Leveringsbetingelser eksempelklausuler

Leveringsbetingelser. Med mindre andet er skriftlig aftalt, er leverancerne solgt ab fabrik (EXW), og der gælder Incoterms 2010. Leveringstiden regnes fra datoen for Esko A/S’ skriftlige ordrebekræftelse under forudsætning af, at alle tekniske detaljer og forma- liteter for bestillingens gennemførelse på dette tidspunkt foreligger. Er der aftalt bekræftet, uigenkaldelig remburs eller anden betalingssikkerhed, skal denne også foreligge. I modsat fald regnes leveringstiden fra det tidspunkt, hvor alle forhold er bragt i orden. Undlader køberen at mod- tage leveringsfærdige leverancer på den aftalte dag, er han desuagtet forpligtet til at erlægge enhver af levering betinget betaling, som om leveringen havde fundet sted. Endvidere kan Esko A/S hæve aftalen og af køberen kræve erstatning for skade, som er påført Esko A/S ved køberens forsømmelse. Hvis forsinkelse af levering skyldes krig, strejke, lockout, anden force majeure eller politiske forhold, og mangel på underleverancer, råvarer og forsyninger, som Esko A/S ikke er herre over, eller køberens handling eller undladelse, forlænges leveringstiden tilsvarende. Esko A/S påtager sig i disse situationer intet ansvar overfor køberen. Såfremt køberen ikke overholder de aftalte bestemmelser om købesummens betaling, er Esko A/S ikke forpligtet til le- vering. Der ydes ikke erstatning for leveringsforsinkelser, og køber er ikke berettiget til at hæve handlen af denne grund. Ved forsendelse emballeres produkterne efter Esko A/S’ skøn, og omkostningerne hertil betales af køber, såfremt emballage ikke udtrykkeligt er indregnet i prisen. Forsen- delse sker altid på købers ansvar og risiko, også ved franko levering, og modtager bærer selv ansvaret for, at fornøden transportforsikring er tegnet, med mindre anden udtrykkelig aftale foreligger.
Leveringsbetingelser. Leveringsomkostningerne tillægges produktpriserne som vist på skærmen. Leveringsomkostningerne speciftceres ved de enkelte produkttilbud. Alle ordrer bliver afsendt, og det er ikke muligt for en kunde selv at afhente sin ordre. Vi leverer ikke til pakkestationer eller pakkebokse. Levering af produkter i store formater foregår i samarbejde med fragtmand med lastbil og som ”levering til kantsten”, dvs. til den offentlige kantsten eller vejareal, der ligger tættest på din leveringsadresse, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Bestillinger på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx leveres udelukkende til Danmark såvel som til Grønland og Færøerne. Oplysninger om leveringsbegrænsninger for varer som leveres med fragtmand kan ftndes under ”Levering” i hjælpesektionen i vores onlinebutik.
Leveringsbetingelser. Leveringsbetingelser er, medmindre andet er angivet EXW Marabu, Vejle (IncoTerms® 2020). Marabu har ansvar for varen og bærer risikoen for varen frem til levering. Ansvaret for leverancen overgår til køber, når varen overdrages til transportøren. Ved leveringer med Marabus personale overgår ansvaret for varen ved afleveringen. Når ikke andet er angivet træffer Marabu transportaftale på købers risiko og regning. Udgifter til transport af farligt gods og miljøafgifter til f.eks. emballage debiteres separat og er, uanset leveringsbetingelser, ikke inkluderet i prisen.
Leveringsbetingelser. 6.1 JHA leverer ab fabrik (EXW) i Danmark i henhold til den senest publicerede version af INCOTERMS betingelserne.
Leveringsbetingelser. Aflæsningen af varer, som leveres til flisværket, skal foretages ved af tipning med bagtip eller walkingfloor. Vogntog må maximalt være 18,75 m lange, 3 m bredde og 4 m høje. Alle vognlæs skal indvejes før og efter aflæsningen. Der udleveres hertil elektroniske kort, som automatisk aflæses ved brovægten. Vognføreren udtager ved aflæsningen en repræsentativ prøve af hvert læs min. 5 forskellige steder i læsset og min. 5 liter i alt. Prøven afleveres i prøverummet ved brovægten med tilhørende behørig identifikation i plastspand lukket med plastlåg (tomme plastspande forefindes ved aftippeportene). Aflæsning foregår normalt mellem kl. 07.00 og kl. 16.00 medmindre andet aftales med vagt eller produktionslederen. Der må ikke ske aflæsning mellem kl. 22.00 og kl. 07.00. Terminer for leverancen aftales skriftligt med Vagt eller produktionslederen. Det påhviler leverandøren at overholde myndighedernes krav i forbindelse med transporten, oplagring og håndtering indtil leverancen er leveret og kvitteret. Der er 3 aflæsseporte og to kraner. Der kan lempes et træk pr kran i timen, dvs. 2 træk i alt pr time. Normalt tildeles der en port pr leverandør i en leveringsuge.
Leveringsbetingelser. Leveringsbetingelserne er DDP INCOTERMS 2020. Medmindre Køberen specifikt har angivet andet i Indkøbsordren, skal Levering ske på: Supply Chain Division (SCD) Xxxxxxxxxx 0X DK 6500 Vojens Ref. rammeaftale nummer [46 0000XXXX] og Indkøbsordre nummer (450000xxxx) Tel.: + 00 00 00 00 00 Leveranceenheden skal leveres til SCD i tidsrummet mandag – torsdag mellem kl. 7.30 – 14.30 lokal tid og fredag mellem kl. 7.30 og 12.30, medmindre andet er aftalt mellem Parterne. Levering udenfor det angivne tidsrum kan kun ske efter skriftlig aftale med Køberen. Hvis åbningstiderne for SCD skulle ændre sig, skal Køberen underrette Leverandøren herom. Hvis Levering ikke finder sted på den aftalte dato, er Køberen kun forligtet til at tage imod Leveranceenheden, hvis Leverandøren har givet meddelelse til Køberen om det nye leve- ringstidspunkt, og Køberen skriftligt har accepteret dette nye leveringstidspunkt, og hvis Levering finder sted indenfor åbningstiderne anført ovenfor i dette punkt. Dette påvirker ikke Køberens ret til at kræve Bod i henhold til punkt 12. Hvis Køberen sender en Reservedel til Leverandøren til reparation, skal Køberen sende Reservedelen DAP INCOTERMS 2020 til Leverandørens forretningssted eller et andet re- parationssted angivet af Leverandøren. Når reparationen er gennemført, skal Reservedelen returneres til Køberen DDP INCOTERMS 2020. Medmindre Køberen har specificeret andet, skal Leveranceenheden omfatte alle Reserve- dele, der er angivet i Indkøbsordren. Leveranceenheder skal pakkes og mærkes som specificeret i Appendiks G – Standarder for pakning.
Leveringsbetingelser. 7.1 Leveringsbetingelserne er Incoterms CPT til Kundens leveringsadresse, men Kunden debiteres for fragt i henhold til det, som er angivet i punkt 8 nedenfor.
Leveringsbetingelser. DDP ved ordrer over kr. 4.000,- netto efter rabat. Ved ordrer under kr. 4.000 sker levering ab fabrik, jf. pkt. 2, og kunden pålægges fragtomkostningerne. Fragtomkostningen er afhængig af forsendelsens vægt, dog min. Kr. 75,- pr. forsendelse. Levering sker jf. incoterms 2010, uanset om Kärcher ved egne folk eller ved tredjemand bringer varer til kunden. Kan levering som følger af kundens forhold ikke gennemføres, henstår varerne for kundens regning og risiko på Kärchers eller tredjemands lager. Kärcher er berettiget til at opkræver lagerleje og få dækket øvrige omkostninger ifb. med dette.
Leveringsbetingelser. Hvis ikke andet er skriftligt aftalt, er levering først sket, når den aftalte salgsgenstand stilles til købers disposition på en af køber anvist plads. Hvis ikke andet er skriftligt aftalt, har køber 5 arbejdsdage efter modtagelse af leverancer af varer til at kontrollere om leverancen opfylder aftalens krav, herunder mængder og kvalitet. Ved beskadiget emballage eller manglende kolli skal modtageren straks påtale det overfor transportøren og gøre påtegning herom på fragtbrev, følgeseddel eller faktura. Samtidig skal leverandøren informeres.
Leveringsbetingelser. 5.1 Leveringen af varer sker som forsendelse til den af kunden anførte leveringsadresse, medmindre andet er aftalt. Ved en bestilling via sælgers online-bestillingsformular gælder den adresse, der er anført i 5.2 Hvis transportvirksomheden sender varen tilbage til sælger, fordi det ikke var muligt at aflevere den til kunden, afholder kunden de omkostninger, der er forbundet med den mislykkede forsendelse. Dette gælder ikke, hvis kunden udøver sin fortrydelsesret retmæssigt, hvis den omstændighed, der førte til den manglende mulighed for levering, ikke kan lægges ham til last, eller hvis han midlertidigt var forhindret i at modtage leveringen, medmindre sælger havde underrettet ham om leveringen en passende tid i forvejen.