Konsortium eksempelklausuler

Konsortium. Er Leverandøren et konsortium bestående af flere ansvarlige juridiske personer, kan Ordregiver med bindende virkning for konsortiet indgå aftaler med den identificerede fælles befuldmægtigede. Et af konsortiets medlemmer skal have fuld prokura over for Ordregiver, og den i pkt. 4.4 anførte kontaktperson er på vegne af samtlige medlemmer i konsortiet ansvarlig for kontakten til Ordregiver. De i konsortiet deltagende juridiske personer hæfter direkte, solidarisk og ubegrænset for opfyldelsen af Kontrakten og tilhørende Ordrer. Konsortiets deltagende juridiske personer og fælles befuldmægtigede fremgår af erklæringen herom i bilag P. Ordregiveren kan kræve, at konsortiet efter tildeling af Kontrakten antager en bestemt retlig form, i det omfang, at en sådan ændring er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af Kontrakten.
Konsortium. 7.1 Hvis Entreprenøren er en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium), hæfter de deltagende virksomheder solidarisk for opfyldelsen af Kontrakten. Entreprenørernes interne fordeling af eventuelt erstatningsansvar er Ordregiver uvedkommende. 7.2 Entreprenøren har udpeget en fælles befuldmægtiget for de i sammenslutningen deltagende virksomheder. Denne er bemyndiget til at træffe beslutninger på vegne af deltagende virksomheder om ethvert forhold i relation til Kontrakten. Den fælles befuldmægtigede er tillige kontaktperson for Entreprenøren.
Konsortium. Såfremt tilbud afgives af et konsortium skal alle deltagere i konsortiet hæfte soli- darisk for rammeaftalens opfyldelse, og der skal udpeges én konsortiedeltager med hvem ordregiver kan indgå bindende aftaler på konsortiets vegne. Alle kon- sortiedeltagere skal aflevere særskilt udfyldt ESPD.
Konsortium. Alle deltagere i konsortiet skal fremlægge dokumentation for oplysningerne i ESPD. Der skal desuden vedlægges en konsortieerklæring, der statuerer, at konsortie- deltagerne hæfter solidarisk for rammeaftalens opfyldelse. Erklæringen skal ligeledes indeholde oplysning om hvilken deltager, der er udpeget til at indgå aftaler med ordregiver på konsortiets vegne.
Konsortium. Såfremt tilbuddet afgives af et konsortium, skal tilbuddet vedlægges erklæring om, at alle deltagere i konsortiet hæfter direkte, ubegrænset og solidarisk for kontraktens udførelse og med angivelse af en konsortiedeltager, med hvem Midttrafik kan indgå bindende aftaler på konsortiets vegne. Erklæringen skal afgives ved, at bilag C3 udfyldes og vedlægges tilbuddet. Erklæringen skal være udstedt specifikt til dette udbud og skal derfor være da- teret efter datoen for udbuddets offentliggørelse. Såfremt tilbuddet afgives af et konsortium, skal samtlige deltagere i konsortiet aflevere komplet udfyldt ESPD-dokument.
Konsortium. Såfremt Tilbudsgiver er et konsortium, bedes samtlige deltagere udfylde og vedlægge Formular B – Konsortieerklæring hvori der skal udpeges en fælles befuldmægtigede, der er bemyndiget til at tegne konsortiet. Oplysningerne under punkt 5.1, skal fremsendes for hver enkelt konsortiedeltager.
Konsortium. Såfremt Firma er et konsortium, hæfter de i konsortiet deltagende fysiske/juridiske personer ube- grænset, solidarisk og direkte for opfyldelse af rammeaftalen. Firma garanterer, at alt hvad der bliver leveret under rammeaftalen, opfylder de til en hver tid gæl- dende miljøregler, -love, -bekendtgørelser, EU-direktiver m.m., som er gældende indenfor den/de pågældende varer/ydelser. På Kommunens forlangende skal Firma, uden udgifter for Kommunen, fremskaffe den dokumenta- tion, som Kommunen måtte ønske omkring en ydelse/vare, til brug for Kommunens miljøvurdering af ydelsen/varen.
Konsortium. Såfremt ansøger er et konsortium, skal samtlige oplysninger under punkt 5 fremsendes for hver enkelt konsortiedeltager, og Bilag 2 skal ligeledes udfyldes. Samtlige konsortiedeltagere skal opfylde betingelserne i punkt 5. For så vidt angår punkt 5.3 skal konsortiet samlet set opfylde betingelserne. Såfremt ansøgningen afgives af et konsortium, påtager de deltagende virksomheder sig solidarisk ansvar og hæfter solidarisk over for Ordregiver. De deltagende virksomheder skal udpege en befuldmægtiget, som Ordregiver med bindende virkning for sammenslut- ningen kan indgå aftaler med. I bilag 1, Ansøgningsbesvarelsen anføres, hvem der er ud- peget som befuldmægtiget. Ordregiver gør opmærksom på, at såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til sikring af konkurrencen og overholdelse af ligebehandlingsprincippet er Ordregiver berettiget til at afvise et konsortium, hvori der deltager en eller flere virksomheder fra andre ansøgere.
Konsortium. Såfremt Leverandøren er et konsortium, hæfter de i konsortiet deltagende fysiske/juridiske personer ubegrænset, solidarisk og direkte for opfyldelse af Aftalen. Den i Tilbudsgivers tilbud anførte kontaktperson, skal anses som den af konsortiets fælles befuldmægtigede, som kan tegne konsortiet fuldt ud over for Ordregiver. Ved skift af kontaktperson hos Leverandøren, skal dette meddeles skriftligt til Ordregiver.
Konsortium. Er Leverandøren et konsortium bestående af flere ansvarlige juridiske personer, kan Ordregiver med bindende virkning for konsortiet indgå aftaler med den identificerede fælles befuldmægtigede. Et af konsortiets medlemmer skal have fuld prokura over for Ordregiver, og den i pkt. 4.1 anførte kontaktperson er på vegne af samtlige medlemmer i konsortiet ansvarlig for kontakten til Ordregiver. De i konsortiet deltagende juridiske personer hæfter direkte, solidarisk og ubegrænset for opfyldelsen af Rammeaftalen med Delkontrakt(-er) og tilhørende Leveringsaftaler. Konsortiets deltagende juridiske personer og fælles befuldmægtigede fremgår af erklæringen herom i bilag T. Ordregiveren kan kræve, at konsortiet efter tildeling af Rammeaftalen med Delkontrakt(-er) antager en bestemt retlig form, i det omfang, at en sådan ændring er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af Rammeaftalen med Delkontrakt(-er).