. Ved kommunerne sker opsporingen via den løbende kontakt med borgeren og igennem den almindelig sagsbehandling I mødet med patienter er praktiserende læger med til at screene for PTSD gennem samtaler og afklaring med patienten. Endvidere kan forsikringsselskaber og fagforeninger tage kontakt til praktiserende læge, hvis en af deres medlemmer viser tegn på arbejdsrelateret PTSD. Ved mistanke om arbejdsrelateret PTSD kan praktiserende læge henvise til lokalpsykiatrien eller til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik med henblik på udredning.
Kommuner. Når en borger med PTSD søger om støtte af socialfaglig karakter laves en social faglig udredning (voksenudredningsmetoden). Kommunerne har ikke nødvendigvis særlige udredningstilbud, der henvender sig til netop denne målgruppe. Er det ikke tilfældet vil de samarbejde med praktiserende læge, psykiatrien eller en psykolog i forhold til at få udredt borgeren. Den praktiserende læge har det samlede ansvar for at sikre den nødvendige og tilstrækkelige udredning diagnostik inden evt. henvisning til psykiatrien eller specialiseret somatisk udredning og behandling.
Kommuner. Der findes sjældent et særligt tilbud målrettet øvrige borgere med arbejdsrelateret PTSD. I stedet planlægges individuelle forløb, hvorfor der kan være stor variation på tværs af kommunerne. Her samarbejder kommunerne blandt andet med borgers egen læge for at belyse den givne sag med alle relevante lægelige oplysninger, som beskriver de udfordringer og hensyn der eksempelvis skal tilrettelægges efter i en beskæftigelsesrettet indsats. Ved kommunen kan borgeren tilbydes støtte efter servicelovens paragraffer §12, 85, 99 og ved behov for botilbud §§ 107 og 108. Mange kommuner tilbyder desuden kurser af forskellig art eksempelvis: Recovery- kurser, mestringskurser, mentorordninger, coaching, mindfulness kurser m.fl. Flere kommuner tilbyder samme indsatser til øvrige borgere med arbejdsrelateret PTSD som til veteraner, hvilket også er aktive tilbud i form af fysisk træning, livsstilsforløb mv. Enkelte kommuner anvender også praktikafprøvning som en indsats i tæt samarbejder med virksomheder. Praktiserende læger har det samlede ansvar og modtager behandlingsplaner bl.a. efter udredning på arbejdsmedicinsk klinik. Typisk er praktiserende læge ansvarlig for den medicinske behandling efter primær diagnostik. Derudover er praktiserende læge ansvarlig for sygemelding, attester til kommunen og behandling af følgetilstande som eksempelvis depression. Lange ventetider kan være en udfordring for praktiserende læger, når de henviser til de konkrete behandlingstilbud som findes til målgruppen.