Kontraktstyring. Parterne foretager i fællesskab kontraktstyring baseret på følgende hovedprincip- per: • Alle [indholdsmæssige] ændringer til kontrakten og tilhørende bilag skal fore- ligge skriftligt i form af allonger til kontrakten, der underskrives af begge par- ter. • Alle ændringer af kontrakt og bilag skal kunne dokumenteres med fuld spor- barhed, f.eks. ved ændringsmarkering, versionshistorik eller lignende.
Kontraktstyring. Parterne foretager i fællesskab kontraktstyring baseret på følgende hovedprincip- per: Alle ændringer til kontrakten skal foreligge i skriftlig form ved opdatering af selve kontrakten, der underskrives af begge parter. Alle ændringer til bilagene skal foreligge i skriftlig form ved opdatering af selve bilagene og skal herefter signeres af begge parter. Alle ændringer af kontrakt og bilag skal kunne dokumenteres med fuld spor- barhed, f.eks. ved ændringsmarkering, versionshistorik eller lignende.
Kontraktstyring. Definition af områder og typiske delprocesser I forbindelse med udarbejdelsen af målbilledet defineres kontraktstyring som bestående af de elementer, processer og tiltag, der indgår i kontrakternes livscyklus. Kontraktstyringen omfatter også implementering og vedligeholdelse af de leverancemæssige governance processer, der skal sikre et effektivt samarbejde mellem parterne. Kontraktstyring defineres således bredere end blot styring af en kontrakt efter kontraktens underskrivelse. Kontraktstyring er en kommerciel disciplin, der sikrer en effektiv styring af kontrakten så business casen kan realiseres. Dette dækker blandt andet: • at en given ændring til en kontrakt bliver aftalt og dokumenteret • at parterne kender og opfylder aftalevilkårene • at eventuelle tvister løses under hensynstagen til SP’s mål • at produkter og/eller tjenester leveres til tiden i aftalt kvalitet • at kommercielle risici identificeres og styres Strategisk ramme for målbillede for kontraktstyring Målbilledet for kontraktstyring er defineret på grundlag af input fra programmets interessenter og -rammebetingelser Signalprogrammets kontraktstyring skal leve op til to overordnede formål, der udgør en strategisk ramme for målbilledet. De fokusområder der, med afsæt i erfaringer og input fra programmets interessenter, kan identificeres for den fremtidige kontraktstyring, er forankret i den strategiske ramme. • Signalprogrammet modtager de aftalte leverancer til aftalt tid, kvalitet og pris • Signalprogrammets rettigheder sikres i forbindelse med det løbende samarbejde med leverandørerne
Kontraktstyring. Fase 15 Overdragelse til kontraktstyring Aftalen overdrages til kontraktstyring, der planlægger kontrol, dialog, prisregulering og implementering. Nårudbuddet overgårtilat være en underskrevet aftale, overgår ansvaret for aftalen til en Contract Manager, og det er dermed ikke længere projektstyreren, der er skolens primære kontaktperson. Du kan se, hvem der er kontraktansvarlig for den enkelte aftale på I7IRS’ hjemmeside, ellers kan du tage kontakt til I7IRS.
Kontraktstyring. Generelt vurderes programmets kontraktstyringsen- hed at være veldrevet, struktureret og velunderbyg- get. Den nuværende samarbejdsstruktur med EPAS vurderes dog i nogen udstrækning at kunne besvær- liggøre kontraktstyringen, fordyre arbejdet og på- virke tidsplanen unødigt. Desuden vurderes en mere velstruktureret overlevering af kontraktrelateret vi- den til andre styringsdiscipliner at kunne løfte kvali- teten af disse områder.
Kontraktstyring. Hvor f.eks. en kommunal virksomhed – i hvert fald overfor kommunerne – kun har et begrænset behov og dermed interesse i at få specificeret sine opgaver og ydelser særligt nøje, har private det lige omvendt: En privat leverandør er ganske enkelt nødt til at aftale helt præcist, hvad kunderne skal have for deres penge. Aftaler med private leverandører udformes som bindende kontrakter, der giver den enkelte kunde langt større mulighed for styring af leverandøren, end tilfældet f.eks. er, når flere ”kunder” på demokratisk vis skal prioritere indbyrdes opgaver i en virksomhed, de selv står som ejer af. - Det er ofte noget nemmere at stille og fastholde konkrete krav til en udenforstående leverandør, end når det gælder ens ”egen” virksomhed.
Kontraktstyring. I udførelsesfasen skal der være fokus på dokumentation og kontrakthåndtering samt på koordinering og kommunikation i varetagelsen af projektledelsens og Region Hovedstadens interesser. Supportcenteret vil bidrage med juridisk bistand i forhold til at sikre, at Region Hovedstaden opnår den bedst mulige retsstilling og dokumentation i forbindelse med byggeprojektets udførelse ved løbende at foretage solid og lettilgængelig håndtering og dokumentation af projektets forløb som kan anvendes af bygher- rens advokater i tilfælde af en evt. tvist med grundlag for en voldgiftssag. Supportcenteret kan f.eks. bistå byggelederne med at sikre, at byggemøderefe- rater udarbejdes, så formuleringer er utvetydige og vil kunne anvendes som do- kumentation for, hvad der er aftalt, og under hvilke forudsætninger en aftale er indgået. Supportcenteret bistår herudover byggeledelsen med tolkninger på kontraktens bestemmelser samt med sikring af, at kontraktbestemmelserne bliver fulgt.
Kontraktstyring. Køge Kommune arbejder med at professio- nalisere funktionen som indkøber. Ud fra en risikobaseret vurdering foretager kommunen kontraktopfølgning for at sikre, at vi får den ønskede værdi ud af de indgåede aftaler. Køge Kommune gennemfører også kontroller af leverandørens overholdelse af klausuler, herunder arbejdsklausuler.
Kontraktstyring. En konsekvens af Herlev Kommunes arbejde på at fremme mere bæredygtige indkøb er et stigende antal krav i aftalerne, der skal følges op på. Det skyldes dels, at kommunen vil have større fokus på mindstekrav i forhold til miljø og klima og fokus på varers livslængde. Dels skyldes det, at konkurrence på miljø og klima vil betyde, at tilbudsgiverne selv er med til at opstille de bæredygtighedsmål, som der skal kunne følges op på. Dermed bliver det vigtigt at have fokus på at sikre, at varer og tjenesteydelser leveres i henhold til kontraktens vilkår i forhold til bæredygtige. Der skal derfor ske en fast opfølg- ning på indgåede aftaler så det sikres, at de miljø- og klimamæssige fordele, der er aftalt rent faktisk opnås. Herlev Kommune køber i dag fødevarer for knap 10 mio. kr. årligt. Forskellige fødevarer har en meget forskellig klimapåvirkning og derfor vil valg af forskellige varegrupper have stor betydning for den samlede udledningsef- fekt for kommunens indkøb. Eksempelvis udleder hakket oksekød 32,5 CO2e pr kilo, mens hakket kylling udleder 3,8 CO2e pr kilo eller grønne linser 1,8 CO2e pr kilo (Kilde: CONCITO, Den Store Klimadatabase). På vegne af kommunerne indgår SKI aftale med en leverandør. I forbindelse med dette udbud stiller SKI krav om bæredygtighed i hele værdikæden – fra produktionen hos landmænd, forarbejdning af fødevarerne, transport til hovedlagre rundt om i Danmark, transport fra lagre til de kommunale enheder samt til emballageforbrug. For at understøtte kommunernes arbejde med reduktion af drivhusgasser i forbindelse med fødevareindkøb stil- ler SKI krav om, at alle fødevare mærkes med CO2e udledning pr. kg. Indkøbsafdelingen i Herlev Kommune sør- ger for, at dette fremgår tydeligt i kommunens e-handelssystem - som vist neden for: Dermed bliver det muligt for køkkener i Herlev Kommune at foretage klimavenlige valg, når de køber fødevare ind. Det understøtter beslutninger om større bæredygtighed. Eksempelvis deltager fem af kommunens køkkener på daginstitutionsområdet fra august 2023 i et projekt med Meyers Madhus støttet af Økologisk Landsforening, der har til formål at sikre bæredygtig omstilling af køkke- nerne ved kompetenceløft af medarbejderne. Målene er, inden for den økonomiske ramme, at øge økologipro- cent, pædagogisk brug af måltidet, mindsket madspild og kodeks for indkøb. Opsætning i e-handelssystemet vil også kunne understøtte målsætninger om kriterier for fødevareindkøb og madproduktion, hvor produktionen og udledningseff...