Ligedelingsordningen eksempelklausuler

Ligedelingsordningen. Omdrejningspunktet for lovgivningen om ægtefællers økonomiske forhold er den legale formueordning. Den legale formueordning er den ordning, der gælder, hvis ægtefællerne ikke selv har aftalt andet ved ægtepagt. I Danmark er den legale formueordning formuefællesskab, der overordnet set indebærer, at ægtefællernes formuer deles lige ved separation, skilsmisse og død. Formuefællesskabet følger af retsvirkningslovens § 15, stk. 1, hvorefter alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, indgår i almindeligt formuefællesskab mellem dem, for så vidt det ikke er gjort til særeje. Ligedelingsprincippet følger af lovens § 16, stk. 2. Efter denne bestemmelse udtager hver ægtefælle ved separation og skilsmisse halvdelen af ægtefællernes, medmindre undtagelse har særlig lovhjemmel. Ved en ægtefælles dødsfald deles formuen mellem den efterlevende ægtefælle og den afdøde ægtefælles arvinger. Lovgivningen indeholder to fravigelser af ligedelingsordningen, der er gennemgået i punkt 3.4.1.2.: • Ægtefælleskiftelovens § 61 om skævdeling ved kortvarige ægteskaber. • Ægtefælleskiftelovens § 60 om udtagelse af egne aktiver ved omstødelse af ægteskab. Som udgangspunkt indgår alle ægtefællernes aktiver uanset erhvervelsestidspunkt og -måde i formuefælleskabet og dermed i ligedelingen. Der er dog en række aktiver, der ikke indgår i ligedelingen, navnlig pensionsordninger, immaterielle rettigheder og personskadeerstatninger (se punkt 3.13). Endelig kan ægtefæller ved ægtepagt indgå aftale om særeje og dermed helt eller delvist holde deres formuer uden for ligedelingen (se punkt 3.8. og 3.9.). Tilsvarende kan tredjemand bestemme, at arv og gave m.v. skal være særeje (se punkt 3.11.).