Lovgrundlag for STU eksempelklausuler

Lovgrundlag for STU. Det følger af den nugældende STU-lovs1 § 2, stk. 1, at: Kommunen kan indgå aftale med private eller offentlige aktører om levering af ungdomsuddannelse, jf. STU- lovens § 5, stk. 2, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne. Af STU-lovens § 3a følger endvidere: 1 Lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Regeringen har den 21. maj 2022 indgået aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet om STU1. Aftalen indeholder i alt ni nærmere beskrevne initiativer, idet der mellem aftaleparterne er enighed om, at initiativ 1, 2, 3 og 6 (delvist gengivet herunder), som kræver ændring af STU- loven, træder i kraft den 1. august 2023 og som er relevant for kvalitetsaftalen. ▪ "1. Skærpet formål med STU. De unge skal have de bedste forudsætninger for at komme godt videre i tilværelsen efter STU. Derfor skærpes formålet med STU, så det bliver tydeligere rettet mod at give de unge de bedste muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse for de unge, hvor det er en mulighed. […]" ▪ "2. Flere rettigheder for valg af tilbud. For at give de unge mere indflydelse på deres uddannelsesforløb og sikre at deres drømme og ønsker for fremtiden vægter højt, skal kommunen tage stilling til, vejlede og støtte den unge ift. de forslag den unge selv kommer med. Derfor indføres nye rettigheder til de unge, der konkret får ret til følgende: ▪ "3. Tydeligere myndighedsansvar. For at understøtte et større fokus på kommunernes ansvar over for både STU-elever og de benyttede uddannelsessteder, tydeliggøres de eksisterende krav til kommunernes overenskomster med uddannelsesstederne ved at skrive dem direkte i STU-loven og -bekendtgørelsen. Samtidig skifter overenskomsterne navn til kvalitetsaftaler. Dette understøttes ved en ny skabelon til kvalitetsaftaler, som kommunerne kan vælge at tage udgangspunkt i." ▪ "6. Tidlig afklaring og bedre overgang. De unges perspektiver, fremtidsmuligheder og ønsker skal afklares og dokumenteres i god tid inden, de afslutter deres STU, så de kan komme hurtigt og godt videre efter deres uddannelse, hvad enten det handler om at få etableret et godt fritidsliv, beskæftigelse, uddannelse mv. […]."
Lovgrundlag for STU. Det følger af den nugældende STU-lovs1 § 2, stk. 1, at: Kommunen kan indgå aftale med private eller offentlige aktører om levering af ungdomsuddannelse, jf. STU- lovens § 5, stk. 2, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne. Af STU-lovens § 3a følger endvidere: 1 Lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Regeringen har den 21. maj 2022 indgået aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet om STU1. Aftalen indeholder i alt ni nærmere beskrevne initiativer, idet der mellem aftaleparterne er enighed om, at initiativ 1, 2, 3 og 6 (delvist gengivet herunder), som kræver ændring af STU- loven, træder i kraft den 1. august 2023 og som er relevant for kvalitetsaftalen.

Related to Lovgrundlag for STU

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af serviceydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Baggrund Betegnelsen bofællesskab dækker i praksis over en boform, hvor be- boerne på en eller anden måde i det daglige lever tættere sammen end i gængse boliger. Et bofællesskab vil typisk være karakteriseret som en mindre gruppe af boliger beliggende geografisk samlet, hvor bebo- erne både har fælles bofaciliteter – noget at være sammen i – og fælles aktiviteter – noget at være sammen om. Idéen med et bofællesskab er, at skabe optimale rammer for et socialt fællesskab, som beboerne aktivt har tilvalgt. For at sikre en harmonisk beboersammensætning skal udlejningen ske i samarbejde mellem bo- ligorganisationen og bofællesskabet. Bofællesskabet skal altså have en vis indflydelse på, hvem der flytter ind, og der er derfor behov for klare retningslinjer, som kan sikre den fornødne gennemsigtighed i udlejningen. Bofællesskaber kan etableres på følgende måder: • Nybyggeri/ombygning med kommunal grundkapital, jf. al- menboliglovens § 115 • Kommunal beslutning om, at eksisterende familieboliger frem- over skal udlejes som almene familiebolig bofællesskaber, jf. almenboliglovens § 3 stk. 4 • Ved ommærkning af andre boligtyper til almene familiebolig bofællesskaber, jf. almenboliglovens § 3 stk. 3 Ved etablering af nye bofællesskaber skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted, jf. almenboliglovens § 51a. Sådanne aftaler skal indgås med af- sæt i retningslinjerne nedenfor. Forvaltningen vil endvidere i forbindelse med genforhandlingen af de konkrete udlejningsaftaler i efteråret 2014 sætte fokus på eksisterende bofællesskaber og vurdere om kriterier og procedurer for godkendelse af ansøgere lever op til principperne om åbenhed og gennemsigtighed i udlejningen. Bofællesskaber, der er etableret af Socialforvaltningen eller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen for at tilgodese særlige målgrupper vil ikke være omfattet af regelsættet. 19-09-2014 Sagsnr. Dokumentnr. 0000-0000000-00 linjerne bliver en del af udlejningsaftalen lægges der op til en revurde- ring hvert 4. år. Der skal sikres en åben og lige adgang til boligerne. Det stiller krav både til procedurer og kriterier for udvælgelsen.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Grundløn Grundløn er aftalt mellem de centrale aftale- og overenskomstparter for den enkelte stillingsgruppe eller en flerhed af stillingsgrupper. Grundløn- nen for basisgrupper dækker de funktioner, man er i stand til at varetage, når man er nyuddannet/eventuelt nyansat.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 18. marts 2019.

  • Anmeldelse af skade Anmeldelse af sygdom/skade skal altid ske i forsikrings- tiden. Du skal ved anmeldelse af skade altid informere os om, hvis du ikke længere er ansat i virksomheden. Den hurtigste måde at anmelde en skade er ved at anmelde den online via vores hjemmeside ds-sundhed. dk. Anmeldte skader behandles hurtigt og i de fleste tilfælde dag til dag. Anmeldelse kan også ske telefonisk. Hvis du har spørgsmål til din forsikring, eller hvis din henvendelse drejer sig om en eksisterende sag, kan du kontakte sundhedsteamet alle hverdage på telefon 70206121 eller på e-mailadressen: xxxxxxxxxxxx@xx-xxxxxxx.xx. Hvis din anmeldelse vedrører akut krisehjælp, kan du kontakte sundhedsteamet telefonisk hele døgnet på telefon 70206121. Ringer du uden for vores åbningstid, vil du via hovednummeret blive omstillet til vores akutte vagttelefon. Du skal altid informere vagthavende om, at du er forsikret hos Dansk Sundhedssikring.

  • Anvendelsesområde Bestemmelsen finder anvendelse på enkelte dage, hvor arbejdet undtagelsesvist pålægges udført et andet sted end det ved ansættelsen aftalte, og hvor overnatning er påkrævet.

  • Arbejdstid Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, holddrift, skiftehold, forskudt tid, tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

  • Hvad dækker forsikringen? Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstraudgifter til:

  • Ikrafttræden og opsigelse Lokalaftalen træder i kraft den 1. marts 2007 og kan kun bortfalde, hvis der er opnået enighed herom. Såfremt en af parterne ønsker ændringer i eller bortfald af lokalaftalen, er parterne forpligtet til at optage forhandlinger, og for så vidt enighed ikke opnås at la- de sagen behandle ved et mæglingsmøde evt. organisationsmøde, jfr. IO § 8, stk. 3. Spørgsmål om opsigelse af denne lokalaftale kan således ikke gøres til genstand for fag- lig voldgift. Såfremt der ikke kan opnås enighed om ændring i eller bortfald af lokalaf- talen, fortsætter den uændret i enhver henseende. For Post Danmark A/S (Sign. Xxxxx Xxxxxxxxx) For Fagligt Fælles Forbund (Sign. Xxxx Xxxxxxxx) Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har i henhold til forhandlingsprotokollat af den 29. september 2006 i forbindelse med tilpasning af overenskomst mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund for overenskomstansatte på særlige vilkår til Indu- striens Overenskomst indgået nærværende lokalaftale Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen erstatter Industriens overenskomst, §§ 9-10, § 12, § 13, stk. 2-5 og stk. 6 afsnit 1-2 og afsnit 3 første punktum samt §§ 14 -15 og 18-20 samt bilag 13. Ved arbejdstid forstås tiden mellem mødetid på arbejdsstedet (det beordrede mødested) og det tidspunkt, da medarbejderen atter kan forlade dette. I relation hertil bemærkes, at arbejdsfri ophold, jf. § 2, stk. 11-13 betragtes som arbejds- tid, i det omfang de pågældende perioder medregnes helt eller delvis i arbejdstidsopgø- relsen. Vedrørende arbejdstid og hviletid henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende af- grænsninger fastsat i henhold til arbejdsmiljøloven.