Levering af software eksempelklausuler

Levering af software. For software leveret i henhold til Aftalen gælder følgende: 2.1 Kunden erhverver alene en licens (brugsret) til al software (med tilhørende indhold og dokumentation) omfattet af Aftalen, idet samtlige ejendomsrettigheder, herunder ophavs- og varemærkerettigheder og andre immaterielle rettigheder, forbliver Leverandørens. 2.2 Kunden må foretage nødvendig sikkerhedskopiering, men må ikke herudover i strid med Leverandørens ophavsrettigheder fremstille eksemplarer, foretage ændringer (herunder foretage fejlretning) af softwaret eller videreoverdrage dette til tredjemand. 2.3 Det tilladte antal brugere og brugertype fremgår af Aftalen. Den tidsmæssige varighed af ▇▇▇▇▇▇▇ licens, jf. pkt. 2.1, fremgår af Aftalen. Herefter fornys Aftalen automatisk 1 år ad gangen startende på aftalens årsdag. Kunden kan opsige fornyelse af Aftalen med mindst 3 måneders skriftligt varsel til udløb på efterfølgende årsdag for ordredatoen. Ved Kundens manglende betaling kan Leverandøren opsige licensaftalen med omgående virkning efter 2 påmindelser, der hver giver 10 dages yderligere betalingsfrist. Ved licensens udløb: ⮚ Ophører Kundens ret til at benytte Software, inklusiv leverandørens indhold, som kunden eventuelt har genereret med eller trukket ud fra Software, med øjeblikkelig virkning. ⮚ Fortsætter ▇▇▇▇▇▇▇ ret til at anvende ▇▇▇▇▇▇▇ eget indhold, som Kunden tidligere måtte have lagt ind og trukket ud fra Software. Det er Kundens ansvar at lave dette udtræk fra Software inden for aftalens varighed på en måde der sikrer, at kun Kundens eget indhold trækkes ud og anvendes hos Kunden. ⮚ ▇▇▇▇▇▇ skal tilbagelevere eller slette software, dokumentation m.v. til Leverandøren efter dennes nærmere anvisninger herom. 2.4 Leverandøren indestår over for Kunden for, at der foreligger nødvendige tilladelser til brug af eventuel tredjeparts software, som måtte være indarbejdet i eller leveret sammen med Leverandørens ydelser. 2.5 Såfremt ikke andet fremgår af Aftalen, påhviler det ▇▇▇▇▇▇ selv at installere det af Aftalen omfattede software til det i Aftalen fastsatte antal brugere. 2.6 Levering anses for sket, når adgang til systemet er givet på ▇▇▇▇.▇-▇▇▇▇▇▇▇.▇▇ - eller download link til softwaret er fremsendt til Kunden, eller overgivet til Kunden på et læsbart medium, for eksempel på disk-drev, hukommelseskort, CD eller andet. Når levering er sket, overgår risikoen til Kunden. 2.7 Med mindre andet er aftalt, er det i Aftalen omfattede software endvidere omfattet af en vedligeholdelseslice...
Levering af software. For levering af software gælder følgende: • Kunden erhverver ved endelig betaling en ikke-eksklusiv brugsret til Software (inkl. eventuel dokumentation) omfattet af leverancen, idet samtlige ejendoms- og immaterielle rettigheder, herunder ophavs- og varemærkerettigheder og andre immaterielle rettigheder, forbliver de respektive leverandørers. Dokumentation medfølger kun i det omfang, denne medfølger uden særskilt betaling fra den respektive leverandør. • Softwaren må kun anvendes på det leverede udstyr, og programmellet må ikke kopieres eller modificeres, bortset fra nødvendig sikkerhedskopiering. • Overdragelse til tredjemand af den ikke-eksklusive brugsret til programmel og dokumentation må kun ske som led i en samlet overdragelse af udstyr, programmel og dokumentation. Herudover må der ikke ske videreoverdragelse af programmel og dokumentation til tredjemand uden Axcess Nordic’ skriftlige tilladelse. • Kundens brugsret til Softwaren er i øvrigt undergivet de eventuelle for Softwaren gældende licensvilkår. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem nærværende betingelser og licensvilkårene, har licensvilkårene forrang. • Såfremt de respektive leverandører afgiver en garanti for Softwaren, videreføres denne garanti over for Kunden i samme omfang, som Axcess Nordic kan rejse krav over for disse. Axcess Nordic eller Axcess Nordics leverandører kan ikke herudover gøres ansvarlig for fejl i leveret Software. • Levering anses for sket, når Softwaren er overgivet til ▇▇▇▇▇▇ eller dennes repræsentant. Når levering er sket, overgår risikoen til Kunden. • Såfremt parterne har aftalt, at Axcess Nordic eller Axcess Nordics leverandører skal foretage løbende vedligeholdelse af den leverede Software, er de nærmere vilkår herfor fastlagt i en særskilt serviceaftale. (jf. i øvrigt punkt 5.3)
Levering af software. For software leveret i henhold til Aftalen gælder følgende: Kunden erhverver alene en licens (brugsret) til al software (med tilhørende dokumentation) omfattet af Aftalen, idet samtlige ejendomsrettigheder, herunder ophavs- og varemærkerettigheder og andre immaterielle rettigheder (uanset om de kan registreres eller ej), forbliver KonsensITs ejendom. Kunden må ikke uden KonsensITs skriftlige samtykke ihvert enkelt tilfælde give tredjemand (der i det følgende omfatter også datter- og associerede selskaber) brugsret til leveret software. Kunden må foretage nødvendig sikkerhedskopiering, men må ikke herudover i strid med KonsensITs rettigheder fremstille eksemplarer, foretage ændringer (herunder foretage fejlretning) af softwaret eller videreoverdrage dette til tredjemand. KonsensIT indestår over for Kunden for, at der foreligger nødvendige tilladelser til brug af eventuel tredjeparts software, som måtte være indarbejdet i eller leveret sammen med KonsensITs ydelser. Kunden indestår for at have tegnet det nødvendige antal licenser til tredjeparts software i øvrigt. Levering anses for sket, når softwaret er overgivet til Kunden på diskette, CD-rom eller andet læsbart medium, eller når Kunden iht. Aftalen har downloadet softwaren fra Internettet. Når levering er sket, overgår risikoen til Kunden. Såfremt parterne har aftalt, at KonsensIT skal foretage løbende vedligeholdelse af det af Aftalen omfattede software, fastlægges de nærmere vilkår herfor i en særskilt vedligeholdelsesaftale.
Levering af software. 1. Ved levering af software tildeles kunden en ikke eksklusiv og ikke overdragelig ret til anvendelse af softwaren og den tilhørende dokumentation til drift af varen, til hvilken softwaren leveres. Bortset fra en sikkerhedskopi må kunden ikke lave kopier. Ophavspåtegninger, serienumre samt øvrige mærker, som identificerer softwaren, må ikke fjernes eller ændres. 2. Kunden er forpligtet til med passende foranstaltninger at forhindre, at tredjemand får uberettiget adgang til softwaren og dokumentationen. Han skal opbevare de leverede, originale datamedier og sikkerhedskopien på et sted, som er sikret mod uberettiget adgang for tredjemand. Hans medarbejdere skal kraftigt opfordres til at overholde disse leveringsbetingelser samt bestemmelserne i loven om ophavsret. 3. BD’s ansvar for tab eller ændring af data begrænses til den typiske genoprettelsesomkostning, som ville opstå ved regelmæssig og risikosvarende udfærdigelse af sikkerhedskopier.