Kvalitetsplan eksempelklausuler

Kvalitetsplan. Det påhviler hovedentreprenøren at udarbejde en kvalitetsplan. Aktuelt vil en kvalitetsplan kunne dække adskillige maler-/gulv- og rengøringsarbejder, så det forventes, at kvalitetsplanen på flere punkter kan dække flere lejligheder. Dog skal kontrolarbejderne og leveringerne i hver enkelt lejlighed dokumenteres. Kvalitetsplanen skal omfatte følgende emner: • Organisationsplan for entreprenørens udførelse af entreprisen. • Dokumentstyring. • Styring af indkøb. • Kontrol, herunder hvilke krav entreprenøren vil stille overfor underentreprenør. • Dokumentation af gennemført kontrol. • Styring af underentreprenører. • Håndtering af fejl ved materialer og arbejde. • Håndtering af afvigelser fra standardmaterialet eller aktivitetslisten samt afrap- portering til tilsynet. • Håndtering og dokumentering af entreprenørens egne mangelgennemgange, samt tilsynets mangellister, med angivelse af kontroldato og initialer for godken- dende kontrollant. Entreprenøren skal dokumentere overfor bygherren, at de kvalitetskrav, der er fastlagt i udbudsmaterialet, bliver opfyldt. Heraf følger, at entreprenøren løbende skal sørge for, at der dels gennemføres en kvali- tetskontrol af arbejdet i den enkelte flyttelejlighed og af leverancer hertil, dels tilveje- bringes en dokumentation for, at kvalitetskontrollen er udført, og at de specificerede kva- litetskrav er opfyldte. Dokumentationen omfatter: Dokumentation vedrørende kvaliteten af materialer, materiel, udførelse og færdige del- produkter, samt kvalifikationer af personale, hvortil der er stillet særlige krav. Dokumentation omfatter også delarbejder/-leverancer fra underentreprenører/- leveran- dører.
Kvalitetsplan. Entreprenørerne skal senest 15 arbejdsdage efter kontraktens underskrivningsdato aflevere en kvalitetsplan der som minimum tager udgangspunkt i udbudskontrolplanerne. Overskridelse af denne dato medfører dagbod for hver entreprise på kr. 1.000,- pr. arbejdsdag. Dagboden tilfalder Bygherre
Kvalitetsplan. Det påhviler entreprenøren at udarbejde en kvalitetsplan. Kvalitetsplanen skal omfatte følgende emner: - Organisation af entreprisen - Dokumentstyring - Styring af indkøb - Kontrol, herunder hvilke krav entreprenøren vil stille over for under- entreprenøren - Proces-, modtage- og slutkontrol - Håndtering af fejl ved materialer og arbejde - Håndtering af afvigelser fra projektmaterialet Inden arbejdets overdragelse skal entreprenøren fremkomme med en kort redegørelse for kvalitetsplanen. Redegørelsen skal anvise, hvordan entrepre- nøren vil følge god kvalitetssikringsskik.
Kvalitetsplan. Skuen er målsat
Kvalitetsplan. Senest 10 arbejdsdage før første projektgennemgangsmøde skal entreprenøren fremsende kvalitetsplanen til byggeledelsen. Kvalitetsplanen skal bl.a. redegøre for de forholdsregler, der træffes for at sikre, at der ikke sker opfugtning af materialer mv. som beskrevet i afsnit 4.8.2. …

Related to Kvalitetsplan

  • Kvalitetssikring Leverandøren er forpligtet til på ordregivers opfordring at fremsende oplysninger om reklamationer og eventuelle tilbagekaldelser, arten heraf, udledte mønstre og tendenser samt leverandørens afhjælpnings- og forebyggende tiltag. Denne oversigt er ikke begrænset til alene at omfatte leverancer til ordregiver, men reklamationer fra andre kunder kan anonymiseres.

  • Kvalitet 9.1 Minimumkvaliteten af de leverede roer ved Modtagelsesstedet skal:

  • Tidsplan Leverandøren skal udføre opgaven i overensstemmelse med den overordnede tidsramme i Styrelsens opgavebeskrivelse, jf. Bilag 1. Leverandøren kan ikke foretage ændringer i tidsplanen uden forudgående skriftlig aftale med Styrelsen.

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Deltidsbeskæftigelse Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge indgås forud aftale mellem ansættelsesmyndigheden og organisationen.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.