Løsning. Københavns Kommune samarbejder med boligorganisationerne om en række tiltag både på den korte og den lange bane for at sikre en permanent tilpasning af ældreboligkapaciteten. Denne indstilling vedrører første fase, hvor der i samarbejdet er fokus på at afprøve i hvilket omfang, de ledige ældreboliger kan udlejes til andre målgrupper uden ombygning og/eller huslejenedsættelse og samtidig mindske stigningen i tomgangshuslejeudgifter. Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samarbejder sideløbende om overdragelse af anvisningsretten til relevante ældreboliger til Socialforvaltningen med henblik på anvendelse til visiterede borgere fra Socialforvaltningen, jf. eksempelvis den gennemførte overdragelse af ældreboliger i Tranehavegård og den igangværende overdragelse i Nørrebro Vænge. Målgrupperne i den gældende aftale er afgrænset til +60-årige på boligorganisationernes ventelister, som ikke er visiteret til ældrebolig, samt udlejning til studerende og udlejning gennem den boligsociale anvisning til handicappede lejere, der uden problemer for de ældre kan bo i ældreboligmiljøet. Den reviderede aftale indebærer, at ældreboliger, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har tilbudt visiterede borgere, og som har været forsøgt udlejet mere end 2 måneder, efter aftale mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og den pågældende boligorganisation udlejes til følgende målgrupper: • studerende • personer på boligorganisationernes egne ventelister til familieboliger, der så vidt mulig opfylder de fastlagte kriterier for fleksibel udlejning. • personer med behov for en tidsbegrænset bolig i København på grund af tidsbegrænset udstationering, uddannelsesforløb eller lignende. Aftalen kan udvides med udlejning til visiterede borgere fra den boligsociale anvisning, såfremt der er behov herfor, og det er lejere, som uden problemer for de ældre kan bo i ældreboligmiljøet. Formålet med aftalerevisionen er at åbne op for udlejning af ledige ældreboliger til en bredere målgruppe under hensyntagen til et fortsat velfungerende ældreboligmiljø og at aftalen ikke indebærer ommærkning af boligerne. I forhold til udlejning til personer, der søger via boligorganisationernes egne ventelister, skal det være personer, der er egnede til at bo i en ældreboligbebyggelse, og dette hensyn forventes imødekommet ved så vidt muligt at følge de fastlagte kriterier for fleksibel udlejning jf. aftale mellem Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforening. De fastlagte kriterier for...
Løsning. Hen over sommeren 2010 har repræsentanter for de involverede forvaltninger og BL’s 1. kreds udarbejdet et forslag til en ny rammeaftale for udlejning af almene familie - og ungdomsboliger i perioden 1. januar 2011 – 31. december 2014 (bilag 1). Aftalen viderefører intentionerne i den gældende BL-aftale, men justerer indsatsen på enkelte punkter bl.a. med baggrund i den samtidig hermed forelagte indstilling om evaluering af BL-aftalen.
Løsning. Der blev i budget 2010 afsat 4 mio. kr. til betaling af Københavns Kommunes andel af salgsomkostninger til rådgiver m. m. Omkostningerne er nu opgjort til 3,413 mio. kr. Bevillingen foreslås derfor reduceret med differencen på 0,587 mio. kr. Renteindtægter af de deponerede beløb til sikkerhed for sælgernes forpligtelser over for køber (65 mio. kr.) og Klintholm I/S (104 mio. kr.) vil løbende blive udbetalt. Rentesatsen på de deponerede beløb på er variabel, men kommunens andel af renteindtægterne er anslået til ca. 0,5 mio. kr. årligt ved en rentesats på 2 % p.a. Det foreslås derfor, at der gives en negativ tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. Økonomiforvaltningen, Kommunernes Landsforening (KL) og Frederiksberg Kommune har forhandlet om grundlaget for en fælles aftale om administration af aktieoverdragelsesaftalen/aftalekomplekset. Et udkast til administrationsaftale er vedlagt som bilag 1. I denne aftale er der lagt op til: • At KL, som ejede 82,5397 % af Kommunekemi A/S, udpeges som administrator, og det er i et bilag beskrevet de væsentligste opgaver, som KL skal varetage. • At KL er berettiget til at engagere rådgivere, når der kræves særlig ekspertise. • At KL får en fuldmagt til at indgå aftaler i forbindelse med aftalekomplekset, som ikke vurderes at have en økonomisk værdi på mere end 5 mio. kr. pr. aftale. I andre tilfælde, fx hvis der rejses krav af køber, skal der ske en drøftelse mellem KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner med henblik på at opnå enighed om beslutninger. • At der oprettes en fælles bankkonto (afkastkonto), hvor renter af de deponerede beløb til sikkerhed for sælgernes forpligtelser over for køber og Klintholm I/S sættes ind, og hvorfra der afholdes omkostninger og betales vederlag til administrator/KL. • At indestående på afkastkontoen placeres i overensstemmelse med de af KL’s bestyrelses til enhver tid vedtagne regler for kapitalforvaltning. En kopi af KL’s gældende investeringspolitik for rentebærende kapital er vedlagt som bilag 2. • At der som minimum en gang årligt sker afregning af indeståendet på den fælles afkastkonto, bortset fra et beløb svarende til de forventede udgifter i det kommende år. • At KL en gang årligt skal give en generel status på administrationen og aflægge regnskab over indtægter og udgifter vedrørende aftalekomplekset. • At KL som administrator får et fast årligt honorar på 100.000 kr., eksklusiv moms, og 935 kr., eksklusiv moms, pr. time, der ligger ud over den almindelige løbende administration af ...
Løsning. Løsningen på, om virksomheden skal have ret til en licens eller ret til et køb, findes typisk ved at se grundigt på det konkrete indhold af projektet, de resul- tater, der forventes at komme ud af det, og parternes kommercielle interesser: Hvis projektet bygger på virksomhe- dens teknologi, eller hvis der er tale om resultater, der er skabt i fællesskab, kan det tale for, at virksomheden får en ret til at købe. Hvis projektets resultater forventes at kunne bruges bredt inden for mange forretningsområder, kan det tale for en ret til en eksklusiv licens til For virksomheden vil det ofte være afgørende, at der er en sikkerhed for at kunne råde fuldt over universitetets resultater fra projektet. Det kan også være afgørende for virksomheden, at vilkår for at kunne råde fuldt over resul- taterne, er kendt fra starten. Det kan især være tilfældet, hvis projektet byg- ger videre på en teknologi, som virk- somheden har rettighederne til, eller hvis der er tale om resultater, der er skabt i fællesskab. Andre virksomheder har et ønske om kun at bruge en opfindelse inden for et bestemt marked og ønsker samtidig at begrænse deres udgifter mest muligt. resultaterne forventes at danne skole for, hvordan en bestemt type produk- ter skal udformes, kan det tale for en simpel licens. Løsningen mellem licens og køb kan til tider også findes ved at mindske for- skellen mellem de to modeller. Man kan f.eks. lave en aftale om licens, hvor betalingen har form af et engangsbeløb, ligesom man kan lave en aftale om køb, hvor der er vilkår om, at virksomhe- den ikke må opgive patentet, men skal udnytte det aktivt, og at betalingen for købet skal være en løbende royalty. 12Nogle universiteter har valgt ikke at tillade salg af opfindelser og laver derfor alene aftaler om det relevante forretningsområde. Hvis Hvis et universitet giver en forkøbsret eller en option til universitetets andel af resultaterne fra et projekt, er det vig- tigt, at det bliver afgrænset helt præcist, hvilke resultater virksomheden får ret- tigheder til. Rettighederne bliver først og fremmest afgrænset af beskrivelsen af selve pro- jektet. Det er normalt beskrevet i et bilag til aftalen. Men projektbeskrivel- sen er ikke altid entydig og matcher ikke altid det reelle projekt. Det kan skyldes, at projektbeskrivel- sen er skrevet som en ansøgning om en bevilling og skrevet lang tid før, pro- jektet bliver gennemført. F.eks. kan der i en projektbeskrivelse være åbnet mulig- hed for at anvende metoder, som ender med ...
Løsning. Københavns kommune indgår en 5-årig brugsaftale med Nysir A/S om benyttelsen af 137 P-pladser i det P-anlæg, som kommunen tidligere har tilbudt at købe. Brugsaftalen, som Nysir A/S har indvilget i at indgå, indebærer fuld kommunal råderet over P-anlægget, dog så kommunen i første omgang indgår i den eksisterende driftsaftale med Europark. Kommunen indtræder med ejers rettigheder over for Europark, og har i henhold til kontrakten i foråret 2008 ret til at ændre aftalen. Efter indgåelsen af aftalen vil forvaltningen snarest muligt og senest marts 2009 genforhandle aftalen med Europark, så P-anlægget åbnes for beboere med parkeringslicens til beboerlicenszonerne; IØ Indre Østerbro indtil de sidste gyldige licenser er udløbet samt ÅP Århus Plads og RA Rosenvængets Allé, som sammen med FP Fælled Parken er ved at afløse IØ. Forvaltningen forhandler endvidere med Europark om en tilpasning af taksterne til takstniveauet på de omkringliggende gader i Blå Zone. Dette vil ikke umiddelbart give anledning til mindre indtægter i anlægget.
Løsning. Fælles ventelister Landbyggefondens statistikker viser at de store boligadministrationer tjener godt på de mange aktivt boligsøgende samt de mere passive, der har tegnet en ”bolig-forsikring” ved at lade sig opnotere til senere behov Navn Område 2012 2013 2014 2015 2016 Det er direkte forkert, når Danmarks Lejerforeninger påstår, at DAB har fordoblet ventelistegebyret fra 2015 til 2016
Løsning. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med kontrakten, og som ikke kan løses i mindelighed ved forhandling, afgøres i første omgang af bopælsregionen eller Danske Regioner. Enhver afgørelse kan i sidste ende afprøves ved retsvæsnet.
Løsning. Sundhedsaftalen består af en grundaftale, der er ens for alle 29 kommuner i Region Hovedstaden og en tillægsaftale, der er individuel for den enkelte kommune.
Løsning. Københavns Kommune og Region Hovedstaden har en sundhedsaftale, som gælder fra april 2007 til en ny aftale er på plads med udgangen af 2010. Aftalen består af to dele: • en grundaftale mellem alle kommuner i regionen og Region Hovedstaden • en allonge (tillæg) til grundaftalen, indgået mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden Grundaftalen er justeret med henblik på at opfylde Sundhedsstyrelsens krav. Kravene fra Sundhedsstyrelsen er på indsatsområdet vedr. sindslidende opfyldt gennem udarbejdelse af samarbejdsaftaler for hhv. voksne med sindslidelse og børn og unge med sindslidelse mellem den enkelte kommune og det eller de psykiatriske centre, der betjener kommunens borgere. Samarbejdsaftalerne er forløbsorienterede og skal understøtte det gode patientforløb. Det beskrives således konkret, hvilket ansvar hhv. kommune og region har for at sikre kommunikation og koordinering i forbindelse med indlæggelse, udredning/behandling og udskrivning. I forlængelse af aftalen har Region Hovedstadens Psykiatri ønsket, at den hidtidige aftale med det tidligere H:S fra 2001 om psykiaterbetjening af beboere på Københavns Kommunes bocentre for borgere med sindslidelser bortfalder. Den fremtidige ambulante behandling af beboere på bocentrene beskrives i et bilag til samarbejdsaftalen vedr. voksne med sindslidelse. Den nye ordning indebærer bl.a., at der ikke længere fastsættes et bestemt antal psykiatertimer til de enkelte bocentre, men at behandlingspsykiatrien i stedet yder behandling ud fra en vurdering af den enkelte beboers behov. I forbindelse med indgåelsen af samarbejdsaftalen vedr. voksne er aftalen om opsøgende psykiatriske teams (OP-teams) blevet revideret. Aftalen blev oprindeligt indgået mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og H:S i 2003. Aftalen indebærer, at Socialforvaltningen udlåner en medarbejder til hvert OP-team for at sikre en sammenhængende indsats. De udlånte medarbejdere får kompetence til at træffe beslutning om en række sociale ydelser. Revisionen af aftalen indebærer bl.a. større kompetence og bedre IT-forhold for de udlånte medarbejdere. Den reviderede aftale skal også godkendes i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, som forventes at behandle sagen den 19. juni. Den reviderede sundhedsaftale vurderes nu at kunne godkendes af Sundhedsstyrelsen, idet aftalen indeholder mere præcise retningslinjer for samarbejdet mellem region og kommune end den første version af sundhedsaftalen fra 2007. Socialforvaltningen vurderer endvidere...
Løsning. Distriktslederen skal være formand i AMG – og dermed have min. 4 møder i AMG om året. Leder X kan så i det dag- lige varetage det daglige arbejdsmiljøarbejde i samarbejde med de 3 AMR’ere.