Løntrinsændringer eksempelklausuler

Løntrinsændringer. Lønændringer kan ske i form af indplacering på højere løntrin. Belastningen ved en løntrinsændring beregnes som forskellen mellem den hidtidige af- lønning og aflønningen efter tillæggelse af løntrin opgjort i 1. april niveau. Hertil lægges forskellen i eventuelt pensionsbidrag og særlig feriegodtgørel- se/feriegodtgørelse. Særlig feriegodtgørelse tillægges af lønforskellen, men ikke af pen- sionsforskellen. For overenskomstansatte med en pensionsordning beregnes pensionsbi- draget som den faktiske merudgift. For tjenestemænd tillægges ikke pensionsbidrag ved beregning af belastningen. Belastningen af tillæg eller løntrinsændringer til timelønnede indgår i opgørelsen af for- brug med det faktisk udbetalte beløb.
Løntrinsændringer. Løntrinsændringer kan ske i form af tillæggelse af løntrin. Belastningen ved en løntrinsændring beregnes som forskellen mellem den hidtidige af- lønning og aflønningen efter tillæggelse af løntrin opgjort i 1.1.-niveau. Hertil lægges forskellen i eventuelt pensionsbidrag og særlig feriegodtgørel- se/feriegodtgørelse. Særlig feriegodtgørelse tillægges af lønforskellen, men ikke af pen- sions-forskellen. For overenskomstansatte med en pensionsordning beregnes pensions- bidraget som den faktiske merudgift. For tjenestemænd tillægges ikke pensionsbidrag ved beregning af belastningen. Vedrørende: - tillæggelse af løntrin med anden ikrafttrædelsesdato end 1.1., - tidsbegrænsede aftale om løntrin aftalt af mindre end 1 års varighed og - løbende udmøntning fra gruppevise aftaler henvises i det hele til pkt. I.1), idet beregningen af forbrug dog gennemføres på grund- lag af ovenstående.
Løntrinsændringer. Funktionsbestemte løntrinsændringer Løntrinsændringer kan ske i form af tillæggelse af løntrin eller som omklassificering. I begge tilfælde udgør "gulv- og loftsbelastningen" den faktiske aktuelle udgift ved løntrinsændringen beregnet som forskellen mellem den hidtidige aflønning og af- lønningen efter tillæggelsen af løntrin/omklassificeringen. Hertil lægges forskellen i eventuelt pensionsbidrag. For overenskomstansatte med en pensionsordning beregnes pensionsbidraget som den faktiske merudgift. For tjene- stemænd tillægges ikke pensionsbidrag ved beregning af "gulv- og loftsbelastnin- gen". Endvidere tillægges forskellen i tillæg for særlig feriegodtgørelse, jf. pkt. 3), A, af lønforskellen, men ikke af pensionsforskellen.
Løntrinsændringer. Lønændringer kan ske i form af indplacering på højere løntrin. Belastningen ved en løntrinsændring beregnes som forskellen mellem den hidtidige trinaflønning og den nye trinaflønning opgjort i 01.04.2010-ni- veau. Hertil lægges forskellen i eventuelt pensionsbidrag og særlig feriegodtgørelse/ferie -godtgørelse. Sær- lig feriegodtgørelse tillægges af lønforskellen, men ikke af pensions-forskellen. For overenskomstan- satte med en pensionsordning beregnes pen- sionsbidraget som den faktiske merudgift. For tje- nestemænd tillægges ikke pensionsbidrag ved beregning af belastningen. Belastningen af tillæg eller løntrinsændringer til ti- melønnede indgår i opgørelsen af forbrug med det faktisk udbetalte beløb. BEMÆRKNING: Forbruget registreres manuelt og indgår i den samlede opgørelse over forbrug.

Related to Løntrinsændringer

  • Vedtægtsændringer Ændringer i vedtægterne kan foretages af generalforsamlingen med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Hvis forslaget får flertal, men dette flertal ikke udgør 2/3 af de afgivne stemmer, kan forslaget genfremsættes på en ny generalforsamling tidligst 2 uger og senest 4 uger efter den første. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages med simpel stemmeflerhed. Vedtægtsændringer træder i kraft med det samme, medmindre der vedtages senere ikrafttræden eller anden overgangsordning. Bestyrelsen skal give Brugsforeningens gældende vedtægter til Coop amba og RSM Beierholm eller anden revision valgt af generalforsamlingen.

  • Ændringer Enhver ændring eller tilføjelse til rammeaftalen skal aftales skriftligt mellem ordregiver og leverandøren og skal vedhæftes denne rammeaftale som et tillæg. Ændringer kan alene ske inden for de udbudsretlige grænser.

  • Forretninger i udlandet Skal banken udføre forretninger i udlandet på dine vegne, vælger vi en forretningsforbindelse. Vi er ikke ansvarlige for mulige fejl begået af den valgte forretningsforbindelse og for, om denne kan opfylde sine forpligtelser. Du og banken skal overholde de retsregler, sædvaner og forret- ningsbetingelser, der gælder for aftalen med forretningsforbindel- sen. Når du overfører penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive videregivet oplysninger til de amerikanske myndigheder. SWIFT er et internationalt datanetværk, der over- fører betalinger mellem lande. SWIFT er i henhold til amerikansk lovgivning forpligtet til at udlevere oplysninger, hvis de har mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme, når der gennemføres betalinger.

  • Ændring Hvis du ønsker at ændre/afmelde mobiltelefonnummeret, kan du med dit NemID gøre det via dit pengeinstituts hjemmeside eller i forbindelse med et MasterCard SecureCode-køb.

  • Omkostninger 5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen. 5.2 Omkostninger, forbundet med registrering og tinglysning af købsaftalen, samt eventuelle ser- vitutbestemmelser m.v., deles af parterne med halvdelen til hver. 5.3 Hver part afholder egne omkostninger til sagkyndig bistand 5.4 Udstykningsomkostninger betales af Favrskov Kommune. 5.5 Der har ikke medvirket mægler.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Forklaringer A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HK.

  • Sammensætning Udvalget sammensættes af fire repræsentanter udpeget af Dansk Industri og fire repræsentanter udpeget af CO-industri. Formanden udpeges blandt Dansk Industris medlemmer, og næstformanden udpeges blandt CO-industris medlemmer. • Til støtte for udvalgets arbejde oprettes et sekretariat med en konsulent fra henholdsvis Dansk Industri og CO-industri. Sekretariatets konsulenter indgår samtidig i et tæt samspil med Samarbejdsnævnets sekretariat.

  • Aftaleindgåelse Så snart aftalen er accepteret af Serviceaftager og godkendt af SDS, foretager SDS de nødvendige foranstaltninger for at Serviceaftager får adgang til NSP. Så snart dette er iværksat sender SDS besked via e-mail til den i aftalen angivne kontaktperson, hvorefter aftalen træder i kraft. Aftalen kan opsiges af begge parter med 6 måneders varsel.

  • Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen? Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter i udlandet til: