Konkurrenceklausuler. Der er indgået kollektiv aftale vedrørende anvendelse af konkurrenceklausuler, herunder særligt vedrørende fravigelse af bestemmelsen i ansættelsesklausulloven vedrørende engangsbeløb, jf. bilag.
Konkurrenceklausuler ifølge ansættelsesklausulloven, kan håndhæves ved erstatning (ofte ved en konventionalbod) og ved forbud, jf. U 1983.157 H og U 1983.164 H samt U 1994.841 H. Se også U 1991.378 H (berettiget bortvisning af funktionærer, der ville starte konkurreren- de virksomhed), og U 1995.293 H (handelsagents overtrædelse af konkurrenceklausul i opsigelsesperiode). Der gælder ifølge ansættelsesklausulloven særlige indskrænkninger med hensyn til arbejdstageres konkurrence-, kunde- og kombinerede klausuler, både i henseende til gyldighed og rækkevidde, jf. nærmere AKL §§ 5-7 og 11, der pr. 1. januar 2016 afløste de tidligere bestemmelser i AFTL § 38 og i FUL §§ 18 og 18 a. En konkurrenceklausul er i AKL § 1, stk. 2, nr. 5, defineret som en »aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver om, at lønmodtageren af konkurrencehensyn efter fratrædelsen ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan«. En kundeklausul er i AKL § 1, stk. 2, nr. 6, defineret som en »en aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver om, at lønmodtageren efter fratrædelsen ikke må tage ansættelse hos eller direkte eller indirekte have erhvervsmæssig kontakt med sin tidligere arbejdsgivers kunder og andre forretningsmæssige forbindelser«. En kombineret ansættelsesklausul er i AKL § 1, stk. 2, nr. 7, defineret som en »aftale om, at lønmodtageren forpligtes af en konkurrenceklausul og en kundeklausul i samme tidsrum«. De grundlæggende gyldighedsbetingelser for de omtalte klausuler er fast- lagt i AKL § 5 (for konkurrenceklausuler), § 6 (for kundeklausuler) og § 7 (for kombinerede klausuler). Er disse grundlæggende betingelser ikke opfyldt – herunder for konkurrenceklausuler, at lønmodtageren indtager en »helt særlig betroet stilling« – er klausulen ugyldig og dermed slet ikke bindende for lønmodtageren. En aftale om en konkurrenceklausul efter AKL § 5 og konkurrencedelen af en kombineret klausul efter AKL § 7 er ifølge AKL § 11, stk. 2, ikke bin- dende for lønmodtageren, for så vidt den med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end påkrævet for at værne om arbejdsgiverens tarv eller på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv. Der skal ved vurderingen af, om klausulen på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv, også tages hensyn til den interesse, som arbejdsgiveren har i, at aftalen efterkommes. Bestemmelsen i AKL § 11, stk. 2, er en videre- førelse af AFTL § 38, stk. 1, og retspraksis om sids...
Konkurrenceklausuler. I nogle kontrakter er loyalitetsforpligtelsen skrevet ind og kan være udvidet til en egentlig konkurrenceklausul: Inden for en nærmere defineret periode regnet fra udgivelsen af værket må du ikke udgive et værk med konkurrerende indhold på et andet forlag. Kontrakten kan også indeholde en passus om, at du ikke må udgive noget, der kan konkurrere med det aktuelle værk, i op til ét år efter senest trykte oplag er udsolgt. Du kan forlange en kortere tidsfrist her.
Konkurrenceklausuler. I tabel 2 vises en oversigt over de konkurrencebegrænsninger, der indgår i interessentskabsaftalerne. Konkurrencebegrænsningerne er rubriceret i fire grupper.
Konkurrenceklausuler. Interessenterne forpligter sig til ikke at drive nogen virksomhed, der konkurrerer med interessentskabet og til heller ikke direkte eller indirekte at være interesseret i en sådan virksomhed.
Konkurrenceklausuler. Konkurrenceklausuler ved arbejde. Men kan dog lempes hvis den synes urimelig hård, jf Aftl§38.
Konkurrenceklausuler. Selskabets direktør er underlagt en konkurrenceklausul, hvorefter han et år efter fratræden ikke kan optage kon- kurrerende virksomhed, herunder ansættelse hos en af Selskabets konkurrenter.
Konkurrenceklausuler. Se også U 1994.808 H og U 1982.176 H samt Gomard i ET 2008 s. 14 ff. og Gomard m.fl.: Alm. kontraktsret s. 170 og s. 178, Xxxxx Xxxxxxxx: Aftaleloven s. 257 ff., samme: Aftalelovens § 36, Munch i U 1981 B s. 299 og Riis i U 1989 B s. 229. Før indførelsen af generalklausulen karakteriserede Illum i U 1970 B s. 247 dommen U 1966.145 H som »betænkelig frihåndstegning« og tilføjede: »Når ‘retfærdighed’ anerken- des som retskilde, åbnes der vidt spillerum for vilkårlighed i kontrakts- eller lovfortolk- ning.« I et modsvar til Xxxxx gjorde Trolle i U 1970 B s. 253 et stort nummer ud af, at dommen ikke havde anvendt ordet »retfærdigt«, men »rimeligt«, jf. hertil Illum i U 1971 B
Konkurrenceklausuler. Værdien af og salgsprisen for en virksomhed overstiger ofte summen af vær- dierne af virksomhedens bestemte aktiver med fradrag af gæld. Denne over- skydende værdi er forretningens viden og kunnen samt dens tiltrækningskraft for kunder, dens goodwill. Ved salg af virksomheden aftales det undertiden, at sælgeren forpligter sig til ikke at påføre køberen konkurrence eller dog en konkurrence, hvorved sælgeren kunne udnytte den solgte virksomheds eller sin personlige goodwill, både for at sikre virksomhedens værdi for køberen, og for at give sælgeren vederlag for værdien ved en højere salgspris fra købe- ren, f.eks. ved at sælgeren lover køberen ikke at åbne en forretning i samme branche og eventuelt også i samme kvarter inden for en vis tid efter overdra- gelsen, jf. U 1972.345 H og U 1985.600 H med note 1. Forretningens good- will sikres herved så vidt muligt for køberen, og sælgeren får vederlag gen- nem salgsprisen. Sælgeren af virksomheden og dens goodwill ville på grund af sit særlige kendskab til virksomhedens produkter og kunder kunne påføre køberen en konkurrence, der kunne gå ud over normal loyal konkurrence.